Hauch, Carsten Uddrag fra Søstrene paa Kinnekullen

✂ Ha! - Er jeg vaagen eller drømmer jeg!
- Det svimler for mit Blik. - Fra ham det kommer,
Fra denne gamle Betler, dækt med Støv,
Med sønderreven Kappe, furet Kind,
Der bøied sig i Døren, da jeg ham
Betragted! - Og hvem er da han? - Hvorfra
Har han sin Rigdom? - Er han da en Aand,
Et mægtigt Væsen, der i Dybet boer!
- Jeg tvivler ikke meer - det maa saa være?
- Der gives Aander altsaa, der har Magt
At hjelpe Mennesket, at skjenke Rigdom,
At lukke Bjerget op, hvor Guldet voxer,
Hvor Diamanten glimter i sin Skjønhed,
Lange mere herlig end den fagre Lilie,
Den lethenvisnelige Blomst paa Marken;
Hvor Sølvet vaskes hvidt af Fjeldets Strøm
I Klippens ubekjendte dybe Hal,
Hvorhen den blege Bjergmand, trods sit Slid,
Dog aldrig finder Vei. - Ha, er det saa!
- Og har jeg selv maaskee ham kaldet frem
Ved min Besværgelse af Jordens Indre!
- Og nu han kom og banked paa min Dør,
Men jeg ham ikke kjendte- bød ham gaae
Og taled haardt ham til - og nu en Anden
Skal høste Frugten af min spildte Møie!

✂ 53 - Et Øiebliks Medlidenhed - et mildt,
Et venligt Ord - en Skive Brød, ei større,
End de, hun kasted bort til hundred Andre,
Det har nu virket meer end alt mit Slid.

✂ Mon det er ham igjen, den gamle Betler!
- Kom ind!