VALDEMAR ATTERDAG.
✂ Om Toveviserne se Carl S. Petersens Litthist. I, S. 173 med tilhørende Litteraturfortegnelse S. 1023. Til Valdemar 281 Atterdag knyttes to andre Sagnforestillinger: den vilde Jagt og Trylleringen (Kr. Nyrop: Toves Tryllering 1907). Om Viserne og Sagnets Behandling i den senere Litteratur, se G. Brandes: Saml. Skr. Danmark Bd. 1, S. 2 ff.
99
✂ Ridder Folqvard Hans Kærlighed til Dronningen er skildret i Folkevisen »Folke Lovmandsøn og Dronning Helvig« (Abrahamsons Udg. Bd. 2, S. 253). Begivenheden er ganske uhistorisk, Folke stammer fra den svenske Historie og var en Søn af Algot Lagmand fra 13. Aarh.
101
✂ behænde Adv. snildt, listigt. Jfr. S. 133.
102
✂ Atter her en David har fældet en Goliath Første Samuels Bog Kap. 17.
103
✂ jeg skuffer mig ei tager ikke fejl. Tysk: sich täuschen.
105
✂ Henning H. Podebusk var en Adelsmand fra Rügen, der 1350 traadte i Vald. Atterdags Tjeneste og senere var hans Drost. Han døde 1388.
106
✂ beder jager. Gl. Ord, optaget af Romantikerne. Jfr. S. 217.
✂ thi derfor. Jfr.: thi kendes for Ret og S. 156.
107
✂ Klaffer Bagtalelse. Jfr. S. 177. Ordet kan ogsaa betyde: Bagtaler, S. 171.
109
✂ Harm i den gl. Bet. Sorg. Ellers = Harme, S. 116.
110
✂ syntes viste sig at være. fast hurtigt
111
✂ fire ere de Jomfruer, der børste hendes Haar Frit efter Folkevisen om Tovelille.
112
✂ Hun vænere maatte tykkes Kilden til disse Linjer er Visen om Tove Lille (Abrahamson, Bd. 2, S. 248). Dér siger Kongen:
✂
Thi Du est langt vænner', om Du var død,
End Dronningen med sit Guld saa rødt.
✂ Af Verset her forklares det ogsaa, at Hauch i Digtet 1861 har Skrivemaaden vænnere.
114
✂ Kongespiir Scepter.
117
✂ Kong Christopher Chr. den Anden, Konge 1319-1332. Jfr. S. 158.
118
✂ Fegtergaarden forældet, af Oehl. og Hauch brugt Udtryk for Fægtepladsen.
121
✂ Nordhavet her brugt om Vandene omkring Danmark.
282123
✂ Riberslot 1359 gik Erland Kalf over til de holstenske Grever og overgav dem Ribe, men 1360 forsonedes han atter med Kongen (jfr. Chr. Winther: »Ridder Kalv«). Odense brandskattedes af Holstenerne 1357.
124
✂ en Munkebo nu neutr. Jfr. S. 171.
126
✂ at Danmarks Konge fanges af udlændiske Mænd. Efter Sagnet tog Jomsvikingerne Svend Tveskæg til Fange; snarere er der vel tænkt paa Valdemar Sejr, der 1223 blev overrumplet og fanget af Grev Henrik af Schwerin.
127
✂ Kjølver en Slags sværere Pile. Hauch har vel sammenblandet to Ord: Kolv (Pil) og Kølv(e) (Kølle), og dannet sig et nyt Ord: Kolv el. Kølv(e). Fl. Kølver = Pil.
130
✂ Jer Broder Dronning Helvig var en Søster til Hertug Valdemar af Sønderjylland.
131
✂ Kalk og Disk Alterbæger og Alterdisk *dolgoeO* Sølvtallerken til Alterbrødet.
133
✂ Mands List er vel behænde Peder Syvs Ordsprog I 1682, S. 239. Ordet behænde er her et Adj.: snild, listig.
✂ Guld og Pendinge Samlingsudtryk for Penge; i Middelalderen regnede man med Sølv som Enhed; Mark var opr. en Vægtenhed (ca. ½ Pund), dernæst saa mange Sølvpenge, som der møntedes af en Mark Vægt; en Mark deltes i 8 Øre à 3 Ørtug à 10 Penninge.
✂ billigt rimeligt. Vælskland Italien.
135
✂ Riis Kvist.
136
✂ Hardervig en af Hansestæderne, Harderwijk i det nuv. Holland.
138
✂ Visby var ødelagt 27. Juli 1361 erobrede Vald. Atterdag Visby.
139
✂ indiske Stene Ædelstene.
✂ Filsbeen Elfenben.
140
✂ det er som Du vil træde paa Vand og trøsket Bro. - I Folkevisen »I Rosenslund« (Dg F. Nr. 230, Tragica Nr. 14) staar der:
✂
Slig ere en Part udi deres Tale,
alt som man griber en Aal om Hale.
283
Slig ere Jomfruer i deres Tro,
alt som man træder paa trøske Bro.
143
✂ at en Kobbermuur han bygger Efter Jeremias Kap. 1, 18 og 15,20.
148
✂ Talisman Tryllemiddel.
150
✂ Narhvalens Tand Narhvalens venstre Hjørnetand i Overkæben er en lang, lige, snoet Stødtand; den kaldes Enhjørningstand - eller -horn og brugtes som Prydelse.
152
✂ Keiseren Karl den Fjerde af Tyskland (1347-78) var Vald. Atterdags personlige Ven.
153
✂ mangesinde mange Gange. Jfr. ingen- og nogensinde.
154
✂ Huldren norsk. Et overnaturligt, kvindeligt Væsen i Skove og Fjælde. Jfr. S. 251.
155
✂ forvandled en Myg til en Elephant han forstod at overdrive, at gøre smaat til stort (Eks. i Ordbog over det da. Sprog IV, 270).
✂ brugte behøvede. Tysk: brauchen.
170
✂ Steenstuen alm. Udtryk i Folkeviserne om den Bygning, der i Riddergaarden brugtes som Tilflugt ved Overfald.
174
✂ hun døde her af Pest valgt fordi Danmark paa Vald. Atterdags Tid hjemsøgtes af »den sorte Død« 1349-50.
176
✂ Vigilier natlig Gudstjeneste; Sjælemesser for de afdøde inden Begravelsen.
177
✂ Valmukrands jfr. S. 201.