FOR PARENTATIONEN

✂

Chorus.

Begr. 5, 16, 17.

VORT Hoveds Crone er affalden; o vee! at vi have saa syndet. Derfor ere vore Hierter bedrøvede, og vores Øyne ere blevne mørke.

✂

Aria. Mistrøstighed, som ønsker at forhæles,
Gaaer skuulende igiennem Viisdoms Dør;
Tvivlraadig Taare standser - Sukket qvæles -
Selv Hiertet tør ey slaae saa stærkt som før,
Kys HErrens Haand! - lad den Alviise raade! -
Men Hiertet brast og Taarestrømme flød.
Forgiæves raaber Viisdom: Sørg med Maade!
Ach! Hiertet svarer: Frederik er Død.

✂

Recitativ. Den engang visse Død! - Hans Fryd! - vor Christian!
Saa sukkede den Viise, men han græd;
Jeg saae det vel - og Viisdom fældte Taarer! -
Hiin hærdet Philosoph, som Skiebnen ey kan bøye,
Opløftede sin Stemme som en Spæd! -
Men Dyden tørrer selv sit Øye -
Religionen sukker - Lægedomme saarer! -
Veltalenhed afbryder Ord og Røst,
Og den, som skulde trøste, søger Trøst.
Er store Fyrster da ey Dødelige? -
Har Nordens Konge tabt ved at ombytte Rige? - 96
Kan Christian ey stille Suk og Nød? -
Ja - ach men! - ach vor Frederik er Død!

✂

Aria.

✂ Hvor Slaget traf det ømme Hierte,
Der hialp ey Lægedom og Raad.
Ney Taarer stiller kuns min Smerte,
Kuns Smerte dæmmer for min Graad.
Hør Himmel, hør min høye Klage! -
I Verdner hører paa mit Skrig! -
Mit Liv gik bort - Jeg blev tilbage,
Og lever nu foruden mig.

✂

Chorus.

✂ Hør Himmel, hør vor høye Klage!
I Verdner hører paa vort Skrig!

EFTER PARENTATIONEN

✂

Aria.

✂ Udødelige Eftermæle,
Du Straale fra de store Siæle,
Som ingen Alder skygger for!
Kostbare Rest af Nordens Glæde,
Du skal dog ikke graves ned! -
Skiønt Himlen lader os tillige
Her savne det Udødelige,
Som giordte Frederik til vor.
Et Tab, som Danske vil begræde
Til sidste Slægters sidste Sæd.

✂

Recitativ. Slægt sige Slægt, hvad vores Alder taber!
En Konge? - ney, vi tabte meer,
Hvor mange Konger er ey let forglemte? -
En blodig Helt? - ney, Jorden fryder sig,
At Dødens Offerpræst er dødelig.
Vi - ach vi tabte Frederik -
En Soel for os - Et Speil for sine Lige -
En Ven af Jorden og af Himmelen -
En Fader for sit Rige -
Religionens Forsvar - Dydens Ven - 97
Forfremmere af Vid og Videnskaber -
Betrængtes Trøst og alles Glæde -

✂ EN KONGE, SOM FØRST død GAV AARSAG TIL AT GRÆDE.

✂

Chor. Vor Klage trænge til de sidste Sønne-Sønner;
Og Verdner høre Nordens Jammer an!
Men Himle lyder nu af hæse Cimbrers Raab.
Hør HErre Zebaoth, hør Myriaders Bønner
Vær du en sikker Muur om Nordens Trøst og Haab

✂ LAD SØNNE-SØNNERNE FØRST TABE CHRISTIAN.