DEN FØRSTE AFDEELING

✂

Chor.

✂ HERRENS Salvede, som var vor Næses Aand, blev fanget i Gravene, om hvilken vi sagde: under hans Skygge vil vi leve.

✂

Recit Skræk har omspændt mig - Al Naturen tier,
Og Vinden hvisler ey som før i Cedren,
Og Bækken triller sagte ned af Klippen,
Og Sangerinden priser ey sin Skaber. -
Men dybt i Lunden under skumle Skygger
Omkryber Skræk og vinker ad Naturen,
Og peger steds - hist bag ved Mørket.
Gud! hvilket Gysende i alle Aarer! -
Og hvad er skiult i den rædsomme Huule? -
Min Siæl blev svag - thi her er Dødens Skygger! -
Men seer jeg ey den fromme Sions Datter?
Og Taarer drypper af de blege Hænder,
Som understøtte det nedslagne Ansigt.
Hvem skiuler denne Grav, O Sions Datter? -
Og jeg vil græde i den Frommes Nød. -
Udøs dit Hierte? - hvem er død? -

✂

Arioso.

✂ Graad skiule steds mit Øye
For Haab og for den Høye;
Det stirre kun derhen,
Hvor de har skiult min Ven.

✂

Chor.

✂ Vi stirre kun derhen,
Hvor de har skiult vor Ven.

✂

Chor.

✂ Derfor var vort Hierte svagt; derfor ere vores Øyne formørkede.

✂

Recit Han kaldte sig sit Folks Forløser -
Hvor henrykt saae mit Øye da den Frelse,
Som Fædrene har seet i mørke Syner? -
Og har han ey opfyldt det som var skrevet
Af Seerne, af dem som Gud indblæste? -
Han var Betrængtes Trøst, de Syges Læge,
De Dødes Liv, og han var Livets Fyrste. -
Nu er han død og skiules her i Graven. -
O HErre, styrk mig, at jeg seer Din Frelse! -
Og mægtig var han frem for alle Skabte. -
Hvem var som han blant Himliske Propheter?
Saa underlig, saa myndig i sin Lærdom?
Hvem giorte Tegn som han ved Almagts Finger? -
Han eene var usmittet og retfærdig,
Og Navnet af sit Folks Forløser værdig.
Nu er han død, og skiules her i Graven, -
O HErre styrk mig! - styrk min Troe og byd,
At jeg endnu engang maae see Din Fryd!

✂

Aria.

✂ Salige, holdt op at græde,
Snart er Dødens Magt forbi -
Snart skal Juda see den Glæde,
Som hans Synd har skiult heri.

✂ Kun det Kiød blev Ormens Føde,
Som en Synd besmittede;
Men Guds Salvede, som døde,
Skal ey see Forraadnelse.

✂ Salige, holdt op at græde,
Snart er Dødens Magt forbi -
Snart skal Juda see den Glæde,
Som hans Synd har skiult heri.

✂

Recit. Langt borte hvidsler Slangen - Almagts Fiende
Snoer sig forgieves om i store Bugter, 141
Og kan ey naae den Hellige, han hader -
Saa jager han med den halvknuste Braad,
Og aander Gift, som Lunden visner ved. -
Men hellig Røgelse og Livets Lugt
Staar op af Graven - og en salig Hær
Omringer den. - Hvor er den Orm, som vover
At komme Livets Fyrste nær,
Naar han i Almagts Arme sover? -
Men Lyd af Skrig og af usalig Graad
Blev hørt fra Dybet - Stille du min Sang!
Mit bange Øre syntes at fornemme
Et Raab, som Hævnens Raab og Dommens Stemme.

✂

Aria.

✂ Kommer, Fordømte og skuer
Det jeg forgie ves tilbød!
Hører min Seyer og bæver! -
Jordens Forsonere kræver
Eder alleene til Dom.

✂ Men de Udvalgte, som troede,
Smage det Himliske Gode,
Som fra Forjættelsen kom;
Thi fra de straffende Luer
Frelste jeg dem ved min Død.

✂

Arioso.

✂ En liflig Straale brekker
De svangre Tordendekker;
Og giennem Hævnens Røst
Blev hørt et Ord om Trøst.

✂

Chor.

✂ Igiennem Hævnens Røst
Blev hørt et Ord om Trøst.

DEN ANDEN AFDEELING

✂

Arioso.

✂ Et reen formørket Øye
Kan Glimt af Haab fornøye -
Men kun det Haab er trygt,
Som blandes ey med Frygt.

✂

Chor.

✂ Ak i - kun det Haab er trygt,
Som blandes ey med Frygt.

✂

Recit. Jeg vreed mig paa det kummerfulde Leye,
Og Søvnen flyede det forgrædte Øye,
Og al min Tanke var: MIN VEN ER BORTE
Tit søgte jeg, at tvinge den til Glæde
Til Festen og den underlige Pagt,
Til Offerne og Helligdommens Pragt
Og Lammets Blod, som hindrer Dødens Magt;
Men Hiertet raabte: AK! DIN VEN ER BORTE! -
Tit søgte jeg at tænke paa Hans Ord,
Som forud sagde selv det grumme Mord,
Og at det kunde kun befrie vor Jord;
Men alting svarte: AK! DIN VEN ER BORTE! -
Da syntes mig, at høre glade Raab -
Da græd jeg - da oplivedes mit Haab. -
Men en usynlig Magt drev mig derhen,
Endnu engang at see min Ven.

✂

Aria.

✂ Himlens Stærke vaager over
HErrens Salvede, som sover -
Hør! - Cherubens Harpe lover,
Magter tordne nær herved.
Skielver, Dristige, som vover,
At betræde dette Stæd!
Himlens Stærke vaager over
HErrens Salvede, som sover -
Hør! - Cherubens Harpe lover,
Magter tordne nær herved.

✂

Recit Her laae Han - Er ey denne Josephs Huule?
Her staaer Cypressen - Svimler da mit Øye? -
Og hvor er Steenen, den som laae for Huulen? -
O! alt for grumme, blinde Pharisæer!
Forfølger I ham selv i Jordens Giemmer? -
Har dog en Hedning undt ham Hvile. -
Men mueligt har han ved et nyt Mirakel 143
Opvakt sig selv? Han vakte ham af Nain
Og Lazarus - O søde Haaby du smigrer!
Hvad er jeg, at jeg venter Glæde? -
Ney Ven! - Ney Død! - ney - evig vil jeg græde.
Men Lunden bæver - En af Himlens Magter
Gik over Lunden - Og en salig Lyd! -
Og hvem er den, som kalder mig til Fryd?

✂

Aria.

✂ Jord, hør den Fryd som jeg forkynder!
Han som var død for dine Synder,
Har overvundet Dødens Magt.
Giv Gienlyd Jord af glade Toner!
Han lever Menniskets Forsoner!
Triumph! thi Frelsen er fuldbragt!

✂

Recit Han lever! - hvilken Strøm af salig Glæde,
Som oversvømmer Siæl og Hierte,
Og løfter mig høyt over Jorden,
Og trykker mig dybt i min Frelse? -
Triumph! - Jeg veed min Frelser lever! -
Og hvad kand skade mig? - hvem skal jeg frygte? -
Men hen, at see Ham! - Stille Glædes Taarer! -
Hvi vil I hindre mig, at see min Glæde? -
Hen, at tilbede Ham! - men Glæde bandt
Min Tunge - og jeg daaner i min Glæde,
Og Blodet gyser, og mit Hierte banker,
Og salig Fryd opsluger mine Tanker. -
O hører det i Magter! - svarer Troner! -
Triumph! - Han lever Menniskets Forsoner! -
Triumph! - den Juda Løve vandt! -

✂

Chor. Han har vundet! - Jeg veed hvad jeg haaber. -
Triumpherer i Slægter, og raaber:
Han har stillet Retfærdigheds Harm!

✂

Solo.

✂ Mod Dom og Hævnens Torden
Fandt jeg et Skiul paa Jorden
I min Forløsers Arm.

✂

Chor. Han har vundett - Jeg veed hvad jeg haaber. -
Triumpherer I Slægter, og raaber:
Han har lagt vore Fiender i Baand!

✂

Solo.

✂ Spye Slange Gift og Galde!
Men tør du overfalde
Min Siæl i JEsu Haand?

✂

Chor. Han har vundet! - Jeg veed hvad jeg haaber. -
Triumpherer I Slægter, og raaber:
Ved Hans Seyer er Frelsen fuldbragt!

✂

Solo.

✂ O tier matte Toner! -
At priise sin Forsoner
Staaer ey i Støvets Magt.

✂

Chor. Han har vundet! - Jeg veed hvad jeg haaber. -
Triumpherer I Slægter, og raaber:
Ved hans Seyer er Frelsen fuldbragt!