Ewald, Johannes KANTATE I ROESKILDE DOMKIRKE DEN 19DE MARTIUS 1766 DA KONG FREDERIK DEN FEMTE ... (1766)

KANTATE I ROESKILDE DOM- KIRKE DEN 19DE MARTIUS 1766 DA KONG FREDERIK DEN FEMTE BLEV SAMLET MED SINE FÆDRE (1766)

Chor.

Begr. 4, 20.

HERRENS Salvede, som var vor Næses Aand, blev fanget i Gravene, om hvilken vi sagde, under hans Skygge vil vi leve.

EN UNDERSAAT
Jeg seer de majestætisk tause Huuler,
Jeg seer de stolte Boeliger, som skiuler
Monarkers Been.
Jeg øyner alt det Sted,
Hvor Nordens Fryd skal graves ned:
Et bange Koldt omløber alle Aarer.
Alting forvirres - Hiertet synes haardt som Steen
Og Steene synes selv at smelte hen i Taarer.
Arie.

Kan en Steen sin Stivhed glemme,
Marmor, skiælv da ved at giemme
Stolte Cimbrers største Skat.
Tause Mørke, kan du græde,
Græd, da Nordens Soel og Glæde,
Synker i en evig Nat.
Kan en Steen sin Stivhed glemme,
Marmor, skiælv da ved at giemme
Stolte Cimbrers største Skat.

EN STEMME AF GRAVENE
En Lyd af Suk blev hørt i Tausheds Bolig. -
Hvad Graad tør vel forstyrre dette Sted,
Hvor Nordens Helte hvile sig i Fred? -
Hvo skriger der, hvor Konger sover rolig? -
Jeg seer dit Tab, forladte Norden: 105
Det kan, det bør udpresse Jammerskrig
Af dig og Jorden.
Fortæl de Levende din Nød;
Land raabe Lande til, at Frederik er død.
Men, vil du ikke ved at græde,
Forstyrre Støvets Roe og Siælens Glæde,
Saa tie for Himmelen og mig:
Og huusk, om slig en Sorg sig nogen Tid besinder,
At du vel taber, men han vinder.
Arie.

O Grav, Du Ærens sikker Havn!
Siig Evigheden, at du giemte
Den store Frederik den Femte
Vær evig stolt ved dette Navn!
Naar Jorden selv sin Fordring glemmer,
Paa det Kostbare, som du giemmer,
Og ikke sees, før vakt af Gud:
Da vær et synligt Æreminde,
Som Ild og Vand og skarpe Vinde,
Og Ondskab selv ey slukker ud.
O Grav, Du Ærens sikker Havn!
Siig Evigheden, at du giemte
Den store Frederik den Femte
Vær evig stolt ved dette Navn!

RYGTET
Det Navn, som Frederik fortiente,
Det søde Navn af Landets hulde Fader,
Af Undersaatters Lyst og Glæde,
Og af den viiseste Regent,
Det Navn skal Sandhed selv paa dette Gravsted prente,
Med varig Skrift, som Tiden ikke skader,
Og ingen Gift skal skade denne Prent.
Hans Roes skal læses af den sidste Alder,
Og selv den Slægt, som er tilstæde,
Naar Steen og Grav og Verden falder,
Skal see, at Jorden giemte,
Kuns Legemet af Frederik den Femte.
106
Chor. Naar Have tørres ud, naar Bierge smulrer bort,
Naar Soele slukkes og naar Verdener forsvinder,
Da er det Tidens Værk, men Tiden er for kort.
Vor Frederik til Dig og Dine Æreminder.
Udødelige Navn, ræk Evigheden Hænder,
Bliv stort hos Cimbrerne, og Norden prise Dig,
Til den syvstiemed Pol i fulde Flammer brænder.

DA KONGE, DA BLIV GLEMT, NAAR NORDEN GLEMMER SIG.

107