TIL DRONNING JULIANE MARIE
PAA HENDES FØDSELS-FEST
DEN 4DE SEPT. 1769
(1769)

✂ FRYD ruster sig mod Fryd, at trettes om mit Øye,
Og Siælen fordres af forskiellig Lyst -
Hver Synspunct vil mig heel - Selv Gisning vil fornøye. -
Haab og Erindring, hver har glade Dage,
Som kalde mig snart frem og snart tilbage,
Og fordrer hver et Hierte af mit Bryst. -

✂ Snart viiser sig en Dag steds værdig at erindre,
Thi den har seet VOR JULIANE først. -
Saa giør den Dag vi see de andres Straaler mindre. -

✂ Saa skiules den igien, af dem vi vente. -
Saa finder Sandhed, at enhver fortiente,
At kaldes gladest, lykkeligst og størst. -

✂ Rør mig med magisk Kraft! Omskab mig Sang-Gudinde!

✂ Som Janus eller Inons Vægtere;
At jeg uhindret maae beskue min Heltinde! -
Opløft min Sang saa høyt, som Rygtet raaber! -
Og, at jeg føler, det jeg seer og haaber,
Udrust mig med tidobbelt Følelse.

✂ Grund til min Fryd og Sang! - O Dag, som først i Orden

✂ Blev stor ved JULIANES Fest; -
Bliv evig dyrebar! - Bliv aldrig glemt af Norden! -
Vel saae Du ey de fulde Straaler tindre -
Haab var din Glæde - men er den vel mindre,
Som saae dem først, end dem, som saae dem best? -

✂ Dog, som en gierrig Bie vel summende betragter,
Hvad Blomster Knopper lover meer end har;
Men iler snart derhen, at hente fulde Dragter,
Hvor hvert et Blad sin Sødhed stolt udbreder,
Saaledes, Dage, haster jeg til eder;
Som ret har viist, Hvis store Navn I bar.

✂ Til FRIDERIchs Paulun! - Ægyptisk Nat omhyller
Skioldungers Huus - Hvor er LOUISE nu? -
Vor Dannebodl - Men Glands, som blender, som fortryller! -
I sligt et Tab, siig Sang, hvem Gud bestemte,
Til værdig Trøst for FRIDERICH DEN FEMTE! -
Hvem, JULIANE, var det uden Du? -

✂ See Muse, føel og tie! - Vov ey, min Sang, at prise
Hver Helte-Dyd og hver Fuldkommenhed! -
Siig kun, at det var stort, at være, som LOUISE. -
Hun var det - Paa Monarkens høye Sæde
Sad JULIANE, Hyrden selv til Glæde. -
De Mindstes Vel var Hendes Øyemeed.

✂ Og skal du haste taus forbi den mørke Scene,
Hvor VOR HELTINDE viiser Sig i Flor. -
Beundrings-værdigst dog-Ild taaler Guld allene. -
Sligt Tab kun Helten. - Slig i haarde Vinde
Staaer Klipper fast. - Saa stoed og VOR HELTINDE;
Og selv det største Tab giør Hende stoer. -

✂ Har han, som prøver og belønner store Dyder,
Ey derfor med almægtig Stemme sagt,
Til Sorrigs mørke Skye, at den ey meer afbryder
Al-Godheds Straaler? - Bandt han ey sin Glæde
Til JULIANES Liv med Skiæbnens Kiæde,
Og bød den selv at trodse Dødens Magt? -

✂ Slaae høyt, min Cithar, høyt! - Thi mit henrykte Øye
Seer idel Lyst. - Til VOR HELTINDES Fryd

✂ Har Jorden sluttet evigt Forbund med det Høye.
Selv Hændelser har mod Natur og Vane
Bestemt sig til at fryde JULIANE,
Og Tiden Staaer, at lønne Hendes Dyd.

✂ Som denne Dag, saa stoer i Majestæt og Ære,
Saa kiendelig ved sin Lyksalighed,
Skal alle JULIANES Fødsels-Dage være.
Den Gud, som gav os FRIDERICH tilbage,
Skal med sin Fryd forbinde BEGGES Dage,
Og evig Fryd skal de adskilles ved! -