I ANLEDNING AF HR. PALLU-
DAN OG JFR. LØNBORG'S
MARIAGE
(1768)

✂ BORT vilde Lattert - Kiendetegn paa Daarer! -
Bacchanter rase - Glæden fælder Taarer. -
Den kildres kun, den glædes ey som leer. -
Skrig følesløse Pøbel! - støy din Glæde! -
Men under Skyggen skal min Muse græde. -
Den larme mindre, men den føle meer!

✂ Naar Zephis seer sig elsket af den Høye,
Da spiller Taarer i det kiælne Øye. -
Da flyer hun Verden for at føle Gud. -
Kuns du min Friestad, Helligdommens Skygge,
Hvorunder ingen vilde Lyster bygge,
Kuns du var værd at skiule Himlens Brud. -

✂ Naar Mentor ædel, som en anden Skaber,
Seer, at det raae sig meer og meere taber,
Og Mennesket opvoxer ved hans Haand -
Da - Himmel! - Philomele, troe Veninde;
Du ene saae de fromme Taarer rinde,
Naar Engle deelte Glæden med hans Aand.

✂ Og naar Arist løsriver sig fra spæde
Som rundt omkring ham stamle Tak og Glæde,
Og Moderen opløfter Hænderne. -
Da gaaer han bort i lange Trin og stræber
Til Skyggen - Glæden zittrer i de fulde Læber. -
Han lukker Øyet for at kunde see. -

✂ Og Du min Damon, naar Du henrykt tænker
Paa Dydens Baand og paa de kiælne Lænker,
Som knytte dig til din Lyksalighed;
Da er kuns Skyggen og de stille Dale
Og Maanen og aarvaagne Nattergale
De Vidner, som din fulde Glæde veed. 135
Derhen min Muse! - Stille Vestenvinde! -
Og stille rislende skal Bækken rinde! -
Og Echo du skal tie til min Frydt -
Men saligt Chor af Aander vær tilstæde,
Og føl det at min Muse føler Glæde
Og græder Venskab og belønnet Dyd! -

✂ Da skal det staae med Taarer i mit Øye:
Min Damon er belønnet af den Høye. -
Min Ven - og Himlen føle det: min Ven -
Da svare Cherub med de gyldne Toner
Min Ven - og atter Ven af sin Forsoner,
Og Almagts Tordner buldre det igien! -

✂ Saa voxte fordum Sionitens Glæde;
Op til sin Gud og til sit rette Sæde,
Saa skal min Harpe kuns for Engle slaae.
Men naar du selv i Glæden kan fornemme
En kiælen Cithar og en afbrudt Stemme;
Da sig, det er min Ven jeg hører paa. -

✂ Min Ven! - saa synger jeg fortætte Skygger. -
En værdig Hyrde! - Gud hans Hytte bygger! -
Hans Hiord! - hans Chioris! - hans Lyksalighed!
Men da skal Clio slaae de høye Strænge;
Høyt skal jeg raabe: Lad den vare længe!
GUD! - LAD DEN EVIG EVIG BLIVE VED! -