OTTENDE OPTRIN
DE FORRIGE. RUDE. ALUILDE
- ✂
- RUDE
-
Hvi raaber du saa høit, Hialte? bleg og blodig og grum er du at ansee..
- ✂
- HIALTE1)
-
Der ædle Rude.. der...
- ✂
- ALUILDE
-
Signe i Vaaben!.. og her?.. hvorledes?.. hvor er Viggo, Signe?..
- ✂
- SIGNE
-
Viggo?.. det veed jeg ikke..
- ✂
- ALUILDE
-
Du veedst det ikke?..2) bedrager hun mig?.. hvad giør hun da her? Ha, skulde Viggo være mig troe, og sin Konge utroe.. men det kan han ikke være.. er det.. var det blot af en nedrig Frygt.. o hvor foragtelig er han da?.. og jeg?.. da først var jeg ulyksalig!..
- ✂
- SIGNE
-
Hvi staaer du som en henrykt?.. seer du ikke atRudedøer?..
- ✂
- ALUILDE
-
Ak Rude, min Rude!..3).
- ✂
- HIALTE1)
-
Han er død.. men hans Rygte er stort og evigt .. I evige Bauta Steene skal Rolfs Helte-Gierninger indgraves, og efter tusinde Vintre skal Skialderne endnu synge om hans Fromhed og Gavmildhed.. hvorledes han nedlagde den gierrige Rørik.. og deelte alle de i mange Aar sammenskrabede og bevogtede Skatte imellem sine gode Krigsmænd.. Thi aldrig var ham nogen Ting saa kier, at han jo deelte den med sine Venner.. Han agtede ikke Guld meer end Aske.. heller er det ikke for Guld, at man kiøber et stort Navn og mange Aars Ihukommelse... og modig var han medens han levede, og dristig og rask mod sine Fiender, som Ørnen...2). Ha, nu trodse hans Mordere imod os..3). Men vi vil døe glade, og som Mænd vil vi døe med vor Konge.. at ingen Tegn sees hos os til Frygt.. og døe?.. Naar vore Legemer ere bortsmulrede i Støv, da skal vor Dyd og vor Troeskab giøre os udødelige.. Ha Biarke, min Biarke, hvorledes gaaer det da til, at du ikke vil vogne, da jeg nu tredie Gang har raabt paa dig?..