Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

TREDIE OPTRIN

RUDE. ALUILDE. HOTHER. VIGGO

VIGGO

Hvorhen min Aluilde?..

RUDE

Retfærdige Guder, deter Viggo.. og uden Saar!..

VIGGO

Du vender mig Ryggen, min Aluilde?..

ALUILDE1)

Ikke krøb du i Skiul, ædle Hialte.. du frygtede ikke for at see et blot Sværd, men gik Døden frivillig i møde, for at hævne din Konge.. da du dog kunde have skiult dig, hos din troelovede Signe!..

VIGGO

O i Guder, var min Marter ikke stor nok, at du og.. du og vil dræbe mig, min Aluilde?..

ALUILDE

Rosen-Knoppen, naar den aabner sig en Foraars Morgen, er ikke saa smuk, som dine Saar, Hialte!.. du fikst dem for din Konge.. din Velgiører.. Omendskiønt jeg veed dog ikke, at Rolf gav dig noget herligt Clenodie.. du lovede ikke, men du holdt..

VIGGO

Jeg forstaaer dig.. men ved alt, hvad der er helligt.. endnu engang.. jeg besværger dig Aluilde, hør din Viggo, førend du fordømmer ham!..

ALUILDE2)

Min Viggo?.. Har du glemt, at du var din Konges, og erindrer, at du er min?.. Forræder!..

RUDE

Hør ham, Aluilde, førend du fordømmer ham!

HOTHER

Viggo en Forræder?.. Hvilken Ubillighed!

* * 372
VIGGO1)

Jeg vilde have spurgt dig, Hagbarth.. men siden jeg finder dig her, vil jeg ikke spørge dig.. du kan ikke være skyldig..

HOTHER

Saa sandt, du elsker Æren, ædle Viggo, jeg giorde hvad jeg kunde, og burde..

ALUILDE

En formastelig Eed!.. Ha!.. saa sandt han elsker Livet, skulde du have sagt.. Og, ved Odin, jeg havde troet dig.

VIGGO

Dersom jeg var mig nogen Feighed bevidst.. eller maaskee, om det var ved Giestebudet i Gaar.. da kunde dine Forhaanelser smerte mig, Aluilde! men nu.. hør min Eed!.. ved Rolfs.. ved min døde Konges Ære.. nu skal de smerte dig!..

ALUILDE

Og hvad vilde du vel sige til din Undskyldning?

VIGGO

Min Undskyldning har du forspildt.. Jeg er saa stolt, som du2).

RUDE

Himmel!.. der kommer Forræderen.. Han kommer.. Hvorledes skal jeg udholde det, at see ham.. besmitted med Rolfs med Biarkes Blod.. og stolt af sin Ugieming?.. Viggo, Viggo, er du troe.. men nu er det for sildig for dig, at bevise det..

ALUILDE

Vær forsikkret, min Rude, at han kun venter paa at hylde sin ny Konge..

VIGGO

Det er min eneste Frygt, at han ikke vil antage mig i sin Tieneste.

ALUILDE

Ved Forrædernes Gud.. om de har nogen..

* * 373

troe mig, Viggo.. Jeg skal fornedre mig til at begiere det af ham. Om det skal koste mig et Knæfald, skal jeg frelse dit Liv!..

VIGGO

Jeg takker dig.. Men jeg vil dog gaae noget tilside, at Hiartvar ikke lader mig dræbe, førend du har holdt din Eed..1).

ALUILDE

At jeg nogentid har kundet elske ham!.. Ha lyksalige Signe!2).

RUDE

Skiul mig, Aluilde!..