Ewald, Johannes Johannes Ewalds samlede skrifter

SIDSTE OPTRIN

DE FORRIGE. HOTHER. GEVAR. DANSKE BEVÆBNEDE BORGERE. NORSKE KIEMPER

GEVAR1)

De flye til Skibene.. Lad dem flye!.. de har adlydt deres Konge, og vi vil ikke besmitte os med deres Blod.

HOTHER2)

Ædle Rude, du er hævnet.. og de Danske fordre dig til Dronning.

RUDE

Nei Hother.. Nedtrykt og træt af Ulykker, som jeg er, vilde jeg være for svag til at sørge for utalliges Vel.. Rolfs og Biarkes og de mange stolte Kiempers Død er hævnet.. det er mig nok.. Jeg vil tilbringe de faa Dage, som jeg kan have tilovers i Rolighed.. Hersk du over de Danske, som Rolf, og vær lyksaligere end han!.. Borgere af Leyre! .. Det er Hother, Svanvides Hadding-Dotters Søn..

DANSKE BORGERE

Længe leve Hother!.. Hersk som Rolf, og vær lykkeligere end han.

GEVAR

Og fra nu af er han eders Konge, tappre Normænd.

NORMÆND

Lev længe du vakkre Fyrste, og vær vor Fader, som Gevar var det!

HOTHER

To Kongeriger er en stor, men en farlig Gave af Alfader.. Man bør ikke takke ham derfor, uden ved at giøre sig værdig dertil.. Og Eder, som ere store nok til at bortgive Sceptere.. Eder vil jeg stræbe at bevise min Taknemmelighed for den Tillid I bære til mig, skiønt mine Aar kun ere faae, og de Pligter ere mange og vigtige, som I skienkte mig .. Jeg tager en Krone af Dine Hænder, ædleste

* * 379

Fyrstinde, og en af Dine, viise Gevar.. men Eders Ønsker skal være min Rettesnoer.

RUDE

Danmarks Lyksalighed var Rolfs eneste Ønske, og det er mit..

GEVAR

Og hvem skulde Gevar elske høiere, end sine Nordmænd?..

HOTHER1)

Hører det da i Guder, som bærer Omsorg for Norden; og du Alfader vær Vidne til Hothers Løfte! Før briste mit Hierte, førend det ønsker noget ivrigere, end mine Undersaatters Vel!..

GEVAR

Alviise Jordens Bestyrer!.. saaledes vender du Jammer til Fryd, og Ødeleggelse til nye Styrke for det Land, som du elsker.. Evig være Dans Afkom! .. Evig.. thi jeg seer det.. skal Skiold-Ungernes og deres Undersaatters Lyksalighed være!.. Deres og Dydens Fiender skal aldrig undertrykke dem.. Aldrig saa dybt, at de ikke reise sig igien, som Stormen reiser sig.. som det mægtige Veir fra Norden .. Og i de sidste Tider.. thi langt, langt aabnes mig glade Udsigter.. I de sidste Tider skal man sige om den, der sidder paa Dans Sæde: See skal man sige: Han er lykkeligere end Skiold, og bedre end Rolf Krage!

* 380