Korte Tanker foranledigede af De Fattiges Tilstand i desse saa overhaandtagende dyre og trøkkende Tiider, og Hvorledes de mange Klagemaale over Betleres Mængde, best mueligt kunde være at afhjælpe.

Korte Tanker foranledigede af De Fattiges Tilstand

i desse saa overhaandtagende dyre og trøkkende Tiider,

og

Hvorledes de mange Klagemaale

over Betleres Mængde, best mueligt kunde være at afhielpe.

Forfattede

Af den, der baade ønsker, arbejder paa, og glæder sig ved, at kunde forbedre de

Trængendes Vilkaar.

Tronhiem, 1772. Trykt hos Jens Christ; Winding.

2
3

Høy-Velbaarne Herre,

Hr. Diderich Otto von Grambow, Ridder,

Hans Kongel. Majestæts

til Danmark og Norge etc. høystbetroed Stiftbefalingsmand over Tronhjems Stift og Amtmand over Tronhjems Amt,

samt

En værdig Medlem af det Kongelige Nordske Videnskabers lærde Sælskab i Tronhiem.

4

Høygunstige Herre!

Om ikke andet kunde ansees, som bevægende Aarsager til at opvække nogen Agtpaagivenhed, maatte dog desse overhaandtagende dyre Tiider, dertil give Anleedning; allerheldft de endnu har Anseende til at udviide sig, da Efterretningerne fra fremmede Stæder, angaaende Mangelen og Korn-Vahrenes

høye

5

Priiser, spaaer os de bedrøveligste Følger, og at lidet eller intet deraf kand forventes, som desuden vil komme saa dyrt, at den Fattige ej bliver i Stand at kiøbe, og saafremt dette Aar, ikke med en riig Høst velsignes, hvoraf vi kunde faae Tilførsel, maae Hunger og Nød her i Stiftet u-omgienge!ig blive stor, omendskiønt Landet her, endog med det beste Aar blev kronet; men den Alterhøyeste kand giøre langt over det vi forstaae, og hans Miskundhed varer Evindelig; imidlertid giver Tilstanden og Omstændighederne mig Grund til at tænke saaledes, da jeg veed, at mange Bønder heromkring nesten har fortæret deres Sæde-Korn, saa faae Jorder vil blive tilsaaede, og hvilket er Grunden til mine Formodninger, som jeg dog Hiertelig ønsker maatte mislinge. Overalt synes det ikke for meget, om her betimelig

6

kunde udfindes noget for at lette Nøden, som og Deres Høy-Velbaarnhed af en høyft-priisværdig Omsorg for Landet, for længe siden har været betænkt paa, ved de beste Foranstaltninger til at forsyne os med al muelig Tilførsel; og da der i alle Ting, som vel bekiendt, ingen Bemøyelser spares, endog ikke i det mindst betydelige, naar Hensigterne dermed allene har kundet befordre nogen særdeles og almindelig Nytte; Saa giør samme, at jeg herved fordrifter mig i Underdanighed at dedicere desse mine ringe Tanker til Deres Høy-Velbaarnheds høygunstige Beskyttelse og Forsorg, hvortil de og i nærværende Tiid synes at være høyt trængende; og uden videre Vidløftighed beder jeg allerydmygst, at om det alt i og for sig selv ikke kunde følges, det dog høygunstig bliver anseet, og at det ved Luttring af Høye-

7

re Indsigt maatte opnaae sit rette Øyemeed. For Resten uden at sige mere til min Undskyldning for dette ringe Verk, veed jeg, som jeg og underdanig er forsikret om, at Deres Høy-Velbaarnhed ikke anseer den Mangel, som Stiil og Orden maatte indbefatte, men som en Herre der er begavet med moden Indsigt og Skiønsomhed, allene vil uddrage det Nyttige, og antage dette, som et lidet Beviis paa en god Villie, i at efterkomme det mueligste af de Pligter, som jeg skylder Publicum, og som jeg for mine øvrige Forretninger har kundet afsted komme. I saadan underdanig Forsikring, med indbefatted Ønske:

8

At den Allerhøyeste ville mangfoldig-giøre Sine Velsignelser over Deres Høy-Velbaarnhed Selv og Høje Familie, er det, at jeg med dybeste Submission henlever

Deres Høy-Velbaarnhed

og Høygunstige Herres

Tronhiem underdanige

den 24de Martii 1772. Tiener

Christopher Bendix Heide.

9

Bevaagne Læsere!

Det er de overhaandtagne dyre Tiider, og den deraf flydende Nød og Trang, som de Fattige iblandt os, for Livets Ophold liider, der forbinder mig, at tale et Ord til deres Beste, og som jeg saa Hiertelig beder, at maatte holdes mig tilgode, da Hensigten dermed allene er, om mueligt, at kunde forekomme Betleres Antall, og see deres ynkværdig Tilstand noget forbædret. En Sag der ikke med Ligegyldighed, hverken kand eller bør ansees, saafremt vi, det GUD forbyde, ikke skulle paadrage os den Caracteer, som hin, der elskede og bekymrede sig om ingen, uden sig selv, 1 Sam. 25 Cap. Ingen

10

tænke eller dømme anderledes herom, end mine Giærninger forskylder; Jeg har, uden at være anseet, giordt og vil giøre det mueligste, til de Nødlidendes Beste, i samme Hensigt var det og, saavel i Betragtning af de bedrøvelige Følger, som Vinteren spaaede os, formedelst Mangel og høye Priiser paa Levnets-Midler, som og for saavidt giørlig, at lette Publicum for et alt for stort Overløb af Fattige, at jeg inden Tugthuus-Commissionen den 9de October a. p. proponerede, at ville udlevere de Fattige Liin og Strye til Spinding af den Beholdning Tugthuuset, formedelst Lemmernes Afgang, havde, som og blev approberet, og hvormed jeg strax, efter at samme ved Placater var bekiendrgiort, giorde Begyndelse den paafølgende 19de ditto, og som virkelig er kommen de Fartige, hvad Qvinde-Kiønnet angaaer, til en liden Hielp i deres Nød og Trang, saa at jeg overbeviist og i Medhold af Sandhed, tør flatere mig af, dog uden at have giordt meere end hvad jeg efter min ringe Tænkemaade var pligtig at giøre, at have forekommet meget af det Betlerie, som ellers ville have taget

11

Overhaand; Og lad være, at de Ufornøyelige, som maaskee har kundet haft andre Vilkaar, eller vidst bædre Nærings Veye, tildeels ikke har faaet den paastaaede Spinderløn, og derover udeladt sig med Ondskab, og tillige udspredet, at der ikke blev betalt Værdie af det halve Arbejde, saa graverer samme mig dog ikke, allerheldst da jeg efter udsøgte og afpassede Prøver taxerer og udbetaler enhvers Arbejde, som det fortiener, og derforuden, med det over Spindingen holdte Regnskab, kand Viise dem som tænker anderledes; at adskillige, som har beflitted sig paa godt Arbejde, ikke allene ere vel betalte, men og bekommet lidet Tillæg, til Opmuntring; andre derimod, som har været efterladne, skiødesløse og bedragelige, enten i at have spundet slet, haft raadt og fugtigt Garn, eller for stor Mangel paa Vegten, ere decourterede, og deels reent afskeedigede, siden Huuset, enten ved at betale for meget, eller modtage unyttigt Garn, ikke dermed kunde være tient, men mange af de Misfornøyede har dog indfundet sig igien, og efter indstændig Anmodning, bekommet Spinding paa nye, og nu ere nøysomme,

12

andre har og forbædret sig, saa jeg i dette Fald, langt fra tager mig noget af deres Snak, da enhver Veltænkende, desuden veed, hvorvidt samme kand strække sig og staae til Troende; foruden alt dette, giør Spindernes Antall, som nu er steget til 197, og hvoraf nogle faae, af forberørte Aarsager, ikkun ere udgaaede, dette til intet, tilligemed kand det ikke ventes, at der, iblandt et saa stort Antall, jo maae findes nogle Vanartige, der hverken vil sig selv eller andre vel, som dog alt, saa meget muelig maae overbæres, i Betragtning af, at saa mange derved finder en liden Hielp til Livets Ophold, og som søges af dem man mindst venrede, hvilket paa den eene Side letter Byrden, imod at Frygt paa den anden, for at Tugthuuset, i Henseende til de raae Mas terialier skulle tabe, tildeels bekymrer mig, og som giør saa meget, at Spindingen just ikke i Ligning med forrige Tiider kand blive betalt, thi Penge-Mangelen og de tilstødende dyre Tider spaaer mig ikkun faae Kiøbere, saafremt de Formuende, som Patrioter, ikke ville forøge deres Tall, og indfinde sig, naar de, af dette Garn, fabriqverede Dreyler,

13

Lærreder og Strier, engang ved Auction skal afhændes. Hvad ellers der herved faldne Arbejde i sig selv betræffer, saa vil jeg derom ikke videre udlade mig, da de fleeste vel indseer, at det ikke er af de comode Slags, men strækker sig til dem, der tillige udfordrer nogen Taalmodighed og som maaskee faae ville befatte sig med, overalt giør jeg mig al Umage for, at Udfaldet kunde svare til Hensigten i andet Fald, og om nogen Mangel skulle indsnige sig i Henseende til Tab, bliver Aarsagen dertil fornemmelig denne: at Fortienesten af Væver-Arbejdet, som Tugthuuset skulle profitere ved, formedelst de beste Lemmers Afgang, maae overlades andre, siden der ikkun haves faae tilbage, som ere duelige til at oplæres i Vævningen, dog kand Tiiden heri, som i alt andet giøre Forandring. Med dette har jeg ikke i anden Henseende udladt mig, end for at give Underretning og Oplysning om Arbejdet og mit Foretagende, som jeg synes i visse Maader at skylde Publicum, og som jeg overlader at dømme om, efter Indsigt og Hjertelav, ønskende allene, at nogle fleere ville paatage sig en liden Umage af dette Slags,

14

for at hielpe den arbejdsomme Fattige, saa skulle en langt større Virkning deraf fornemmes, end ved de daglig givne Almisser, hvorom jeg nu, efter Forsæt, maae melde nogle Ord; men dersom samme skulle forekomme, eller af nogle ansees, forvidt udstrakte, haaber jeg dog, at de, som indseer Vigtigheden af denne Sags Beskaffenhed, holder sig allene derved, uden at see hen til andet, saa undskyldes og min Frihed, der, som forhen er meldt, ikke har andet Øyemeed, end om mueligt, at kunde forbædre de Fattiges Vilkaar og faa Betleres Antal forringet, i hvilket Tal jeg eene indbefatter Byens, thi de uden om, som strømmer ind i Mængde, bør afviises og søge Ophold, hvor de hiemmehører. Det er tungt og beklageligt, at høre idelige Besværinger over Betleres Mængde, men endnu beklageligere, at ingen tænker paa at omviise dem Arbejde, hvorved de kunde fortiene noget til Livets Ophold, og hvorefter de fleeste sukker og spørger, da deres Nød og Trang er større end maaskee mange indseer, som ikke overveyer, at der dog behøves lidet, baade til at klæde og føde Livet med, hvilket de eene ved

15

Arbejde bør fortiene, men i Mangel deraf ere nødsagede, at betle deres Brød, saafremt de ikke skulle crepere. Vi have gode Stiftelser og Fons for de Trængende, ja saa store og betydelige, som noget andet Stad, men saa længe de leedige Hænder ikke sættes i Bevægelse, ere og bliver de dog utilstrækkelige, om de endog 10 Gange vare forøgede, der findes alletider nok af dem, som dertil synes, at være berettigede, og maaskee saadanne Hielpe-Midler i en ret Forstand og moden Eftertanke skulle befindes ligesaa skadelige, som de ellers ere nyttige, men herom vil jeg ikke yttre mine Tanker saavidt de kunde strække sig, Rummet tillader desuden allene, at sige dette: Haab om at nyde Understøttelse, giør maaskee mange ligegyldige i deres Levnets Forhold, forsikrede om, at naar de mangler, findes der dog alletider Hielp; Og siden Arbejde er saa høyt fornøden at anviises, og hvorved Livet allene bør opholdes; saa paaligger der og enhver, at giøre sit hertil; Her udfordres ikke saa store Forskuder, med 3 a 4 Skilling daglig, behielper den Fattige sig, men det beroer allene paa en saare liden Eftertanke i Henseende til Arbejdet i sig selv, el-

16

ler hvad Slags Materialier dertil skal anvendes, saavelsom og et ringe Bogholderie derover, thi om det forarbejdede ikke strax kunde vendes i Penge, skeede det dog med Tiden, naar gode Aaringer ville formindske de Trængendes Antal, Fortienesten eller Renter af den hertil anvendte ringe Capital, kand vel ikke blive stor, maaskee ikke heller nogen, men foruden den Ære af, og Fornøyelse udi, at kunde foreviise et og andet af de Fattiges Arbejde i Orden satte, i et dertil indrettet Værelse, som efter min ringe Indsigt ville overstige Kostbarheden af de med fremmede Vahrer paa det prægtigste meublerede, maatte dog Fordeelen ballancere med, om ikke overstige det som ellers udgives i Almisse, og omendskiøndt noget ved første Øyekast syntes unødvendigt, eller formeget at lægge Penge i Ting, hvoraf Nytten ikke strax ville indflyde, saa betænke man dog, hvor vel og fornuftigt et saadant Udlæg var anvendt, det maatte og falde enhver baade behageligere og fordeelagtigere, at modtage forarbejdede Ting for deres Penge, end daglig være bebyrdede med Overløb af Tiggere. Havde jeg ikke allerede paataget mig noget af dette Slags, og mine

17

øvrige Forretninger ikke skulle lide derved, ville jeg dog efter Evne og Leylighed have sat nogle Hænder i Arbejde ved Kurv-Binderie og adskilligt smaat Træfang, hvorfor vi, og for utroligt mere, giver Fremmede Arbejds-Lønnen og have dog selv de raae Materialier, hvoraf saa mangfoldige nyttige Slags kand giøres, og hvormeget have vi ikke selv fornøden? Sandelig, det gaar i det Uendelige, og ved en liden Eftertanke kand meget befordres, uden at trænge ind i der Store, hvoriblandt vores raae Kaabber, som den betydeligste Product, for endeel kand regnes; men hvo oplever den Tiid, at deraf mere Arbejdet end Uarbejdel kunde udføres, gyldne Tider for de, i hvis Alder der indtræffer, hvorved det mere, som staaer tilbage at lægge Haand paa, tillige blev forædlet; men Mueligheden heraf sees desværre langt borte, uagted vi dog, som Patrioter og indfødde Børn, ere pligtige, at anvende lidet af den i Landet samlede Formue, til Præmier og Opmuntringer, og hvad ville da vel saadanne ikke udrette; de fleeste maae viide det og samme kand ikke være skiult, da saa mange andre Nationer derved har svinget sig op; men beklageligt, at det hos os ikke

18

kand trænge igiennem, og at Hierterne af Patriotisme end ikke ere saarede, som de ej heller kand blive, saalænge vore Sysler og Hensigter eene ere henvente til egne Fordeele, for at udviide den høyst skadelige Yppighed og overhaand tagne Overdaadighed, hvilken, som det Forunderligste, allene skal bestaae af lutter fremmed Kram; men hvad kand jeg med mine lidet formaaende Kræfter udrette, eller sige, , da saa meget af gode Patrioter er sagt og endnu kunde siges; overalt synes det dog fornøden, at enhver paa det alvorligste eftertænker og betragter de mange heraf flydende Ulykker, og hvor umueligt det vil blive for alle, at følge Strømmen; de Formuende foregaae altsaa andre med følgværdige Exempler; her ere besværlige og trykkende Tiider, og naar da noget af de indbilte Fornødenheder sættes tilside, vil der formodentlig blive lidet tilovers for den arbejdsomme Fattige; Gid det dog maatte komme dertil! og at man i Sælskaber og Samlinger ville handle om og raadføre sig med hinanden, hvad der best kunde befordre de Nødlidendes Vilkaar, og mueligens, at de Fattiges Arbejde derover ville komme i Anseelse, og blive den største Ære for dem, som mest brille-

19

rede dermed. Betænker man da, hvor høystnødvendig det er, at sætte de Farrige i Arbejde, og hvilken stor Forskiel i Udfaldet, imod at give Almisse i Fleng, da dette foraarsager Ørkesløshed, som føder alle Laster, naar hint bliver til en Velsignelse og Statens Styrke. Saa troer jeg og, at naar det første Skrit er giort, vil Forsmagen paa den deraf flydende Fornøyelse, udviide sig til noget Større, øg det skulle være Fornærmeligt imod den Allerhøyestes Velgierninger, at indvende og udlade sig med Mangel paa Evne og Lejlighed, da dog 1 á 10 Rigsdaler eller mere, efter enhvers Omstændigheder, udgives for Døren Aaret igiennem, og 10 gange 10 gange mere uden for det Nødvendige. Jeg haaber, at enhver Fornuftig og Velsindet holder mig dette tilgode, og samme Haab giør mig saa dristig, at jeg tør benytte mig af nogle faae men merkelige Ord, og som er værd at eftertænkes og bevares, nemlig: At vi dog ikke til Beskiæmmelse benytter os af det laante Gode, eller efter Texten, bruger denne Værden, saa vi misbruge den. Til Slutning maae jeg endnu anføre nogle Ord, hvilke formedelst den Connexion de med det foregaaende staar udi, ikke

20

kand udelades, og angaaer, hvorvidt den Formening kand have Sted, som nogle udlader sig med, nemlig: At Hensigten med Tugthuusets Indretning skal være denne: At alle Fattige, uden Forskiel af Alder og Førlighed, som for at opholde Livet, ere nødsagede at betle sit Brød, i Tugthuuset skal hensættes, og at Betlerie paa denne Maade allene bør forekommes og afskaffes. Men foruden at det noksom kand skiønnes, at Tugthuuset i desse høysttrykkende dyre Tiider, ikke er eller kand blive nogen Straf for de Fattige, som i Mangel af Arbejde ere nødsagede, at søge andres Hielp til Livets Ophold, forklarer Tugthuus-Fundatzens 1ste Capitul, hvilke der i Tugthuuset bør ind og antages, og hvoraf jeg finder mig pligtig at give en Afskrift, saavel i Henseende til Overbeviisning, som og for saavidt muelig, at forekomme de skadelige Følger, deraf kunde existere, ifald saadant skulle fremmes. Bemelte Capitul lyder da Ord til andet saaledes:

1ste Post. Arbejds-føre Mands- og Qvindes-Personer i Byen og over det heele Stift, som ikke ville antage got Folkes Tieneste, men med Løsgiengerie og Betlen søger deres Op-

21

hold; hvilke et hvert Districts eller Fogderiets Øfrighed skal til Byen indsende, og tilligemed Attester fra et hvert Stæds Præster om deres Forhold og Beskaffenhed, samt Bøyde-Skudsmaal inden Tinge taget, alt paa slet Papiir, for Stifts-Befalingsmanden og Biskopen, som Ober-Inspecteurer, fremstille, som da, efter Overveyelse af medbringende Attester, skal resolvere og fastsætte, hvad enten de efter visse benævnte Aaringers Forløb skal udlades og stilles paa fri Fod, til Forsøg af Forbedring udi deres Levnet og Vandel, eller at de der for deres Lifs-Tid skal forblive; Hvilket sidste i Særdeeleshed bør at passe sig paa dennem, som i lang Tiid og efter mange Advarfler og Paamindelser ikke har vildet forandre og bædre deres Levnet og Vandel. Naar deslige Mennisker haver Børn, enten i eller uden Ægteskab, og som formedelst een af Forældrenes Indsættelse i Tugthuuset, ikke kand forsørges af den andens Underholdning, da skal Districtet, hvor udi de ere avlede, forsørge dennem paa den Maade, at Sogne-Præsten eller Øfrigheds-Betienterne med een skriftlig Forsikkring skal overlevere og hensætte dennem for Foster-Børn til ærlige og vindski-

22

belige Folk, hvor de for deres Opdragelse og Optugtelse skal forblive i Tieniste alleene for Mad og Klæder indtil deres Attende eller Tyvende Aar, ligesom de ere unge til, naar de antages, og siden for den i Bøyden sædvanlige Løn at forblive hos samme Foster-Forældre, deres Børn eller Arvinger, uden at nogen anden imod deres Villie, saalænge de der nyder forsvarlig Medfart, Kost og Løn, maa antage dennem i Tieneste, alt indtil Mands-Personen er i Stand at kunde nære og forsørge sig selv, og har bøxlet sig Gaard eller Boepæl, og Qvindes-Personen indtil hun paa saadan Maade bliver giftet.

2. Vanartige og gjenstridige Tieneste-Folk, som ikke kand være i skikkelige Tienister, men udstødes og omflakker hvert Aar eller halv Aar fra den eene til den anden, hvilke, naar de, efter foregaaende Lov og Dom paa visse Aar ere hendømte til Tugthuuset, skal have saadan Dom med sig, og da der indrages og videre behandles.

3. Løsagtige Qvindes-Personer, som alle Advarsler og Paamindelser u-agtet, bliver fremturende udi et forargeligt og skiendeligt Liv og Levnet, de skulle og, ligesom i den Anden

23

Post beskrevet er, fremsendes og videre behandles.

4. Uforligelige og liderlige Ægtefolk, som Formaninger og Advarsler ikke har kundet rette, til forligelig og christelig Opførsel imod hinanden; og skal den, hvis Brøst i saa Maade befindes størst at være, eller om de ere lige onde, da begge efter foregaaende Dom, ligesom den Anden Post foresiger, fremsendes og indsættes.

5. Qvindes-Personer, som trende gange have avlet i Hoer, bør efter Lovens 6te Bogs 13 Capituls 9 Articul straffes til Kagen; Men som deslige Mennesker, naar de saadan Straf har udstaaet, bliver anseede som u-ærlige og foragtelige, dem ingen vil have i Tieniste, og andre Tieneste-Folk ikke heller vil omgaaes med i Arbejde og Spiisning, og derover bliver Bøyderne til Tyngsel og Besværing; Saa haver Vi allernaadigst fundet for got, ved vores trykte Forordning, i Trundhiems Stift at tilholde Rettens Betientere sammesteds, saadanne Folk, i Steden for den i Loven dicterte Straf af Kagen, at hendømme til dette Tugtog Verk-Huus udi Sex á Otte Aar, hvor de da tillige med Dommen vorder henbragt, og

24

deres Børn af Bøyden at forsørges, efter den 1ste Postes Formeldende.

Dernest og for der 6te Antages i dette Huus unge Børn, dog ikke under 12 Aar, og i Særdeeleshed de, som i Byens Wäysen-Huus ere opfødde, Drenge-Børnene udi Lære hos Verk-Mesterne, ligesom ved Haandverker udi Lavene skeer; paa visse Aar, som med Wäysen-Huusets Inspecteurer forud accorderes og sluttes om; Efter hvilke Aaringers Forløb, om Huuset deres Tieneste fremdeeles behøver, de skulle som Svenne arbejde for Løn, og, naar Huuset dennem ikke længere behøver, eller og, naar de skulle faa Lyst at rejse, for at arbejde hos andre Mestere, og de dertil dygtige ere befundne, da at forsynes med Verk-Mesterens Lære-Brev og Attest. Pige-Børnene lærer at spinde og binde, samt væve, saa og saadan Gierning, som i Huusholdningen forefalder; Og forbliver de i Huuset, indtil de i smukke Folkes Tieneste antages, eller og, om Huuset nogle af dennem fremdeeles behøver og begiærer at beholde, da indtil de bliver i Ægteskab begiærede; hvilke sidste i saa Fald nyder af Huusets Cassa een passende Ud-eller Hiemgift, som Ober-Forstanderne

25

fastsætter og beordrer Forstanderne at udgive. Dog ville Vi, at for de Personer, som nest foregaaende 5te Articul melder om, der for Udyd ere indsatte, og disse unge Børn, som skal lære Haandverker og anden Gierning, skal der udi Huuset udfindes en Destinction og en Art af Separation, paa det at slige unge Børn, ikke af saadant out Samqvem ved daglig Omgiengelse skal forføres.

Som altsaa Viiser, uden at anføre det Høy-Kongelige Rescript af 11te May 1754. hvad det ommelte angaaer, at af Betlere skal ikkun Arbejdsføre og Modvillige indlemmes i Tugthuuset, og af hvilke man i denne Tiid, desværre! kunde faae alt for mange, om ikke forældede, skrøbelige og unyttige Persohner stulle indtages, som inted Arbejde kunde forrette, men maatte fødes ved Sængen; og lad være at Tugthuuset var pligtig, at imodtage alle, saa bliver det dog efter mit ringe Begreb, for haardt, at ville straffe dem, som, for ikke at crepere af Hunger og Sult, ere nødsagede, at bede om Brød; og hvormed skal de kunde opholde Livet, naar hverken Arbejde eller Fattig-Penge er at faae, og om end nogle erholder lidet af de sidste, saa bliver dog 1 a 2 Ort

26

Maanedlig utilstrækkelig, naar der ikke ved Arbejde tillige kand fortienes en Skilling, og hvor ringe Føde den Fattige end opholder Livet med, kand han dog i Henne Tiid af 3 Skillmg neppe stille sin Hunger een gang om Dagen, see, dette udgiør Maanedlig nesten en Rigsdaler, ej at melde om Børn, som skal underholdes, og hvad der til Klæder og Varme medgaaer; Jeg kand da, saavidt min Indsigt strækker sig, ikke forestille mig andet, end Følgerne heraf maae blive Hunger og Død, og at de fleste, ville ansee der for den største Velgiærning, om de i Tugthuuset kunde faae Sted, saafremt deres Børn og syge Anrørende derved ikke skulle liide. Saaledes er det og beskaffen med de Fattige fra Landet, som for sin Deel med Glæde skulle modtage den Straf af Tugthuus-Arbejde, naar deres Familie tillige kunde reddes. Og siden man da heraftydelig seer, at der, som forhen meldt, med saadan Straf, i denne Tiid, lider kand udrettes, saa holder jeg for, at alle uden Byes Betlere, alleene bør føres af Byen, og vedkommende Øvrighed paasee, at hver i sit Sogn bleve forsynede. Men da ingen Frygt for Straffen nu har Sted, og Nød bryder alle Love, saa skulle der sikkerste

27

Middel, hvorved baade fremmede og inden Byes Betlere kunde afholdes, blive dette: At alle entholder sig fra at give og uddeele Almisse for Dørene, og hvorved man aldeles ikke øvede Ubarmhiertighed, men i alle Henseender ville blive en god Gierning og have de beste Følger, naar der tillige NB. ikke blev forglemt, at anviise og holde enhver til Arbejde, og at man ikke undslog sig for, at betale og modtage det Forarbejdede, som de og maatte beflitte sig paa, naar de saae, at der inted med Betlerie kunde udrettes. Og skulle jeg endnu sige et Ord, da synes mig, at om visse Dage bleve sadte, paa hvilke de Fattige kunde indfinde sig, for at falholde og afsætte deres Arbejde, ville saadan Indretning giøre meget til Flittighed, og at den eene stræbede at overgaae den anden baade i Arbejde og nye Opfindelse deraf. Mandag og Torsdags Formiddage ville hertil maaskee blive de beqvemmeste, og Samlings-Stædet for Raadstuen. Men for at befordre dette Verk, maatte man ikke allene selv være umaget med, at indfinde sig for at afkiøbe det Forarbejdede, som den Fattige selv til enhvers Huus maatte henbringe og der erholde Betaling; men man skulle og være be-

28

tænkt paa, at udviide Arbejdet, i at foreskrive dem et og andet nyt og nyttigt; og jeg troer, at om dette Forslag kunde i Verk sættes, ville det i Tiiden upaatvilelig have sin store Nytte.

For Resten bliver det en Sag, som er værd at overveye, og, om ikke en Undersøgning i Henseende til de Fattiges Antal og Omstændigheder, skulle være fornøden, ikke i nogen Hensigt af Tvil og Mistroe om Fattig-Pengenes rigtige Uddelelse, men allene for at kunde komme i Erfaring, om nogen havde tilsneget sig samme, uden dertil at være trængende eller berettigede, og i hvilket Fald, det efter mine uforgribelige Tanker synes best, ar for et hvert Qvarter af Byen maatte udnævnes tvende Mænd, som selv skulle undersøge og nøyagtig beskrive enhver Trængendes Tilstand, hvortil de, for at erholde en ordentlig Indretning, med trykte Formularer maatte forsynes, der skulle indeholde alle de udfordrende Oplysninger i Rubriquer anførte, saasom: Antal, Navne, Alder, Førlighed, Ophodl-Stæd, Nærings-Veje, Føde-Stæd, hvorlænge de have været i Byen, og om de nød Fattig Penge eller ikke og hvor mange,

29

saavelsom hvor mange Børn af Drænge og Piger, deres Navne, Alder, Førlighed og hvortil de fremholdes, med mere, som til en fuldkommen Underretning i behøvende Tilfælde maatte eragtes fornøden, i saadanne Mantaller, paa heele Ark indrettede, kunde vel ikke haves flere end 3 Numere paa Siden, da den udførlige Beskrivelse og øvrige Forandringer ville medtage noget Rum, og uden paa samme skulle Qvarterets Numer anføres, som til en vis Tiid maatte være færdige, og indleverede in duplo, hvoraf vedkommende Qvarter- Mænd siden skulle extraderes en bekræfted Gienpart, da den i denne Sag, saa høyt fornødne Oplysning ved dette Middel nøyagtig kunde erholdes; endelig, siden man desværre befinder, at mange ikke ere gode Huusholdere, eller veed at holde til Raade, naar de ved en eller anden Leylighed faaer mere, end hvad de til hver Dag have fornøden, som de da til Overflød og Unytte forøder. Saa tænker jeg, at Qvarter-Mændene burde være nærværende og modtage, de Penge, som saadanne, ved en eller anden Leylighed, bleve givne, for deraf igien, Tiid efter anden, at udlevere en-

30

hver saa meget, som de til Fornødenhed maakte behøve, men i sær til Børnenes Beste, og at der for alle Ting maatte paasees, at ikke Ørkesløshed og Fylderie skulle befordres og tiltage, som der befrygteligste af alt Onde, hvilket og maaskee uformerket ved slige Leyligheder indsniger sig. Og dersom saadanne Mænd, der maae være som Formyndere og have Opsigt med de Fattiges Liv og Levnet, og tillige maanedlig maae indlevere Af- og Tilgangs-Lister, samt Forklaring over hvilke der ere blevne mere eller mindre trængende, ikke for deres Møye kunde nyde nogen Belønning, som de dog virkelig ville fortiene, naar Fliid og Omhue udviistes, blev det vel fornødent, at de aarlig omstiftedes, paa det Byrden hermed kunde deeles og blive almindelig, og i hvilket Fald Omstiftelsen synes best at kunde skee Dagen efter Kyndelsmisse, da de nye, forhen maatte være udnævnte, som modtog Mandtallerne efter at de have undersøgt sammes Rigtighed og for de indestaaende Penge, som en eller anden havde tilgode, givet Qvitering.

31

Videre vil jeg i denne Sag ikke udlade mig, men underkaster mig de Veltænkendes Dom, og deres Forsvar, som kand, og som jeg tillige er forsikret om, giør sit Beste i at befordre Hensigterne heraf, da jeg veed og er overbeviiset, at Udøvelsen vil glæde sin Mand og forævige

hans Minde.

32