↩

Anmærkninger over

Kompagniets Handel

paa Island,

skrevne

af

Islandophilus.

Første Hæfte.

Kiøbenhavn, 1772.

Trykt hos Brødrene Berling.

Indhold 1ste Post, om Punderten.

2. Gildingen. 3. Klipfisk-Virkningen. 4. nye Indretning ved Fiskeriet, 5. den nye opsendte Taxt. 6. Pulsmændene.

7. Fabriqven

Vi har med Rette til alle Tider anseet Island, som et betydeligt Forraads-Kammer, hvis Forbedring og Vedligeholdelse bliver saa meget mere vigtigt for os som de Vare, vi hente derfra ere nødvendige. I den Henseende ere mange Bekostninger anvendte; den sidste af vor allernaadigste Konge opsendte Commission viiser endnu tydeligere, at den Omsorg, han bær for sine Undersaatter i Almindelighed, strækker sig og til Island, som det Lem paa Statens Legeme, der kunde bidrage meget til de øvriges Vedligeholdelse, naar det engang selv var sat i Stand. Vi fattes heller ikke paa dem, som ved Skrifter har søgt at give Oplysning om en Deel af de

Mangler, som trykke Folket, giort nye Forslag til bedre Indretninger. I Henseende til de første veed jeg ikke, om Islænderne har meest Aarsag at frygte eller haabe; men hos de sidste finder jeg ikke saadanne Forslag, som i en Hast eller lettelig kan iværksættes til Beste for dette forarmede Folk. En i lang Tid grasserende Faare-Pest, som endnu for nærværende Tiid efterlader de bedrøveligste Spoer, har sat Landet i en ynkværdig Tilstand. Derimod har Algodheden fra en anden Side ladet dem nyde Frugten af sin Forsorg, saasom deres Vande i nogle Aar har været velsignede med en overflødig Mængde Fiske, der, som jeg troer hartad er i Stand til at bøde paa den Mangel, som trykker Land-Bonden, naar den til Indbyggernes Fordeel retteligen blev anbragt. Men hvormeget heri fattes, hvor mange store Feil der indsniger sig ved Compagniets Handel paa Island, har en lang Erfarenhed lært mig at indsee, hvilke jeg i dette nærværende Skrift har troet mig forbunden til at legge for Dagen; Hverken skal Hyklerie drive min Pen til Folkets Udsuelse, ikke heller vil jeg stride for Landets Opkomst til Compagniets Undergang.

Jeg ønsker Forandringer, thi de ere nødvendige, men saadanne, som kan bestaae tilligemed Landets og Compagniets sande Fordeele; det er de, som uden at giøre Skaar i Compagniets lovlige Indkomster, kan forskaffe den Fattige al den Frugt, som hans Sveed og Arbeide, der ofte er blandet med de største Livs-Farer, giver ham Ret til at fordre. Men jeg vil komme nærmere til mit Forsæt, og viise Stykkeviis de Forandringer, som ere nødvendige, og Maaden paa hvilken de best kan skee til Handelens og Landets Opkomst.

Om Punderten.

Først har man Aarsag at undre over, hvorfor Island mere end alle andre Steder, hvor Fiskehandelen drives, skal nægtes vedbørlig Balance og Skaalevægt, der saavel til den Sælgendes, som Kiøbendes Sikkerhed kan bruges uden Mistanke om nogen af Parternes Forurettelse. Derimod naar Ober eller Under-Kiøbmanden ved den Islandske Handel bruger efter gammel Praxin den saa kaldede Pundert eller Bismer, hvis Indretning er saa ubestemt,

at saasnart Fisken, som skal indveyes fra Almuen, ey gaaer liige op udi Førings-Tallet, det er hvert ti Pund, maae Resten tages paa Gisning eller Slump, da viiser tydelig den daglige Erfarenhed hvormeget ont den har i Følge med sig. Bonden mistænker altiid og disputerer oftest, at man ikke har veyet hans Fisk ret; ja Ivrigheden paa Bondens Side gaaer mangen Gang saavidt, at han griber fat efter Punderten (som er i Under-Kiøbmandens Haand til Bestyrelse, for selv igien at efterveye. Kiøbmanden erklærer dette for en Ærerørig Beskyldning, helst under denne Foregivende, at det skeer i den hele Almues Nærværelse; og anseer det paa denne Grund, ey mindre for en aabenbar Tort, end unyttig Tiids Spilde og Ubeqvemhed, da Almuen ved Føyelighed i denne Post vilde komme i en ond Vane Den væsentlige Frugt heraf er endelig denne: Bonden i Almindelighed holder sig for bedragen i Vægten, hvorudover de indbyrdes knurre imod Octroyen og føder daglig meere og meere det ingroede Had til den Danske Nation. For Resten beskylder jeg ingen;

men spørger ikkun, om man vel i slig Forfatning tør love sig al Oprigtighed paa Kiøbmandens Side; i det mindste kan ingen nægte, at det jo giver al for megen Anledning til og Formodning om Forurettelse, da en Kiøbmand formedelst den slette Skilsmisse i Vægten næppe kan undgaae Forseelse; enten maa han fraveye sig selv, eller ved at sætte sig selv i Sikkerhed, fornærme Bonden; en redelig vil derfore ansee en bedre Indretning for en stoer Lykke, og i Henseende til den Ureedelige har man alletider Aarsag at frygte for Ordsproget: Leylighed giør Tyve. Islænderen er endelig ved Vanen bragt derhen, at han troer sig ingen Ret efter Loven til at bemægtige sig Punderten til Efterveyning, og skal han have den, medfører det dog megen Uleylighed og unyttig Strid. For at undgaae alt dette, holder jeg for nødvendigt at Island saavel som andre Stæder med vedbørlig Balance og Skaalvægt samt tilhørige Lodder fra 5 Lisp. til 1 Punds Størrelse uopholdeligen forsynes og, ved Allernaadigst Befalning strængeligen tilholdes at bruge den. Jeg seer ikke heller at den-

ne Forandring har imod sig den ringeste Indvending at befrygte; thi den er ikke bygget paa Bekostninger, paa ingen Umuelighed og ingen onde Følger.

Om Gildingen.

Den efter gammel Praxin brugelig saa kaldede Gilding eller Slumpregning paa Blødfisken, som leveres til Handelen, gaaer endrm vissere ud paa at fornærme Bonden; og som Punderten i Henseende til Kiøbmanden er uefterrettelig, saa er Gildingen ikke mindre; en brav og ærlig Mand anseer Bondens og sin egen Sikkerhed for lige vigtige Pligter, af hvilke han dog ikke kan opfylde den ene, uden at overtræde den anden, og Blod-Iglen slipper ikke af Hænderne den Leylighed, han finder for sig til at udsue sin Broder, førend enten denne ikke har meere at mætte hans Begierlighed med, eller han selv er færdig at sprække; min Meening er derfore den samme, som om Punderten: Begge ere skadelige; begge bør afskaffes. Bondens leverede Blødfisk bør ligesom Tør-

fisken veyes fra ham med Skaale-Vægt; en Kongelig Middel-Priis bør ansættes for samme. Jeg troer, det var billigt, om Islænderen, ligesom det skeer i Finmarken, betales for sin Blødfisk pr. Vog eller 36 Skaalpund 16 Skilling Dansk, der udgiør for en Vett, eller 80 Pund Netto 35 5/9 Sk.; men i Henseende til Landets egen brugelige Beregnings-Maade i Fiske-Tal bør samme ansættes saa meget mindre nemlig 15 Fiske pr. Bett. Intet er lettere end at giøre saadan Indretning, den er billig, lover de største Fordeele, og vil blive nødvendig til Landets Opkomst. Under! at en retsindig og vel oplyst Direction ey for længe siden har anmærket saadan en Forandring som høystnødvendig, der ville give Bonden en utroelig større Villighed, Lyst og Fyrighed til at drive og besørge Fiskeriet, hvorpaa ingen tvivler, der kiender lidet til Landets tilligemed Folkets Tilstand og Tænkemaade. Men jeg vil komme nærmere til Sagen og oplyse min Paastand ved følgende Anmærkninger.

1.) Handelen kan ikke ansætte Fiskenes Pris efter dens Værdie saadan, som den tages op, og leveres fra Søen, men efter dens Anseende til Tørfisk; derfore naar den leveres frisk, maae den nødvendig skatteres i Blinde; den Skade, som flyder heraf for en af Parterne, er uundgaaelig; thi ingen har endnu ved den længste Erfarenhed bragt det dertil, at han kan bedømme en Fisk i dens raae Natur, hvad samme, naar den bliver tør, kan veye, eller i Prisen ansættes til. En anden Uvished paa Kiøbmandens Side reyser sig af luften og det forskiellige Værligt, der har paa den bløde Fisk saa stor Indflydelse, at naar det paa nogle Dage tillige falder i fugtigt Værligt, tager den Skimmel til sig, staaer Fare for at blive suur, ja en stor Deel raadner bort. Imod alle disse farlige Mueligheder maae derfor en Kiøbmand see sig sikker i den første Annammelse. Enten skeer det ved en Kongelig ansat Middel-Priis, eller det maa komme an paa Kiøbmandens gode Samvittighed og hvad han finder for got; i sidste Henseende er det Gilding, der egent-

lig bestaaer i 2de Slags Anslaaende, først til Tallet: hvormange ugilde Fiske, der kan udgiøre en Gild, og andet, hvor høyt disse for gildtagne kan beregnes i Tørfisk; er nu en Kiøbmand retsindet forstaaer det sig selv at han best er fornøyet med en Kongelig Taxt, thi skeer det ved Gilding, gaaer rimeligviis Egen-Sikkerhed for Bondens Tab, skiøndt Kiøbmanden ikke vil være en Udsuer, og vil han i den Fald handle efter en Angestfuld Samvittighed, er han ikke længere Kiøbmand.

2) Bondens Tab og Misfornøyelse er den visseste og nærmeste Frugt af Gildingen; dette gaaer saaledes til: Den fattige Fiskemand, som om Morgenen Klokken 4 udroede fra sit Huus og til Fiskgrunden 2 a 3 Miile Vey bort, kommer om Aftenen 5 a 6 Slet tilbage med en Fangst af 20 til 30 Fiske; og efterat han til sin arme Hustrue og mange Børns Nødtørft har afleverer den Fisk, de skal kaage til Aften, reiser han baade hungrig, vaad og træt en halv, ja vel en heel Miil til Handelen, for

at levere sin øvrige Fangst. Naar nu Kiøbmanden, eller rettere hans Karl eller Dreng, ikke kan forenes med ham om Gildingen, i det en alt for ubillig Medfart giør Bonden paastaaende, og han ikke vil lade alle Ting komme an paa Kiøbmandens eget Gotbefindende, kan han alletiider vente sig følgende Svar: Du kan tage din Fisk hiem med og tørke den selv. Begierer da Bonden paa den Tid af Aaret, som Blødfisken leveres enten lidet Brød, Meel eller Tobak etc. til den nødvendige Vederqvægelse for sig selv eller til Underholdning for en fattig Familie som bie ham hjemme; svares enten: Det har jeg ikke, eller og: Du har faaet din Provision af Handelen afvigte Sommer for 8te a 9 Maaneder siden. Hvad flyder nu af dette som jeg billig kalder Mishandling? Enten maae Bonden aflade sin Fisk med et høyst ubilligt Tab, eller eftergive af sin trængende Begiærlighed. Det første bliver det visseste, thi det sidste siger Naturen ney til; i begge Tilfælde bliver han misfornøyet, dorsk og opsætsig; med et Ord: Han taber Lysten og Compagniet saavelsom han selv mi-

ster den Fordeel, de ellers bestandig kunde love sig. Et ulyksaligt Folk, som undergives slig en Octroy-Handels Egenraadighed! Der var at ønske at vor dyrebare Monark maatte komme til den sande Oplysning om de Islandske Bønders Tilstand, de vilde da heller ikke komme til at savne de lyksaligste Frugter af den Omsorg, han saa utrættet viiser til de Danske Bønders Beste. Deraf vilde visselig udkomme vigtige Ting; Compagniet kunde det aldrig blive til Skade, saavidt sammes sande Fordeel ey kan beroe paa Udsuelser, og Directionen er tillige frie, naar man ey vil paastaae at samme berige sig ved Underslæb.

Om Klipfiskens Tilvirkning.

Det vilde blive den Islandske Bonde til synderlig Opmuntring og Fordeel, hvis Handelen af egen Menneske-Kierlighed eller ved Lovens Magt tilholdtes at paadrive og lære Bonden selv at virke baade Dansk og Terreneuvisk Klipfisk, og betale ham samme efter den for Finmarken ansatte Taxt; nem-

lig for 1 Vog eller 36 Pd. god Dansk Klipfisk, 64 Sk. Dansk; dog efter Islands Beregnings-Maade ansætter jeg dem saa meget mindre, nemlig en Vett til 55 Fiske eller Dansk Courant 1 Rdlr. 27 3/4 Skilling, og til Afdrag for den Terreneuviske Klipfiskes Forskiellighed fra den Danske ansættes for den første eller Terreneuviske ikkun 50 Fiske eller i Rdlr. 16 1/2 pr. Vett. Bonden vilde herved baade finde sig skadesløs og fornøyet. Jeg tør forsikkre at der hverken behøvedes Tvang eller vidtløftig Underviisning til at sætte dette Anslag i Værk; thi nogle Exempler har allerede viist, at Islænderen baade kan og vil; den Fordeel han kan love sig og hans idelige Knurren i samme Henseende, er endnu et tydeligere Beviis for det sidste. Men Sagen er den: Ingen Slags Klipfisk er i Taxten for courante Vahre anfatte og følgelig imodtages den ikke af Kiøbmændene paa Handelen, under foregivende at Handelens Committerede understaae sig ikke at handle efter Gotbefindende, at gaae uden for Taxten eller Octroyens Bydende. Alligevel er ingen Ting i Verden meere stri-

dende imod al menneskelig Ret, og Billighed, end at forbyde et Lands Indbyggere selv at forædle sine egne raae Materier, som de med Sveed og et utroeligt Arbeide maae anskaffe sig; dette indseer og Islænderne selv og taler om denne Sag ved alle Leyligheder Han paastaaer især, og det med Føye, al naar han selv, i Henseende til al anden Slags Fisk, ved hvis Tørkning og Tilbereedelse meest voves, skal staae Hazarten, da berettiges han ogsaa til denne Extra-Virkning, han synes derfore Octroyen har lagt samme under Compagniet ligesom for at bringe al muelig Hazard paa Islænderens Side; og berøve ham al den Fordeel der kan vindes uden Fare, hvilket i sær gielder om den Terreneuviske Klipfisk, der egentlig ikke staaer den Fare, som hiin for at blive suur og slimet. Jeg seer ellers paa Compagniets Side ingen Aarsag, hvorfor de afholder Islænderen fra selv at tilvirke sin Fisk uden Mangel paa den fornødne Indsigt; thi den Fordeel, som Islænderen kan love sig af Tilvirkningen, bliver paa Compagniets Side altid større og vissere. Nyelig ansatte jeg Priisen for den

Fr.

Terreneuviske Klipfisk til 50, og for den Danske til 55 Fiske; vil man nu sammenregne alle de Bekostninger, som Handelen anvender paa Klipfisken og dens Tilvirkning, da skal den raae Fisk, de til Virkningen fornødne Sager, Pulsmændenes Arbeids-Løn beløbe sig just til samme Priis, hvorfor Islænderen kan og bør levere den tilvirked, hvilket jeg veed at Kiøbmændenes Regnskaber skal gorgiøre; Det er altsaa uden Modsigelse, at den Kost og Løn, som de de Danske Bekienteer oppebære, der allene bruges ved Tilvirkningen, kan spares, til en anseelig Fordeel for Compagniet; uden at tale om, hvad de samme fortære paa Steder af Landets Provision. Derforuden er det naturligt, at Kiøbmændene paa Handelen vil ved Fiskens Modtagelse eller Casse: ting have en skarpere Tilsyn med Islænderen, end med sig selv; en nye og større Fordeel for Compagniet end man skulde forestille sig. —- Hertil kommer den 3die Frugt Compagniet kan love sig af Klipfiskens Tilvirkning, naar den besørges af Bonden. Handelen maae nu imodtage Blød-

fisken overhovedet uden Forskiel paa store og smaa; derimod naar Islænderen tilvirker den selv, anordner han allene den største og beste til Klipfisk; thi hans egen Fordeel udkræver det. Jo større og feedere en Fisk er, desto snarere bliver den bedærvet ved den almindelige Tørkning; men bevares ved Saltet i Klipfiskvirkningen. Det samme kommer Compagniet tilgode paa to Maader, først i Henseende til Fiskens indvortes Bonite og Anslaaende i Vægt, dernæst vover de intet ved de smaae Fisk, som i Tørkningen oftest bliver saa fordærvet, saa mange Gange skrabet og omskrabet, at den tilsidst er uduelig til Klipfisk. Nu hvad Islænderen angaaer, finder han og store Fordeele ved selv at tilvirke sin Fisk; derved faaer han ftit Valg til at anstaae den store paa en Maade, som best kan gavne ham, og dette Valg hielper meget til at han kan levere den virked under den Priis, som Handelen selv har den for; thi der er en stor Forskiel paa Omhue, Aarvaagenhed og Sparsommelighed, naar den Islandske Bonde tilvirker Fisken selv og bruger det fornødne

for egen Regning; og naar Kiøbmædene paa Handelen antegner dette i sine Regnskaber paa Compagniets Bekostning; Men en anden Fordeel.

Ved selv at arbeide sin Klipfisk, undgaaer Bonden den forhadte Gilding, som i Mangel paa denne Udvey bliver ham en Nødvendighed; nødvendig, thi Bondemanden maa være selv tilstæde ved Haardfiskens første Behandling, hvortil han i Fangstens Tiid har ingen Leylighed men vel til at salte den ned til Klipfisk, og en Dags Forandring i Værlighed kan give ham Tiid nok til at bestyre del øvrige, indtil den egentlige Tiid at være paa Søen, er forbie. For Resten maae den Fattige deran, saa længe Handelen er forlegen, og Blødfisken er at bekomme; thi ellers har han ingen Tilflugt i Nødens Tid, naar hans Tilstand hiemme kræver nogen Hielp uden for den engang bestemte Provision, hvilket tilligemed Bondens Credit paa Handelen, er det Tugtens Riis, der ved adskillige Leiligheder aver den Fattige. Men det er ey den naturlige Billig-

hed, ey Fordele allene, som taler for Bondens Sag, men tillige den nøyeste Overensstemmelse med Lovgiverens Villie. Hans Kongelige Majestets allernaadigste Villie fremlyser tydelig af Octroyens 27de Post, hvor det heeder udtrykkelig: At Kompagniet skal paa Handelen imodtage Klipfisk af Almuen og befordre dens Virkning til fælles Brug. Tilsidst maae jeg erindre at min Meening i Henseende til Virkningen er ingenlunde denne, at all Levering af Blødfisk er skadelig; thi naar Gildingen blev afskaffet, skulle det mangen Gang af Bonden ansees for en stor Fordeel, at han kunde levere sin Fisk, saasnart han faaer den op af Søen, for ikke ved sammes Behandling at blive hindret i Fangsten; ey heller kan man uden at komme til at lide Mangel, pludselig og paa eengang ophøre med Klipfiskens Tilvirkning paa Handelen for at lide paa Bonden allene Men man tillade ikkun i Begyndelsen begge Deele at staae tilsammen; og give Bonden idelige Opmuntringer; jeg tør da forsikre, at Klipfiskens Tilvirkning paa Handelen skal inden kort Tid blive aldeles unødvendig.

Om den nye Indretning ved Fiskeriet.

Compagniets Direction har afvigte Aar oversendt til Island en Deel Fiskere og Baade-Byggere fra Sundmør i Norge for at sætte Fiskeriet i større Drift til Islændernes Fordeel; en ædel Hensigt. — Skade allene at Midlerne ere ilde valgte, som kunde biedrage til at opnaae samme. Jeg forundrer mig over at Compagniet kunde fatte saadanne Anlæg, og med saa store: Bekostninger sætte dem i Værk, uden tillige at betænke, hvor lidet de samme Ting ere gavnlige eller skadelige for alle; eller at fordi Sundmøringerne og fleere paa de Norske Kyster, hvor Naturen selv paa mange Steder har lagt Hinder for det brusende Havs Anfald, kan udsætte deres Garn inde i Fiordene og i temmelig haardt Værlig igien søge og optage dem, gielder dog det samme derfor ikke om Island. Det aabne og vilde Hav støder næsten ind paa Landet fra alle Sider uden at blive hindret af Skiær eller Klipper, saa at Folket neppe, naar det

falder i haart Vær uden største Livs Fare kan komme i Land, end sige bierge sig under store Vaad og Garn, og paa aabne Baade optage samme af det vilde Hav. Anderledes er det med Hollænderne og andre Nationer, deres Anlæg ere alt for fornuftige, og den Forsigtighed med hvilken de iværksætte dem, alt for stor; til dem maae det vilde Hav udlevere sine Fiske i det de baade ved Garn og Liner 5 Miile fra de yderste Klipper af landet, paa de der beliggende Fiske-Grunde drive Fiskeriet; en besynderlig Skade for Islænderne! derved, betager de dem den største Deel af Fangsten, i det de stanser Fisken i sit Løb ind i Fiordene og de Viige, hvor Islænderne paa sine aabne og smaae Baade allene tør udvove sig, og søge dem; havde derfore Compagniets Direktion i saadanne Ting hvori de selv ere ukyndige taget fornuftigere Folk i Raad med sig vilde de allerede ilde anvændte og unyttig giorte Bekostninger (der maaskee beløber sig til 8 a 9000 Rdlr.) blevet spart for Compagniet. Havde Directionen saa stor en Summa at sætte i Vove, vilde de giøre bekoste-

lige Anlæg, torde de, i det mindste efter mine Tanker, have lovet sig større Fordeel om de i Landet havde ladet bygge smaae Fisker-Bysser med Dæk udi for bestandig at blive der; Man kunde da om Foraaret først i Martii Maaned om ikke paa et saa paa et andet Sted strax begynde Fiskeriet, bringe det ligesaa vidt, som Hollænderne og love sig ligesaa stor Fordeel, som disse; de beste Søemænd af Islænderne kunde bruges hertil som Matroser, allene i Begyndelsen torde det have været nødvendig, at en fra Norge bevant Søe-Mand blev beskikket paa enhver Fisker-Byse, som Formand eller Skipper. Dette allerede anførte kan være nok til at Viise Directionen, hvorlidet de oversendte Fiskere tillige med deres Garn har været de Midler, som kunde tiene til Compagniets Hensigt eller sætte Fiskeriet i større Drift.

Om ubenævnte Vahre og den af Compagniet opsendte nye Taxt. Man har Aarsag at forundre sig, i henseende til den i afvigte Aar fra Com-

pagniets Direction til Landet opsendte Taxt paa de Vahre og Kiøbmands Sager, der ikke udi den Kongelige egentlige Taxt findes benævnt eller Stykkeviis anført, hvorfore samme ikke i det mindste er bleven authorisert og udgiven med Kongelig Cammer-Collegii Underskrift. Vel finder jeg herom noget forud af en anden at være berørt, dog siden jeg har begynt, vil jeg tillige hermed aflegge med faae Ord mit Vidnesbyrd.

Compagniet saavelsom Indbyggerne, og de sidste ey mindre end de første, er en Kongelig Octroy undergiven, saa at Indbyggerne i ingen Henseende ere forbundne til i Blinde at overlade sig til Compagniets Redelighed og Godhiertighed, eller paa nogen Maade at underkaste sig sammes egenraadige Gotbefindende. I Følge heraf reyse sig tvende svære Spørsmaale, som jeg ikke lettelig seer afgiorte til Compagniets Fordeel. 1) Om de har til Island paa egen Bevaagenhed opsendt Vahre, som i Fundaßen ikke til Handels Troquade ere ansatte, hvorledes har de da dristet sig dertil?

Men 2) tilkommer egentlig at spørge: Hvorledes Compagniet har understaaet sig paa egen Myndighed at udgive og ansætte en over det hele Land almindelig herskende Taxt, som dog i Følge oven sagde bør have en offentlig Beskyttelse for sig. Et er det at Islænderens egen Begierlighed og undertiden Trang er Aarsag til, at han i virkelig Kiøb og Salg underkaster eller stiltiendes lader sig nøye med Compagniets Selvraadighed, og et andet om Compagniet derfore eyer Magt at misbruge stig Begivenhed paa Island til deres Fordeel og om ikke de skylder Island, Fædrenelandet og Kongen Forsikkring paa at de ikke misbruge den virkelig; hvilken bor vise sig deri, at de lader Kongens eller den af Kongen udnævnte Øvrigheds Taxt og Myndighed være deres Forskrift. Vel finder man at visse Vahre ere til Priis ansatte paa Compagniets Billighed og eget Ansvar. Men man mærke 1) Octroyens reene Ord i disse Ansættelser, grundede, saavidt Octroyen angaaer, paa sammes 17de Post, hvor det hedder, slige Sager at være de, der i Taxken ey har kundet til en vis

Priis bestemmes. Hvilket Ord kunde ey bør trækkes uden for Lovens Context, som er Lovstifterens Meening; 2) Samme 17de Post, sammenlignet med den 18de, giør udtrykkelig Forskiel paa utaxerede, og i Taxten ubenævnte Vahre, og den Kongelige Taxt, hvorpaa disse Octroyens Poster igien grunde sig, giør ey allene samme Forskiel; men har ogsaa udtrykkelig og Stykkeviis nævnt de utaxerede og til Compagniets Billighed overladte Vahre ved Navn. 3) Den Kongelige Taxt har ey allene navngivet samme Vahre engang Stykke-viis; men ogsaa nævnt den anden Gang, nemlig i Materien eller til sit Slags, og udi samme taxeret dem, saa at det ikkun er en vis Bonite og anden Forandring af de forud virkelig taxerede Sager, som ansættes for utaxerte, hvorfor de sidste eller til Kiøbmandens Billighed overladte Vahre har dog en Liighed af Taxt for sig, der kan tiene den Kiøbende til en Forsikring og Efterretning, f. E. Et Par Mands Skoe af smurt Læder 45 Fiske, bedre Skoe efter deres Værd. 4) De i Taxten ubenævnte Vahre kan umuelig i nogen

Henseende ansees for utaxerte, thi Taxten siger udtrykkelig, at de skal sælges for Indkiøbs Prisen med 3 Fiske Forskud pr. Rdl. i Kroner, og skiøndt Octroyens 18de Post har forandret samme til 12 Skilling Dansk, det er Fisk pr. Rdlr. Courant, saa bliver endog Spørsmaal: Hvad egentlig og nærmest skal i Henseende til de virkelig utaxerede Vahre forstaaes ved de Ord: Billighed og deres Værd, og om ikke dette er det samme, som Indkiøbs-Prisen tilligemed de 5 1/3 Fisk i Forskud udi de i Taxten ubenævnte Sager, helst Compagniet for sine Billigheds-Priiser ere satte i Ansvar, (Octroyens 17de Post) har end Octroyen tilstaaet Compagniet den Friehed, at opføre og sælge visse i Octroyen anførte Sager efter eget Gotbefindende, og Billighed; saa flyder dog ikke deraf, at Compagniet kan giøre det samme med utallige andre, som i Taxten ere ubenævnte, og for hvilke overhoved er ansat en almindelig Taxt. Dette maae da være i Henseende til de egentlig utaxerte og til Kiøbmandens Billighed overladte Vahre. Nu og i Følge dette, kom-

mer jeg igien til de saa kaldede ubenævnte Vahre, og den nye Taxt, som Compagnie-Directionen paa egen Myndighed har opsendt over samme.

1. Det er af Compagnie-Directionens Taxt bekiendt, som og af hosfølgende Breve til Islands Kiøbmænd, at f. E. en Alen Kattun, som i Kiøbenhavn haves for 26 a 28 Skilling, koster i Island 20 Fiske eller 45 Sk. Danske, etc. etc. saa har og samme Taxt ophøyet Priiserne paa de fleste Vahre over den sædvanlige, der af Almuen endog før Taxten var, paaanket for dens Dyrhed, Directionen har ey heller udsat paa Taxten, hvorlænge den skal gielde, uden allene indtil den anderledes til Sinds vorder. Men hvorledes besidder Directionen Mod nok til at giøre saadanne Forandringer? Paa egen Haand at opsende Vahre, som i Taxten ere ubenævnte, og tillige overtræde Octroyens 18de Post, som tilholder, at alle saadanne Vahre skal leveres efter Indkiøbs-Priisen og 5 1/3 Fisk Forskud pr. Rdlr. Courant; man forstaae det nu, hvor-

dan man vil; enten om Vahre, som af Almuen ere forlangte eller paa egen Haand opsendte, saa ere de dog og forblive saadanne, som i Octroyen og den Kongelige Taxt ikke ere til Troquade ansatte og den i Posten for samme bestemte Priis bør være uforanderlig; Thi den har overladt til ingen, uden til Lovstifteren allene at øve nogen Vold eller Magt over sig. Hensigten af Loven Viiser ellers tydelig at den taaler ingen Forandring; den er allene beskiæftiget med at forbyde slige Vahres Indførsel, for at hindre Overdaad og for at forekomme Landets Udsuelse ved en Mængde Vahre, der formedelst Vidtløftigheden en kunde ansættes til en almindelig Priis. Derfore har Lovstifteren paa engang vildet betage Vedkommende al Haab, paa det Gierrigheden paa den eene og Daarligheden paa den anden Side ey skulde række hinanden Haanden imod hans Hensigt. Den i Oxtroyens 18de Post ansatte Priis er altsaa Lovstifterens Middel ved hvilket at komme til sit Øyemeed, som følgelig ved ingen Slags Forandring bør overtrædes eller svækkes. Ingen der forstaaer at

indsee Naturen af en Lov, som er en Dommeres og enhver Lovens Handthæveres Pligt, tvivler derpaa.

2. Af foran sagde Directionens Skrivelse sees videre, at samme nægte Sysselmændene at vide Indkiøbe-Priiserne paa alle de saa kaldte utaxerede Vahre, under Foregivende at det er noget dem uvedkommende. Dette synes en anderledes, at kunde forstaaes, end at Directionen herefter ikke vil dependere af Indkiøbs-Prisen; thi om end ikke Vahrene i Henseende til Priisens ulovlige Ansættelse ere confisquable, saa tilhører der dog Sysselmandene, at besværge sig derover, om end Almuen tier stille dermed; men paa hvad Grund Directionen understaaer sig at kalde Sysselmændenes Embeds-Forretninger, Confiscationer etc. for en Dristighed indseer jeg ikke; Det kan umuelig være nok at Indkiøbs-Priiserne ere Grunden til Handelen; men den Kiøbende maae ogsaa vide dem, om han skal betale derefter; thi ellers er Taxt og Octroy ikkun en død Bogstav uden Virksomhed, saasom det da staaer

i de Sælgendes fulde Magt, at handle efter Behag og ond Vinde-Lyst, til Trods for Loven. Indkiøbs-Priiserne kaldes ikke forgiæves et Udlæg og de 5 Fiske pr Rdlr. et Forskud eller Vederlag for et giort Forskud. Men herved mærkes, at Compagniet og Kiøbmændene paa Island i Henseende til disse Vahre ikke egentlig ere at ansee for Handelsmand, men allene for Indbyggernes specielles Commissionairer; ligesom jeg da ikke spørger af en Commissionair, hvad han vil have for det medbragte; men ikkun hvad han har lagt ud for mig; saa bør og disse Vahrers Indkiøbs-Priiser og sammes Tilkiendegivelse være Indbyggernes Rettesnor og Grund. Den Kongelige Taxt sætter ogsaa denne Slags Handel i Hiemførelse med Islændernes Breve, som blive indløste enten fra det Kongelige Cancellie eller Rente-Cammer. Indbyggerne have altsaa Ret til Vahrene, saasnart som de forlanges og ere paa Stædet; men ere ikke forbundne at betale dem, forend de faaer Indkiøbs-Priiserne at vide.

3. Man lade end Directionens Taxt have saa uskyldig en Hensigt, som den best vil og kan; saa, bør den dog ikke taales; thi den giver en ond Vane, paakaster Indbyggerne et uformærkt Aag, og lægger Grundvold til Uretfærdighed, som visselig vil flyde heraf, naar Islænderne bliver tilvant ikkun at efterspørge Compagniets Taxt og glemme sine Privilegier. Indkiøbs-Priiserne ere af Lovstifteren ansatte for Grundvold til Betalingen og er altsaa en Kongelig Anordning, der formedelst Lovstifterens Høyhed bør holdes ubrødelig; hvorledes har da Compagniets Direction dristet sig til, herudi at giøre nogen Endring, og paa hvad Maade vil den fralegge sig de Mistanker, som deraf flyder; Thi den, som tiltager sig en ubehørig Magt, han bor ogsaa tilregnes de onde Forsætter, som dermed kan være foreenede. Der siges vel, at Directionens Taxt er besynderlig udgiven Kiøbmændene i Island til Efterretning, paa Grund af indløben Uliighed i deres Regnskaber; men hvorfra er da den Ulighed kommen? thi de bør have at sælge efter IIndkiøbs-Priisen; er det skeet, fordi

det har været dem af Compagniet nogen Gang (som dog neppe formodes) tilladt at sælge under Octroyens Taxt; da spørges: Hvorledes kommer det sig, at de vil og tør paanøde Indbyggerne slige Vahre, der skal være bestilte, naar de komme til Landet? Overalt kan Compagniets Taxt nogenledes være Indbyggerne Borgen for de der værende samtlige Kiøbmænds redelige Medhandling; men kan ingenlunde retfærdiggiøre Directionen selv. Det er, som forud er sagt, af deres egne Skrivelser gotgiort, at Almuen har klaget over Vahrenes Dyrhed og sammes Forhold til Indkiøbs-Priisen, saa og at Taxren for samme Aarsags Skyld er af Directionen med Forhøyelse i de fleste Poster opsendt, og i alle Kiøbmands-Boderne befalet at opslaaes, til Efterretning for Indbyggerne. Dette vidner, at Taxten hensigter til Indbyggerne og hvad meere? Compagnie-Directionen lader Indbyggerne samtlig i Naade blive vitterligt; At alt hvad, som hertil er skeet, har saaledes forholdet sig efter Directionens Villie og Samtykke, der efterdags skal være Ind-

byggerne en Lov. Hvormed beviser nu Directionen, at slig Behandling er grundet i Octroyen og medfører ingen Forurettelse? Ja! dette har været Almuens Hoved-Spørsmaal, hvortil dog Directionen ey har givet et eeneste Ord til Svar.

4. Det er nu blevet en almindelig Brug, tvertimod Octroyens 18de Post, at indføre til Island saadanne Vahre, som den Kongelige Taxt ikke til Troqvade har udnævnt, uden de af Indbyggerne forud ere Stykkeviis bestilte, og endskiønt Directionen til deres Forsvar vover at beraabe sig paa den ovenanførte Post selv, og tillige med Høylovlig Cammer-Collegii Tilladelse, saa dog alligevel, hvis ikke samme Tilladelse er grundet paa noget besynderligt derom udstædet Kongelig Rescript, burde Vedkommende strængelig stilles til Ansvar for at gotgiøre de Grunde, hvorpaa samme er, skeet og blevet almindelig; thi det er en klar Sag, at Octroyens 18de Post derved aldeles er bleven kuldkastet; allerhelst naar

dermed er foreenet Priisernes Forhøyelse over og imod den Taxt, som i Posten ansættes.

Man pleyer ellers i Almindelighed at beraabe sig paa 2de Grunde; først siger man: En almindelig Brug og en almindelig Begiærlighed berettiger Vahrenes Indførsel. Men beviser dette ikke, at Lovstifteren allerede har tabt sit Øyemærke; thi det er just denne almindelige Brug og Begiærlighed, som han har vildet afværge eller svække, som derfor ey kan lægges til Grund tvertimod Octroyeus reene Ord; Altsaa burde i den Sted Vedkommende svare for, paa hvad Maade det først er bleven brugelig. Indbyggerne maae dog nogen Gang have bekommet Vahrene uden at de vare almindelig begiærlige. Ved hvad Leylighed er det skeet? Ja! om Vedkommende derudi ere uskyldige. Hvordan har de dog understaaet dem, at vedligeholde det, som Lovstifteren har vildet svække. Andet siger man: Der ere saadanne Ting, som

ingenlunde kan undværes. Lovstifteren har og derfore befalet, at Indbyggerne efter Forlangende maa faae, hvad som helst Compagniet eller Vedkommende anseer at være nødvendigt. Og som Compagniet maa sælge de til Troquade egentlig ansatte Vahre efter en bestandig Taxt, oftest under Indkiøbs-Priisen; saa har Lovstifteren i disse nødvendige Ting, der uden for vildet unde Kompagniet en Douceur, som ikke maae trækkes for vidt. Desuden giælder ingen Slutning, f. E. fra høystnødvendige Ting til Peber-Kager, uægte Guld-Galuner og Korten-Spil, item Kaffee-Bønner, Thee og Sukker. Ja det er endelig en uomstødelig Fortolknings-Regel: Jo mere Lovstifteren har forbeholdt sig; des mere bør ogsaa Vedkommende indskrænke deres Myndighed i Lovens Anvendelse.

5. Efterat jeg saaledes har viist adskillige Feyl ved Compagniets Handel paa Island, vil jeg nu anføre min Meening, som et Middel nyttigt for Eftertiden.

1). Havde Compagniets Direction i Stæden for Taxt rettet sig efter de utaxerede Vahres Indkiøbs-Priiser og deres efter Octroyen pr. Minut beløbende Forskud; da havde Islænderen faaet den Tart, han bør at have og Directionen opfyldt deres Pligt. Det er og forunderligt, at ikke den Sag er bleven almindelig fra Octroyens Begyndelse af, i det mindste fra den Tid Vahrenes Indførsel til Landet, først er bleven uindskrænket; Directionens Sikkerhed i Henseende til de residerende Kiøbmænd, samt Compagniets og Indbyggernes Sikkerhed i Henseende til begge, har visselig udfordret det; Ja en almindelig Rettesnor bør være almindelig bekiendt. Det er altsaa for Vedkommende Umagen værd at anholde hos Monarken om Befaling til at Compagniet for fremtiden i Henseende til de utaxerede Vahres overeensstemmende med Octroyen skal forholde sig.

2) Jeg har vel i Begyndelsen erindret om ikke Directionen for sin Taxt har burdet ansøge og erhverve det Kongelig Cam-

mer-Collegii Underskrift; jeg vil lade staae ved sit Værd, om samme har kundet bevilge den saadan, som den nu er; nok at Directionen har opsendt den paa egen Bevaagenhed og Myndighed, ja bekiendtgiør, at det ey dependerer af det Kongelig Cammer-Collegio, i Henseende til Vahrenes Priis,

Enhver fornuftig maae vel bringes herved til Forundring og Eftertanke, samt ønske en Allernaadigst Forandring om det saa i Sandhed foreholder sig, at Compagniets Direction dependerer i denne Sag af ingen Øvrighed, som har Magt til at holde over deres Opførsel. Jeg paastaaer, det er nødvendigt, at der blev sat et ordentligt og bestemt Forum, hvorunder Directionen for

sine Priiser, som og alt andet, maatte sortere ved paakommende Paaankelse; at vide Indkiøbs-Priiserne, det vil endog lidet eller intet gavne Indbyggerne paa Island, uden tillige at have saavidt mueligt er, Øvrighedens Autoritet og Forsikring for sammes oprigtige Angivelse. Thi Compagnie-Directionen er i ingen Maade Islændernes Øvrig-

hed, og det vilde falde Islænderne deels umueligt, deels og alt for vidtløftigt og omstændeligt, ved enhver forefaldende Tvivls-Maal, paa behørig Sted at forespørge sig: I Sandhed ingen Ting er, meere stridende imod god Orden end at en Handels-Committered, som er bunden til Taxt, skulde enten selv give den, eller eye Magt selv at fordreye den.

Mit Forslag er derfor, med faa Ord at sige, saadant. For det Første: Der burde betimelig for Skibenes Afgaaende fra Kiøbenhavn en trykt særskildt Fortegnelse oprettes, over enhver Kiøbmands medhavenbe utaxerede Vahre og sammes Indkiøbs-Priiser med beløbende Forskud, for ved Ankomsten til Island i alle Kiøbmands-Boder offentlig at opslaaes og et Exemplar heraf at meddeles Sysselmændene; Disse Fortegnelser burde i rette Tiid i det Kongelige Cammer-Collegio leveres til al muelig Undersøgelse, og efter befunden Rigtighed, saavidt muelig har været at udfinde, paategnes

under det høylovlig Kammer-Collegii Seigl og vedbørlig Underskrift, at paa samme har i det Kongelige Collegio ikke været noget at udsætte, som burde skee Indbyggerne, men især hans Kongelig Majestæt og Reedeligheden selv til Borgen og Forsikring. For det andet; Hvis en dette lættelig lader sig giøre; da er ingen anden Udvey til at forebygge Misbrug og Underslæb, end at udviide den Kongelige bestandige Taxt med endnu de Vahre, som videre kunde ansees uforbigiængelig nødvendige. Skulde nogen af Indbyggerne siden forlange og paa Handelen bestille nogle Vahre endog derudenfor; da maatte samme ikke, uden i meget rare og besynderlige Tilfælde og det paa Formsmessig Ansøgning, tillade ham at faae.

3) Jeg har i Begyndelsen ogsaa nævnt noget om den Forskiæl, som Octroyen synes at giøre imellem de i dens 18de Post taxerte Vahre og andre, som i den Kongelige Taxt ansættes til Priis med det Ord: Deres Værd, og derformedelst reent over-

lades til Kiøbmandens Billighed. Det var høyst fornøden, at ønske, det vilde behage den viise Lovstifter ogsaa at bestemme noget vist i den Henseende; paa det ingen Ting maatte beroe paa Compagniets og Directionens Selvraadighed, hvilket naturligviis føder Misbrug af sig, og er skadelig for Landet.

Om Pulsmændene.

Det er og bleven en almindelig Maade at undertrykke og udsue den Islandske Bonde paa, nemlig den fattige, som enten ey formaaer selv at eye Baad og en altid kan faae Dags Lod i en andens, eller kan være kommen i Giæld til Handelen: at de maae lade sig leye og bruge som Pulsmænd dvs. Daglønner paa Handelen, som bruges til at forrette det grove; Hvorfor dennem ikkun betales daglig a Mand 8 til 10 Fiske, i den Sted at de kunde indbringe 30, ja vel 40 Fiske daglig i Fiskeriets Tiid, og

naar Veyret vilde tillade det. Jeg vil herudi korteligen giøre min Paastand: Den øvrige Tiid af Aaret kan være nok med 6 a 8 Fiske daglig; mens fra medio Aprilis omtrent til ultimum Augusti beregnet, bør have paa egen Kost 12 Fisk pr. Dag, som baade kan meget vel og uden Savn taales af Handelen, som og nogenledes holde den fattige Arbeidere skadesløs, imod hvad han ellers kunde erhverve. Pulsmanden er en uundværlig Perfon paa Handelen og kan ikke afskaffes; Men hvis vi behøve hans Arbeide, saa maa det og være en Nærings-Vey for ham, samt hans Betaling skee i Forhold til hans Arbeide, det Gavn han giør os, og det han oftest virkelig forsømmer ved at tiene os. Ja sandelig er det ansatte dog lidet nok, naar man tænker baade at han mestendeel maae fanges med Kneb, som og at han omtrent fra medio Aprilis til ultimum Augusti skal fortiene, Hvad han skal leve af hele den øvrige Tid af Aaret. Han har vel den liden Leylighed imellem at fortiene sig, som sagt er, en

6 a 8 Fiske om Dagen, den Tid han og de andre har ingen Næring af Søen; men just derfore faaer han ey mere end de 12 Fiske i Fangstens Tiid, ja hvis han skulde bestandig den Tiid arbeide, som Pulsmand, uden at imellem komme paa Søen, da kunde han umuelig derved have sin Udkomme. Det var at ønske, at Klipfisk-Virkningen paa Handelen ophørede snart; saa havde man og færre Pulsmænd fornøden i Fangstens Tiid, Fiskeriets Dyrkelse til Afbræk.

Jeg legger hertil en almindelig Beregning paa Compagniets Gevinst ved Fiske-Handelen paa Island, til end videre Efterretning, saavel i denne, som udi anden Henseende overhoved.

Et Skpd. koster i Island 3 Rdlr. 72 Sk. og i Dannemark 16 Rdlr. Compagniet betaler 1 Skpd. Dansk Klipfisk med 4 Rdlr. 66 Sk. paa Island og faaer igien 16 til 17 Rdlr. For Terreneuvisk Klipfisk 4 Rdlr. 66 Sk., undertiden noget ringere,

og faaer igien 17 til 18. Rdlr. 1 Tønde Tran i Island 4 Rdlr. 21 Sk, og gielder her 13 a 14 Rrdlr. etc. Fra disse Udsælgnings-Priiser. skal nu afdrages to Ting: 1) Compagniets Bekostning paa Transporten. 2) Den Forliis, som Compagniet giør ved de Vahre, som de efter den Kongelige Taxt gemeenlig maae sælge under Indkiøbs-Priisen; Dog kan ikke tvivles, at jo Compagniet vinder vel meere end 50. pro Cento, og følgelig at de bør behandle Islænderen efter Billighed.

Hvad Fabriqven og de nye Indretninger i Island er angaaende, derom havde jeg vel sat mig for noget at røre paa dette Sted. Men saasom jeg finder at det kræver Vidtløftighed; vil jeg sige det kun med faa Ord: Man arbeider paa sammes reene Undergang. Gierningen skal tale for sig selv, og Udfaldet vise Sandheden af mine Ord, men som sagt er, jeg sparer dette, for den fornødne Udførligheds Skyld, til en anden Leylighed.

P.S. Efterat mit Skrift til Trykken var overleveret, kom mig for Øyne et Svar paa Islandophili indleverede Tanker til Magasinet for Patriotiske Skribentere No. 65 og 66, hvilket Autor, for at skille det fra andre, har betegnet med hosstaaende Mærke (ᛉ) Er det dydigt og roesværdigt, at paadigte nogen en Meening, for siden al igiendrive den og legge samme til Grund for flere ligesaa sindriige Anmærkninger, bliver denne Forfatter en berømmelig Skribent: Jeg vil i mit andet Hæfte finde Leylighed til at vise begge Deelene.

45
46
47

Anmærkninger over Compagniets Handel paa Island, skrevne af Islandophilus. Første Hæfte.

Anmærkninger over

Kompagniets Handel

paa Island,

skrevne

af