? Tanker om Norges Extra-Skats beqvemmere Repartition.

Tanker

om

Norges

Extra-Skats

beqvemmere

Repartition,

Kiøbenhavn 1772,

Trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2

        

3

Man finder i vore oplyste Tider meget @som man tilforne har savnet. Mange have ønsket at see saadanne Indretninger, som nu skee til Publici sande Nytte. Men det har indtil nu blevet i Ønsker uden Effect. Iblant andet finder man Trykke-Frieheden ind- ført, en Sag, hvis Nytte taler for sig selv, og hvis Misbrug ingenlunde kan bilancere imod Nytten. Sandhed og Lys begynder at udvikle sig, hvad Under da, at Løgn og Mørket maa vige. Man har tydelig indseet den besynderlige store Nytte, der nødvendig maa flyde af alle Expeditioners Hastighed, hvorved man ufeylbar nærme-

4

4

re kan og bedre komme til Maalet, end ved den lunkne Koldsindighed, der i visse Tilfælde har faaet Navn af Barmhiertighed, og derved har Retfærdighed faaet sit største Stød til Skade for alle i Landet. Man spaaer sig nu mere end tilforne Straf og Belønning; in Summa lyksalige Tiider. Nu kan man jo udbryde med sine Tanker, nu har man Friehed at skrive i alle Materier. Er man nu saa lykkelig i at kunde give noget nyttig tilkiende, saa har man det Haab, at det kan blive anvendt, og er den Materie, man begynder, enten ikke passelig, eller om den fattes noget i sin Udførelse, da kan begge Dele afhielpes. Dette med mere har givet mig Friehed at prøve, hvorvidt man kunde komme til at naae et forønsket Maal med Landets, jeg mener Norges Extra-Skat. Denne Skat, som tog sin Begyndelse d. 1 Oct. 1762, begyndte med saadan Velvillighed at blive betalt det første Aar, siden Publicum forestillede sig, den umuelig længe kunde staae, da Umueligheden tillige paa Folkets Side at udrede samme, lovede dem et hastigt og got Udfald. Man hørte den Tiid vel Klagemaaler over Skat for 12 Aars gamle Børn, deres Fattige med videre; men det Klagemaal var blandet med Haab og Sukke, ja fuld Forvisning hos dem selv, der kan en vare længe. Fra den Tid af begyndtes

5

5

der med Bevægelser i Gemytterne, den sande Nød lagde Grundvolden. Der blev Forandring. Samme begyndte d. 1 Sept. 1764, altsaa stod Skatten i 23 Maaneder. Havde denne Forandring existeret 11 Maaneder til- forne, saa havde ey det siden passerede paa meer end et Sted i Landet yttret sig. Men nu at tænke paa nærværende Tid, hvor Folket deels uden Raison klager over Extra-Skatten, hvis Navn alleene er dem fortrædeligt, Mandtaller kiedsommelige at forfatte. Af- og Tilgangs-Lister at forandre. Proprietairs og Beneficiarii sted- fe i Striid med Bønderne, de første, som ey kan taale at bære Bøndernes personelle Byrder, de Sidste utaalmodige over at blive stæv- nede, udsagde af deres Jorder, ved Lov og Dom at blive udpantede, ja tilsidst maae miste deres Levebrød, altsaa er nu den Tillid, som Leylændinger have havt til deres Eyere, det Baand, som stedse har aarsaget fortrolig Kiær- lighed, nu paa engang jaget i Landflygtighed. En modtviliig Bonde anseer sig nu meest lykkelig, thi det har lykkedes ham i nogle Aar slet intet at betale, den første hans stiftede Gield er sat i Beroe, derved beroliger han sit Sind i det Haab, det nok bliver saa for Efter- tiiden. Den meest fattige stræber af all Magt: og derved geraader i de Yderligheds Omstæn

6

6

digheder, hvorved han savner det fornødne til sin og Families fornødne Subsistance, ey at tale om, at han jo virkelig mister Mod og Lyst at stræbe, naar han giver Agt paa, at hans Velvillighed er ham til større Byrde og Straf, imod at hans Naboers Modvillighed samlet med bedre Kræfter og Tilstand bliver ham denne Belønning, at han omsider maaskee slip- per. Jeg forestiller mig, at jo simplere af Navn all Landets Jord-Skat blev forfattet, jo bedre. Hvorfor kan ikke Lejlendings, Odels, Rostienestes Munderings, Tiendes, Leedings, Udreednings, Stand-Qvarteers, Delingvents, og Mestermands, in Summa de øvrige saa kaldede, smaa Reedselers Skatter ofte mange i Tallet, alle smeltes under et Navn, og kaldes Lands Skat, ligesom det i Sverrig heder Kron-Skat. Naar nu Extra-Skatten blev lagt under samme Summa, og saaledes reparteret paa hver Fogderies Jordskyld, da blev Sagen anderledes, Navnet af Extra-Skat udeladt, Bonden fik accurat at vide, hvad der kom paa hans matriculerede Jordepart. Oppebørsels Betienten befriet fra mange Udreigninger, grove Mistanker, utaa- lelige Talemaader, Revisionen blev lætted, de andre Embedsmænd, som har havt med Extra-Skatten i meer end een Tilfælde at be-

7

7

stille, bleve soulagerede, saa at de kunde komme til at glemme der passerede og med des større Iver antage sig sine øvrige Embeds Parter, der tildeels hidindtil fra Extra-Skattens Begyndel- se ere blevne afbrudte ved Fortrædeligheder og Sin- dets Ærgrelser. Dersom Landet kunde nyde den Lykke, at noget mindre end de anbefalede 2 Rgd p. Familie kunde blive reparered, da vilde de saa meget snarere kunde finde sig idenne Lettelse. Man forestille sig et Jordebrug af 12 Gange større Skyld, end et andet. En styrer 3 Løber Smør, som er 216 Marker, da hver Løb er reduceret til 72 Marker, en anden styrer ikkun 6, 12, a 18 Mk. Disse Sidstes personelle Skat er i Liighed med de Førstes. Umuelig kan nu de, der styre de smaae Brug, saavel og sikker svare deres personelle Byrder, da de ofte maae søge den største Næring af Havet, kiøbe Korn og desuden alt det øvrige, som den, der boer paa den store Gaard, kan have af sin Gaard. Skulde nu Paalægget blive stort paa de store Gaarder, saa lærte Nødvendigheden Bonden at dele sin Gaard i en eller flere Parter, derved blev Agrikulturen ufeylbar forbedret, Peupleringen større med videre. Udi de sidste 24 Aar veed jeg ikke at nogen Skatte-Forordning er udkommen for Norge, hvor ønskelig var der nu ikke, om alle de fra ældgammel Tid ophittede Speciers Navne undertiden

8

8 12 a 16 i et Fogderie kunde blive reducerede til et Navn, hvor læt vilde det ey blive for alle, som haver med de Slags Jordens Intrader at bestille. I Dannemark heder det jo overalt Hartkorn, hvorfor og ikke Norge sit Jordskylds Navn? Stedsevarende Bryderier, Klammerier, unyttig Skrivning, Tids Spilde foraarsages ved de mangfoldige Spe- cies, Rigtigheden kan blive den samme, og Tiden, som det kostbareste, til mere nytti- ge Ting, anvendt.

Dersom der er mueligt, at Extra-Skatten kan blive lignet udi denne ommelte Form, Landet bekomme sin Myndt, hvis Mangel har aarsaget, og ey andet kan end hindre Handel og Vandel, indenlandske Fabriker blive ærede og opmuntrede, de Studerende bekomme Academie i Landet; da vil Bonden glædes, Kiøbmanden vinde, Flittighed tiltage; og de Lærde vil lære alle med en Mund at udbryde: Velsigned være vor store Konge, som søger gloriam ex amore pa- triæ