Uddrag fra Om Overdaadighed, samt om Klædedragts Orden og Skikkelse, saa og om anden Eqvipage, Prydelser og Udstafferinger, som bruges til Overfloed, baade i og uden for Huusene, dog alene meent det, som tiener ikkun til ufornøden Pragt og Stads.

Krigs-Guden Mark og hans Folk har hun faaet gandske forvildet, eller ret forhexet, saa de ere blevne hendes beste Acteurs, saavel til Tragoedier, som til Comoedier at spille. Denne gamle graahærdede Krigshelt faaer Overdaadigheden ved Qvindekiønnet tit til at spille Bold, og at leege med Dukketøy, ligesom smaa Børn, saa man maae Hiertelig lee derover, ja end Meere forunderligt er det, at hun bringer ham undertiden til at forødsle sine Soldaters Lening og Munderings-Penge, saa de baade maae fryse og sulte, og har oftest ikkun Comisbrød og Vand til at leve af, men Anførerne skiller hun af med Helbreden ved for megen Kræsenhed ved Mad og adskillige slags Viine, ligesom med andre fornemme og rige Folk.