Uddrag fra Om Overdaadighed, samt om Klædedragts Orden og Skikkelse, saa og om anden Eqvipage, Prydelser og Udstafferinger, som bruges til Overfloed, baade i og uden for Huusene, dog alene meent det, som tiener ikkun til ufornøden Pragt og Stads.

Naar Regenterne undertiden vil lade hende actionere, for Falskhed, Utroeskab og Bedragerier, saa veed hun paa tusinde Maader at forsvare sig, og bringer Skylden ud paa andre, og det helst paa de meest Uskyldige, som har været hende imod, hvilke hun ved deslige Lejligheder faaer indbragt under det tyngeste og haardeste Trældoms Aag, eller i en utaalelig Armod.