Priiser, spaaer os de bedrøveligste Følger, og at lidet eller intet deraf kand forventes, som desuden vil komme saa dyrt, at den Fattige ej bliver i Stand at kiøbe, og saafremt dette Aar, ikke med en riig Høst velsignes, hvoraf vi kunde faae Tilførsel, maae Hunger og Nød her i Stiftet u-omgienge!ig blive stor, omendskiønt Landet her, endog med det beste Aar blev kronet; men den Alterhøyeste kand giøre langt over det vi forstaae, og hans Miskundhed varer Evindelig; imidlertid giver Tilstanden og Omstændighederne mig Grund til at tænke saaledes, da jeg veed, at mange Bønder heromkring nesten har fortæret deres Sæde-Korn, saa faae Jorder vil blive tilsaaede, og hvilket er Grunden til mine Formodninger, som jeg dog Hiertelig ønsker maatte mislinge. Overalt synes det ikke for meget, om her betimelig