? Den Gierriges Urte-Potte. Sammenskrevet af Claus Klompe, og til trykken befordret af Christopher Langkaal.

Den Gierriges

Urte-PM.

Sammenskrevet

af

Claus Klompe,

og

til Trykken befordret

af

Christopher Langkaal.

Forsendt med Posten fra Randers den 12 Januarii 1771.

Kiøbenhavn, 1771.

2

        

3

Denne liden Piece lader jeg komme for Lyset, for der ved at lade hver Mand see og erfare hvor gierrig mange Mennesker er, for at samle og praktisere sig en stor Hob Penge, og der ved at fornærme sin Næste og Medborgere; dette har man mange Exempler paa, men et fornemmelig: om en gammel krogryg-get V. Svend, som havde en Deel

4

4 Penge, han fortrød paa, at Mesterne

havde god Aftræk paa deres Haandværk, denne gierrige krogrygget J. fik dog sin Villie frem ved en Mester, M, som mestendeels var af samme Sort som han. Just maatte jeg spørge om dette var ret giort i Thi den, som tager Brødet af Munden paa sine Medborgere, de maatte ligesaa gierne dræbe ham. Naturen maa jo selv svare paa Spørgsmaalet, og det kan ogsaa hver fornnstig Menneske selv begribe; vi ere jo allesammen Mennesker, vi vil jo allesammen leve. Nu er der intet andet tilbage end Spørsmaalet: hvorle-des det vil gaae saadanne falske Menneskert Gud kan jo intet andet end straffe dem; thi de søger intet andet

5

5

end at formere sin Penge-Hob, og derved at fornerme og drage Næringen fra sin Næste, det kan jo gaae denn som det gik Fordum med den rige Mand, da han levede i Vellyst, at Gud sagde til ham: i denne Nat skal din Siel tages fra dig; hvem skal; høre til, som du haver samlet, eller, som Corah, Datan og Abiram der sank levendes need i Helvede, saaledes kan det og gaae dein, at bande de og deres gamle forrevne Hnnse kan falde, foruden hvad Straf de burde have; her indstilles til hver Mands gotbefinden- de Skiønsomhed. Saasnart vor allernaadigste Konge Kong Christian den 7de havde givet Trykke-Frieheden, indsankede han alle disse smaae Pieser,

6

6

hvorover han har ladet udgaae en For- tegnelse; kan jeg sige det er andet end at fornærme sine Medborgere: naar en gaaer hen saasnart der kommer en Materie ud og strax kiøber den, derefter holder den til Fals for Leie, i steden for at samtlige B. skulde sælge dem, for deraf at udredde deres paafølgende Udgifter til Kongen og Lauget; men alle M vare falske, saa var den B. ligesaa, men man siger for et gammelt Ordsprog: hvad der kommer paa saa- dant en Maade gaaer Fanden i Vold, paa tusinde andre. Jeg kan ei mere skrive, thi det er for vitløftig; men til- føier en Lykønskning:

7

7 farvel min M og J

Jeg ikke meer kan skrive, Jeg ønskede, at I

Nu kunde omvendt blive Fra Eders Gierrighed,

Og takke Gud derfor Af Hiertens Ydmyghed.

Jeg vil og ønske med,

At deres gamle Huus

Maa falde til Jorden need Og flaaes i tusind Gruus.

8