↩

28 Et Brev

til

Jacob Skoleholder,

indeholdende

Anmærkninger

over

hans Afhandling

det Wordingborgske Rytter-Districts forrige og nu værende Tilstand,

som findes tilført

det Kiøbenhavnske Magazin No. 39. og 40.

fra

Jacob Regiments-Trommeslager

ved

Land-Malicen i bemeldte District.

Til Trykken befordret

til Gavn for det nye Opfostrings Huus

for

spæde Børn.

Trykt Aar 1771.

2
3

Hæderlige og velagte Mand

Jacob Skoleholder!

Salutem,

Vel ere vi gamle Skolekammerater og gode Venner, og jeg holder dit slebne Hoved de sine og grove Rænker til gode, hvorpaa du ved andre Leyligheder har udviist Heel mesterlige Prøver; men den Vane, du har med at lyve, staaer mig ikke an; thi der er en slet Egenskab af en Skolemester; og Wordingborg-District kunde let komme i Udraab for, at i samme findes en Deel skarns Mennesker, fordi Løgnens Fader har været deres Læremester.

Troe mig min ærlige adsigtsfulde Jacob! at om det end lykkes for dig, at faae de, som ere fraværende, til at troe din Digt, saa kan du dog ikke bilde os andre Jacobber i det Wordingborgske Israel noget ind.

Vi giøre os en Fornøyelse af, at paaslegte dig, i vores Stam-Fader befordrer og beskytter, i det sine, saavit det angaaer at klippe Faarene til Gavns; vi skal og foreene vores Fælleds Interesse med dit, saaledes at vi alle kan blive fornøyet.

Men kiere Brødre! lad os stedse have for Øyne, hvor meget Fanden har havt at bestille med at stifte Ueenighed imellem de, der stod i Venskab og Forbund med hinanden, over det saa kaldede meum & tuum: Denne Smule Latin har jeg beholt fra den Tiid af, jeg gik i Wordingborg Latinske Skoele; og Anvendelsen af det første Ord lærte jeg ved Regimentskriver-Stuen, som jeg ligeleedes havde Adgang til, i Henseende samme i mange Aar med den Jacobitiske Familie har været beslegtet. Lad os vel betænke, at det nu, ved vores fornemme Hr. Fætters gunstige Hielp og Bistand, Trods Avind og alle Paafund af nye Indretninger, staaer til os selv at forøge vores Faareflok. Syv Piile i den Hollandsse Løves Kløer bør ey overgaae vores Styrke; beobagte Vi denne Regul nøye, saa skal Forskiellen ved Uldens Deeling, skiønt der er en betydelig Lodtager meere, og om end den lille Springinsfeld bliver indpodet i en Green af den berømmelige Jacobitiske Stamme, og tilveyebringer den Deeling hans Gaslings-Skiæk i nogle Aar har kløet efter, i Portionerne endda ikke blive saa kiendelig: thi nye Tilvert af ypperlige

Mænd nye Styrke og større Mod. Tilmed levnede man dog lidet for den stakkels Pan, og han tager det ikke saa Nøye med os som den knarvurren Pugere Skov-Sessionens-Præsident. Diana, den stakkels Frue, som paa en ynkværdig Maade, til stoer Skade for hendes Møedom, nesten var bragt til Raserie og Fortvivlelse, kan og nu vente saa meget, hun behøver at distilere hendes Nectar ved.

At komme igien til Hovedsagen, da tilstaaer jeg vel min gode Jacob Skolemester! at du kiender Wordingborg District udvortes, thi den Kundskab forskaffede du dig alt som en Skolepog, da du løb omkring og leedte efter Fugle-Reeder: Din Beskrivning over Hoved-Gaardene og Administrationen bør ingen ærlig Mand drage i Tvivl; men just deraf lærer jeg, at du er en lige saa stor Politicus som Geographus min gode Jacob!

En stoer Spiller ignorerer i Begyndelsen sin Styrke, han lader sin Vede rpart vinde, for at indhente det med Aager; ligesaa søger en stor Løgner at giøre andre troeskyldig ved Sandhed, for dets bedre, naar det behøves, at accreditere sin Løgn; thi imellem os sagt min gode Jacob! disse Ord kunde du vel have udeladt — kort ingen blev fornærmet — thi ikke jeg, men Rygtet siger, at derved et og andet kunde erindres; men Tydsken siger, thi det har jeg ofte hørt af

Commander-Sergeanten — können wir nicht pralen so sind wir arme Leute - man elskede, siger du Øvrigheden; men Rygtet siger, at denne Kierlighed strakte sig ikke videre end til den saa kaldede nærmeste Inspection; hvad siger jeg, nær havde jeg bleven lige saa hovmodig en *** som du; Ober-Inspection ved Amtmanden vilde jeg sige; thi der er en Fandens Forskiæl imellem Kong Salamon og Jørgen Hattemager, uagtet denne bedre, end nogen anden Hattemager i den heele Verdens Omkreds, forstaaer at commandere sine Underhavende af Sviin, Faar, Giæs, Hunde og Katte, Rotter og Muus & c. & c. & c.

Elskede har vi nu talt om med en liden Indskrænkelse; nu følger — frygtede — det kan vel være, dog ikke sønlig, men slavisk og maaske nogle giengieldede Frygt med Frygt, thi den eene Kniv holder den anden i Skeeden: Men hvad frygte I for I ærlige Wordingborgske Dannemænd? om der endnu var engang saa mange Jacobiter til i det Wordingborgske District, da skal de ikke reent opsluge eder. Eders Konge vil beskytte eder, imod dem, som bestemmer eders Skiebne; Tal du gamle og ærværdige Mand i B*** som kiender Krudet af egen Erfaring. Kongens Haand veyer Myndten, og det udvortes Præg hindrer ham ikke i at bortkaste det, han finder for læt; han taaler ingen Undertrøkkelse, hverken ved Vold eller List, hans Attraae er at beherske et frit, modig, og kiæk

Folk. At I adlydede geraader eder ikke til nogen Vanære, om end een og anden ikke fortiente at føre Commando over eder. Subordinationen maa beobagtes, siger Corporal Jacob Rückenbläuer; dog nægter han, at Lydighed er bedre end Offer, men at tage Fornuften fangen under Troens Lydighed, holder han i mange Tilfælde for at være got.

Dette var en liden Afvigelse fra vores Samtale min gode Fætter Jacob! nu vil jeg fortsette samme med Berømmelse for dig; thi at du, uden at blive rød derved, tør sige — og hans Majestæts Rettigheder blev lovligen observerede — beviser, at du er Mester i din Kunst: Men hvordan vilde det vel ses ud,

om et forstende Øye ville see sig om i alle Kroge af Steensved og Præstøe Overdreve, ved Skov-huusene, Barne-Moesen og fleere andre stæder & c. & c. & c. skrev ikke regnskaberne til vidensbyrd, thi de bevise ik- ke alt i Henseende til Hans Majestæts Rettigheder.

Den Beregning du, efter tagen Kundskab af forrige Tiiders Journaler eller Copie-Bøger, har forfattet er ellers meget kiøn; Men hvad Forskiæl der kan have været imellem de Regnskaber, som blev aflagd, førend Jacobiterne forlod Ploven, og indtrængte sig i Regnekunstens, over deres Drenge-Aars Cammerater ophøyede hemmeligheder, og de som til Aarets Udgang 1767 er forfattet, melder du ikke

noget om; men derfor vil jeg ikke sige, at din Beregning lyver saa grovt som du selv i mange andre Tilfælde,

Men nu erkiender jeg dig igien for en værdig Jacobit, da din Beskedenhed ikke tillader, i Henseende til den muelig Forbedring, at tale noget til din egen Berømmelse, som har aflagt saa store Prøver paa din Kunst, og for 2 Mk. 8 ß. lært den Danske Oeconomiske Verden en Historie, som ingen kiendte før; hvad jeg endnu meere undrer mig over, er, at du paa dette Sted kunde spare din Galde mod Tydskerne, som ville indføre en nye Religion i Landvæsenet.

Nu træde vi ind i dit sande Element, nemlig Ordenen; men jeg beder i Forveyen om Forladelse, om jeg skulde flaae nogen uordentlig Virbel i vores Patriotiske Samtale; nu da

a.) Om Hoved-Gaards Markernes nye Indretning og Avlingen.

Du siger — hvorfor leer du Jacob? Kiere Broder forlad mig det; jeg har og, lige saavel som du, en liden Orm, som imellemstunder kildrer mig; men veed du, hvad der nu opvakte denne Orm? dette, at du, som saa stor en Regnemester, har kundet begaae en Misregning, og at jeg opdagede samme, der dog ikke bekymrer mig videre om Regnekonsten, end at jeg

imellemstunder til Tidsfordriv overstaaer, hvor stor den Fordeel er for Vedkommende, at (om det forholdt sig saaleedes som Rygtet siger at skal skee paa nogle Steder) Landgilde-Kornet leveres med Top-Maal, og Bonden, til at giøre det antagelig i Henseende til Bonitæten, maa bøde en eller et Par Skiepper, som han, der best kiender Forfatningen, meget vel betænkt, har i sin Reserve-Pose. Jeg misunder dem det sandelig ikke, om de end legger det beste afsides til deres egen overskydende Bunke, og giver Herskabet det sletteste (thi slet er det alt) saa er jeg derover dog slet ikke avindsyg; thi ligesom en Regiments Trommeslager faaer meere Commis-Brød end en gemeen Soldat, saa: bør General-Gevaldiger og nyde meere end den første; thi hans høye Stand udfordrer, at han, og det ikke sielden, maa tractere sine Jevnlige og Consratres, og dertil hører Fisk og Flest og Faare-Kiød, fød Grød og Pandekage: Holt Jacob! nær var du gaaet paa Marodering uden for Linien og falden i General-Gevaldigerens Kløer.

Nu giet engang min gode Jacob Skoleholder hvori din Regning mißer — ja fik du ham? — ney deri bestaaer det, at du beregner Omkostningerne for Markernes Forandring med Afgrøftning invendig, nogle Hoved-Grøfter med Plantning paa udvendig, og nogle Mosers og Skov-Krats Oprødning til 15000 Rdlr., du glemte at sette salvo errore cal-

culi derved, det var alt ilde nok, dog holder jeg din svindsygtige Hukommelse det til gode; men, da du, som man letteligen indseer, haver udstaaet stoer Hierte-Angest, for at udbringe en stoer Sum, saa bebreyder jeg dig med Rette, at du i din Recapitulation ikke anfører meere end 13000 Rdlr., da du ellers kunde have fornøyet din Siel med 52000 Rdlr. i Stædet for et halv Hundrede, om jeg ellers forstaaer Regul-Detri Ret: aber irren ist menschlich sagde Christian Udrider forleden Dag, da han bumrede i nogle Raporter: Men a propos Jacob! siden vi taler om denne gode ærlige Mand, der virkelig ikke har anden Feyl, end at han nesten lige faa ilde som du, har lært det aattende Bud; har du hørt noget til, hvorledes det løb af med hans Angivelse angaaende de 5 — og 70 — og nok 70 Træer, som et vist Fætterskab paa Hue-Siden skal have ***? da vil jeg sige dig det. Hvo som formaaer at tælle Havets Sand, han formaaer i Sandhed allene at oplyse Ting af det Slags i denne Egn. Christian faldt i Unaade (men det tilgives vel, naar hans Tieneste igien behøves) og dermed var Sagen ude. Det øvrige under denne Rubric vidner om dit ypperlige Hoved Jacob! det bestaaer af mange udvalgte og sindrige Indfald efter Udriderens Smag; og Beregningen er rigtig paa et Haar.

b) Om de nye Bygninger ved Beldringe og Lechende.

Fiire store forfærdelige Machiner — ret saa Jacob; dog holde de Mellem-Veyen imellem Noæ-Ark og din Puderæske: dog Tak skee de stakkels Tydskere, at de, i saa stakket en Tiid, som var imellem Solens Opgang og Nedergang paa deres Oeconomiske Himmel, viiste sig saa flittige i det de kunde, de fik dog disse Tabernakler bragt i Veyret, som kand paa mange Maader komme til Gavn, uden at forøge Regningen, i Fald en nye Jacob Skoleholder opstoed.

De kostede 13 a 14000 Rdlr. siger du — noget nær, men ikke meere stravidt mig er bevidst, men som de sige, der veed meere deraf end jeg, da ville de efter de Wordingborgske Licitations Priser have kommet til at koste 24 til 26000 Rdlr., eller de havde aldrig kommet til at staae paa denne syndige Jord, dersom ikke Ondskab der ansaae det for Overlagd, og Troeskab som ey vilde besmitte sin Samvittighed, havde vist, at Ræven har meere Huller end et.

Men forlad mig min kiære Broder Jacob, at jeg haver dig mistænkt for et Grand Ondskab; thi saa lidet der, som ellers om alle Baggatæller ved Frue Dianæ omhyggelige Forsorg skeer, har gaaet Rygte om her paa Districtet, at det store Fæe-Huus strax i Begyndelsen begyndte at glide, in parenthesi hvormange Skrit gled det lille Jacob? ligesaavel er

dig bevidst, at det ikke var denne løbske Bygning hvortil en vis H*** opførte Fundamentet af Kampe-Steen; thi denne staar fast imod alle Bagtalelsers rasende Stormvinde: Men din gamle Farbroder Pilarius vil nok fortælle os en meere troeværdig Historie af samme Slags.

c.) Om Hollænderiet og Schæfferiet.

Vel talt — de tegnede godt — du er ikke saa reent udartet fra det Retstaffene, som jeg nesten havde troet, det udviser denne Prøve paa Upartiiskhed, da Tydskerne ellers ikke fortiente den mindste Roes for noget af det, som hidrører fra dem — Kiørene, siger du, vare som spekkede (ja det klædte dem meget artig)

— da de den første Vinter var foeret med reent utærsket Korn — Nu Christian Udrider! er du igien taget til Naade? gratulor — men maaske de stoed des større Fare da Qvæg-Sygen kom imellem dem

— sein Diener Hr. Fæe-Docter! — de døde — O! min kiære Jacob! tænk her paa hodie mihi cras tibi, glem det ikke, som hiin glemte memento mori paa Kirkegaardene.

De stakkels Faar creperede af tyk Luft; see engang, hvilke Dosmer-Pander den Tydske Bund frembringer, der ikke veed at give deres Faar en Viste i Haanden; men min oplyste Hr. Skoleholder! du fo-

reslog intet Middel til deres Redning. Non omnia possumus omnes sagde Rephuhn. Jeg veed imidlertiid, at du selv commenderer et lidet Corps af Faar, og maaskee jeg kand forbinde dig til meere Fortroelighed ved et got Raad. Dette lærdte jeg af vores Monsieur Regiments Kunst-Pfeisser, som spiller tillige got paa Orgelværket: ved den Leylighed da han daanede af en hellig Henrykkelse over Pibernes liflige Toner, ligesom du, da Gudernes Skiebne rørte dit Hiertes Fortroelighed, satte den reene Luft, Blæse-Bælgerne udpustede, hans enthusiastiske hierne igien i Orden. Dette, som han har et speculativ Hoved, bragte ham lykkeligen paa det Indfald, at en Ventilator vilde giøre god Tieneste med at sætte den indsperrede Luft i Bevægelse til Faarenes bedre Respiration. Om du nu forskrev saadan en fra Engelland, saa kunde du føre samme med dig paa den beenede Schæffer-Hytte, der dog staaer dig saavel an, og Morgen og Aften, og midt paa Dagen fra alle 4 Verdens Hjørner, ja! efter alle 32 Streger paa Compassen give dine Faar frisk Luft baade for og bag til, efter eget Behag.

Du haaber, at Kalvenes Forhandling ikke vil ligne Vilt-Importancen; men om dit Haab slog dig feyl, hvad ville din Stymper da giøre? Kunde du vel giøre meere end lige saadan en Regning, som over Viltet, hvorfor du fik en Portion Ormekrud til Belønning; og om Præsidenten var bleven den anden Feyl vaer,

som findes i din Vilt-Regning, da havde du vist nok faaet en Antegnelses Post meere; Han vilde nok have spurgt dig ad, efter hvilken Forordning du betaler din Accise; hold dig ikke for god til at spørge Hans Material-Karl om sligt, han vil underrette dig om, at der betales for et Stykke Vildt 3 Mark i Accise, som for 700 Stykker beløber sig til 350 Rdlr.; og saaledes overgaaer Udgiften Indtægten med 161 Rdlr.

d) Om Skovene og Viltbanen.

Pan og Diana! jeg har hørt eders Klage, seet Bekken af eders Taarer rinde ned igiennem Ørsløf Bye. Eders Dyrkere den Danske Cicero holdt en Klage-Tale over eder paa Kulle-Bakken, som gav Gienlyd mod Faxöe-Kirke-Muur. Hemmer Eders Sukke, visker Taarene af. I har faaet oprigtige Tilbedere, som vil dyrke eder med en hellig Iver, og den heele Ravne-Angels Øyne vil vogte paa Eder, og gladeligen imodtage af eders milde Haand en Velsignelse efter hinanden; og lykkelig være det Land, hvor den fromme Regel efterleves — Leben und Leben lassen.

Et glemte du i Præsidentens Eftermæle, nemlig Møllerne; men de Karle vil nok vide at forskaffe sig skadesløs Betaling paa vores kiære Afgud Pans Regning, ligesom andre fleere; thi de veed alt for vel, at en Ravn hukker ikke Øynene ud paa en anden.

Men Kiære! siig mig dog hvad hiin plantede som denne afhug? der har Rygtet ikke meldt noget om; men vel hørte jeg nogle Gange af den egensindige Præsident, at han ligeledes vilde indføre noget nyt med at indrette en Indhegning til Ungskovs Opelskning for hvert et Stykke gammelt tophalet og udgaaen Skov, som, til Jordens nyttigere Brug, blev borttagen; han magede det, Tak skee ham derfor, saaledes, at Skov-Bøderne blev forvandlet til Grøfte-Gravning, til flige unge Skoves Indfredning, thi det skader ingen Bonde, sagde han, at han arbeyder, naar det kun skeer i rette Tide, at intet derover forsømmes hiemme; men du luurte ham brav min gode Hr. Præsident! put først Fingeren i Jorden og lugt paa hvad Sted du dig befinder! han blev galant taget ved Næsen; derfor priser vores Jacobitiske Stamfader sin Konst. Hør nu kun hvordan det gik. Stæderne blev udseet; Maaden, hvorledes Indgrøftningen skulde skee imellem Vedkommende, aftalt, og min gode Præsident med kiønne Forsikkringer dysset i Søvn, og de ønskede ham alle en god roelig Nat. Man lod begynde med at grave for Syns Skyld, men den ømme Patriarch Jacob den ældre, ønskede heller, at alle Wordingborgske Skove, i hvor stor Elskere han og deraf er (paa Strandskoven nær) var Pokker i Vold , førend han skulle lade en Skov-Tyv arbeyde sig ihiel paa saadant Fiaserie. Men hvad skeede? Skov-sessionens forhadte Præsident vaagnede igien paa den Wordingborgske

Grund, ligesom hellig Anders, der faldt i Søvn i Toppen, og vognede nær ved Antvorskou; og da han havde gniet sine Øyne — blev han vaer, at det i alle Kroge saae meget slet ud. Her beed han om sig som m Grævling, og den, han viisie Tænderne, fik og sin Pibe tændt, hvorfor? fordi der var taget lidet meere af Skoven end sædvanlig; og alle Forestillinger, at Vinteren havde været lang, og Præster, Møllere og Bønder behøvede Bygnings-Tømmer til deres Fæste-Bygningers Reparation, kunde ikke bide paa denne Knud; thi han paastod vrangeligen, at de ikke maatte tage selv; den gode Mand! han skulde først ret have lærdt at kiende Wordingborg-District, førend han tog sig saadanne Bagateller saa nær. Hvoraf skulde Bonden vel betale Skatter og Landgilde, og hvor skulde det komme fra, som behøves til at udreede den store Leye for laante Køer, Kakkelovne, og deftige, samt tilveyebringe det, meere andre Snitter udfordrer? da han driver sin Jord saa slet; Men nok om dette, det er ikke værd at tale om. Endelig skulle han og over paa Oringe-Skoven, men her blev han vred som en Tydsk, fordi den aftalte Indhegning ikke var færdig; men han blev dog ligeledes denne Gang taget ved Næsen. Reis wohl Hans Calper sagde de. Da han endelig kom igien, og saae, at det endnu var lige saa nær, og tillige fornam, at der i næsten 2 Aar ikke var afarbeydet, af ungefehr 1000 Rdlr. Skovbøder, meere end nogle og 70 Rdlr., drog han græslige Rynker i

Panden; men Krabaten sagde ikke hvad han tænkte; men han forraadte hans Hiertes Hemmelighed kort efter ved et Brev, som lugtede af lud, og dette var af saadan virkende Kraft, at Indhegningerne paa Oringe-Skoven, Aaset ved Beldringe, og paa Aunöe-Land, i en Snub blev færdig. Men hvad var det altsammen? Bagatelle. Bønderne beholdt for Resten deres Skov-Bøder, og blev frie for at grave; og saaedes gik det og ved Byen Ornebierg, hvorfor du nu meget viseligen beskylder Tydskerne, som vi siden, naar vi følge din Orden, nærmere faaer at høre; thi imellem os sagt, da var det den gamle Fætter Jacobs Skyld gandske og alleene; thi dette Slags Indretning kommer paa mange Maader i Collision med hans privat-Interesse.

Men a propos! du er dog en slem scopticus Jacob! brændte nu det artige Indfald om Bøffernes Forsegling dig ogsaa paa Laaret? ja Monsieur Præsident! hvad vandt du derved? gak hen til Teilstrup og spørg dig for, om vi Wordingborgske ikke veed at forskaffe os Bøffer alligevel? i det mindste vil han fortælle dig det, som kort efter skød Haanden af sig.

Nu videre, min Orden-elskende Jacob, i den antagne Orden.

e) Om Bondebyen Ornebiergs Inds retning.

Her var det, hvor Tydsken vilde høste de første Laurbær. Men han giorde sin Regning uden Værten. Her var det, hvor Fornuften skulde tages fangen under Troens Lydighed; men saadan Troe fandtes ikke i det Wordingborgske Israel. Den Tydske Mester giorde imidlertid sine Dispositioner, og nu fattedes intet videre end den fornødne hielp. Vor i hule Broer, du forstaaer mig vel Jacob? ansaae dette Fiaserie med den ham medfødte Pflegmatiske Koldsindighed; og da hans Hielp og Bistand, uden hvilke de Tydske Stympere intet formaaede, blev forlangt, svarede han meget friemodigen, ja meget gierne; men nogle vil have bemærket, at han dreiede sig lidt om paa sin Rofinante, og sang meget opbyggelig for sig selv: Im Himmel sollen wir haben. Nu da hvorledes gik det videre? Min gode Fetter Michel stilte sig meget omhyggelig og alvorlig an, hver Tydsk Mand paa den christen Jord skulde have holdt det for ram Alvor; men Bonden forstod det bedre, han vidste nok, at han ikke beed hans Giæs den Gang. Ligesaadan en Michel siger man, at din gamle Morbroder Pilarius skal være; og din Farbroder Lars Pilius med. Lutter fortreffelige Patrioter, hvoraf hver helligen forvarer j sin Deel af Fæderne-Landet i en Jernbunden Kiste; men imod den nye oeconomiske Lærdom ere de alle tre eenige derudi, at Bondens Vilkaar ikke bør forbedres; thi Rigdom, siger de, hindrer ham i at blive salig. Nu det var atter en Runda i Stedet for en

Marsch. Nu træder jeg igien ind i Gelittet; det var i militarisk Still, men nu vil vi i agriculturisk Stiil saae at see, hvorledes det løb videre af ved Ornebierg. Den gamle Rev snoede sig og drillede den gode Tydsker, (thi han vidste af den meget formaaende Fætter, hvorvidt han med Sikkerhed kunde vove sig ud paa Chicanens Hav) saalænge indtil Maalet af Tydskerens Taalmodighed lod over i sorte Taarer paa et Ark papir. Medynk, som han lagde dette Papiir for Syne, forvoldte, at en liden Fregat (thi Rangskibene vare til vigtigere Expeditioner forbeholden de større Commandeurer) silde ud paa Aaret, da den beste Tiid efter Bondens Vinter-Sæd unyttig var forløben, blev udrustet med en Plenipotentiarius) der var befragtet med en Heel Ladning Ulykke, og han løb for fuld Segl ind i Ornebierg-Havn; Vel blev han understøttet af en Magt Øster fra; men Eenighed! Eenighed! hvem kand imodstaae din Styrke, sær naar du er allieret med Clerisiet, som eye, til nogle Tusinde Familiers Savnelse, de bedste Gaarde og Jorder i Landet; den fremmede Elquadre forlod ham efter nogle giorte Operationer. Nu maatte min gode Pleniporentiarius fegte allene. Han krydsede i nogle Dage paa langs og paa tvers, han bandte og skiændte den contraire Vind som en Tydsker; thi det var lige saadan en Bramarbas som Skov-Seksionens Præsident. Endelig blev Vinden lidt bedre, thi jeg troer Æolus blev bange for ham; og saa, efterat vi nu har

taelt lidet paa en heroisk Maade, i figurlig Still, blev Grændserne imellem Orneberg og Castrup saavelsom Hov-Marken, efter en, i den gamle Commandeurs egen Overværelse forfattede og af ham samtykkede Repartition, hvorved Bondens Hartkorn, Vilkaar og Kræfter, saavelsom Jordens Beskaffenhed, blev tagen i Betragtning, opmaalt og enhver anviist sin Deel til Indgrøftning. Om Forladelse min gode Jacob, dette burde vel ikke have været sagt saa offentlig, thi derved bortfalder lidet af de Tydskes Urimelighed, som du nyelig taelte om; men jeg kand ikke som du lyve, uden at blive rød derved; Men siger du, Hvorfor ligger da Ornebierg endnu i Fælledskab med nærmeste Bye? Svar, det veed du selv bedst, min gode Jacob.

Ja! ikke alleene til det nye herrskabs Forlystelse, min Ven! men og til værdigen at imodtage samme, blev de omtalte Hæffelkieppe plantet som en Allee paa begge Sider af Veyen, og man havde gierne bestrøet samme med Blomster, men Frue Flora var ikke hiemme; thi ligesom den nye Herre havde, for at giøre sit Indtog ret glimrende, Mødt sig en deylig forgyldt Vest af en Marchandiser, saa havde man tiltænkt ham den Ære, af disse ommeldte Hesselkieppe, at indrette Buer og Ære-Porte langs ad Veyen, men til Ulykke var de alt for korte, og kunde ikke naae hinanden med den øverste Ende. Kostbar havde denne Indretning vel ikke været; men iblant Romerne var

en Borger-Krone til stor Ære, skiønt samme ikkun bestoed af en Græs-Tørv.

Nu spadsere vi igien tilbage fra Aleen til Ornebierg; paa Veyen kunde du nok vise mig, hvor Byemændenes Skov stoed, over hvis Tab de klager saa ynkeligen: jeg tilstaaer , at saa gammel jeg og er bleven i Districtet, saa har jeg dog aldrig hørt tale om, at nogen Bye paa Districtet eyer Skov; nogle Eyendoms-Gaarde paa Steensved, i Rödstofte, Skuderup &c. og et Par Præster eyer Skov, og dog for endeel med Restriction efter Skov-Forordningen; og de gode Ornebierger kand, foruden deres aarlige Udviisning, trøste sig ved, at der blev saa meget levnet, i deres Naboelaug, som, naar det maa blive ved det gamle, og man ikke vil giøre et aarlig Da Capo af Vinteren imellem 1769. og 1770., ikke kan bortstiæles i de første 30 Aar, og saa er deres Begierlighed vel mættet; thi (det maatte endelig være i denne Sag) ellers veed enhver, at Bønderne ikke forlange at sørge for deres Børn, derpaa har de viist Prøver i vigtigere Ting.

Ellemoeserne, hørte de Bønderne til? De har maaskee brugt samme til deres mange Gierder, og dette, under en fornuftig Behandling, kunde man unde dem; men hvorfor græder de nu? da de har levende Gierder, som efter nogle Aars Forløb giør dem mistelige, og ophæver et stort Arbeyde for dem; beholdt de ikke den Jord, de eyede? undtagen det lidet

Stykke af det allersletteste paa Heckenfeld; og maatte dette ikke efter adskillige frugtesløse Bønde-Congresser kiøbes af dem til dyre Domme? for at kunde forsyne Huusmændene med noget Jord, som disse smaae Familier saa høyligen trænge til; uagtet de fik deres Maal af bedre Jord paa et andet Sted; men, man har og Nøglen til den Hemmelighed af Bøndernes Haardnakkenhed i dette Tilfælde, der, som en Kiede ere sammenhængende med de betydelige Omkostninger, man maatte anvende med Hielp til den nye Jords Rødning. Men dette glemte du, min gode Jacob, at Bønderne, fordi Rødningen ikke hastig nok blev fuldført, ikke vilde betale deres Landgilde for i Fior, men lad det være glemt, jeg troer det alligevel, og maaskee betale de og for samme Aarsags Skyld ikke i Aar. Leben und leben lassen.

Nu staaer ikkun tilbage at examinere Regningen. 189 for Hoverie frietagne Bønder blev henlagt til Byens Gravning siger du, hør Jacob, Accisen i Vilt-Regningen ligger dig endnu i Hovedet; Ellers giør du vist nok atter en Contra-March paa Sandhedens Vey. Blev der meere frietagen for Hoverie end Lundbye-Treding? som man ansaae for ikke vel at kunde giøre Hov-Tieneste, formedelst den saa langt fra Hoved-Gaarden er beliggende; og bestaaer denne Treding af meere end 33 Bønder? Lyv en anden Gang meere, naar du har med en anden at bestille

end Jacob Regiments-Trommeslager. Veed du vel, at de takkede Gud og Kongen for at de vare bleven frie; og, med en Frimodighed, som anstaaer en Undersaat af den beste Konge, lovede med inderlig Fornøyelse at opfylde Monarchens Villie, hvorpaa de og, medens Plenipotentiarius var tilstæde, viste øyensynlige Prøver; men siden fik Sagen en anden Gænge; og nu forlanger de vel ikke at være frie for Hov-Tieneste, thi leben und leben lassen — der ere fattige Syndere nok at vælge iblant, til at forrette Hoveriet, i sær nu.

Men min gode Jacob! i hvilken Regnebog fandt du det Exempel, at den Grøfte-Gravning, som var paalagt dine 189 for Hoverie befriede Bønder, kunde regnes for enhver paa 6 til 37 Rdlr.? i Sören Mathiesens staaer det ikke, thi den har jeg efterseet og fandt det ikke; jeg maa derfor selv regne saa godt jeg kand, skiønt jeg tilstaaer, at jeg ikke er saa ypperlig en Regnemester som du.

Vel taler du ikke om de Hoveriepligtige, men i forbigaaende vil vi dog røre lidet ved dem. Af dem alle vare de 4 Fæbyer de, som bleve sat høyest, fordi de staae for 11 Tdr. Hartkorn hver af dem, og enhvers Contingent blev 22 Roder eller 176 Alen enkelte Grøfter; dette Arbeyde kunde mageiigen forrettes i 11 Dage, som Erfaringen og har lærdt, og

det havde været en Skam for dem at lade det giøre for Penge.

Ingen af de for Hoverie frietagne i Lundbye-Treding, blev sat høyere end for 156 Roder, men de i Neble og Neble-Torp, uagtet de staaer for lige saa stort Hartkorn, blev i Betragtning af deres ringere Vilkaar ikke sadt høyere end til 146 Roder; men vi vil antage det høyeste til Fundament af vores Beregning, som nok er meest efter din Smag. En Rode af dette Slags enkelte Grøfter kand alletider saaes gravet for 12 ß., og ingen Holstener, som reyser herover for at fortiene sit Brød og maa underholde sig selv her i en kostbar Egn og hans Familie hiemme, vil vegre sig ved denne Accord, med mindre Jorden er fuld af Steen eller Rødder, som dog ikke ofte forekommer, da 14 ß. Den første Priis er den almindelige, og derefter vil vi regne:

1 Rode a 12 ß. - hvormeget 156 Roder.

Facit - - - 19 Rdlr. 3 Mk.

differerer fra Hr. Skoeleholderens Regning 16 å 17 Rdlr.

Men maaskee min gode Jacob du har regnet efter Hovmarkernes Hoved-Grøfter eller store Vandgrøfter, i saa Fald traf din Beregning noget nærmere til Maalet, men dog ikke i Henseende til Gravningen ved Ornebierg.

Det sandeste du har sagt, du gamle andet Buds Overtrædere, er dette, at de tilsidst har overladt til en ufeylbarlig slet Skiebne Arbeydet derved, som de har kundet. Ja til allersidst; men veed du hvad Commandeer-Sergeanten nyelig fortalte om hans Cammerat i Preusen, der ikke kunde fordrage det kolde Jern, han fik i Livet; Er ist bey St. Jacobs Bart nicht als eine feige Memme gestorben, sondern er hat sich wie ein Hannibal bis aufs äußerste gewehrt. Men spørg kun den gamle Farbroer, han vil med Pennen bag Øret skoggerleende fortælle dig Aarsagen til den ufeylbarlig slette Skiebne.

f) Om det nye anlagte Teglværk.

Der er dog kommen noget Godt fra Tydskeren, og det kand herefter blive bedre under din Opsigt, i Fald Rygtet er vist, at du stal føre Tilsyn derover; 1400 Rdlr. kostede det at opbygge, og et Par Hundrede Rdlr. kand mueligt være medgaaet til Arbeyds-Redskaber, er du dermed fornøyet, saa har vi derom ingen videre Trætte; men for den Efterretning, at Materien tages af Jorden, er jeg dig ikke meget forbunden; thi jeg har længe vidst, at den ikke falder ned fra Himmelen; og hvad Brænde angaaer, da puk kun ikke for meget paa Skoven, og fat ikke saadanne Anslag imod de nye Skov-Indhegningers Grøfter, som imod de paa Ornebierg-Mark (som foregives af

nogle, der paastaaer at vide meere deraf end jeg) fordi de har faaet deres Existentz imellem den 1 May 1768. og den 6 Febr. 1771. Tænk paa de lange Vintere, tænk paa Stranden ved BakkeböIIe og Steensbye &c. det giør mig ellers ret ondt, at jeg ikke skal finde en Post, som ikke er besmittet af Løgn. Du forstaaer vel under nogle Tusinde Læs Tørv ikke mindre end 2000? og jeg kan ikke forestille mig, at du ret alvorligen ikkun regner 60 sikr. Tørv paa et Læs, fra Moeser, som ligger omtrent 6 a 800 Skridt fra Teglbrænderiet, hvortil de vare bestemte; thi for 120000 Tørv at grave har Tydskerne nydt Betalning, og jeg anseer disse Krabater ikke for saa genereux, at de skulle have gravet meere. Her paa Districtet har jeg desværre ingen Tørv seet før nu, thi Bønderne blive sandelig ingen Elskere af Tørv, saa længe der er Skov til i samme. Paa andre Steder har jeg seet kiønne smaa Bønder-Læs paa 400 sikr. Tørv, og efter denne Maale-Stav beløb de sig til 300 Læs; men denne Beregning var ufornøden, thi ikke Bøndernes Vogne, men Material-Vognene, vare bestemte til denne Kiørsel, og da havde det udgiort 120 Læs; men jeg vil ikke forsvare de Døgenigter, som var Skyld i at Tørvene ikke i rette Tiid kom i Huus; thi Rygtet siger, og de veed det selv, at dersom ingen Forandring var skeet, ville de have kommet til at kaste Terninger om, hvem af dem der skulle betale baa-

de Arbeyds-Lønnen og Materien; men det undrer jeg mig meest over, at du, som saavel veed at holde dine Underhavende i Ave, ikke fra den 6 Febr. til den Dag du ønskede Material-Hestene en lykkelig Reyse, tilholdt vedkommende af dine Underhavende, at hente Tørven hiem, som maaskee i Junii Maaned endda kunde have blevet til nogen Nytte. Men alt kan dog efter dine egne Ord i Begyndelsen ikke saa nøye observeres.

g.) Om den almindelige Opsigt ved Indretningerne, og den øverste Direction samt en muelig Beregning over Omkostningerne.

Den almindelige Opsigt ved de nye Indretninger, veed man har været overladt til en Inspecteur --- som og uden Tvivl, selv har været Forfatter af den heele Plan —

Mein Hr. Jacob Regiments Trommelschläger!

Ich erkenne zwar das Vertrauen, welches dein lieber Vetter Jacob Schulhalter, des Plaus wegen, in mich gesetzet hat, mit verdientem Dank; allein auf dem Papier bin ich wenigstens so eitel nicht mir Das Verdienst, wo

es anders eins ist, zuzueignen; unterrichte ihn davon, damit man nicht denke, ich habe etwa aus angebohrner Schwachheit hie oder dort ein wenig ruhmräthig gesprochen.

J. J.***

see den stakkels Tydsker, hvor ydmyg han er.

Din retsindige Upartiskhed Jacob! og din Kierlighed til god Skik og Orden, har jeg alt paa sine Steder ladet vederfahre Ret, og det giør jeg og her, ved dertil given nye Leylighed; men at du passer paa, at dine Skolebørn hverken lyver eller stieler, det kommer mig for som at toppe en toppet Tønde Landgilde-Korn, med et Par Skiepper af Reserve-Posen, eller kortere at bøde med Løgn paa Løgn.

Nogle smaae Annecdoter, som er sammenhængende med din løgnagtig Selv-Roes, maa du afgiøre med Vedkommende, siden du veed meere deraf end jeg.

Hr. Jeppe! hvor er dine Faar? — her stoed jeg — lidet eller intet giort — ney slet intet. Nb. til det Beste i det heele betragtet; nu gad jeg da gierne vidst, hvorledes det er det, i det halve betragtet. Men siig mig hvad forstaaer du ved det heele? - Staten?

ja, da lugter din Politic af Sinke-Leisen: Regnekonsten forstaaer du bedre; Ulykken er alleene at dine data ikke alle Tiider ere saa heel orthodoxe; men den Beregning over hvormeget Bønderne er bleven slettere i de sidste 3 Aar, er rigtig paa et Haar; see, tilfældig bliver jeg en Poet af det Slags, hvis Vers man kiender bag fra, som Slagteren de feede Stude.

At du er en Fremmed i det Wordingborgske Israel , merker jeg deraf, at du lader dig nøye med den eenfoldige Snak, at Bonden ikke er bleven fattigere i heele 3 Aar end 100 Rdlr., du kunde sandelig været kommen til en heel anseeligere Regning, dersom du havde givet den gamle Jacob et got Ord; thi han vilde snart ved Jacob T**std med den røgede Giedebuks Peruqve; den lille Jacob Taperings-Mand, og alle øvrige Jacober, som er udsaaet i alle Hiørner, og hvem kan tælle Havets Sand? bragt Bonden paa andre Tanker; og hvor kiønt vilde det have ladt om der stoed i din Beregning. — Jeg regnede nærmer over med ham — og nu tør jeg uden Hazard bestemme det han er bleven fattigere i de 3 Aar i det mindste paa 100 Rdlr. for hvert Aar — derved vilde du sandelig have forøget din General-Regning med 110000 Rdlr.; og hvorfor sagde du ikke tillige at hver Bonde den 6 Febr. 1774 vil være 300 Rdl. rigere end han nu er; ney, det tillod din Modestie ikke, siden ald Verden veed, at du er den, hvis

Fortienester den Wordingborgske Bonde-Skare med Tunge og Mund vil opstemme et livligt gratias — thi han maa fra Gaarden — saa ofte den gamle Jacob hører disse Ord nævne, saa synger han af Hiertens Grund — sterben ist mein Gewinn und schadt mir nichts. Ellers er han i Henseende til Restancers Eftergivelse og Penge-Hielp en meget from Siæl, thi han haver det Mundheld - hvor intet handles der intet spildes. —

Din Indgang og Beslutning af den øverste Directions Historie, er net og ret; net paa din Side, men ret paa den øverste Directions Side: thi meener du, at de got Folk har intet andet at bestille, end at ligge herude for at slikke Soelskin, at æde, drikke, sove og speculere paa Ulykke ligesom du? Kunde det fornødne ikke mageligen forrettes ved deres Plenipotentiarius; og hvad har du paa denne videre at sige, end at hans Relationer vel var Grunden til alle passerede Ordres — og Contra-Ordres. Vel mueligt, men de som paastaae at vide meere deraf end jeg, sige, at hvad Contra-Ordres anlanger, som var af Betydenhed, da var det kun een, men denne var og saa god som toe, thi ved samme blev paa en ret lumsk Maade forebygget at Hovmarkernes Korn ikke kom til at logere ved Landgilde-Kornet.

Fæstet er forbi; og Efterkommerne vil, om Forsynet holder dem meere Oplysning værdig end deres

forfædre, væmodigen beklage, at deres høyre Haand ikke derved var tilstæde. Det artige Indfald Kirkegaardene, fødte i din udødelige Siæl, blev hiine, maaskee, ikke som du da troede, men nok som du ønskede, til en tilig Erfaring, ja! ja! memento mori — post Festum.

Nu er ikkun General-Beregningens Examination tilbage; men det fattes mig for denne Gang paa Papier; dog, hvad dette Ark ikke har vildet romme, vil et andet til sin Tiid troeligen indbefatte. En Post, som ikke udfordrer meget Rum, vil jeg ikkun her en passent berøre, nemlig, at du glemte at anføre, hvad den afbrendte Færgegaard kostede af nye at opbygge, havde din gode Ven erindret sig samme, da kunde han have fortalt dig, at den efter de Wordingborgske Licitations-Priser skulde have kosted 1600 Rdlr., men at den avindsyge Præsident foraccorderede samme for 770 Rdlr. foruden Udbygningerne, som nok kostede hen imod et Par Hundrede Rdlr. Jeg haaber i øvrigt, at du vil tilstaae, at jeg ellers i redeligste Hensigt har besvaret dit kiønne Skrift; og i lige saa redelig Hensigt raader jeg dig at vænne dig fra at lyve — thi Løgnen fødes af Dievelen — siger Hr. Jens — ja han setter Bagtalelse dertil. Hvad de 300 uroelige Madposer anlanger, da melder Rygtet, at de har søgt Beskyttelse i Morbroder Pilariusses Kiøkken, og der meget venligen er bleven imodtagen.

Skulde i øvrigt din kiere Morbroder Pilarius finde Behag i lige saadan Entrevue, som vi have holdt med hinanden, da vil jeg recommendere ham min Fætter Jacob Wurmschneider, der staaer i Regimentet som Gefreiter, og er han temmelig nær ved Haanden; han er vel ikke for mange Ord, men dog troer jeg, at han besidder Materie nok til et Entretien af en halv Time; imidlertiid kan han læse dette til Tidsfordriv, da han skal finde, at han heel magelig kan anvende det for den største Deel paa sig selv. Og ligesom enhver Fægtmester beholder en Finte for sig, saa har jeg og nogle smaae Annecdoter i Reserv, som angaaer dig baade selv og dine gode Venner, hvormed jeg skal divertere dig, naar vi tales ved igien.

Non omnia poffumus omnes.