BREV TIL: Louis Leonor Hammerich FRA: unsure (1951-01-01)

1/1 1951

*P

Kære Hammerich, Jeg må straks efter modtagelsen af Deres brev sende Dem et par ord for at udtrykke min glæde over at selv en så skarp salut fra min side ikke har gjort noget skår i den bona volutas fra Deres side som jeg altid sxX har sat stor pris på. Til gengæld er det ,lidt mistrøs- åben tigt at man ikke i en sådan atmosfære af symtati og dybtgående fælles forudsætninger kan nå videre i saglig forståelse. Lad os derfor holde oa til det mere personlige. Liver er kort og rigt, og enhver der ikke vil lukke sig sstmmen om et snævert, speciale må derfor nøje overveje,hvor han vil gøre sin frie videnskabelige indsats,hvis han da føler tilskyndelse til en sådan. Han må^pherved i ti •- X M li j jl &■'£..>& 89191 l^SnS DBVJJ dels. tage hensyn til de opgaver der synes ham mest påtrængende inden for det felt han benersker,dels til,hvilke opgaver der arbejdes med aærart af andre,dels til sine egne evners og, a.rbejdskrafte/sørgelige De- grænsning. Hvad det første angår,så er det jo klart,at man kan blive vea med at udpensle detailler i de nordiske sprogs historie.Vi kan for nver eneste glose med nøjagtighed registiere første findested og ventuelle lånemuligheder,og vi kan føje et par anmærkninger til hver prgr. i Brøndum-Nielsens og Skautrups værker. Jeg er filolog nok til at finde et sådant arbejde interessant at udføre,men når det er udført ?? kan der så egentlig tænkes noget mere ligegyldigt! i denne veraen? Det er som at drive geologiske studier over brolægningen i Næstved. Man vil sikkert kunne bestemme hver enkelt stens proveniens,og det kan være en god opgave for geologist.uderende ,men forøge vor indsigt

og

i jordkib<hden3 bygning vil det næppe.,lige så lidt som vi vil blive væ- sentligt klogere om vi optaget i reformat ionstidens litteratur

fik sHi at vide hvor mange låneord der og hvornår. Mon ikke den svig

var

2

tende interesse for at udfylde de vinduer i Aladdins palads sou fadre ne ikke har gidet gøre færdige benror på at dette arbejde faktisk ikke er interessant,fordi det ikke fører til ny og væsentlig ericen- delse*’ Fordi det vigtigste arbejde er udført så godt, og fordi den historiske kulturepoke.hvori sproghistorien har sin rod,er udløbet? (Hvad færøsken angår er det jo netop en glos .eiaatisk,nemlig Marie Bjerrum,der som den første har taget dette arbejde op på bredt grund- lag i et arbejde,som De undlader st nævne af (for nu at sige det pænt politiske grunde,og Fjoldemålet og sydslesvigsk i det hele er jo ne- top kKhxKiiiidt under stadig og indtrængende behandling af gloasemti- ater,selv om De nu ikke kan lide metoden - ). Den nordiske filolg&i- som den drives især i Sverrig synes mig at være en fabrik,Æaxhvis pro dukter alene har interesse for producenterne,og det er nu nationaløko , ^Syad angår Deres appel til mig selv,er sikit ræoiisk lidt. misligt. Kert halvdelen af min arbejdskraft stadig aå ærkef ilologiske opgaver som udgaverne af Kingo og Brorson.' Til gengæld har hele den retning i sprogvidenskaben,som indtil Griram var den eneste livgivende.nemlig den teoretisk-filosofiske - været skandaløst vanrøgtet i halvandethundrede år,medens en række nabovi- denskaber som logik,psykologi,sociologi har gjort kæmpefremskridt. Er det da mærkeligt,at enkelte lingvister føler at der på disse fel- ter er en mere jomfrueligt arbejdsmark,og at De føler sig tiltrukket af det "Abenteuer des Geistes" som det er at orientere sig i aisse områder? Og at de gør det,selv om de på grund af deres utroligt ensi- dige uddannelse mangler væsentlige forudsætninger for at nå noget betydeligt resultat ? Og aelv om man nu er bundet så stærkt til een kulturretning,at man ikke selv vil være med,ja,at man xxi endog mangler forståelse for det der driver de andre,er der så grund til at bekæmpe en sådant forsøg ? Og vil man endelig bekæmpe en ny<retning,som man ikle forså&r,skal

viet

det da gøres på den måde at man giver uindviede et notorisk forvræn - iKke fordrage at moralisere»men jeg har svært vea at tro,at‘De se^v^ kan føle Dem i Holger Danskes rolle i den strid,

som De her har rejst.