BREV TIL: Paul Diderichsen FRA: Eli Fischer-Jørgensen (1947-10-26)

↩

26/10-4?

. tf v 9

reals liSftfBBaetfBdua eo tfa 9retfatfaaok ,yo ataalilyxBKa jmiol gxiiekaroi sved nem (tfemrol ane osago or^a s^il ai'i Oo aa^ t[,9v nsons asn aas tfs an isn jaejjjflimaojt sil bn sa;y tfe ^ainem flaxes-Paulgcb,,;tfa aso uGtfsa ia

J

—i 'c- /i ci ‘X o i x xi o x j xxx x

XV

dxiXa^axo'l ar'injj

manoitfsax

19VOX i

)>L

X X JJ

s3

.. Ui

« CJ

li ^ X «J l3» X %& il S | 3" ^,j01 8 xkl dsatfa

—iso vi9a 0xa i *8 ml 9 j£l snail tfaskmie .-sXilejiaxol la au

2 ‘.J

ud aixoa

lam aasg

' ■ c nu; fuå;ét i&'åt «o^'ijx-atiitføt1;ite,iiog' xtéx “•'er v£fclrakelli0e stedej jog bJf s;at et par krøTfetr -1 marginedr-i);eo er PHcdssaa væsentlige tring/ at' aet er umagen ‘vd^aat; -fckfiV'e’ ined.'dies 'J3iiar blot læst aei i)a 'dr^é/nb’éitt,v ^filiPé '“V-irkdii£'-genneå^rt^ jtøéft1 deri / Jmed ^j éy?sv 11 gerne spøra« Sil/g^onl ~de l&eaa&Hirig' ve rifetag -inden'' J3g 1‘éfcui/er- det . kommer :du :éy"t. på'é' frokoststuen torsdag?- mellem li og J13. 0— 'Øesudeb iiar jép i; a:iibn:iisf diriJB irit^ik'M' ^riielmslev. - Dine 'beiriiiJvrfin/.er 'bar $aåriiæé tr'encr ’^a i fe -*p elffkt'er riften fulde' txlslutnin Dog uba j'eg nø undertiden‘S1 Jriaar du :sv-iv'er op- Xdé'diøjere filosofi- Ske ±kg luftfag * indskftffbke mig ■ tix at -sigef at jeg finder din tan- kegang piausioel, uuen at ~våréi -rfédt tfsikk&r *§&&-'årt^-ber Iaks Aan ind- ‘,J vendes bio ge t mbdaargnbiénta1^dnénf'-deby?aa andre -punkter synes jeg da hdi evident fetr. - vor tidligere korrespondance-nar jo ogsaa vi« at "ViHer enige $§* -dntrække ‘-af-gørénde iingpXlxnxibo Jeg fistre mea særlig'interesse bvaddbu skriver om indbo id og udtryk. Dec var jo ner vi' sb&riaeéde *vor bfevVemsiing i sommer uuen ■at iommé : fieit til Ddnds. — Jeg glæder idig o^-er ax se at au synes at "have harmet ifg til :mi nv o ^ f a 11 e i s e“ffii n p aa s t and om at aen minaste endda i Indbdldet var tegnet; i-udtryA^ét fonemet°vandt ikke ait ej*A^i?afdMe^ang^- * Jég°ér -'batUrligvie-ogsaa génSké enife med aib i •bi.dellen bf at tegnfdnkfeionen* ikke er éri aimi sdfidaritet med reversible led.; fen -er -iifeversitoel. Ud.ér,ylcKet s^åbolisexer indbol- dot, xkie- omvendtvilde ogsaa gerne kunne? føiae dig, naar au gør fol skellen mellem indbo la'Og Udtrjkysaé aflgøfénde at du opstilJ sabstariSed sbia konstanten i iiicidbldét <'1fotlmånJ-i,-'iadtrykket. Men jeg tror au Sxixgevei, at db-nex-gaar-iot vid6?J‘-~'-;-Hvaa man opstiller oeki^xtfijw flå,-, 1&D ,uxoi emmse is ekml tf »o tf s «assess sfi^ikoGStaBt .©S^«ttdns»gaYe*i»iiiio6i^fittMo|0-fafi§tf#fco^ del ax ud^ar a punktet. - .dvis man gasJTud fra nsub$fcansenM, en ikke.sprog] a formxag nin0, saa «an man* s^u. du, ±,, sige at getps^mme. op xe v e ise som- x&adé, farvespøktret, kan fbrmésdsprogligt fdrSkelligt •de oxo a :oo iUj,.o leOiisiJiio^nxaoi^jsd ^prog. - Men man kan ogsaa med akkurat samme ret sige, at det samme saustxsk--f/^10IbgiSké omra&ae, fordungevbkaier'ardnet exter tungebø- i i fx. .-kan, formes Og/Opdale s fox SAéiiibt x iorskvliige sprog, i oegge tili'o'lae or alts&a substansen kon?:,tanten,1-formeu^den variable.- Der var ber tele om form i oetydnin^en "formning'^. Men man Kan o&sa

,rsaasiroro

/ /lipi J X

ssa

i x o

X9 V O

tfneuiule tfe ,tf9i

aeaeneeixnam

or

-an

t_> •

netf aiiox

w

le

ao

v3

' .•

L X ^ is ci X O X

X

V 13

gxs isvinastf ns rsd msfloi

iodio'i

fU-b'X X ti Hl

x’.

X-Aid^fla

x)X Qiil

r

li

09v mos tfiud

xerx ad

>n, x

X-

ns

j xix v/ii

91 g 9 i X o a le tf ed

19

9Jj

ill8xs4dt i . tfiinUa 6 9 X8B li ” J 80 19

a

... ti

VX.iUf ii.X8 J

XI8V0

o XX J cS X I

y xui

i forskellig

i Hi? XIG X

i.

s?

iv.,iix

\P

don

s

J i"

Ix

JL o

0 X .-I

■

2

3

S>*-oi\dS

gaaiXX.tsLsue.it og Konstatere at ae samme substansstørreiser ^ evt. også;, ens formet) Kan have forskellig formaldefinition i forskel- lig© sprog, uafra forskellige kombinationsmuligheder. — frøver vi nu at gaa hen anaen vej, gaa ud fra sproget, saa har det ingen menrng, at gaa ud fra forringen, den bestaar ikke i si0 selv uaf- hængig af netop den bestemte laddstans, men gaar man udfra de Hjelms-

levs^e :sprcgii^ ^te^orier, fa& maft ^n.i indholdet sikkert finde størrelser som. er cej^s defineret,, aten søm mauijf'dsteres af forskellig som, d^jtiije^x av^s ,gi &U W>¥\%P.. .tankegange, over for ske Hit ©nxu - . v .. ,1 gtøfti.fe%®.t. \ed^:iSS«, sJavelsesti 1 U ager nan i ec spro0 manifesteres «#*WuUli* uetce ^ns" •-ioaoiif x,,j .hP^hk^. k%n a%%n, alt saa. ^tragt&.&sn apfO^ir^e fo;rp;§om konstanten og -not al ai’i S01U ^ e iva;a^• £Yi®4 ^ i r;vs,udstans, .riett er s^r^ie^t s,am*© „kategori kan .have forskellige X. s.eiv, && mene).. man tænker sig

cehaje o^iiløka ealidnbaiv xeu jasti doi

ordklasser

saa

»aW^a e; ‘iØiUiilO A„ • w UX)

©

iiv

o

at tale om

•uiii nsr eiivi

asn <,a roij iXV o ou as:A*t iondmuei:initionei'ne_Ls&a .dd^eciaiiser^de at hvert fonem har sin

definition,; saa Oliver ae/t uqg .o0saa ner et direkte forhold me i i em

form dojj$ufe§tøG»i. §%*■'►?• defrnitiqn .kanaoyt. 1 &t aproa mmmxx gælde

go ni oh haf mo -i ©.Ulf Xu,.u:..w>^ X CjX *

i. vS%9e^0%* “i 6 ";j8^iV ioh 0 J XSV JO 0aile tixfælae fr.j3ax;alielismenL^eilom udtryk of indfold . v/Lst aosomt. --- ,*ea saa kommer, fertil fat du ^jjaler, oa som vi . .nnB^aOcggeph^^^^yirjae^qiHør.^et^x,^ £ ^tø^kket, fflan K&G . ;a.havo forskeifio? sia^s suostana . ien dot li*g«r ikke helt som ved

♦.fi Xj &sJ iDJU

Jd 08 wS

j s a en »ta on for d Xid

UJJ

£1&X)

1 Oio nem ,o„. . .. dg^ovennævnte^e^sempfer. het er ikke sasaan^at^n i det ene sprog -foaoni :., .. . . otø&^i«3 $tø$s.f»BSS%§fe4ile|ea^t #en anuen, o^t er heller i*k®

a

veksle mod dem.

•JO x.o,,:. ,.o. -. i State«. i»| ;.mah naarsumhei^t indenfor :sa§m© .^rogjKan £•*«£«§ 4é** i fH Pahi^iSa$0fté$l9£ «i«^uteine ardlftu^, -r^ijjafijt nutr^kssuostans , men større sa^egfax:gt$eg<le heiheaer . . Jo o . ...manifestere vaa den ene elleg dgn anq^n maade. §Qg er det jo i regie saaåan, at det ikke er samme form, der man udtrykkes i forskellig su - stans. Formen er ogsaa i reglen- forskellig-for lyd ga ÉgSI§!åååyi«iiSlS^f^li£ira3II a§g SJSsi? lif SdSSfift

anare

L J» X d O mg C §»j aem

kan man

c :ieaho rs len t Lgor^a.tomki n

skrift, het «r sere s er ae

amme t sik —-^-Tnaenfox enkeltsproget kan man betragte iorrnen som konstant overf de for skellige suastantielo yarrciopde manifestationer, for sm. bét^tdnihgshdahcer bg i/dri ’ uåi.cer af samme 6raJél. fonem. ia Jer anse Jsrn^ks hem ssamo_asm asm ae;« : 1 ,rigtigere at se Siyfilten , soy sekuuaxr fjxuo li ser ende ljrdfor -haar man kan vilge forskellig shistaris, Leror ddt naturligvis pSw ' t éJ aan asiédftnv set kan vmlge et hvilket soane ist. reiomraade ai incLno substansen,,t^i at symbolisere resten. .Det viser klart den fundament n<nfcntkedmm4\klgmf iadgoldeogkudti^kt hgnvaégatter 'Ikke dot kan opstiil d&tiféj- ^ *4>lhjk a*€t^rH 'øtøf k*H {fov<l4£f h*j$J fta*. itu \ k , «• . v gen det -Xk.kfc nelt Sem vea

-mosesle ei^o id *XU i X O rkX

-il X t>

dffl;,:S8 JeO ,j S

J 1

i 'tude^ahJ re j ®éic3®0 i »qO

fe?

sauo fii.i i.oå iie