Bemærkninger tii iD om danske grammatikere KXKSi
gr det. I900-I960 ,ier skul behandles?
indleaning
mere har intei xssei. et
Sr det ikke lidt meget sagt at lort. ct udbyg e deres egen tankeverden end lor ut udnytte
sig id, teoretikernes arbejde, el. rettere, formulen nren er måske nok rig-
V
reducerer alligevel de nævnte forskerea betydning mere
tig, mon end ri raeligt. Jet var bedre at sige at disse har betydet meget spec. Jespersen &xxXatiii^xH^xaag«xttaaa.«*ty.xM*jL»cl:a(i:kiac og Bren-
t Brøndal: og Hjeltnslev tor dig, Jespersen dog have set helt
dal ior Renting ii&g fo nage Hansen ( jeres bager vxrx&ng vila ånd erledes aa uden dem), men at dot falderudenfor rammen af f rem-
cg man burde udtrykkeligt fremhæve, at «iwei ligger
stillingen. fax- uiie disse, at han faktisk samtidig rae u at Vxre dansk gramma-
tiker hore tilde teoretiske forløbere , hans betydning for J sen og hjeiraslev ha. fx. sikkert vxret meget stor a, fa- uaen den direkte indvirkning pi dansk gran atik . — iaam Jr d«.? egentlig grund ti s.riig at navne bvreot?
rtivvel
Jre stillingen er interessant, , ...en rtiwele Ina sats kommer
rigtigt tii sin rat, fordi det hele er anlagt pi at vise at det ikke var o l originalt som han troede, «*t t oa saltningen til Mikkelsen ikkiv var si stor, derved bliver fremstiilin en meget nega i
i i-, k e
i hele sin tone , alt sattes ind på Kritik, og han kritiseres ua fin vor viden 6a år senere, hvorved det bliveruretfiisrdigt, - dette virkerx endn mere påfaldende nåt? man kontoer tii iehiing nvor alt er oojektivt referat n,sten uden kritik.
nt niv*el selv måske har overvurderet originaliteten i sine synspunkter, er egentlig ikke sa relevant, dat afgørende er en fxemstillig ai hvad ae gik ad på og hvor han par ydet noget. Jkå de sidste sider- gives vurdering, ;re n den kommer overraskende efter det ligesom piklis tret øsaikkøofee^.
en leget posit, v foregående og virker
\
k
p. 2nederst "Je grammatikere u,>r k laro ver hve, der talte her, men det h rer ikke rigti med, p. 3 — Je giver levin ret i at
lige s trak var jeg ikke — utit er dog Klart ,u.t det er jri) oedre tii i et lig. ( or4\ det logisfte
» »* *
man ikke må glermyé at skole grammatiker altid har været synkroniske, del er ikke fjoget Mikkel sen har indfart. st det ser us
i>o t er i det hele taget en skævhed i
j^remstiiiii-g en Wiwøls Videxiskuutl ig
om 'cun drejer sig om okoiegramm^ti'j® r. bog erikke xggBxxsfcx beregnet fo skolen. Hån taler /'i'
som
om
i
\
v i
IX
H\
ft
/£:
■ d
2sprogbeskrivels e, og her .ar det i X9ol noget, nyt ogvæsentligt at kræve rent synkronisk beskrivelse. .i, h. t. forholdet til den logiske grammatik, sige«. eet j-^st
6 ,
p. 4 at der synes at v <re principiel enighed, dereitcr, p. at Mikkelsen genn eta fa.:-er det dogmatis . ulmeugramma- tiske syns|imnkt konsekvent - iKtXKxxatacjsxflfcaaKSxaictstafiarakeikåiBjexjtx (mens Wiwel jo netop vi i opsti lie en immanent grmmatik) cg det ex vi indfør® uved-
er væ entligt, - at Mikkelsen ikk kommende logis .e begreber der intet forklarer er dog en selvfølge, og der er netop ikke principiel enighedmelIem dem, - ner står "synes der ut v re" ,nen det er eu ner lydig, xormuiering, 4 mener d det eller mener du der ixke?) Man burde starte aed at fastslå
det sidste de
den afgr ende fo akel, og ex svt. g ve opmærksom pa at Mikkelsen ikke via. indføre logiske begreber kritikløst.- p. 5 Je forst „r ikke helt det te i "årsagssaramenh... ng" -findee det al't» . ikke , sora aevin, aldeles klart. - p. 53Ma du siger at indvendingen »sut ow ser ikke me raia* al s ea Mikkelsen, men det ger d-a da, for #iwel vix jo netop i modsætning til Mikkelsen definere ordklasserne grammatis , og det er en bebrejdelse mod Mikkelsen at han i kke g r det. -
£.x'uuuartj.Ske uL'dklaS—
U sj
5a her x&KJtetasnævnes lis ,iwels forsag pååt opstille en immanent gr- mmatik
.og der siges p. 5B at "de synes at v^re det vigtigste i hele wiwels fremstilling" 4 hvad irenes nå her raed "synes" ?):, de bemserknin, er der knyttes tii or xm&slx. r
ent kritiske
, så man får iadtr
k af at "synes" blot mene
at det "tilsyneladende er". - - og jeg forstir ikke kritikken her. for ae? i - stu er det,
nu årdinaitn hårdt at. bebrejde Wiwel at .han i kkefc har forstået
dr-ndal, han må dog ses i sin tidssummenhæng, for det andet kan
je „ ikke se at ftiwels indvending falder bort. Jeg Xot s|fur mask© heller ikke kernen i aen logiske grammatik, sådan so m au fremstiller den.
wiwel
taler jo og s;, om et sluttet logisk system -(en sirlig kiciSoe i sjælen) der hænger naje summen med da fc gra> mu ti skeudtryk for skallen må vist vsre at Brendui vi i o , s tj 11« an ste , agx medens Wiwel
og andre logiske grammatiker almen grammatik, agxberibyg et op på^C^S^flk vil beskrive de aysiesaejcadBicss enkelte
sy-
sprogs
systemer (immanent grammatik) idet han• Kari *d*ra &*%*!&%*$*& udtrykke t og kan „„erkender L,dhlid3^gf|t?fK n „rlgafifyk. som
et
heri foler hjelmslev ham, og
jeg synes det er en mdstilling •< i > > FX >^:iå \ A Vs, \jX-
3lOi. o tår "kernen"
ivtke kan aff« dige med at vedkommende i hk-. i modstanderens synspunkt. - ziBBziegiskB-ifBaaaatxk^assziz Jen er » (jeg forstår s>n n&vnt heller ikke p. 6 øverst).
raan
H
■H
¥»
svarr at forstå
s
t#
5c net er også skævt at oebrejde kiv»el at han ikke nar Denyt tst manerne strukturelle kneb. - -tf. siger jo i vrigt selv at altid. Det
0
% 0>
åaa udtrykaforskelleneikke behøver at vare ti steu opfatter du senere som et "tir bagetogS, roens du hex' bebrejder haft at han ikke ser det. — Det drejes hele tiden negativt imod haro*
u
o
H
0)
X3
•vi
Også her lår f redistilling en. en
p. 6 detkpESitiv.aposi tive. drejning så ftiwels indsats nedsættes, ved at du 1 rut. siger at
=H
10
w
andre har sagt det for haro, og derefter bemærker at de ganske viat tog "positiv” i eu anden betydning . Det er dog ikke glo sena*»»*«»• detkomroer an på, roen meningen. J g kan ikke s* au niwels svar tu Mikkelsen/ indeholder et ti i age tog. han har riel a tir en villet hævde at kategorierne skal opstilles roed udgagnspun i i udtrykket, roen ikke benægtet at inaho det også har interesse, — Og når de is st er Opstillet, kan han jo goat sige at man i en skolebo* kan begynde med oagreberne. for "Viv,el drejer det sig ikke om skolebager om om videnaplbå ig erkendelse. in 1 ve.idingen mod iierte&asen, her siger han iøt du eiteri ser Han taler ornat udtrykkets ejendommelighed er'1 udvisket at an rk
+5
■O
C
$
>
•H
6—7 •
p
a
tø
<1)
C
-p tø <D -H X} CQ
0) <D d-1 tø d*J 05 •H "P
fH
a o >d ’H
I*
■H
■P
-P
p. 5 i enkeltstående tilfælde, d.v.s. det drejer sig ikke kategorier der ikke harudtryk i det pågældende sprog. A ..... '|\ Lkkø har kunnet gennemføre sit syhsp^nkt konsekvent i praksis { p. 8-9) er »i&kBEt rigtigt . - '
v;1
T3
a
■
S
A t .
;
Ug v s en tligt er
ddt du påviser oro at han bruger svntaktisk funktion, vist ved. udskiftning og kombination uden at ds.t'te er
r*.
anført spm kriterier i aet indledende afsnit.
J t tror°liåfl* har betyde u
p.lc- Man har da bygget videre på »viwel . noget væsentligt fo Hjelraslev deg synes ikke ro n kan indvende noget imod
at de^ i sproget r tale om lyd der .udtrykker noget logisk eiier psykologisk.- kog et andero er&t man pt osis at aisse kørrepondancer k\n opstille en 'form . byg: inde p-i valeaxc-begrebet.
aen ved sin fremhævelse
at al kun sådanne kat ©gorier skal anerkendes
som Ja r sproglig xudti; udtryk, nærmer han sig dog st ærkro ti 1 komroutatiansprøven og kombinatin agzaab anvender han implicit (som overuor Wvnt) og man tnå jo holde ham tilgode at han $kr®v i l$ol. - også han et eller andet sted jegkan i kke finde sted t igen. - dog ti “jelrosievs uatryxa- og ixiahuidssuostans,
- Jag synes gjn._.idigo ufgr.xiisuin, men ug adskillelsen lyd-tanko svarer ’ \ \ "s og kåa f. iksewiSisssE
nævner a au
m
sayxkali som uvedkommende. - lå de sidste sider anerkendes vv.
'•'i
\ b
*3
S linds.<vt« v l o v.+
*.W
4«
/,
ftehltng .
fritte afsnit er meget oplysende. Møns afsnittet om ft'iwel og Mikkelsen egentlig iorudsatt<j dot meate bekendt og koncentrerede sig om ea p visning af at forskel ten mellem dem i kke vui sa stor som ala. antaget, gives her Virkelig en redegørelse for Rælings f. r. XX sipper x gr^ru iatiske s/stem, atøazsak ievrigt me a forbil if en.de lidt og mild kritik, - det er mere referat,
Mon savner en karakteristik af fol, i e*. his to rusk redego r el 3 er det 30 ikke bare sidste udgave der har interesse. p.3. "fa sidpodning... ” mangler.
\ ,r vel et citat?, nvor bare de sidste
5
; til 3a og* 3b, ( Levins benruéhc ninger p. ljL beror vel delvis på nri efor 8 tå eiser demmenhængen nexus-medf < jning,er nævxit . • * 3 a for.bind fide ord o - styrelser her vel intet ne/d! nemx at^gyre, som n. synes at — ue,
i
■— Og selvstjsndiyhed skal v®J| ne toi» forstås p... d n. da .oevin anser'1! ror en misforat ois o . 3aa forekom '.er .mig' 'o gå.* at vj?»e vod siden af). -
t
p. 97. -
x hor. 3. 'j7 skal vel v ,re tages at Jespersen, har ariset ®iay.o.«.v agi verbum-objekt . fen det »tårintetsteds i 1*0 ‘
3 b
f>et a;.
styrelse;for nexus, synes ikke det er ned venligt at ar t&ge'Viet.. »eas 'p. og prip. iorbiaujise.
og prusp.
12b skel.l
>*' v
Og J'3 '
'S - !» ' ' "" uden nogen tale om nescus eller junction. ‘ u tr-yk .eiir- ve, bWobyekt lor nexus. M, .... ;■
* ‘1
nes
•r
i'V
t
5 j de tyaditi nelie klasser er und er at er; '.af .j)\t. .\iivad meres he rmeict.?
\ ;
s .
..unire principper .
op. '; 0
O ;Så
*
uklart
A
Y'
i:
>■
i
i
i
A
Vi
V
?
ly
•A-
5••
Aage. Hunsen
fremstilling har voldtmig langt mindre hovedbrud end „lv, el-Hi Kkelsen, og jeg er pa alle væsentlige synes også det er lykkedes at behandle
Denne redeg reisen lo.
pubkter enig, Je meget skånsomt. »den formelle apalyse, hvis relative berettigelse hex «ner* kendes på lignende maut »omhus iwei" skalvaxax ve-. Vare "ssom kiv el anerkendte den begrebsmæssige analyse ?
h4
’’At de to m&lyser måforetages hver xor sig er jo hovedpunktet i Jespersens adskillelse mellem morfologi og syntaks"- helt rigtigt? - Jespersens morx. og syntaks aucx betegner an selv som u -u i • 0 in begynder i den ydre lorm og ser x.vilke begrebår de-’ svarer til ( fx. endelsen -s etc. - b. bggyiidax. me begreber ( tal) og ser hvordan de udtrykkes. - Det er ikke helt den adskillelse A.h. g:r. Hans logisk -betydningsmissige analyse bliv er i det begrebsmæssige, syger ikke at linde fa.ru udtryk der svarer til, han sigerendda at d-.r i dansk ikke altid er tus udtrial|. - MgxHans grammatiske tillyse, Krikkaxhiaf..yd.re.:.farm, svarer1’*«! snarere til daspersens morfologi men dog vel n§pppe helt. han vil nappe starte mekanisk med ud t r y k s s u b s t an sen, analyser de. svarer tir Jespers ns "syntaks" - se om der avarer form-..i le kendemærker ti.- de o stillede katego- ri c ). L.4 nedhxrst: "i-'urkelig er den sproghis tori ske begrund .Ise " ..-er er i næ e i det foregående gisairn n .vat noge . sproghi.storia>\ brundel se.
Dr 3 « t
aea. §i3Snu.ojn2i.
Det er a.H.s sammenligning mellem de to (Zii . J2>'Z ilaU V 1
H5. Burde man ikxe her nævne at de to m-tningsiedkaidee a- og b X* l bet il g. går du udfra at dot ved man. - mter det aritstoteliske ud nnigapunkt veater maxi at de to s tø miser ex subjekt on objekt;' skulde der iki.e stå prædikat? HH i.nigesr tning mangler . cp. Levin).
c
H5.
hio ix. Jeg er enig i din xaacijissiaix "le.le" ikke svarer ti levs "forløb", unde
p visning ax at „ah. s oaussures paroie, men tir é-..is er iie ix, j©g mener ogea at baussures parole aå iJ.de* Stilistik en ( mod Levin).
s
hl2 lian kan vel næppe dele $L i to delo, gramme, tik en een under stilistikken, ^et er vel ne dsvis omtale af grammatiske fænomener.-
hvoraf en Uati und
stilistik' mea it _ i \ X*
\ ■
1 v
Der er men sam ienhmg mellem p. 15 0g 16. Det er dog en forbi?fiende kolb*
\
Aage i.inde., lore tuge;
tte
\ \
V
\ .
\
; \ \
■v;