BREV TIL: Paul Diderichsen FRA: unsure (1946-03-24)

24/3-46

Kære Didericnsen, Tak for de forskellige tiisendelsei. Hermed følger manuskriptet retur. HjeImslévkorreppondencen har jeg endnu ikke faaet tid at læse. Jeg har endnu ikke nåaet at genoptage min beskæftigelse med dansk sætningsakcent og har ikke tænkt ret meget af det igennem. Hermed dog nogle spredte kritiske bemærkninger: p. 6 øverst - ’’Adjektiv og ubøjet ^ubst8ntiv”er vel trykfejl for ubøjet anj. og subst. - Tillæg 1. Det er afgjort et fremskridt fra Jespersen. Værdi- tryk, enhedstryk og rytme tryk er levende kræfter i trykfordelingen og kan ikke identificeres med bestemte tryktyper. Førsteledstrykket skabe jo endaa en endnu stærker enhec. end sidste leas crykket. Det ei ikke helt klart hvad du mener med W "værditryk foreligger aa i ae tiifælae, ijvor dat trykbærende ied har modsættehdé.karakter"-

sættende i een ljasSel4egSgxKgfft«f8«fSS«lffijfiMa^-i5tt,ieiIl't

du vei næppe, for de paagældende ord har jo altia det nævnte tryk . Eller menei du at man kart kalde det værditryk naar der eksisterer et to.sar med iaentisk sidste ei. første led : skrivebord-

andet ord

Spisebord. - Herstedøster- Hersted-Vester. Men det siger jo ikke meget for det gør der næsten altid, og der eksisterer n sten ogåaa altid ord hvor det er

skrivebord- surivemaskine, Hersted øster, Brønaby Øster. Det kan altsaa næppe give nogen begrun- delse af trykkets plads, som ixiBgieia ikke kan begrundes synkronisk. — Mon man ikme helt smal se bort fra om man kan finite saed^'nne par, og blot. fastslaa at aet trykbærende led opfattes som det der bestemmer det andet. Det er sea indviklet fordi disse trykfordelinger dels er rent traditionelt fastlagt, dels ogsae har en aktuel "mening”, som

ganske vist tit er noget plumret.

p. 7 reelen øverst, eksemplificeret ved Me1 singly est age med 3 1 2 er ao0 vist, foi simpelt formuleret. Det gælder kun vea leddelingen (a +b) +c sg,ved a +(b+c) fHxs&avidt cbaadexa .agKiaxHrxrefxkaxte æx som tendens, og næppe almindeligt, hvis ogsaa første led er sammensat (a+bj+(b+6; Folketingsformand, rig^dagsudvaIg, udrensningslovgivning o.l.

Kalvenyresteg er der da ikke et levende menneske der siger mere. Trykbetegnelsen i Hord'amerika - trykfejl, men maaske kun i gennemslag ir det rigtigt at sige at kxyxkatex det tryksvage ledi totryksgrupper ikke indgaar i normal tryktabsforbindelse med noget af dem? Man kan da have masser af forbindelser som: dure Rødbfeder, det gamle Store Hedinge, tre rigsdaler etc. og paa hen anden side: Skrivebordsstol Rigsdagens formand etc. - Men med kaferyks tryktabshelheder mea to hovedtryk mener du aabenbart kun forbindelser hvor det tryk- rea siisrsxsx ikxe inagaar forbindet

tabende xømx&sfex&fcsrksr® xxfxa'SKxfaidxkanxaaM dagx Bliver rggien ikke derved lidt af en tautologi? - Iøvrigt kan man foruden første Paa kedag nævne eks. paa det: modsatte: Jens’Peter Ad p. i? : paa tysk har man sidste t, yk i Koniginwittwe, Furstbischof o.s. - Jeg ved aldrig hvordan jeg syntaktisk skal be- t i s. -t • , . , ; i r . ' j p; , ; ; i J_ ■ j ,.L .../ .} •• 'si. * -i. g \ C- H regine saadanne forbindelser ( ligeledes nordvest o.i.). Hvad kalder

andre red

-’Jens Peter’Rasmussen

du det? -Paa tysk er det nemlig ikke blevet til aim. underordning. Ret viser trykket. Her du ingen steaer oehandlet den verbale tryktabsgruppe- staa op osv. ?

Jeg laver ikke nogen Kronik ud af mit svar tir Høeg. Jeg har ikke tid, og heller ikke rigtig lyst. Rer er noget fjollet i at lave offentlig avispolemik med sine nærmeste venner. Resuden tror jeg han var en smule kea af at jeg nu som nan pdtrykte det "ogsaa faldt over ;ham". Han afviste absolut at være junggrammatiker, og det var naturlig- vis ogsaa en ssfcxxkx stærk overdrivelse. Han er i hvert fald i sin filo- rogi stærkt paavirket af fransk sprogforskning, han siger selv at Meiilet og osussure har betydet meget for ham, og herhjemme Brøndal. Han er bareimod xijelmslev. Ret er vist rigtigtnok. Angrebet paa tysk kultur begrundede han mundtligt med, at naarhan vilde foreslås at a indskrænke tyskundervisningen, vilde en del meane- sker sige at det kun'.e man ikke for^i tysk Kultur betød saa meget, og deroverfor, maatte han saa vise, at der g var ikke noget særligt mere. — Ret Kan være rigtigt nok, men det var nu ogsaa en - overflødig- advarsel - i almindelighed mod tysk kultur, som msa betegnes som udslag af nalionaihad. — ( Om dette egentlig som du sagde kan .kaldes tysx er maaske dog noget tvivlsomt, l'ypxerne nar dog overtaget aalt hvad de kunae fra andre. ) Undskyld overstregningerne. Klokken er -g-3 nat. Hilsen

mentalitet

j