Indhold
- 1908/1909: Lovforslag
- XIII, Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapital 1.
- Kapital 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapital 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Sagførere.
- Kapitel 10.
- Kapitel 11.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Kapital 16.
- Kapital 17.
- Kapital 18.
- Kapitel 19.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 20.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapital 24.
- Kapital 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 31.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapital 35.
- Kapitel 36.
- Kapital 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 43.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 44.
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapital 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapital 53.
- Kapital 54.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 55.
- Kapitel 56.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs og frivillige Auktioner.
- Kapitel 57.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 60.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapital 64.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapital 65.
- Kapital 66.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapital 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapital 72.
- Kapitel 73.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 74.
-
Kapitel 75.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- Kapitel 76.
- Kapitel 77.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapital 84.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Kapitel 87.
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 88.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 89.
- Kapitel 90.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Kapitel 93.
Alle forekomster
Kapitel 13.
Sagførersamfund og Sagførerraad.
§ 126.
Samtlige i en Landsretskreds boende Sagførere udgøre et Samfund. Højeste- retssagførerne ere Medlemmer af det til Østre Landsret hørende Sagførersamfund.
§ 127.
Ethvert Sagførersamfund skal have en Bestyrelse, der benævnes Sagførerraad.
Sagførerraadet bestaar af en af Landsrettens Formand blandt Sagførerne i Kredsen valgt Formand og et lige Antal Medlemmer, ikke uncler 4 og ikke over 8, Halvdelen valgt af og blandt Landsrets- og Højesteretssagførerne, Halvdelen af og blandt Underretssagførerne. Lige med Sagførere i Henseende til Valgret og Valgbarhed til Sagførerraadet staa Personer, som have været Sagførere og ikke ere i noget Stats- embede. Samtlige Valg gælde for 4 Aar; Genvalg kan finde Sted.
§ 128.
Til almindeligt Møde af Samfundets Medlemmer indbydes ved en offentlig Bekendtgørelse i Statstidende med mindst 14 Dages Varsel.
§ 129.
Almindelige Møder sammenkaldes dels for at vælge Medlemmer af Sagfører- raadet dels for at afhandle andre Genstande vedkommende Sagførerstandens Forhold og Interesser.
Sagførerraadet sammenkalder Møder, saa ofte dette tindes nødvendigt; naar et Antal af mindst en Fjerdedel af Medlemmerne af Sagførersamfundet, eller naar Landsrettens Formand forlanger det, er Sagførerraadet pligtigt at sammenkalde Møde.
Første Gang efter, at denne Lov er traadt i Kraft, sammenkalder Landsrettens Formand Møde til Valg af et Sagførerraad.
§ 130.
Sagførerraadet har ikke blot at paase, at de til Samfundet hørende Sagførere i deres Forhold som Sagførere holde sig Lovene efterrettelige, men ogsaa, at de i deres Sagførervirksomhed undgaa alt, hvad der ikke kommer overens med den Hæder- lighed, Nøjagtighed og Paalidelighed, eller med den Agtelse for Statsmyndighederne, som en offentlig beskikket Sagfører altid maa udvise, ligesom det med bindende Virk- ning har Ret til at afgøre Tvistigheder angaaende Vederlag for den af dem i denne deres Egenskab ydede Tjeneste og Bistand til private, naar disse i denne Anledning henvende sig til det.
§ 131.
I Henhold til den foregaaende Paragraf kan Sagførerraadet skride ind mod hvert enkelt Samfundsmedlem, saavel af egen Drift som ifølge Begæring.
Sagførerraadet kan tildele de enkelte Medlemmer af Sagførersamfundet Irette- sættelser, forbyde dem Udførelsen af enkelte Sager eller Forretninger, paalægge dem Bøde af ikke over 300 Kr., suspendere dem fra Sagførervirksomhed en i en vis Tid, dog ikke længere end 1 Aar.
Dog kunne de nævnte Straffe ikke anvendes, uden at den paagældende har haft tilstrækkelig Lejlighed til at erklære sig over de ham gjorte Bebrejdelser og fremkomme med sit Forsvar, mundtlig eller skriftlig.
§ 132.
Gaar Sagførerraadets Beslutning ud paa Irettesættelse, Bøde over 40 Kr., For- bud imod Udførelsen af enkelte Sager eller Forretninger eller Suspension, kan den paagældende Sagfører fordre Beslutningen, forinden den kan træde i Virksomhed, prøvet af Landsretten, naar han inden 3 Dage forlanger dette ved en Skrivelse til Lands- rettens Formand.
Landsrettens Formand har da at kalde Sagførerraadet og den paagældende Sag- fører til et Møde med Landsrettens Medlemmer, af hvilke mindst 5 maa være til Stede.
I dette Møde, som holdes for lukkede Døre, gives der alle vedkommende Lej- lighed til mundtlig at udtale sig, hvorefter Landsretten enten stadfæster eller ophæver Sagførerraadets Beslutning.
§ 133.
Sagførerraadet har at føre Tilsyn med de Personer, som forberede sig til Sag- førervirksomheden ved den paagældende Landsret eller de under samme hørende Ret- ter. Ethvert Andragende fra saadanne Personer om Beskikkelse som Sagfører ved Landsretten eller i Landsretskredsen skal forelægges Sagførerraadet til Erklæring. Dersom Sagførerraadets Erklæring gaar ud paa, at den paagældende ikke kan anta- ges virkelig at have deltaget i Sagførerforretningers Udførelse eller at have med til- børlig Flid bivaanet Retsforhandlingerne, eller paa, at han ikke har ført en retskaffen Vandel, kan Andragendet om Beskikkelse i Reglen ikke tages til Følge; dog kan Ju- stitsministeren, naar særegne Grunde tale derfor, tildele vedkommende Beskikkelse, uagtet hans Andragende ikke anbefales af Sagførerraadet, men dog ikke førend efter, at der paa ny er givet dette Lejlighed til at ytre sig.
§ 134.
For ethvert Sagførersamfund kan der angaaende Samfundets indre Anliggen- der oprettes Vedtægter, som dog ikke maa indeholde noget, der strider mod denne Lov.
Saadanne Vedtægter skulle behandles og vedtages med absolut Stemmeflerhed paa et almindeligt Møde og derefter forelægges Kongen, som enten stadfæster dem eller nægter dem Stadfæstelse.