Kapitel 93.
Overgangsbestemmelser.
§ 1001.
De ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Justitiarier i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i København, i Landsoverretten i Viborg og i Københavns Kriminal- og Politiret ere pligtige at modtage Beskikkelse som Formænd henholdsvis i Østre Landsret, i Vestre Landsret og i Københavns Byret,
De andre ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Dommere i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og i Københavns Kriminal- og Politiret ere pligtige at modtage Beskikkelse som Dommere i Østre Landsret eller i Københavns Byret eller som Næstformand i Sø- og Handelsretten i København, og saadanne Dommere i Lands- overretten i Viborg ere pligtige at modtage Beskikkelse som Dominere i Vestre Landsret.
De andre Embeds- og Bestillingsmænd ved de nuværende kollegiale Retter ere pligtige at modtage Beskikkelse i tilsvarende eller i Lønningsloven som tilsvarende betegnede Stillinger i de ny kollegiale Retter, henholdsvis i København og i Viborg.
Ved Anvendelse af foranstaaende Regler skal dog ingen lide nogen Formind- skelse i hidtil hafte Embedsindtægter, hvorhos den Embedstid, der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embeds- lønningen i den Stilling, vedkommende tidligere har beklædt, ogsaa kommer ham til gode i den ny Stilling, i hvilken han saaledes er pligtig at modtage Beskikkelse.
For saa vidt der i nærværende Lov stilles strengere Fordringer i Henseende til juridisk Eksamen for Dommere og andre Retsembedsmænd end efter de hidtil gældende Regler, forbliver det dog ved disse med Hensyn til de Mænd, der alt ere beskikkede som saadanne.
Der tillægges fra 1. April 1908 at regne, og indtil denne Lovs Retsorganisa- tion med tilhørende Lønningsregler er traadt i Virksomhed, Dommerne i de nu bestaaende kollegiale Retter samt de ved disse Retters Kontorer ansatte Embeds- og Bestillingsmænd undtagen Retsbudene og Retsvidnerne en Forhøjelse af de gældende Begyndelseslønmnger for det Embede eller den Bestilling, vedkommende beklæder, udgørende 35 pCt. for dem, hvis aarlige Lønning er 2.400 Kr. eller derunder, og 25 pCt. for dem, hvis aarlige Lønning er over 2,400 Kr., dog at disse sidstes samlede Lønning ikke bliver lavere, end om deres Lønningstillæg beregnedes i Forhold til Forelagte Lovforslag m. m. 164
2,400 Kr. efter foranstaaende Regel. I Begyndelseslønningen medregnes det i Lov 26. Marts 1870 § 9 omhandlede Sædtillæg for de Embeders Vedkommende, hvilke det tilkommer. Retsbudenes og Retsvidnernes Løn fastsættes i Overensstemmelse med Finanslov af 1. April 1908.
§ 1002.
Personer, som ved Lovens Ikrafttræden have eller tidligere have haft Au- torisation til som Fuldmægtige for en Retsembeclsmand at udføre visse af de denne paahvilende Forretninger, kunne autoriseres som Dommerfuldmægtige (§ 17, 3die Stykke) eller Fuldmægtige hos Politimestre (§ 137) uanset, at de kun have Karakteren „Ej ubekvem" eller „2den Karakter" ved den juridiske Fællesprøve eller den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.
§ 1003.
Indtil Udløbet af et Aar efter denne Lovs Ikrafttræden bliver, for saa vidt den paagældende i øvrigt opfylder de Betingelser for at stedes til Sagførervirksomhed, som denne Lov foreskriver, paa Begæring Beskikkelse som Underretssagfører at meddele den, der har gjort 3 Aars Tjeneste som Fuldmægtig paa et Amtskontor.
§ 1004.
De, som ved denne Lovs Ikrafttræden have Beskikkelse som Underretssagførere, have Ret til at møde for den Landsret som første Instans, under hvilken de ifølge §113 høre, samt tillige for Sø- og Handelsretten i alle Sager. Det samme gælder de Amts- eller Retsbetjentfuldmægtige, som ved Lovens Ikrafttræden opfylde Betingelserne for at blive Underretssagførere, naar de tage Beskikkelse som saadanne.
§ 1005.
Udtrykkene „Højesteretssagfører" og „Underretssagfører" i §§44, 108,113,114. 117, 126, 127 og 1000 skulle forstaas som omfattende de i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i Henhold til den hidtil- værende Lovgivning beskikkede Overretsprokuratorer og Overretssagførere skulle i Hen- seende til Møderet (§ 114) saavel som i øvrigt ved Anvendelsen af de foranstaaende Bestemmelser være ligestillede med Landsretssagførere.
Sagførere, som forinden denne Lovs Ikrafttræden have været antagne til at udføre offentlige og beneficerede Sager, beholde dette Hverv, for Straffesagers Ved- kommende dog kun som Forsvarere, saa længe ikke Justitsministeren efter Erklæring fra vedkommende Ret anser dem for uskikkede dertil.
§ 1006.
Fra den Dag, denne Lov træder i Kraft, behandles borgerlige Retssager, som derefter tingfæstes (jvf. § 270), i Overensstemmelse med de Regler, som denne Lov foreskriver, dog at den i Medfør af den ældre Lovgivning ved Forligskommissionerne stedfundne Forligsprøve forbliver gyldig. Derimod bliver Behandlingen af de Rets- sager, i hvilke Stævning paa den nævnte Tid allerede er forkyndt, at tilendebringe i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler; dog kan vedkommende Ret træffe Bestemmelse om saadanne Lempelser i Behandlingsmaaden, som findes hensigtsmæs- sige. Den, der meddeler Modparten Stævning i Overensstemmelse med denne Lov, antages derved at have lovlig frafaldet den Stævning, som han i Henhold til de hidtil gældende Regler maatte have udtaget og ladet forkynde, men endnu ikke irettelagt.
Borgerlige Retssager, som paa den Dag, denne Lov træder i Kraft, svæve ved en Underret udenfor København, blive at behandle til Ende og at paakende ved den paagældende Underret uden Hensyn til Sagens Beskaffenhed eller Sagsgenstandens Værdi. Borgerlige Sager, som til den angivne Tid svæve ved Hof- og Stadsretten, her- under Rettens Skiftekommission, eller Københavns Kriminal- og Politiret, gaa efter Reglerne i §§ 215—219 over enten til Østre Landsret eller Københavns Byret. Sager, som svæve ved Landsoverretten i København eller Viborg, gaa over henholdsvis til Østre eller Vestre Landsret,
§ 1007.
Søgsmaal efter Gældsbreve, med Hensyn til hvilke den i Forordningen af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning gyldig er vedtagen, blive, for saa vidt de ikke ifølge foregaaende Paragraf skulle behandles efter de hidtil gældende Regler, at behandle efter de i Kapitel 40 givne Regler, som om disse vare paaberaabte i Gældsbrevet.
§ 1008.
I alle Tilfælde, hvor Behandlingen af en borgerlig Sag er foregaaet eller ifølge § 1006 skal foregaa efter de hidtil gældende Regler, bliver der ogsaa med Hensyn til Appel at forholde efter disse.
Dog skal Appellen, for saa vidt ikke Appelfristen udløber tidligere i Medfør af den hidtil gældende Ret, iværksættes i det seneste inden 8 Uger at regne fra Dommens Afsigelse eller, hvis Dommen er afsagt forinden Lovens Træden i Kraft, fra dette Tidspunkt, Oprejsning kan dog bevilges overensstemmende med de hidtil gældende Regler.
§ 1009.
Paa Fuldbyrdelsen af Domme i borgerlige Sager, som ere afsagte inden Lovens Træden i Kraft, eller i Sager, hvis Behandling i Medfør af § 1006 er foregaaet efter den hidtil bestaaende Ret, blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af For- holdets Natur flydende Lempelser.
Med Hensyn til Eksekution efter tinglæste Pantebreve med Pant i faste Ejen- domme, der ere oprettede forinden Lovens Ikrafttræden, forholdes efter Lov om Ud- pantning m. m. af 29. Marts 1873 § 15, 1ste Stykke.
§ 1010.
Med Hensyn til foreløbige Sikringsmidler, som først bringes i Anvendelse efter Lovens Træden i Kraft, blive dennes Regler i det hele at følge.
§ 1011.
Enhver, der forinden denne Lovs Træden i Kraft er belagt med Arrest paa Person, bør sættes i Frihed, for saa vidt og saa snart han ifølge nærværende Lovs Bestemmelser ikke vilde kunne holdes i Gældsfængsel. Ligeledes bliver den Forhøjelse af Underholdspenge, som fastsættes i § 614, efter Lovens Træden i Kraft at anvende med Hensyn til allerede arresterede Skyldnere, dog at overfor disse den Virkning, som er forbunden med Udeblivelse af de befalede Underholdspenges Betaling, ikke skal indtræde førend en Uge, efter at vedkommende Arrestrekvirent ved Fogdens For- anstaltning er bleven underrettet om Forhøjelsen.
§ 1012.
Straffesager, der endnu ikke ere optagne til Dom paa den Tid, Loven træder i Kraft, behandles efter de Regler, som denne Lov foreskriver. Gyldigheden af Rets- handlinger, som ere foretagne i Sagen, førend Loven træder i Kraft, bedømmes efter den tidligere Lovgivning. Nærmere Regler om Behandlingssted og Behandlingsmaade saavel for de heromhandlede Sager som for Sager, der ved Lovens Ikrafttræden ere optagne til Dom uden dog endnu at være paadømte, kunne gives ved kongelig An- ordning.
§ 1013.
Appel af Straffedomme, som ere afsagte, førend Loven træder i Kraft, sker efter de hidtil gældende Regler. Med Hensyn til Dommens Fuldbyrdelse blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.
§ 1014.
Genoptagelse af Straffesager, der ere afsluttede ved upaaankelig Dom eller paa anden Maade, førend denne Lov træder i Kraft, eller i Henhold til § 1013, kan ske efter Begæring af Justitsministeren eller Domfældte eller nogen af de i § 918, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer; i Henseende til saadan Genoptagelse blive de i Kapitel 84 foreskrevne Regler at følge. Om Genoptagelse af en Sag, der er afsluttet ved upaaankelig Underretsdom, kan finde Sted, beror paa, om Sagen efter denne Lovs Regler vilde høre for Landsretten; Afgørelsen træffes af vedkommende Landsret.
§ 1015.
Denne Lovs Regler om Oprejsning for uforskyldt Anholdelse, Varetægtsfængsel eller Udstaaelse af Straf saavel som Reglerne om Behandling af Sager vedrørende saadan Oprejsning finde kun Anvendelse, naar vedkommende Anholdelse, Fængsling eller Udstaaelse af Straf helt eller delvis har fundet Sted, efter at denne Lov er traadt i Kraft, Naar en Straffesag genoptages i Medfør af Reglerne i Kapitel 84, jfr. §1014, bliver Spørgsmaalet om Erstatning for uforskyldt Udstaaelse af Straf eller om Tilbagebetaling af Erstatning for Anholdelse eller Varetægtsfængsel (§ 965) dog at afgøre i Overensstemmelse med denne Lov.
Register til Lov om Bettens Pleje.
Paragraf.
Første Bog: Domsmagten m. m.
Første Afsnit: Domstolenes Ordning:
Kap. 1: Retterne 1—22
Kap. 2: Retsmøder . 23—33
Kap. 3: Retsbøger 34—42
Kap. 4: Dommere, Eetsskrivere, Retsvidner og Eetsbude m. m. ... 43—60
Kap. 5: Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde 61—68
Andet Afsnit: Nævningers Kaldelse:
Kap. 6: Almindelige Bestemmelser 69—73
Kap. 7: Grundlister 74—78
Kap. 8: Nævningekredsens Aarsliste — 79—83
Kap. 9: Udtagelse af Nævninger for det enkelte Ting og for den enkelte Sag 84—105
Tredie Afsnit: Sagførere:
Kap. 10: Sagføreres Beskikkelse og Adgang til at benytte Fuld- mægtig m. m 106—117
Kap. 11: Sagføreres Rettigheder og Pligter 118—123
Kap. 12: Ophør af Retten til Sagførervirksomhed 124—125
Kap. 13: Sagførersamfund og Sagførerraad 126—134
Fjerde Afsnit: Politimyndigheden:
Kap. 14 135—138
Anden Bog: Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.
Kap. 15: Almindelige Bestemmelser om Procesmaaden ............ 139—143
Kap. 16: Forkyndelser og Meddelelser 144—158
Kap. 17: Vidner 159—186
Kap. 18: Syn og Skøn 187—204
Kap. 19: Rettens Raadslagninger og Afgørelser 205—214
Tredie Bog: Den borgerlige Retspleje.
Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:
Kap. 20: Retternes Virkekreds 215—225
Kap. 21: Værneting 226—239
Kap. 22: Forening af flere Krav under samme Retssag 240—245
Kap. 23: Sagens Parter 246—250
Kap. 24: Rettergangsfuldmægtige 251—258
Kap. 25: Forligsmægling 259—267
Kap. 26: Procesmaaden i Almindelighed 268—287
Kap. 27: Om Parternes og Trediemands Forpligtelse til at frem- lægge synbare Bevismidler 288—292
Kap. 28: Afhøring af Parter og Parts Ed 293—301
Kap. 29: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder 302—320
Kap. 30: Fri Proces 321—327
Andet Afsnit: Rettergangsmaaden:
Kap. 31: Forberedelse af Domsforhandling i Sager, der i første In- stans henhøre under Landsretterne 328—353
Kap. 32: Domsforhandling for Landsret i første Instans 354—367
Kap. 33: Intervention og Tilstævning af Trediemand i Landsrets- sager i første Instans 368—375
Kap. 34: Skriftlig Behandling af Sager ved Landsretterne i første
Instans 376—384
Kap. 35: Anke til Højesteret 385—407
Kap. 36: Kære til Højesteret 408—413
Kap. 37: Ny Foretagelse ved Højesteret 414—415
Kap. 38 : Behandling af Sager, der i Medfør af Kap. 20 henhøre under Underret, og Retsmidler mod Underrettens Afgørelser ... 416—432
Kap. 39: Behandling af Sager, der paakendes ved Sø- og Handels- retten .. 433
Kap. 40: Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve 434—438
Kap. 41: Ægteskabssager samt Sager, hvorunder Arvinger søge sig en bortebleven Persons Formue tilkendt 439—447
Kap. 42: Fremgangsmaaden, naar nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lavværgemaal 448—458
Kap. 43: Fremgangsmaaden ved at erhverve Mortifikations- eller Ejendomsdom 459—468
Tredie Afsnit: Eksekution og Tvangsauktion.
Kap. 44: Almindelige Betingelser for Eksekution 469—483
Kap. 45: Fuldbyrdelse af Domme, der ikke lyde paa Udredelse af Penge 484—491
Kap. 46: Fuldbyrdelse af Domme, der lyde paa Udredelse af Penge 492—506
Paragraf.
Kap. 47: Eksekutionsforretningens Foretagelse og Proceduren under samme 507—528
Kap. 48: Almindelige Bestemmelser for Tvangsauktion............ 529—534
Kap. 49: Tvangsauktion over Løsøre 535—550
Kap. 50: Tvangsauktion over fast Ejendom 551—576
Kap. 51: Proceduren af Tvistigheder, der opstaa under Tvangsauk- tionen 577—583
Kap. 52: Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhørende Fogedforretninger m. m 584—586
Fjerde Afsnit: Udpantning samt Indsættelses-og Udsættelsesforretninger:
Kap. 53 : Udpantning 587—599
Kap. 54: Indsættelses- og Udsættelsesforretninger 600—602
Femte Afsnit: De foreløbige Retsmidler:
Kap. 55: Arrest 603-636
Kap. 56: Forbud 637-644
Sjette Afsnit: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs og frivillige Auktioner:
Kap. 57: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. og Tvangsakkord uden- for Konkurs 645—657
Kap. 58: Konkurs 658—669
Kap. 59: Auktioner i Dødsboer m. m. og i Konkursboer samt fri- villige Auktioner 670—673
Fjerde Bog: Strafferetsplejen.
Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:
Kap. 60: Strafferetsplejens Omraade 674—676
Kap. 61: Retternes Virkekreds 677—684
Kap. 62: Værneting og Forening af Straffesager 685—700
Kap. 63: Paatalen 701—712
Kap. 64: Sigtede og hans Forsvar 713—724
Andet Afsnit: Midler til Sagens Oplysning m. m.:
Kap. 65: Besigtigelse 725—727
Kap. 66: Beslaglæggelse . 728—737
Kap. 67 : Ransagning 738—744
Kap. 68: Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten 745—750
Kap. 69: Anholdelse 751—761
Kap. 70: Fængsling 762—776
Kap. 71: Beslag paa Sigtedes Formue og Forbud mod Foreninger og Skrifter . 777—783
Tredie Afsnit: Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som for- følges af Overøvrigheden eller Politiet:
Kap. 72: Efterforskning 784—797
Kap. 73: Forundersøgelse ved Retten 798—812
Fjerde Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Landsret:
Kap. 74: Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhand- ling for Landsret i Sager, ved hvis Paadømmelse Nævnin- ger skulle medvirke 813—826
Kap. 75: Bestemmelser om Domsforhandling ved Landsret i Næv- ningesager 827- 889
Kap. 76: Bestemmelser om Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, hvori Nævnin- ger ikke medvirke 890—896
Kap. 77: Bestemmelser om Domsforhandling uden Nævninger 897—902
Femte Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten:
Kap. 78: Tiltale og Domsforhandling for Underret samt Sø- og Handelsretten i Sager, som ikke i Medfør af § 704 paa- tales af Politimesteren 903—907
Kap. 79: Tiltale og Domsforhandling for Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten i offentlige Politisager 908—916
Sjette Afsnit: Retsmidler mod trufne Afgørelser:
Kap. 80: Paaanke af Domme, afsagte af Landsretterne i første Instans 917—938
Kap. 81: Paaanke af Domme, afsagte af Underretterne 939—943
Kap. 82: Paaanké af Domme, afsagte af Sø- og Handelsretten .... 944
Kap. 83: Kære til højere Ret 945-951
Kap. 84: Genoptagelse 952—965
Syvende Afsnit: Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav nnder Straffesager:
Kap. 85: Behandling af Sager, som paatales af en særlig offentlig Myndighed 966
Kap. 86: Regler om Anke af visse private Straffesager 967
Kap. 87: Paatale af borgerlige Krav under Straffesager 968—973
Ottende Afsnit: Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager:
Kap. 88 974—983
Paragraf.
Forsl. t. L. om RettensPleje.Paragraf.
Niende Afsnit: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager:
Kap. 89: Sagsomkostninger 984—991
Kap. 90: Rettergangsbøder m. m 992—994
Tiende Afsnit:
Kap. 91: Særlige Bestemmelser om nogle Forhør m. m 995
Femte Bog: Slutnings- og Overgangsbestemmelser.
Kap. 92: Slutningsbestemmelser 996—1000
Kap. 93: Overgangsbestemmelser 1001—1015
Forelagte Lovforslag m. m. 165
Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag.
Nærværende Lovforslag, der i alt væ- sentligt er overensstemmende med det i afvigte Rigsdagssamling vedtagne og under 16. Juni d. A. stadfæstede Lovforslag om Rettens Pleje, fremsættes dels for at af- hjælpe forskellige i den nævnte Lov fore- fundne Unøjagtigheder og Ufuldstændig- heder og dels af anden Aarsag, som det vil være ufornødent at gaa nærmere ind paa.
De Punkter, hvori Forslaget afviger fra fornævnte Lov om Rettens Pleje, ere følgende:
I § 55 er tilføjet en Bestemmelse, der savnes i den nuværende Affattelse, om hvorledes der vil være at forholde med Klager over Afgørelser af de i Lovens § 17, 2det Punktum, nævnte særlige Retsskrivere. Det er fundet rimeligst at henvise disse Klager til Dommeren i den paagældende Retskreds.
I § 88 er Bestemmelsen i 1ste Punk- tum om, at Genparter af Nævningelisterne mindst 10 Dage før Tingets Begyndelse skulle tilstilles Landsretten, ændret saa- lecles, at Genparterne til den angivne Tid skulle være Landsretten i Hænde, da det ellers vil kunne være umuligt for Forman- den for det forestaaende Ting at efter- komme Forskriften i 2det Punktum. I dette Punktum er „tilstilles" ændret til „afsendes", hvorhos det er fundet rettest at bestemme, at de her omhandlede Gen- parter skulle tilvejebringes af Formanden for det i § 79 ommeldte Udvalg.
I § 72 er „Trediedagen" ændret til „Femtedagen", for at de paagældende Li- ster kunne være Rettens Formand i Hænde inden Afholdelsen af det i § 93 omhand- lede Møde; der er derhos foretaget en lig- nende Redaktionsændring som i § 88.
I § 97 er „med mindst 2 Dages Var- sel" ændret til „saa vidt muligt med 2 Dages Varsel", da det under Hensyn til Reglen i § 93 om Tidspunktet for Afhol- delsen af det Møde, hvor Nævningernes Udtagelse til de enkelte Sager foregaar, ikke altid vil være muligt at indkalde Nævningerne i de Sager, der skulle fore- tages først paa Tinget, med fulde 2 Dages Varsel.
I § 127 er „Mænd" i næstsidste Punk- tum ændret til „Personer" for at angive,
at Kvinder, der have været Sagførere, have samme Valgret og Valgbarhed til Sagfører- raadet som Mænd.
I § 133 er ligeledes i 1ste og 2det Punktum „Mænd" ændret til „Personer".
I § 273, jfr. § 275, er tilføjet en Bestem- melse, der formentlig vil være praktisk, hvorefter Retten kan forlange en Parts personlige Tilstedekomst til de i Paragraf- ferne omhandlede Retsmøder.
I § 335 er i 1ste Stykke, 2det Punk- tum, efter „Gensvar" for Tydeligheds Skyld indføjet „til Sagsøgeren".
I § 364. 1ste Stykke, Linie 1, er efter „§ 331" tilføjet „sidste Stykke" for at an- give, at Sagsøgeren i Tilfælde af Udebli- velse kun kan begære Genoptagelse, saafremt han er dømt for en Modfordring.
I § 495 er en Trykfejl rettet.
I §§ 645 og 658 er det, navnlig for at afskære Tvivl om, hvem der er Skifte- forvalter i de Købstæder, hvor der findes en særlig Borgmester, fundet rettest at til- føje en Bestemmelse om, at udenfor Kø- benhavn beklædes den ordinære Skifteret af Underretsdommeren.
Den tidligere § 673 er rykket op som sidste Stykke i § 672, hvorhos der er ind- føjet en ny § 673 indeholdende en Regel om de saakaldte frivillige Auktioner. Grunden til, at der ikke tidligere har været Bestemmelser om dette Emne i Rets- plej eforslagene, er udelukkende, at disse Auktioner tænktes udskudte af Retsplejen og henlagte til særlige offentlig beskikkede „Auktionsbestyrere", hvilket atter stod i Forbindelse med, at det var Hensigten at ophæve de nuværende Afgifter til Staten af disse Auktioner. Ligesom det imidler- tid maa være betænkeligt samtidig med Retsreformen, der vil paaføre Statskassen betydelige Udgifter, at ophæve den nævnte Afgift af frivillige Auktioner, der ikke har nogen helt ringe finansiel Betydning, saale- des er det i det hele fundet hensigtsmæssigst indtil videre at bibeholde den nuværende Ordning af Auktionsvæsenet, hvorefter det som Regel er Retsbetjentene, hvem det tilkommer og paahviler at afholde frivillige Auktioner. Den ny Bestemmelse gaar der- for ud paa at bevare denne Ordning og indpasse den i Lovens System.
I § 727 er Sundhedskollegiet ændret
til vedkommende overordnede Sundheds- myndighed.
I § 883 er tilføjet en ny Bestemmelse indeholdende Regler for Udtagelsen af Nævningerne til den i Paragraffen om- handlede ny Domsforhandling, saafremt denne skal foregaa paa samme Ting som den første Domsforhandling. En saadan Regel tiltrænges formentlig, da Lovens Kapitel 9 forudsætter, at alle Nævningerne som Regel udtages inden vedkommende Retssessions Begyndelse, hvorfor §§ 102 og 839 kun omhandler Udtagelse af Næv- ninger til Supplering af et udtaget util- strækkeligt Antal.
I § 998, 1ste Stykke, er Bestemmelsen om. at Loven først træder i Kraft, naar der er forløbet 2 Aar efter den Dag, da den er kundgjort i Lovtidende, ændret saa- ledes, at det bestemmes, at Lovens Ikraft- træden ikke kan falde førend 1. Oktober 1910.
I 2det Stykke er tilføjet en Bestem- melse om, at Østre Landsret i vestindiske Appelsager træder i Stedet for Landsover- samt Hof- og Stadsretten.
I § 1006 er gjort en Tilføjelse, der tilsigter at tydeliggøre, hvorledes der i Overgangstiden vil være at forholde med Behandlingen af de borgerlige Retssager, der ved Lovens Ikrafttræden henstaa ved nuværende Retter.
I § 1012, sidste Punktum, er tilføjet, at Bestemmelsen ogsaa finder Anvendelse paa Straffesager, der ved Lovens Ikraft- træden ere optagne til Dom uden endnu at være paadømte.
Det tilføjes endvidere, at naar det foreliggende Lovforslag gennemføres og udkommer som Lov, betragter Regeringen det i forrige Rigsdagssamling vedtagne og derefter stadfæstede Lovforslag om Rettens Pleje, der endnu ikke er kundgjort som Lov, som bortfaldet.