§ 701.

Retterne træde i de efter Reglerne i denne Lovs 4de Bog behandlede Sager kun i Virksomhed ifølge Begæring af nogen, hvem Ret til Paatale tilkommer, jvf. dog §§ 792 og 803.

I Underretskredse, hvor Dommeren tillige er Politimester, træder i Stedet for Begæring til Underretten en Tilførsel til Retsbogen om, at Rettens Virksomhed er foranlediget af Dommeren i hans Egenskab af Politimester.

§ 702.

Paatalen tilkommer efter de nedenstaaende Regler Amtmanden (i København Politidirektøren), Politimesteren, særlige Forvaltningsmyndigheder og private.

Hvor Paatalen tilkommer Amtmanden eller Politiet, kan Justitsministeren med Hensyn til enkelte Sager paalægge Paatalemyndigheden at begynde eller fortsætte, undlade eller standse Forfølgning, at gøre Retsmidler gældende o. s. fr.

§ 703.

I alle Sager, hvis Forfølgning ikke er henvist til Politimesteren eller private (§§ 704 og 708), tilkommer det Amtmanden (i København Politidirektøren) at paatale for den dømmende Ret, Forfølgning ved Undersøgelsesret rejses i saadanne Sager af Politimesteren. Denne kan i disse Sager (Justitssager) kun undlade Forfølgning med Paatalemyndighedens Samtykke.

§ 704.

Politimesteren tilkommer det at rejse Tiltale for Underretten, henholdsvis Sø- og Handelsretten, i de nedennævnte Sager, for saa vidt disse ere Genstand for offentlig Paatale (Politisager), nemlig:

1) Sager angaaende Forseelser, for hvilke Loven ikke hjemler anden Straf end Formuestraf, simpelt Fængsel, eller Fortabelse af en Næringsret, dog med Undtagelse af de i Straffelovens §§ 129, 130, 3die Stykke, 208 og 209 omhandlede Lovover- trædelser;

2) Sager angaaende de Lovovertrædelser, som omhandles i

a. Forordning om Straf for Kvaksalveri m. m. af 5. Sept, 1794 § 5, jvf. Lov af 3. Marts 1854;

b. Forordning om uberettiget Bæren af Uniformer m. v. af 27. Novbr. 1801 § 2.

c. Plakat om Kystpolitiet af 28. Febr. 1817 § 12.

d. Forordning angaaende Foranstaltninger for at hindre rejsende Haandværkssvendes Omflakken i Landet m. m. af 10. Decbr. 1828 §§ 13 og 14. jvf. Lov om Fattig- væsenet af 9. April 1891 § 57.

e. Tyendelov af 10. Maj 1854 § 63, 1ste Punktum;

f. Lov om Københavns Vandforsyning af 30. Novbr. 1857 § 10, jvf. Lov angaaende Tilvejebringelse af Vedtægter for Benyttelsen af Vand fra kommunale Vand- værker af 28. Januar 1876 og Lov om Beskyttelse for Vandforsyningsanlæg af 24. April 1896 § 3.

g. Lov om Straffen for Løsgængeri og Betleri af 3. Marts 1860, jvf. midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 § 8, 1ste og 2det Stykke, og Lov om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte af 30. Marts 1906 § 1 ;

h. almindelig borgerlig Straffelov af 10. Febr. 1866 §§ 111, 2det Stykke, 277, 2det Stykke, 278, 2det Stykke, jvf. Lov om Handel med Gødnings- og Foder- stoffer af 26. Marts 1898 § 11, 2det Stykke, og § 296 samt § 200, jvf. Lov Nr. 80 af 11. Maj 1897 § 1 og midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 § 1, jvf. § 2 og § 26.

i. Lov om Tilsyn med Udvandreres Befordring af 1. Maj 1868 § 10;

j. Lov om Værnepligt af 6. Marts 1869 § 13, jvf § 54.

k. Lov om Tilsynet med Fremmede og Rejsende m. m. af 15. Maj 1875 § 22;

l. Lov om Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Indførelse i Riget af 2. Juli 1880 § 38, jvf. Lov om samme Emne af 16. Marts 1900; m. Lov om Beskyttelse af Varemærker af 11. April 1890 § 12, 2det Stykke, jvf. § 17, 2det Stykke;

n. Lov om Fæstevirksomhedens Ordning af 1. April 1891 § 6, jvf. Lov om For- andring i samme af 23. Februar 1894;

o. Sølov af 1. April 1892 §§ 291, 1ste Punktum, 298, 1ste Stykke, og 302.

p. Lov om smitsomme Sygdomme hos Husdyrene af 14. April 1893 § 16.

q. Lov om Forholdsregler til Beskyttelse af undersøiske Telegraf- og Telefonledninger af 15. Februar 1895 § 6;

r. Strandingslov af 10. April 1895 § 22.

s. Lov om Foranstaltninger mod Udbredelse af smitsomme Sygdomme af 31. Marts 1900 § 27.

t. Lov om Tilsyn med Damp fartøj er m. m. af 13. Februar 1903 § 30;

u. Lov om Livsforsikringsvirksomhed af 29. Marts 1904 § 57, medmindre Indenrigs- ministeren bestemmer, at de paagældende Sager skulle behandles som Justitssager;

v. Midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 §§ 6, 7 og 8, 3die Stykke;

x. Lov om Foranstaltninger til Tuberkulosens Bekæmpelse af 14. April 1905 § 16;

y. Lov om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed og venerisk Smitte af 30. Marts 1906 §§ 2, 9, 14 og 15;

z. Lov om Kystfredning af 18. Maj 1906 § 11, 2det Stykke ;

æ. Lov om Tilvirkning og Forhandling af Margarine m. m. af 19. April 1907 § 18, 2det Stykke,

saa og enhver efter 1. Jan. 1908 udstedt Lov, i hvilken offentlig Politirets Be- handling er foreskreven. uagtet Straffen kan blive af anden Art end i nærværende Paragrafs Nr. 1 angivet.

Skal en Politisag forfølges under eet med en Sag, som hører under Over- øvrighedens Paatale, iværksættes Paatalen af Overøvrigheden overensstemmende med Reglerne i § 703.

I de Tilfælde, hvor Afgørelse ved en Advarsel af en Politisag mod en Tiltalt, der findes skyldig, er udelukket (se § 914), kan udenfor København Politimesteren kun med Amtmandens Samtykke undlade Paatale eller standse Forfølgning.

§ 705.

Amtmanden (i København Politidirektøren) og Politimesteren paatale i Embeds Medfør. Dog udkræves:

1) Justitsministerens Befaling til Paatale af Embedsmænds Forbrydelser i Em- bedsforliold samt af andre Forbrydelser, ved hvilke dette særlig er foreskrevet;

2) Opfordring af vedkommende særlige Myndighed, naar det ifølge Lovgivningen afhænger af dennes Bestemmelse, om Paatale skal finde Sted;

3) Begæring af en dertil berettiget privat, naar den offentlige Paatale ved Lov- givningen er betinget heraf. Saadan Begæring af en privat maa for at kunne tages til Følge ikke udelukke nogen medskyldig fra Forfølgningen, medmindre Paatalemyndig- heden billiger Udelukkelsen; angaar den kun nogle af de skyldige, men uden at udelukke mulige medskyldige, kan Forfølgningen udstrækkes til disse. Er privat Paatale i Hen- hold til § 709 begyndt, kan offentlig Paatale ikke begæres.

At Befalingen, Opfordringen eller den privates Begæring i de forannævnte Tilfælde mangler, udelukker ikke, at uopsættelige Skridt foretages, naar Gerningen maa antages at være vedkommende ubekendt, og Omstændighederne gøre det rimeligt, at Paatale vil blive begært. Tages Befalingen eller Opfordringen tilbage, inden Dom er afsagt eller Nævningernes Erklæring afgiven, standses Forfølgningen; det samme gælder, naar den privates Begæring tages tilbage, hvis Paatalemyndigheden skønner, at ingen almen Interesse kræver Fortsættelsen, uden denne Betingelse kun, hvor der er særlig Lovhjemmel.

§ 706.

Udenfor de Tilfælde, hvor Amtmanden (Politidirektøren) skønner, at Under- søgelsen ikke kan ventes at føre til, at en Person findes skyldig til Straf, kan han i

Forsl. t. L. om Rettens Pleje.

Sager, der høre under hans Virkekreds, kun undlade Paatale eller frafalde en paa- begyndt Forfølgning:

1) i Tilfælde, hvor Lovgivningen indeholder særlig Hjemmel for, at offentlig Paatale under visse Betingelser kan bortfalde, uden at Justitsministerens Samtykke dertil kræves;

2) i Tilfælde, hvor Straffelovens § 7 eller § 64 er anvendelig, naar det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig Straf vilde blive idømt, og at en Domfældelse ikke i Gentagelsestilfælde vilde faa Betydning med Hensyn til Anvendeligheden af en stren- gere Strafbestemmelse;

3) i andre Tilfælde kun indenfor de Grænser, som ere dragne ved Lov eller drages ved Bestemmelse truffen af Justitsministeren.

Finder Amtmanden (Politidirektøren) i andre Tilfælde, at Paatale under Hen- syn til særlig formildende Omstændigheder kan undlades uden Skade for nogen offent- lig Interesse, skal han forelægge Sagen for Justitsministeren.

Dennes Afgørelse bliver fremdeles at indhente, naar der i de i Straffelovens § 70 samt midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 § 16 omhandlede Tilfælde er Spørgsmaal, om Paatale bør frafaldes.

§ 707.

Er en Handling, hvis Paatale i Henhold til § 704 paahviler Politimesteren, Overtrædelse af en Lov, hvis Efterlevelse det paahviler en særlig offentlig Myndighed at vaage over, kan den paatales af den vedkommende særlige Myndighed efter de nærmere Regler i § 966, medmindre Forening med en Straffesag, som paatales af Amtmand eller Politimester, skal finde Sted.

§ 708.

Strafbare Handlinger, der ved Lovgivningen ere henviste til privat Forfølgning, blive ordentligvis at paatale af den private, hvem Paataleret tilkommer, overensstem- mende med Reglerne om den borgerlige Retspleje, jvf. dog § 967.

Naar en Handling, der udgør en Lovovertrædelse af ovennævnte Art, tillige indeholder en Lovovertrædelse, som er offentlig Paatale undergiven, kan vedkommende Paatalemyndighed efter Begæring af den private paataleberettigede forfølge begge Lov- overtrædelser under eet. Den private paataleberettigede kan i saadanne Tilfælde paa ethvert Trin standse den efter hans Begæring begyndte Forfølgning.

Fremdeles kan Paatalemyndigheden — Politimesteren dog kun med Amt- mandens Samtykke —, naar den finder, at en offentlig Interesse kræver, at en Hand- ling af den i 1ste Stykke nævnte Art gøres til Genstand for offentlig Forfølgning, paatale samme overensstemmende med de Regler, som gælde for Behandlingen af de andre Sager, der ere undergivne dens Paatale, dog forudsat, at der ikke allerede er gaaet Dom i en angaaende samme Handling anlagt privat Sag, jvf. § 967; anser Paatalemyndigheden Retshandlinger ved en Undersøgelsesret nødvendige, kan den foranstalte de i saa Henseende fornødne Skridt foretagne.

Naar Paatalemyndigheden i Henhold til foregaaende Stykke har indledet For- følgning, standser vedkommende privates Ret til selv at paatale, hvorhos Reglen i § 279 i Slutningen i fornødent Fald finder tilsvarende Anvendelse. Naar han straks afgiver Erklæring herom, har han dog Adgang til at slutte sig til Paatalemyndighedens Forfølgning. Dog kan han ikke i noget Tilfælde gøre Krav paa Udsættelse af Sagen, og det paahviler ikke Tiltalte eller dennes Forsvarer at afgive foreskrevne Meddelelser Forelagte Lovforslag m. m. 155

til ham. Frafalder Paatalemyndigheden den begyndte offentlige Forfølgning, er det den private uforment at paatale eller fortsætte sin Paatale (jvf. § 279).

Reglen i Straffelovens § 212, 2det Punktum, bliver staaende ved Magt.

§ 709.

De Lovbestemmelser, som særlig hjemle private Beføjelse til at paatale Lov- overtrædelser, der ogsaa kunne forfølges af det offentlige, blive staaende ved Magt.

Endvidere skulle Lovovertrædelser, hvis offentlige Forfølgning er betinget af en privats Begæring, ogsaa hvor det ikke er særlig hjemlet, kunne paatales af den vedkommende private, dersom Handlingen ikke kan medføre højere Straf end simpelt Fængsel. Det samme skal gælde i Sager om Anvendelse af almindelig borgerlig Straffelov § 299.

Ved Forfølgningen i ovennævnte Tilfælde finde Reglerne i § 708, 1ste og 4de Stykke, tilsvarende Anvendelse. Dog skal det have sit Forblivende ved den i Lov om Behandlingen af offentlige Politisager i København m. m. af 11. Februar 1863 § 2, 2det Punktum, den formentlig forurettede hjemlede Beføjelse til at indbringe til Be- handling som offentlig Politisag Myndighedsmisbrug af Politiets Personale, saaledes at herved Reglerne i Kapitel 79, jvf. § 704, skulle finde Anvendelse.

Den ved ovennævnte Lov af 11. Februar 1863 hjemlede Ret for den forment- lig forurettede skal paa tilsvarende Maade gælde i andre Underretskredse, hvor Dom- meren ikke tillige er Politimester (jvf. § 22, 2det Stykke).

§ 710.

Retten prøver i Embeds Medfør, om den, der forfølger efter foranstaaende Regler, er berettiget til Paatale.

§ 711.

Forfølgning kan frafaldes, saa længe ikke Dom er afsagt eller henholdsvis Nævningernes Erklæring afgiven. Frafaldes Paatale, efter at Domsforhandling er begyndt, afsiger Retten Frifindelsesdom. Naar ellers en begyndt Forfølgning frafaldes, udsteder Retten paa Forlangende et skriftligt Vidnesbyrd herom.

§ 712.

Justitsministeren antager et passende Antal af de til Møde for den paagæl- dende Domstol berettigede Sagførere til at beskikkes til som offentlige Anklagere at udføre de af vedkommende Paatalemyndighed besluttede Anklager

1. for Højesteret,

2. for Landsretterne ved Behandling af Ankesager,

3. for Landsretterne ved Behandling af Nævningesager,

4. for Landsretterne ved Behandling af de Sager i 1ste Instans, ved hvis Paadøm- melse Nævninger ikke medvirke,

5. for Underretterne (i København tillige for Sø- og Handelsretten).

De offentlige Anklagere ere pligtige at efterkomme de af Retten i Medfør af nærværende Lov givne Paalæg.