Indhold
- 1908/1909: Lovforslag
- XIII, Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapital 1.
- Kapital 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapital 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Sagførere.
- Kapitel 10.
- Kapitel 11.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Kapital 16.
- Kapital 17.
- Kapital 18.
- Kapitel 19.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 20.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapital 24.
- Kapital 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 31.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapital 35.
- Kapitel 36.
- Kapital 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 43.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 44.
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapital 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapital 53.
- Kapital 54.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 55.
- Kapitel 56.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs og frivillige Auktioner.
- Kapitel 57.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 60.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapital 64.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapital 65.
- Kapital 66.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapital 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapital 72.
- Kapitel 73.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 74.
-
Kapitel 75.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- Kapitel 76.
- Kapitel 77.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapital 84.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Kapitel 87.
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 88.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 89.
- Kapitel 90.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Kapitel 93.
Alle forekomster
Kapital 24.
Rettergangsfuldmægtige.
§ 251.
Enhver kan baade som Sagsøger og som Sagvolder lade møde i Retten for sig ved en efter nedenstaaende Regler berettiget Rettergangsfuldmægtig.
Sagførere ere eneberettigede til at møde i Retten som Fuldmægtige for Par- terne; dog kan der mødes af Værger for umyndige og umyndiggjorte, af Kuratorer for mindreaarige, af faste Lavværger for Enker, ved Ægtefælle, beslægtede og besvog- rede i anden Grad af Sidelinien eller nærmere samt ved Personer, der staa i fast Tjenesteforhold til Parten, saaledes at de ere antagne af ham for ikke kortere Tid end en Maaned og — naar Parten ikke selv er Sagfører — ikke med det særlige Hverv for Øje at møde for Retten.
Den, der foregiver at staa i et af de ovennævnte Forhold til Parten, maa være rede til at føre Bevis herfor, naar det af Retten eller Modparten forlanges; dog kan Retten undtagelsesvis tilstaa en passende Udsættelse hertil.
Endvidere er det under Skiftebehandlinger tilladt at lade møde for sig ogsaa ved andre end de foran nævnte Personer, og det samme gælder under Fogedforret- ninger, derunder Auktionsforretninger, for dens Vedkommende, imod hvem Retshand- lingen er rettet, og under sidstnævnte Forretninger for de bydendes Vedkommende, alt for saa vidt ikke fremsatte Paastande eller Indsigelser foranledige Forhandling for vedkommende Ret, jvf. dog § 508, 2det Stykke.
§ 252.
Den, der uden at være Sagfører møder som Fuldmægtig for Parten, maa være personlig myndig og ikke ved Dom funden skyldig i en i den offentlige Mening van- ærende Handling.
Forsl. t. L. om Rettens Pleje.Retten har paa Embeds Vegne at afvise Personer, der ikke ere berettigede til for den at give Møde for andre, og at tilbagevise Processkrifter, der ere underskrevne af andre end Parten og de foran nævnte mødeberettigede Personer.
§ 253.
Det, der i § 250 er bestemt om Rettens Myndighed til at tilbagevise en Parts Processkrifter eller til at udelukke Parten selv fra den mundtlige Forhandling, skal under lige Betingelser gælde med Hensyn til Rettergangsfuldmægtige, der ikke ere Sagførere.
§ 254.
En Rettergangsfuldmægtigs Handlinger eller Undladelser ere, for saa vidt som de falde indenfor Bemyndigelsens Grænser, ligesaa bindende for Parten, som om de vare foretagne af denne selv.
Dog kunne Tilstaaelser eller andre Erklæringer om det faktiske i Sagen, som fremkomme under de mundtlige Forhandlinger, tilbagekaldes eller berigtiges af Parten selv, naar dette sker straks og umiddelbart efter, at Partens Rettergangsfuldmægtig har talt.
§ 255.
Rettergangsfuldmægtigens Bemyndigelse til at handle for en Part ophæves i Forhold til Modparten ikke derved, at Parten er død, kommen under Konkurs eller har mistet sin Myndighed til at raade over Sagen, ej heller derved, at Parten er bleven myndig til selv at raade over Processen, men kun ved en Tilkendegivelse til Modparten om Befuldmægtigelsens Ophør.
§ 256.
Retten paaser paa Embeds Vegne, at den, der møder som Rettergangsfuld- mægtig for en Part, er befuldmægtiget hertil.
Dog afkræves der ikke paa Embeds Vegne Sagførere Bevis for, at de ere befuldmægtigede for Parten, og, naar deres Befuldmægtigelse benægtes af Modparten, kunne de forlange Udsættelse for at tilvejebringe det fornødne Bevis.
Andre Rettergangsfuldmægtige end Sagførere maa være i Stand til straks for Retten og Modparten at føre Bevis for Befuldmægtigelsen, da de ellers straks kunne afvises.
§ 257.
Naar en i øvrigt til at møde for en Part berettiget Person erklærer at ville varetage Partens Sag og forpligte sig til at tilvejebringe dennes Billigelse, og ingen anden giver Møde for Parten, kan han, naar saadant kan ske uden væsentlig Ulempe, af Retten stedes hertil enten mod eller uden Sikkerhedsstillelse. Den paagældende har da inden næste Retsmøde eller dog inden en anden af Retten bestemt Frist at tilvejebringe Partens Godkendelse af hans Handlinger; i modsat Fald afvises han og har at tilsvare Modparten de ved Retsmøderne foranledigede Omkostninger saavel som muligt Tab ved Sagens Forhaling.