§ 908.

Offentlige Politisager henvises til Behandling ved Retten af Politimesteren (i København Politidirektøren), se dog § 709. Offentlig Anklager beskikkes ikke.

§ 909.

Antager Politimesteren, at Forseelsen ikke egner sig til højere Straf end en Bøde af ikke over 40 Kroner, kan han, i Stedet for straks at henvise Sagen til Retten, lade en Tilsigelse forkynde for Sigtede med en af ham given Paategning om, at Sigtede, saafremt han vedgaar at have gjort sig skyldig i den Forseelse, hvorfor han sigtes, og ønsker saadan Afgørelse, kan erklære sig rede til, uden retslig For- følgning, indenfor en nærmere angiven Frist, der efter Omstændighederne af Politi- mesteren efter Begæring kan forlænges, at erlægge den af Politimesteren for dette Tilfælde angivne Bøde. Saadan Erklæring afgives enten ved Tilsigelsens For- kyndelse til den, som iværksætter denne, i hvilket Fald derom gøres Bemærkning paa Tilsigelsen, eller inden en Uge ved Meddelelse paa Politikontoret, Paa dette føres en særegen Bog, hvori de i Medfør af det ovenanførte udfærdigede Til- sigelser og de i Anledning af dem afgivne Erklæringer indføres.

Erlægges den vedtagne Bøde i rette Tid, eller afsones den, bortfalder videre Forfølgning, og saadan Afgørelse har da i Tilfælde af Forseelsens Gentagelse lige Virkning med en Dom.

Gaar Sigtedes Erklæring ud paa, at han ikke vil afgøre Sagen paa den an- førte Maade, eller hvis han overhovedet ikke afgiver nogen Erklæring, bliver Sagen at henvise til Retten ligesom Sager, hvori Politimesteren ikke finder Grund til Anven- delse af denne Paragraf.

§ 910.

Naar Sagen er henvist til eller indbragt for Retten, berammer Dommeren, for saa vidt han ikke finder, at den straks maa afvises (§ 824, jvf. § 968 og § 904), snarest muligt Tid og Sted for Sagens Foretagelse og lader Tiltalte tilsige med mindst Aftens Varsel. Tilsigelsen affattes i Overensstemmelse med Bestemmelserne i § 747, Stykke 2, og skal særlig indeholde Bemærkning om, at Udeblivelse uden oplyst lovligt Forfald kan bevirke, at Tiltalte anses at vedgaa Forseelsen, eller efter Omstæn- dighederne, at han vil blive anholdt.

§ 911.

Udebliver Tiltalte uden oplyst lovligt Forfald, eller nægter han at afgive For- klaring, kan Retten, naar der ikke under Sagen er Spørgsmaal om højere Straf end

Forelagte Lovforslag m. m 161

Bøder, og Omstændighederne ikke findes at tale herimod, anse ham som den, der vedgaar det ham paasigtede Forhold, og paakende Sagen uden videre Bevisførelse.

Naar der i en Sag, hvorunder der ikke er Spørgsmaal om højere Straf end Bøder, i Tiltaltes Sted møder en Person, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt fra Tiltalte og er beredt paa at meddele de fornødne Oplysninger, kan Retten modtage den saaledes mødtes Forklaringer og Erklæringer og lægge dem til Grund, som om de vare afgivne af Tiltalte selv.

Frafalder Politiet en begyndt Forfølgning i de i § 709, 3die og 4de Stykke, ommeldte Sager (Lov af 11. Februar 1863 § 2), er den private Klager berettiget til at optage Forfølgningen, naar han straks erklærer dette.

§ 912.

Møder den tiltalte (jvf. § 911, 2det Stykke), oplæser Dommeren først de ham tilstillede Rapporter og andre Dokumenter eller den fra en formentlig forurettet ind- givne Klage samt Tilsigelsen og opfordrer Tiltalte til at erklære sig over Sigtelsen.

Vedgaar Tiltalte derefter at være skyldig i det ham paasigtede Forhold, optages Sagen til Dom, uden at det i Reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere Oplysninger.

Nægter Tiltalte sig skyldig, eller indrømmer han kun til Dels Sigtelsens Rig- tighed, eller finder Dommeren det i øvrigt nødvendigt, føres Bevis i Sagen.

Bevisførelsen sker for den Ret, der behandler Sagen, se dog §§ 162 og 163, jvf. § 193. Saafremt Bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter Dommeren Sagen til et følgende Retsmøde, idet han underretter Tiltalte om, naar dette skal afholdes, og tilkende- giver ham. at han ikke kan vente nogen anden Tilsigelse til samme. Dommeren træffer derhos fornøden Foranstaltning til, at Beviserne i Sagen kunne være til Stede i det saa- ledes berammede Møde.

§ 913.

Angaar Sagen en Lovovertrædelse, for hvilken der i Loven er hjemlet Straf af Bøde eller Konfiskation, kan Dommeren, naar han ikke finder Grand til at be- tvivle Tiltaltes Skyld, give Tiltalte Adgang til at se Sagen afgjort ved, at han vedtager at erlægge en nærmere bestemt Bøde eller at underkaste sig Konfiskation; Lovens Fastsættelse af Bødens Størrelse er herved ikke bindende. Vedtager Tiltalte den til- budte Afgørelse, tilføres det fornødne herom Retsbogen. Saadan Afgørelse har i Hen- seende til Fuldbyrdelse og Gentagelsesvirkning samme Virkning som en Dom.

§ 914.

Naar Dommeren finder, at Tiltalte er skyldig, men at Sagen efter Brødens Beskaffenhed, saasom navnlig i Tilfælde af første Gang begaaet ringe Forseelse, egner sig til Afgørelse ved en Advarsel, er han, saafremt Tiltalte ikke erklærer sig derimod, berettiget til i Stedet for at afsige Dom at tildele Tiltalte en saadan Advarsel, for saa vidt Sagens Afgørelse paa denne Maade ikke er udelukket ved særlig Bestemmelse.

Om den trufne Afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 915.

Reglerne i §§ 909 og 913—914 finde ikke Anvendelse ved Sager, der paatales offentlig i Medfør af § 2 i midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905.

§ 916.

For saa vidt ikke andet foran er bestemt eller følger af Forholdets Natur, skulle de Regler, der ifølge foregaaende Kapitel, særlig § 907, gælde for andre Under- retssager, ogsaa komme til Anvendelse i offentlige Politisager.