Indhold
- 1908/1909: Lovforslag
- XIII, Forslag til Lov om Rettens Pleje.
- Første Afsnit.
- Kapital 1.
- Kapital 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapital 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Sagførere.
- Kapitel 10.
- Kapitel 11.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 14.
- Kapitel 15.
- Kapital 16.
- Kapital 17.
- Kapital 18.
- Kapitel 19.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 20.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapital 24.
- Kapital 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Rettergangsmaaden.
- Kapitel 31.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapital 35.
- Kapitel 36.
- Kapital 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 43.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 44.
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapital 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapital 53.
- Kapital 54.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 55.
- Kapitel 56.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs og frivillige Auktioner.
- Kapitel 57.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 60.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapital 64.
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapital 65.
- Kapital 66.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapital 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapital 72.
- Kapitel 73.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 74.
-
Kapitel 75.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871.
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- Kapitel 76.
- Kapitel 77.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapital 84.
- Regler om Paatale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Kapitel 87.
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 88.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 89.
- Kapitel 90.
- Kapitel 91.
- Kapitel 92.
- Kapitel 93.
Alle forekomster
Kapitel 11.
Sagføreres Rettigheder og Pligter.
§ 118.
Sagførerne ere paa den Maade og med de Begrænsninger, som i denne Lov bestemt, eneberettigede til at udføre Retssager for andre. En Bemyndigelse til i eget Navn at indtale en Fordring eller anden Rettighed („Mandatarfuldmagt") kan ikke give den, hvem Bemyndigelsen er given, Ret til selv at møde i Sagen, naar han ikke vilde være berettiget til at give Møde som Sagfører for vedkommende Dom- stol i den paagældende Sag.
Indgreb i Sagførernes Eneret, derunder indbefattet, at nogen uberettiget offentlig betegner sig som Sagfører, anses med Bøder fra 50 til 200 Kr., hvilken Straf, naar Forseelsen er sket gennem Proformaretshandler, ved hvilke det er givet Udseende af, at vedkommende optræder som Transporthaver, kan stige til 500 Kr. Overenskomster om, at Transportgiveren skal betale Bøden, ere ugyldige, og det i Tilfælde af saadant Proformaværk tilsagte Vederlag for Udførelse af Sager kan ikke søges betalt samt kan, hvis det er erlagt, søges tilbage.
§ 119.
Ingen Sagfører er, bortset fra de Tilfælde, hvor han hertil kan beordres, plig- tig at paatage sig Udførelsen af en Retssag.
Forelagte Lovforslag m. m. 138
§ 120.
Sagførere ere pligtige med Flid og Troskab at udføre de dem betroede For- retninger. De ere pligtige at fremme de dem betroede Retssager med den Hurtighed, som Tilfældets Beskaffenhed tillader. De maa som en Følge heraf ikke forhale Sa- gerne ved unødvendige Udsættelser, grundløse Formalitetsindsigelser eller andre Ud- flugter. De skulle afholde sig fra usømmelig Tale og Skrivemaade for Retten og efterkomme de Paalæg, som særlig gives dem af Retten i Medfør af denne Lov.
§ 121.
Ingen Sagfører maa kræve højere Betaling, end der skønnes billigt, for den Bistand og Tjeneste, han i saadan Egenskab yder ved Udførelse af Retssager.
For øvrigt er det ikke forbudt at betinge sig højere Betaling for det Tilfælde, at Sagen vindes, end for det Tilfælde, at den helt eller for en Del tabes, lige saa lidt som det er forbudt at betinge sig en vis Andel i Sagens Genstand.
Overenskomster om Betaling, der aabenbart forurette en af Parterne, ere ugyldige.
§ 122.
Enhver Sagfører, der er antagen til Udførelse af beneficerede Sager. jvf. § 322, er pligtig til for ubemidlede, der henvises til ham, at affatte Besværinger til Øvrigheds- myndigheder og Ansøgning om fri Proces, endvidere til at affatte Forligsindkaldelser og Stævninger i borgerlige Sager, som vedkommende ønsker at anlægge ved den Ret, for hvilken Sagføreren er antagen, for saa vidt der ikke er Adgang til at opnaa Rettens Bistand efter § 416, 1ste Stykke. Saadanne Henvisninger foretages af Politimesteren, som skønner over de paagældendes Uformuenhed og iagttager, at Henvisningerne for- deles ligelig mellem de paagældende Sagførere. — Disse Bestemmelser gælde dog indtil videre ikke for de Sagførere, der have Kontor i København eller paa Frederiks- berg; men Bestemmelserne kunne af Justitsministeriet, naar Omstændighederne maatte tale derfor, med fornøden Tillempelse udvides til ogsaa at omfatte dem.
Paa de aarlige Finanslove bevilges det fornødne Beløb til Vederlag til de paagældende Sagførere for deres heromhandlede Virksomhed. De nærmere Regler for Fastsættelsen og Udbetalingen af disse Vederlag gives af Justitsministeren.
§ 123.
Sagførere, som overtræde de i nærværende Lov givne Forskrifter eller i øvrigt forse sig i deres Virksomhed som Sagførere, anses med de i Straffelovens § 144 om- handlede Straffe.
Naar den Straf, som skal paalægges en Sagfører, ikke er højere end Bøder, og ingen særlig Bevisførelse udfordres for at oplyse det strafbare Forhold, kan Straffen paalægges under den Sag, med Hensyn til hvilken Forseelsen er begaaet, enten ved en særskilt Kendelse eller ved den endelige Dom.