Wied, Gustav Døren

DØREN
(1901)

102

        

103

DØREN

    AGERENDE

  • Lars.
  • Mariane.
  • Nikolaj, deres Børn.
  • Henrik,deres Børn.
  • Karoline, deres Børn.
  • Lille Mariane, deres Børn.
  • Smeden.
  • Smedekonen.
  • Mejeristen.
  • Forkarlen.
  • Marie Vævers.
  • Stine Hvedebrød.
  • Marius Træskomand.

FØRSTE AFDELING

Tidlig Sommermorgen. - Søndag.

I den store "Tospænder"-Seng ligger Lars Konradsen med Kone, Mariane Hendriksdatter, og slumrer.

Foran Sengen ude paa Gulvet en rødmalet Trævugge, hvori Lille-Mariane (5 Mdr.).

Under Vinduerne en ligeledes rødmalet "Slagbænk" med Nikolaj (4 Aar), Henrik (3 Aar) og Karoline (2 Aar).

De sover alle til den store Guldmedalje. -

Solen begynder at titte frem mellem Genbohusene paa den anden Side af Landevejen: og Blomsterpotterne i Vindueskarmene tegner sig som mørke Silhuetter bag de grønstribede Forhæng. -

En Bræddevogn larmer forbi ude paa Vejen, og en Hund gør rasende.

LARS
(rejser sig med et pludseligt Ryk over Ende i Sengen; stirrer forvildet hen mod de sollyse Ruder og tumler søvndrukken tværs over Konen og ud paa Gulvet).
MARIANE
(gnikker Øjnene).

Men Lars dow ... Hvor skal Du hen, Lars ... Det er jo Søndag!

LARS
(der skynder sig i Klæderne).

Det er Døren, Mariane! - Jeg skal jo hente Døren!

MARIANE
(lysvaagen; smiler glad).

Ja, Døren! Ja, det er jo sandt! Men ska' jeg ikke lave Dig en Taar Kaffe først?

LARS.

Næi - den ta'er jeg, naar jeg kommer igen! - Farvel Saa længe! (Tænder Piben og forsvinder.)

MARIANE
(sidder et Øjeblik tankefuld og missende. Hun burde maaske staa op med det samme, nu hun er vaagen. - Men det var jo ogsaa yndigt at "slibe" en lille halv Time endnu ... særlig da hun har hele Sengen for sig 104 selv! - Hun titter hen til Børnene i Slagbænken og ned til Lille-Mariane i Vuggen: De sover, som de var i Paradis! - Saa lader hun sig dumpe om i Dynerne, breder Krop og Lemmer rigtig bekvemt ud og daaner hen. -

Pause

med stille Snorken og Blæsen. Saa rejser

NIKOLAJ
(der har hele den ene Ende af Slagbænken for sig selv, sig op paa Albuen og gnikker Øjnene).

Mutter ... Mutter ... Mutter !

MARIANE
(i Halv-Søvne).

Ja, hva' skader Dig, Dreng?

NIKOLAJ.

Er Fatter kørt efter Døren?

MARIANE.

Ja-a, han er! - Sov Du kun! Men saa vaagner

HENRIK
(der, ligesom han slaar Øjnene op, bare siger det ene Ord):

Kaffe!

MARIANE
(staar med et Spring midt ude paa Gulvet).

Ih, Guforbarmese, ja det har Du da nok Ret i, Dreng! Og her ligger jeg og snuer endnu! (Hiver en Klokke om sig og farer ud i Køkkenet.)

NIKOLAJ
(stirrer stift hen paa Broderen).

Fatter er kørt efter den nye Dør!

HENRIK
(ælter med begge Hænder rundt i sine Øjne).

Naa ... (Kigger derpaa ned mod Søsteren, der ligger sprutrød og snorkende ved Siden af ham.) Taroline sover!

NIKOLAJ.

Spark til hende!

HENRIK
(borer øjeblikkelig meget energisk sine smaa tykke Tæer ind i Karolines Kød).
KAROLINE
(kravler fortumlet over Ende. - Haaret staar om hende som en Kragerede. - Naar hun har sundet sig lidt, langer hun Henrik en knyttet Næve lige midt i Ansigtet og siger):

a 'være, din Pejs !

HENRIK
(hyler og slaar løs paa hende).
NIKOLAJ
(melder hen mod Køkkendøren).

Mutter, di smaa slaas !

MARIANE (fra Køkkenet). Vil I se, I

dyer Jer! (Nu vaagner.)

LILLE-MARIANE
(i Vuggen og sætter i med et hvinende)

U-væ- æ-æ ...!

KAROLINE
(snøftende).

Nu ... straaler ... Lille-Majane ... osse ...

STORE-MARIANE
(fra Køkkenet).

Vug hende, Nikolaj!

NIKOLAJ
(kravler ud af Slagbænken og giver sig til at vugge).
HENRIK
(til Søsteren).

Fatter er tørt efter den nye Dør!

KAROLINE
(energisk).

Nej !

HENRIK.

Jo!

KAROLINE.

Nej-i-i! (Haandgemæng.)

NIKOLAJ
(lakonisk mod Køkkendøren).

Mutter, nu slaas di smaa igen!

105
STORE-MARIANE
(hurtig ind fra Køkkenet).

Ka' I forli'es! (Griber med et kraftigt Tag Karoline i Skuldrene og sætter hende hen i Nikolajs Ende af Slagbænken). Nu bli'er Du der!

KAROLINE
(stikker i Hyl og roder sig i sin Fortvivlelse hele Kragereden ned i Øjnene. Samtidig stemmer)
LILLE-MARIANE
(Tonen betydeligt op, skønt)
NIKOLAJ
(vugger hende, saa at hun skvulper rundt i Dynerne som en Pølse i Kattegattet).
HENRIK
(filosofisk).

Lille-Majane ta' straale højere end Taroline!

KAROLINE
(dybt forurettet).

I-nej-i-i!

LILLE-MARIANE
(er nu blaa af Skrig).
STORE-MARIANE
(haler hende op af Vuggen).

Men Tøs dow ! Er Du da rent fra Snøvsen ! (Trækker sin Særk ned og lægger Barnet til Brystet). Æd saa, din Igle!

LILLE-MARIANE
(borer Munden til).

Mum-mum-mum ...

NIKOLAJ
(er gaaet hen til Forstuedøren og staar nu og tripper og vrikker paa Laasen).
STORE-MARIANE.

Nu skal jeg! (Gaar med Iglen paa sig hen og aabner). Skrub ud I andre med det samme!

HENRIK og KAROLINE (kravler hurtig ned af Slagbænken og hjuler sammen med Nikolaj ud gennem Forstuen og om bag Husets Gavl. - Alle er de i stumpede Skjorter og paa bare Fødder. - Og alle hjuler de af i samme Ærinde).

Tæppe.

ANDEN AFDELING

Uden for Huset.

STORE-MARIANE
(kommer farende ud af Døren. Hun har gennem Vinduet set Børnene løbe alt, hvad Remmer og Tøj kan holde ned ad Landevejen).

Herrejøsses render di ikke der alle tre midt ude paa Vejen, som Vorherre har gjort dem! (Raaber.) Henrik, Nikolaj og Karoline, hvor ska' I ... (Opdager Lars, der kommer noget borte med Døren paa en Trillevogn. - Da Børnene naar ham, standser han og sætter dem alle tre op paa Vognen.)

NIKOLAJ
(opdager Moderen. - Klapper i Hænderne og sparker ud med Benene).

Mutter, Mutter, her er Fatter med Døren!

STORE-MARIANE
(gaar Toget imøde. - Da hun ser Døren, der er hvidlakeret med forgyldte Lister og Hornhaandgreb, slaar hun Hænderne sammen, betaget af dens Skønhed).

Nej, men Lars dow !

LARS
(nikker fornøjet).

Ja, hva', Mutter! - Det er Kram, hva'? (Slaar en Næve ned i Pragtstykket.) Dukketøj!

STORE-MARIANE
(føler paa Døren).

Og saa glat den er!

106
LARS
(lader Haandgrebet smække).

Og hør Laasen! Den ligefrem synger! - Ska' vi sætte den i straks?

STORE-MARIANE.

Næi, kom nu først ind og faa den Taar Kaffe ! -- Kom Unger ! (Men Ungerne erklærer, at de er ikke sultne. De vil blive udenfor og passe paa Døren.)

LARS og MARIANE (gaar ind i Huset. Der bliver Røre i alle Naboog Genbohusene. - Først stikker).

SMEDEN
(Hovedet ud af Vinduet ligeoverfor paa den anden Side af Vejen og raaber):

Er 'et Døren ? (Da ingen svarer, forsvinder han fra Vinduet og kommer lidt efter ud af sit Hus og skraaer tværs over Landevejen med lang Søndagspibe paa.) Ja, det er Fandengaleme Dør ! (siger han og standser op ved Vognen. Saa kommer)

MEJERISTEN
(halsende fra Fællesmejeriet. - Han er i grønne broderede Morgensko).

Naabel!

SMEDEN.

Ja, hva'!

MEJERISTEN.

Naabel! Saa kommer den fede

SMEDEKONE
(der altid er bedrøvet, fordi hun ingen Børn faar. - Hun ser bebrejdende paa sin Mand og siger):

Aa, Herregu', Jens, saadan en Dør ku' Du da osse gerne faa fat i!

SMEDEN.

Tror Du, det ku' hjælpe, Mor? (Saa kommer Jeppe Henriksens langbenede)

FORKARL
(han har Harmonika med, thi han er al Tid ulykkelig forelsket. - Han tager et Par dystre Toner oppe i Bassen og sukker):

Det er en hel Brudedør! (Og den skæve, ondskabsfulde Marie Vævers kommer løbende. Og Stine Hvedebrødskone og Lars Træskomand.)

LARS og MARIANE
(er færdig med Kaffen og kommer ud igen).
BØRNENE
(stimler sammen om dem).
MARIE VÆVERS
(der altid skal blande sig op i andres Sager, peger paa Ungerne og siger):

Ska' di'nne klæ'es paa i Daw, det er Søndaw ?

MARIANE.

Hva' rager det Dig! Du ka' vel ellers passe Dig sæl, ka' Du! Og

KAROLINE
(gaar pludselig hen og stikker sin Næse lige op i Ansigtet paa Væverkonen).

Du ta' vel passe Dig sæl, dit Stidt!

NIKOLAJ og HENRIK
(i Kor).

Du ka' vel passe Dig sæl, dit Skidt!

MARIANE
(strengt).

Naa, Unger!

LARS
(hvem Smeden hjælper med at hugge den gamle Dør ud af Karmhullet, driver af al Kraft til med Buløksen).

Det raadne Møj !

HVEDEBRØDS-STINE
(samler omhyggelig Træstumperne op og putter dem i sit Forklæde).

Dem faar jæ vel ta'?

107
LARS
(flot).

Væ'sgod!

FORKARLEN
(sidder paa Grøftekanten og trækker elegisk paa Harmonikaen).
MEJERISTEN
(tænder en Tre-Øres Cigar).

Det er rigtig, Jørgen! La' vos faa en Overtyre!

FORKARLEN
(intonerer: To Drosler sad paa Bøgekvist ... Pludselig bryder det ud af)
TRÆSKO-LARS
(som hidtil har forholdt sig tavs):

Satans osse, a' ma'nne sæl var paa den A'ksjon i Torsdaw!

LARS
(klukker fornøjet. Det var nemlig paa den Auktion, at han erhvervede Døren for ni Kroner med Kredit til Mikkelsdag).

Du ka' bidde Dig i Næsen, ka' Du!

VÆVER-MARIE
(hvis Høge-Øjne har opdaget et Par Steder paa Døren, hvor Malingen er skrabet af).

Der er da nu li'godt Huller i'en!

SMEDEN
(rolig).

Skjøt Du dine egne Huller, Kesten Springgaas!

VÆVER-MARIE.

Lars sku' sgu heller ha' købt no'en Klæ'er til Ungerne!

MARIANE
(river hurtig en Kæp ud af Gærdet og vil gaa løs paa Marie).

Din Ædderkasse!

LARS
(beroligende).

Naanaa, Mutter! La' hinde bare tømme sig! Hva' vil Du bry'e Dig om det! - Ta' heller et Taw med her!

MARIANE
(lader trevent Kæppen falde og gaar hen og hjælper Lars og Smeden med at sætte den nye Dør ind i Karmhullet).
HENRIK
(peger paa en af Hængslerne).

Det er Duld !

KAROLINE
(bestemt).

Nej, det er Søl'!

HENRIK.

Nej, stu' er det Duld!

KAROLINE
(farer ham i Haaret).

Nej-i-i, det er Søl'!

NIKOLAJ
(melder pligtskyldigst).

Mutter, di smaa slaas!

SMEDEN, LARS og MARIANE
(bakser med Døren og hører ikke Drengen).
TRÆSKO-LARS og STINE HVEDEBRØD
(staar med foldede Hænder, spændt paa, hvordan Døren vil tage sig ud, naar den kommer paa Plads).
SMEDEKONEN og FORKARLEN
(sidder Side om Side paa Grøftekanten.
MARIE VÆVERS
(staar andagtsfuld ude paa Landevejen).

Og

MEJERISTEN
(sidder overskrævs paa en Huggeblok og damper paa Cigaren).

Mer Mosik Spellekant!

FORKARLEN
(intonerer: Bag grønklædte Bakke sad Hjalmar og græd... Døren er faldet til paa Hængslerne.)
108
LARS
(med lysende Øjne).

Nu sidder han!

MARIANE.

Ja, nu sidder han!

SMEDEN.

Ka' han osse gaa? (Prøver.)

MEJERISTEN.

Gu' ka' han gaa!

TRÆSKO-LARS
(pludselig

. Gi's der'ne en Snaps? - Jeg mener, vi sku' drikke en paa ham!

STINE-HVEDEBRØD
(smiler bredt).

Ja-a, en Sønda'ssnaps!

LARS
(flot).

Skidt! - Har vi Drikkendes, Mutter?

MARIANE
(lidt uvilligt).

Ja-a, en Kende har vi da ...

LARS.

Saa hent det! - Vi faar sgu'nne saaden en Dør hvert Aar!

MARIANE
(gaar ind i Huset og kommer tilbage med Glas og Flaske).
SMEDEN
(tørrer sig om Munden).

Finkeljokum !

LARS
(holder Flasken op mod Lyset).

Der er to til hver og tre til vos andre! (Skænker og gaar rundt med Glasset til baade Mandfolk og Fruentimmer.)

SMEDEN.

Skaal for Døren! - Og gid der til næste Aar maa være Tvillinger bag ham!

MARIANE.

Tak, Jens; men vi er da ellers snart nøjt!

SMEDEKONEN
(klynkende).

Du er altid saa flot ved andre, Jens!

LARS
(til Forkarlen).

Drik, Jørgen! Der er sgu Fruentimmer nok!

MEJERISTEN
(der har fem Piger i Geschäften).

Gu' er der saa!

FORKARLEN
(tømmer elegisk Glasset og intonerer derpaa: Det er saa yndigt at fø-ølges ad ... Men ude paa Landevejen staar)
MARIE-VÆVERS
(tørmundet og dirrende af Arrigskab).
LARS
(der selv har stukket tre Snapse under Vesten).

Kongen sæl har ikke saaden en Dør!

SMEDEN
(haanligt).

Han ka' rende og hoppe.

HVEDEBRØDS-STINE
(slikker sig om Munden).

Nu ku' en Kop Kaffe ellers sma'e!

LARS.

Skidt! - Er der flere Bønner, Mutter?

MARIANE.

Ja-a ...

LARS.

Saa gaa ind og lav!

SMEDEKONEN
(opildnet).

gi'er Fløde!

SMEDEN.

Og gi'er Vand!

LARS
(slaar Døren op paa vid Gab).

Væ'sgod! Kongeporten er aaben!

109
MEJERISTEN
(ned fra Huggeblokken. - ivrigt.

Nej, vi marcherer! - Stil Jer op! - Jørgen, Du er Mosikken!

FORKARLEN
(kravler op af Grøften).
MEJERISTEN.

Ta' Damer! (Byder Mariane Armen). Ta' Du Nikoline, Lars!

LARS
(byder Smedekonen Armen).
SMEDEN
(tager Stine-Hvedebrød).
TRÆSKO-LARS.

Hvem ska' jæ ha'? Der er jo ingen til mig!

LARS. Hæ, hæ! Du ka' ta' Karoline! I

er jo ungefær li'e gamle!

TRÆSKO-LARS
(tager grinende en Unge paa hver Arm).

Du ka' holde mig i Frakken, Nikolaj! Saa faar jeg slæw!

NIKOLAJ
(lader sig ikke dette sige to Gange).
MEJERISTEN
(raaber):

Spil op Mosik ! Og

FORKARLEN
(giver sig til at harmonikae: Den Gang jeg drog af Sted - den Gang jeg drog af Sted ... Toget sætter sig i Bevægelse).

Men pludselig hvedebrøds-stine. jæ gi'er brø'!

LARS.

Gi'er Du Brø'?

STINE.

Ja, jæ gi'er Brø', hvis jæ maa ha' den gamle Dør!

LARS.

Hov, hov! Du gaver stort, Bolle-Stine! - Hvor meget Brø' gi'er Du saa?

STINE.

En Basse til hver.

LARS.

Det er for lidt! - To Basser!

MARIANE
(hurtig).

Osse til Børnene.

LARS.

Natyrlig! Osse til Børnene!

MEJERISTEN
(der er Regnemester).

Det bli'er 22 Basser!

LARS
(der heller ikke stikker op).

24! - Lille Mariane er sgu da osse et Menneske!

STINE
(overvejer lidt).

Jæ gi'er dem!

TRÆSKO-LARS
(misundelig).

Det er sgu billigt for en Dør! - Men di ska' vel være friske?

LARS.

Natyrlig!

STINE.

Næi, det gaar jæ'nte ind paa.

LARS.

Friske, eller niks!

STINE
(vrider sig. - Hun har netop noget gammelt Hvedebrød liggende).
LARS
(gentager).

Friske eller niks?

STINE (arrig). I

Gu's Navn, saa si'er vi friske da! (Slaar til Træskomanden.) Din Træskolort!

110
LARS
(stikker en Næve frem).

Døren er din, Stine!

STINE
(lægger sin Haand i hans, og
SMEDEN
"slaar af").
STINE.

Saa løver jeg over og henter dem! (Humper af Sted ved sin Stok.)

FORKARLEN
(spiller op igen).

Og

TOGET

forsvinder i Huset. Men ude paa Landevejen staar stadig

MARIE-VÆVERS.

(Hun er ædende arrig. - Hun hører Selskabet le og støje inde i Huset. - Tørverøgen begynder at bølge op gennem Skorstenen. - Hun kan ligefrem lugte Kaffen. - Og nu synger de! - Og Gu'minsalighed om de ikke ogsaa giver sig til at danse! - Hun ser tænderskærende ind mod Vin duerne. Det Kryv! (mumler hun og spytter:) Di Fjolreho'der! Atskave sig grasat for en sølle Dørs Skyld! - Li'som den ku' gøre det ... ! (Det mumler hun, Marie-Vævers - og hun har jo naturligvis Ret! - - Men hun gav dog vist gerne en nyslaaet Tiøre til, at hun havde været med inden for samme Dør!).

Tæppe.