Wied, Gustav Ranke Viljer. Dele af Circus Mundi. Af den gamle Vinhandlers Optegnelser. 1968

2
3

GUSTAV WIED

ROMANER NOVELLER
SKUESPIL
RANKE VILJER
Dele af
CIRCUS MUNDI
AF DEN
GAMLE VINHANDLERS
OPTEGNELSER

Tolvte Bind

Med autentisk Billedmateriale illustrerendeForfatterens Liv og Digtning

ROSENKILDE OG BAGGER København

1968
4

Billedredaktion og Billedtekster:
Volmer Rosenkilde
Fotografi - hvor andet ikke er anført:
Finn Jacobsen og Volmer Rosenkilde
Anastatisk Del af Tekst
Villadsen & Christensen
Tilrettelægning af Billedsider og Smudsomslag:
Preben Dahlstrøm
Klicheer:
Romanus-Klicheer
Omslag, Billedsider og Nysats:
Det Berlingske Bogtrykkeri A/S
© Rosenkilde og Bagger 1968
Printed in Denmark
Sidste Bind vil indeholde en fuldstændig
Billed- og Indholdsfortegnelse for hele Værket

5

FORORD

Med dette Bind afsluttes Gustav Wied Udgaven. Efter dens Paabegyndelse er der fundet forskelligt ikke tidligere kendt Materiale frem, og det gælder baade Manuskripter og Billeder. Man kan med Rette sige, at dette Materiale burde have været anbragt tidligere i Værket. Men da det dengang var Redaktøren ubekendt, var det ikke muligt. Man har valgt at bringe disse Suppleringer i det afsluttende Bind. Det gælder navnlig de to sidste Kapitler af Wied's Selvbiografi, Digt og Virkelighed. Og her skal siges hjertelig Tak til alle, der har stillet eksisterende Materiale til Raadighed. Deres Navne vil være at finde under hvert eneste Billede. aafremt disse kke skyldes Finn Jacobsen eller mig.

Da Forlaget paabegyndte denne Udgave, lovede man mere end 300 Illustrationer, der skulde fortælle om Forfatterens Liv og Digtning. Det blev til 508 Billeder, altsaa meget mere.

Nu kunde man have nedskaaret Antallet af Billeder. Men da denne Udgave næppe kan gentages, har man valgt at reproducere alt, hvad der er fundet væsentligt eller illustrerende. Derfor har dette afsluttende Bind mere end dobbelt saa mange Billeder end noget tidligere Bind.

1904 skrev Wied en Prolog til Thummelumsens Fremstiller, Emil Wulff, der skulde aabne Frederiksberg 6 Teater. "Man er bleven Fa-der - man har indladt sig, og saa er man bleven Fa-der. Men nu kom- mer det jo an paa, om En faar noget Glæde af Barnet. - Man tillader sig at have det bedste Haab. - En har gjort sig den største Umage - og En finder den lille saa køn - den kommer nok til at ligne En sæl' - og i Dag holder man den over Daaben. - Det er en stor Dag for vos allesammen ..." Det bør maaske tilføjes, at Wulff fik Succes!

Volmer Rosenkilde

RANKE VILJER
Skrevet 1906,
første Bogudgave 1907

8

PERSONER

  • Thomas Hamann, Fuldmægtig i Ministeriet.
  • Marie, hans Kone.
  • Ester Abel deres Børn.
  • Fredrik Hamann deres Børn.
  • Mathias Hamann, Skolebestyrer.
  • Povl Abel, Forfatter og Timelærer.
  • Gerhard Konik, Karrikaturtegner.
  • Line, hans Kone.
  • Enkefru Truelsen, Kollektrice.
  • Othella Lustig, Hetære.
  • Hugo Jørgensen, Cyklerytter.
  • Kammerherreinden.
  • Overretssagføreren.
  • Fængselspræsten.
  • Siverts Fangevogtere.
  • Jensen Fangevogtere.
  • En Politibetjent.
  • En Fange.
  • En Kioskdreng.
  • Dora, Pige hos Abels.

Handlingen foregaar i København i Fortiden. - Nuomstunder er Menneskene jo helt anderledes.

9

FØRSTE AKT

Povl Abels Hjem. - -

Stue, paa én Gang Spise- og Daglig-Stue, holdt i gammel dansk Almuestil med hvidkalkede Vægge og højt, blaamalet Panel med omløbende Hylde.

I Baggrunden: to Fløjdøre med en Buffet imellem. Døren til venstre staar aaben og fører ind til Povl Abels Arbejdsværelse, hvor der staar et Skrivebord midt for Indgangen. Døren til højre fører ud til Entreen.

Til højre (for Tilskuerne): Dør ud til Køkkenet.

Til venstre: i Forgrunden et bredt Fag Vinduer med smaa Ruder, blomstrende Potteplanter og et højrødt Kappegardin med Blonder. Op mod Baggrunden Dør ind til Esters Kabinet.

Midt paa Gulvet et stort firkantet, aflangt Spisebord med Stole omkring.

Hele Møblementet, Dørene og Loftet (Bjælkeloft) er i Lighed med Panelet blaamalet med højrøde Linjer i samme Farve som Gardinet.

Kun henne foran Vinduet er anbragt nogle moderne Straalænestole med tilsvarende Bord.

Fade og Krukker i Metal og Ler dekorerer Væggene og Panelhylden.

Over Buffeten i Baggrunden hænger to store Kultegninger forestillende Povl Abels Svigerforældre.

Formiddag.

ESTER
(i Morgenkjole og "sædelig" glat Frisure, staar inde ved Povls Skrivebord og gennemlæser ivrigt nogle Breve, som hun har taget i en af Skufferne, hvori sidder et Nøgleknippe).
DORA
(kommer fra Køkkenet med en Bakke med Frokostopdækning. - Hun opdager øjeblikkelig Fruen, der ikke straks bemærker hende. - Rømmer sig):

Hum ...!

ESTER
(kaster hurtig Brevene ned i Skuffen; laaser og kommer ind. - Lægger Nøgleknippet fra sig paa Buffeten).
DORA.

Undskyld, Frue, men det var vist i Vindueskarmen, Herren glemte sine Nøgler.

ESTER
(hører det ikke).

De har stadig ikke fundet de Sølvskeer?

DORA
(dækker Bord).

Nej ... de er jo blevet borte under den anden Pige ... (Pause.) Fruen kan ikke tro, saa de snakker om Herrens nye Bog henne hos Urtekræmmeren.

ESTER.

Saa ...

DORA.

Den skal nok ikke være ri'ti' no'et for unge Pi'er hi ..! (Pause.) Saa ble' det da optaget med mig og Jespersen, Frue; vi ble' ringforlovede igen i Aftes ... her kan 10 Fruen sæl se (viser Haanden med Ringen frem.) Han hade den saamænd ved sig fra sidst i Vestelommen.

ESTER.

De fortalte ham vel saa nu, Dora, at De havde et Barn.

DORA.

Næ, det ved da den Levende, jeg ikke gjorde! Hvad kommer det ham ved ... det er jo ikke hans?

ESTER.

Hum ...

DORA.

Har Fruen no'et imod, at jeg gaar igen i Aften efter Opvasken? ... Jeg skulde til Selskab med Hansen hos mine Forældre.

ESTER.

Men De sagde jo, at De var blevet forlovet med ...

DORA.

Ja-e, men det er osse bare saadan en Slags Afskedsfest, de gør for vos, før jeg falder tilbage paa Jespersen. - Har Fruen no'et imod, at jeg gaar saa, hva'?

ESTER.

Nej, gaa De bare ...

DORA.

Gud, der kan jeg høre Herren ..! (Ud.)

ESTER
(tager hurtig Nøgleknippet fra Buffeten og lægger hen i Vindueskarmen).
POVL
(smaanynnende ind fra Entreen med en Pakke og en Buket Roser).

Goddag igen, lille Frue! (Overrækker hende Blomsterne.) Værsaagod! De er til Dig!

ESTER.

Tak ... Har Du nu købt Blomster igen! ... Tænk, vi kan ikke finde de Sølvskeer, Povl!

POVL.

Herregud, klynker Du for dem endnu ...

ESTER.

"Klynker", ja ... Fire dejlige Sølvskeer! - Hvem mon kan have taget dem, tror Du?

POVL.

Det er vel sagtens en, der har haft Brug for dem ... (Ind paa sit Værelse, hvor han søger efter noget paa Skrivebordet.)

ESTER.

Min Arm gør da stadig ondt ... jeg kan ikke forstaa, hvad der er i Vejen med den.

POVL.

Du har vel brækket den i Søvne ...

ESTER.

Aa-r! aldrig kan man faa et alvorligt Ord ud af Dig.

POVL
(leende).

Nej, Du er i Sandhed de 70 Favne Vand i dette Ægteskab! - Har Du ikke set mine Nøgler?

ESTER.

Nej ...

POVL
(ind).

Hvorfor har den lille Frue nu ikke skiftet Kjole, naar hun véd, at hendes Mand sætter Pris paa det?

ESTER.

Vi har Vaskerkone ...

POVL.

Gudbevares, det er en Grund!

11
ESTER
(peger).

Der ligger dine Nøgler jo henne...

POVL.

Ja, nu husker jeg det ... Tak! (tager Nøglerne.) Skal vi snart spise, lille Fru Abel? Jeg er dundrende sulten.

ESTER.

Jo, værsgod; Bordet er dækket ... Hvad var der i den Pakke, Du kom med?

POVL.

Jeg tør næsten ikke sige det ...

ESTER.

Hvad har Du nu købt? Vi har jo ikke Raad, véd Du.

POVL.

Lakstøvler ...

ESTER.

Lakstøvler!

POVL.

Ja ... Men ganske billige, ganske billige! ... Jeg har altid saa forfærdelig gerne villet ha' et Par Lakstøvler; og nu, da jeg havde faaet min Bog ud, saa syntes jeg ... Nu skal Du se dem; de er nydelige ... (Ind efter Pakken. - Pakker ud.) Her skal Du se! Og saa billige .. 18 Kroner!

ESTER.

Ja, det er jo dine Penge!

POVL
(finder en Lap Papir i den ene Støvle).

Hvad er det for en Seddel ... (Læser:) "For Lakken garanteres ikke" ... (Ler muntert.) Sikken en tyvebrændt Skurk af en Skomager! det talte han ikke et Ord om! det er storartet: "For Lakken garanteres ikke" ... Og det er for Lakkens Skyld, jeg har købt dem; ha, ha!

ESTER.

Og det morer Dig ...?

POVL.

Ja, saadan nogle smaa Rævestreger morer mig altid ... (Ud med Støvlerne.)

ESTER.

Jeg leverede dem tilbage!

POVL.

Det gjorde Du ..!

ESTER.

Eller han skulde lade mig faa dem for 16. Han burde ha' sagt det i Forvejen.

POVL.

Kære, saa havde der jo ikke været noget morsomt ved det. Nu vil jeg ha' det og tænke paa, hver Gang, jeg tager dem paa.

ESTER.

Hum ... Skal vi saa spise?

POVL
(ind).

Ja ...

ESTER.

Tænk, Povl, Skrædder Glud hernede i Kælderen har faaet sat det ene Ben af i Gaar paa Hospitalet!

POVL.

Det var da rart for ham ...

ESTER.

Rart ..!

POVL.

Ja; saa skal han jo ha' Træben.

ESTER.

Og det finder Du "rart"?

12
POVL.

Ja, det har altid været mit Livs højeste Ønske at faa et Træben! - Træben, rødt Haar og Underbid staar for mig som de attraaværdigste af alle legemlige Ynder ... særlig, hvis de optræder samlede.

ESTER
(indigneret).

Skal vi saa spise?

POVL
(leende).

Gerne ! (Byder hende Armen, som hun undviger. - De sætter sig ved hver sin Side af Bordet.)

ESTER.

Tænk, Povl ...

POVL.

Saa ... skal jeg nu til at "tænke" igen!

ESTER.

Jeg maa jo dog tale med Dig ...

POVL.

Jamen, det er altid saadan nogle sørgelige Ting, Du bringer paa Bane ... Kender Du slet ingen, der har vundet i Lotteriet?

ESTER
(byder).

Værsgod ... Her er Spegepølse ...

POVL.

Tak ... (Mønstrer Opdækningen.) Dette her minder mig paafaldende om de spredte Øgrupper i det store eller stille Ocean ...! Du kunde dog gerne have spenderet lidt mere paa mig i Dag, jeg har Maanedslov og spiser hjemme.

ESTER.

Vi vasker ...! Og Husholdningspengene skal slaa til, naar Du gaar og køber alle de Lakstøvler.

POVL.

Jeg har kun købt to.

ESTER.

Dora er for Resten ved at stuve nogle Kartofler. (Ringer.)

POVL.

Kartofler er godt ...! Det er det, Irlænderne dør af.

DORA
(ind).
ESTER.

Kartoflerne ...

DORA.

Du Levende, dem har jeg rent glemt ...! Jespersen er ude ... (Bort.)

POVL.

Haster ikke, Dora, vi kan faa dem til Kaffen! - Jeg synes ellers, at han i den sidste Tid har hedt Hansen?

ESTER
(stramt).

Ja ... men nu er det Jespersen igen ... Det er frygteligt med den Umoralitet!

POVL.

Ja, det er imponerende sørgeligt .... Næ, men nu skal Du se, Ester, Aviserne har allerede begyndt at skælde min Bog ud ... (Rækker hende nogle Aviser.)

ESTER
(lægger dem fra sig).

Tak ...

POVL.

De er i Grunden et stolt Fænomen, lille Fru Abel ... paa Deres Maade.

13
ESTER.

At Du ikke skammer Dig for at skrive saadanne Bøger! Og de bliver værre og værre.

POVL.

Det maa være en Sygdom hos mig ...

ESTER.

Mig forlanger jeg ikke, at Du skal tage Hensyn til ... Men at Du ikke generer Dig over for mine Forældre !

POVL
(mod Portrætterne over Buffeten).

Tilgiv mig histoppe ...

ESTER
(rejser sig fortørnet).
POVL
(lidt træt).

Kære, søde, lille, henrivende Ester, hvad skal de evige "Scener" til ... Kom nu og vær rar, hører Du ...? Du bør lægge Dig lidt efter at forstaa Spøg ... Det er dog den Evne, der gør Livet taaleligt .... Og Du véd jo, at jeg holder meget af Dig.

ESTER.

Jeg holder ogsaa meget af Dig ... Men jeg kan ikke lide Dig ...!

POVL
(leende).

Meget godt! ... Men kom nu hen og spis ... Naa, Du vil maaske afvente Kartoflerne ..? (Spiser.) Nej, ser De, Deres lille Naade, hvis De havde gjort mig den Ære at læse min Bog ... for det har De jo ikke, vel?

ESTER.

Nej! Gudskelov!

POVL.

Nej ... men saa vilde De have indset, at den tværtimod er noget af det moralskeste, der længe har set Dagens Lys - selv om den ogsaa paa sine Steder behandler visse ophøjede Materier lidt spøgefuldt.

ESTER.

Ja, Du har altid haft en vis Evne til at haane selv de alvorligste Ting!

POVL.

Blandt andet "Kærligheden" !

ESTER.

Ja, ogsaa den Følelse, ja!

POVL
(smilende).

Jeg er en Bølgedæmper, lille Ester!

ESTER

... Og jeg maa sige Dig, at det mere og mere gaar op for mig, at vi er i den Grad forskellige i vort Syn paa Tilværelsen, at vi vist aldrig nogen Sinde burde haft hinanden !

POVL
(leende).

Det var da endelig en Udtalelse med Raison i! (Lidt drillende.) Men De kom dog tilbage, lille Frue ...

ESTER.

Det var ikke min Skyld; det var mine Forældres.

Entréklokken ringer.

POVL.

Der er vist Frida ... Skal vi saa være gode Venner en Timestid igen?

14
ESTER
(Ryggen til).

Stemme i Entreen.

POVL
(lytter).

Nej, det er jo ...? Ja, minsandten er det ikke Karrikaturen med Kone! ... Endelig fandt de da herop igen! (Med en Haand.) Ester ...?

ESTER
(bort).

Nej ...!

POVL
(ud i Entreen og straks efter ind med Gerhard Konik og Fru Konik).
KONIK
(styrer lige løs paa Ester).

Er De ikke stolt af at have saadan en Mand, Frue? - Goddag! - Sikken en Bog han nu igen har skrevet! Pragtfuld, vidunderlig, vanvittig! - Men han kommer jo nok en Omgang i Tugthuset.

POVL.

Gerhard! Tal ikke til min Kone om mine Bøger; hun læser dem ikke.

KONIK.

Sludder! Vel er Fruentimmer allesammen mer eller mindre forrykte, men ...

ESTER
(stramt).

Nej, det forholder sig virkelig rigtigt, Hr. Konik ...

KONIK.

Kællingen er sindsforvirret, Line!

FRU KONIK.

Men Gerhard dog?

POVL.

Kære Ester, disse to abnorme Mennesker har været gift i ni Aar, og de har i al den Tid ikke været en Time fra hinanden.

ESTER.

Det har Du fortalt ...

KONIK.

Det er Line, hun faar Astma, naar jeg ikke sidder op ad hende ...! Dette her er nu en storartet Stue, Povl!

POVL.

Ja, ikke sandt! - Vil I ikke spise en Bid Frokost i den? Vor Pige skal efter Sigende ha' nogle stuvede Kartofler ...

ESTER.

Min Mand er saa vittig ...

FRU KONIK.

Tak, vi har lige spist.

POVL.

En Kop Kaffe?

KONIK.

Jeg hader Kaffe!

POVL.

Saa en Cigar da, for Fanden?

KONIK.

Ja, Tak ...

POVL
(ind i sit Værelse).
KONIK.

Se dog paa Stuen, Line!

FRU KONIK.

Ja, den er udmærket ...

KONIK.

Vanvittig - glimrende!

POVL.
(ind med Cigarer).
15
ESTER.

Det er min Mands Smag, ikke min ...

KONIK.

De skulde henvende Dem til en dygtig Læge!

POVL.

Den er hende ikke "alvorlig" nok!

KONIK.

Skaberi! - Men hvad er det for to ældre Gorillaer, I har faaet hængt op der? De pynter sgu ikke.

POVL
(faar travlt med at pudse Næse).
ESTER.

Det er mine Forældre, Hr. Konik ...

KONIK.

Gudforbarmesig ...! Ja, jeg mener naturligvis: Undskyld?

ESTER.

Aa, jeg be'er ...! Men Du vil vist helst være lidt alene med dine Venner, Povl ... Jeg har Vaskerkone, Fru Konik, saa véd De nok ... (Ind i Kabinettet; lukker Døren.)

KONIK
(lidt flov).

Saa til Søs, der blev hun fornærmet!

FRU KONIK.

Du er ogsaa for aabenmundet, Gerhard.

KONIK.

Ja, det er jeg vist ...

POVL.

Snak, kære Venner; det er min Kone, der er "et dybt Gemyt''.

DORA
(ind for at tage af Bordet).
POVL.

Nej, stop lidt ... vi kan vist vente Frida.

KONIK.

Har Du flere Fruentimmer i Huset!

DORA
(fnisende ud).
POVL.

Ja, og det er et, der vilde falde i din Smag.

KONIK.

Det tror jeg ikke ... Jeg har nok af Line! (Med en Haandbevægelse mod Kabinettet.) Kommer ikke hun herind igen!

POVL.

Nej hun ynder ikke utvungen Munterhed ... Hun er allerede én Gang løbet fra mig, fordi jeg lo for højt.

KONIK.

Ja, jeg har nok hørt det ... Og Du hentede hende tilbage med kælne Lader?

POVL
(leende).

Naj, min Ven! Hun kom selv sjokkende og bad om Forladelse.

KONIK.

Tak for de Ord!

FRU KONIK.

Hvor I vrøvler!

KONIK.

Stille, Kvinde, naar Mænd taler!

FRU KONIK
(klapper hans Kind).

Ja, Du er en mandig Størrelse!

KONIK.

Vig fra mig!

FRU KONIK.

Kan De se, hvor han bliver rød, Povl Abel? Det gør han altid, naar jeg kærtegner ham.

KONIK.

Det er over Dig, jeg rødmer ... at Du ikke kan holde dine Drifter i Ave, naar vi er hos fremmede Mennesker! 16 - Men sig mig nu engang, Povl, for det interesserer mig sgu ... hvor har Du egentlig fundet hende, Juvelen derinde? - Min Krondiamant, véd Du, fandt jeg paa en Danseestrade.

POVL.

Og min fandt jeg paa et Bal hos (Peger) Billederne der oppe.

FRU KONIK
(tørt).

Ja, Ægteskaberne sluttes jo i den syvende Himmel!

KONIK
(fornøjet).

Se, se! blind Høne kan ogsaa finde et Korn!

POVL.

De mangler "Dybde", Fru Konik! - Jo, jeg havde jo lært Esters Broder at kende ude hos Kammerherreinde Klüver paa Rudersholm, hvor han var Forstelev, medens jeg var Huslærer for Sønnen, der døde ... Den Broder har Du vist aldrig set, Gerhard? Han er storartet! Han kommer her vist om lidt ... Og han inviterede mig hjem til sig til Bal; og saa ... Ester er jo nydelig!

KONIK.

Hun ligner et haardkogt Æg!

POVL.

Ja, hun er jo noget huslig ...

KONIK.

De er forfærdelige, naar de er "huslige" !

POVL.

Men Du skulde se, hvis hun bare vilde stryge det Haar fra Panden ...! Ikke Fru Konik?

FRU KONIK.

Jo, hun har et nydeligt Ansigt.

KONIK.

Ja, jeg ser nu mere paa det sjælelige!

FRU KONIK
(smilende).

Tak ...

POVL.

Jeg blev vanvittig betaget af hende.

KONIK.

Ja, Du har altid haft det med Feber ... Lad mig se: Først var der Magda; saa var der Fernanda; saa var der Othella ... alle glade Navne paa A! ... "Othella med Guldhaaret" ... Jeg har fortalt Line alle dine Geschickter, saa Du behøver ikke at sidde og sparke mig! - Hvor blev hun for Resten af, Othella?

POVL.

Han er nu for slem, Fru Konik!

FRU KONIK.

Utilladelig!

KONIK.

Var hun til at begynde med ikke ogsaa noget derude hos Kammerherreinden?

POVL.

Jo, hun var Husholdningselev.

KONIK.

I har vist været en skøn Insektsamling! - Var Du ikke ogsaa halvvejs Kærest med Hendes Naade?

17
FRU KONIK.

Nu skal Du holde op, Gerhard!

POVL.

Lad ham bare blive ved, Frue; det lufter ud her i Stuen.

KONIK.

Og saa endte Du dog, som vi allesammen ender, med at faa et Hæfteplaster.

POVL.

Naa-e, Ester er ikke af de værste ...

KONIK.

Ak nej, bevares! Ægteskabet er Kærlighedens Slukefter; saa vi maa jo være evig taknemmelige, at vi ikke er blevet belastet med en, der var endnu værre!

FRU KONIK
(omfavner ham).

Du er henrivende!

KONIK.

Povl, tag hende af mig!

FRU KONIK.

Men nu vil vi ikke snakke mere om Jeres "Fruentimmer". Nu vil vi snakke lidt om Povls Bog ... og saa vil vi gaa hjem og tegne!

KONIK.

Hun er saa vigtig, fordi hun tjener mere end jeg ved sine skidt Broderimønstre!

FRU KONIK.

Du kunde jo bare tage den Plads som Tegnelærer, Du har Tilbud om fra den Skole.

KONIK.

Aldrig! Tror Du, jeg vil ha' en "Plads" !

FRU KONIK.

Arbejdet adler Manden, véd Du, lille Gerhard ...

KONIK.

Det er noget godt Vrøvl! Tror Du, at for Eksempel Rosmer*) var bleven saadan et Adelsmenneske, hvis han havde haft noget at bestille?

FRU KONIK.

Synes De nu ikke, Povl, at han skulde? Herregud, det er bare et Par Timer om Dagen.

KONIK.

At tænke sig, at staa op og gaa i Skole med et flækket Surbrød i hver Lomme! - Jeg tog Kyankalium i første Time!

FRU KONIK.

Det var dog saa rart for os at have noget fast, nu Børnene vokser til ... De siger ikke noget, Povl Abel?

POVL.

Man skal aldrig binde sig ...

FRU KONIK.

Jamen De har dog "bundet" Dem.

POVL.

Det fortryder jeg ogsaa daglig!

FRU KONIK.

Vi kan ikke i Længden leve af det Tegneri.

POVL.

Der er dog ellers nok at karrikere her til Lands!

FRU KONIK.

Jamen det er jo dog saa betryggende at have * 18 sin sikre Indtægt at falde tilbage paa; især naar man har Børn

KONIK.

Der er aldeles ikke Tale om, at vi vil "falde tilbage", Kone! Vi klarer os nok ... Og sæt, at jeg gik hen og tegnede min Skolebestyrer og satte ham i Avisen!

FRU KONIK.

Det maatte Du naturligvis ikke!

KONIK.

Jamen jeg er vis paa, at jeg gjorde det! - Men lad os nu snakke om Povls Bog ... det er meget interessantere.

POVL.

Ja, hvad mener I saa om den da?

KONIK.

Kære Ven, det gør mig ondt at sige det, men denne Gang slipper Du ikke under en delvis Halshugning.

POVL
(leende).

Vrøvl! Min Bog er i "dybeste" Forstand moralsk. Jeg viser jo Menneskene, hvordan de er.

KONIK.

Jamen det sætter de sgu slet ikke Pris paa! - Spørg mit Hæfteplaster.

FRU KONIK.

Nej, jeg maa jo rigtignok sige, Povl Abel, at ...

KONIK.

Der hører Du ... alene paa Tonen!

POVL.

Jamen, jeg vil nu vise dem det!

KONIK.

Det er rigtig! Og om hundrede Aar, kære Povl, naar Du er død og uskadelig, vil Du blive brugt i Skolerne, og Konfirmandinderne vil "komme op i Dig" paa Kirkegulvet! Det hedder sig bare at holde ud.

POVL.

Ja jeg skal ikke mankere!

Døren fra Køkkenet er under de sidste Sætninger stille bleven aabnet, og
FREDRIK HAMANN.
(er gledet ind. - Han er en feminin ung Mand i en noget medtaget Dragt).
KONIK
(opdager ham).

Du almægtige Rembrandt, hvad er det for et Medium!

FREDRIK.

Goddag, Povl ... Jeg er kommen op ad Køkkentrappen ...

POVL.

Goddag, kære Frida ... Du er altid velkommen!

KONIK.

Er det Damen, Du ventede?

POVL.

Ja, det er min Svigerinde, Frida! (Trækker Fredrik frem paa Gulvet trods hans Modstand.) Du maa dog præsenteres! - Mine Venner, Gerhard Konik og Frue ...

FREDRIK
(kejtet).

Goddag ...

19
KONIK
(fra Hjertet).

Hør, Dem kunde jeg sgu ha' Lyst til at tegne som Damekomiker! Hva', Line?

FRU KONIK
(venlig til Fredrik).

Bryd Dem ikke om hans Snak, Hr. Hamann ...

POVL.

Frida, vil Du ha' Frokost?

FREDRIK.

Ja Tak ... men her er jo fremmede ...

KONIK.

Smasker De?

FREDRIK.

Gud nej ...

KONIK.

Saa spis De bare!

POVL.

Du er maaske ikke sulten!

FREDRIK
(mod Bordet).

Gud, jo ... !

FRU KONIK.

Sæt De Dem og spis, Hr. Hamann, og lad de andre vrøvle.

FREDRIK
(sætter sig).
FRU KONIK
(byder ham).
KONIK
(til Povl).

Han er kolossal!

POVL.

Ja, storartet, ikke? - Han er det menneskelige Element i Familien Hamann. Jeg elsker ham!

FREDRIK
(til Fru Konik).

Tak, Frue, hvor det er nydeligt af Dem ... (Spiser. - Sukker dybt.)

POVL.

Hvad er der i Vejen, Frida?

FREDRIK.

Intet ... eller da saa godt som intet ... Hvor er min Søster?

KONIK
(peger).

Hun er derinde og muler af.

FREDRIK.

Igen ...? Ak ja, Livet er ikke lutter Lagkage!

POVL.

Du skulde se at faa noget ordentlig at bestille, lille Frida.

FREDRIK.

Gud, Povl, og jeg der altid søger!

POVL.

Hvordan gik det med Pladsen i Sorø?

FREDRIK.

Ja, det er jo det underlige, at naar jeg skriver til Deherrer, saa er de altid saa henrykte og beder mig fremstille mig ... Men naar de saa ser mig ... Jeg skulde vist være Digter ...

KONIK.

Han er pyramidalsk!

FRU KONIK
(byder).

Spis, Hr. Hamann ...

FREDRIK.

Tak, Tak ... Ja Kvindetække har jeg altid haft! - Jeg har talt med Valborg i Dag, Povl ...

POVL.

Naa; hvad sagde hun for godt?

FREDRIK.

Hendes Moder er desværre atter oven Senge, 20 det Bæst, med Udsigt til fuldstændig Helbredelse ... (Til Fru konik:) Valborg er en Slags Forlovede, jeg har; men hendes tyranniske Moder modsætter sig vor Forbindelse.

POVL.

Ja, og saa er Valborg oven i Købet velhavende!

FREDRIK.

Meget, ja! - Men Moderen, den Furie, sidder i uskiftet Bo.

FRU KONIK.

Saaledes taler man ikke om sin Forlovedes Moder, Hr. Hamann!

FREDRIK.

Jo, ved Gud! naar man kender hende! ... Valborg Sctwanenskjold hedder min Veninde.

FRU KONIK.

Det er et nydeligt Navn...

FREDRIK.

Ja, Kærlighed, Fru Konik, til hinanden ...! og Hjælpsomhed! Jeg mener, at de mere bemidlede burde lidt oftere holde deres Pung aaben ... ikke?

FRU KONIK
(noget forvirret).

Jo ... (Byder.) Værsgod ... røget Sild?

FREDRIK
(forsyner sig).

Tak ... Godheden lyser ud af Dem!

KONIK
(til Povl).

Han er enestaaende! - Se Line, hun er ganske væk i ham!

FREDRIK
(til Fru Konik).

Elsker De Deres Mand?

FRU KONIK.

Ja, det gør jeg ...

FREDRIK.

Ja, for det er ikke alle Koner, der elsker deres Mænd ... vel?

FRU KONIK.

Nej, desværre ...

FREDRIK
(der under de sidste Replikker har været noget distrait og siddet og afventet et Øjeblik, hvor Povl vender Ryggen til, gør nogle mystiske hyssende Tegn til Fru Konik; haler derpaa hurtig nogle Sølvskeer op af Lommen og lægger dem fra sig paa Bordet).

Sværg, at De vil tie! - Jeg var forleden ganske uden Subsistensmidler ...

FRU KONIK
(véd hverken ud eller ind).
KONIK
(der opdager Fredriks Manøvrer, til Povl).

Se, Se ! -- Stjæler han ogsaa?

POVL.

Ja, jeg tænkte jo nok, at det var ham! - Nej, han "laaner" bare.

KONIK.

Han er vanvittig! - Bare Line havde saadan en Bror!

ESTER
(ind fra Kabinettet; hurtig mod Entreen).

Der er mine Forældre; jeg saa' dem fra Vinduet. - Goddag Fredrik ...

(Ud.)
FREDRIK
(rejser sig nervøst fra Bordet).
21
FRU KONIK.

Nu skal vi gaa, Gerhard.

KONIK.

Ikke Tale om! (Peger mod Portrætterne over Buffeten.) Jeg vil først se dem levende!

POVL.

Ja vist skal I blive ... De er nok værd at se!

KONIK.

Stjæler han virkelig, din Svoger? - Du maa se at faa ham med op til os engang.

Ester ind med Fuldmægtig Hamann og Fru Hamann.

Fredrik er listet ind paa Povls Værelse og har lukket Døren.

Hamann og Frue hilser reserveret.

POVL
(præsenterer).

Karrikaturtegneren Gerhard Konik og Frue ... Ja, I har vel tit oppe i Ministeriet faaet Jer en god Latter af Koniks Tegninger, Svigerfader?

FULDMÆGTIGEN.

Nej, jeg mindes ikke ...

FRUEN.

Jeg har set dem og finder dem undertiden meget vittige ...

KONIK
(bukker kvitterende).
FRU KONIK
(afsides).

Kom saa, Gerhard ...

KONIK.

Vi maa dog sige noget, Line ...! (Frem.) Det er en storartet Svigersøn, De har, Hr. Fuldmægtig; sikke Bøger han skriver!

POVL
(morer sig).
ESTER
(sender ham et vredt Blik).
FULDMÆGTIGEN.

Min Svigersøn gaar sine egne Veje ...

KONIK.

Ja, ikke sandt? pragtfuldt!

FRUEN
(smilende).

Min Mand mener ikke, at det just er de rette Veje, Hr. Konik.

KONIK.

Nye Veje er altid rette Veje!

FULDMÆGTIGEN.

Ja, naar de bliver gamle og har bevist deres Anvendelighed!

POVL
(afsides til Konik).

Paa 'en igen Ferdinand!

KONIK
(sveder).

Nej, saa duer de netop ikke mere, Hr. Fuldmægtig, for saa bør der findes andre nye.

FULDMÆGTIGEN.

Og alt gammelt kaster man saa i Ovnen.

KONIK.

Nej, det hænges op paa et Musæum og kaldes "Historie".

FRU KONIK
(haler i ham).
KONIK.

Lad være, Line! Dette her er aandfuldt!

POVL
(med et Blink i Øjet).

Naar vi nu for Eksempel faar det ny liberale Ministerium, som der er saa stærkt Tale om, 22 Svigerfader, saa maa dog selv De, som loyal Embedsmand ...

FRUEN.

De har fuldkommen Ret, Povl: En Embedsmand bør have Regeringens Anskuelser; det er ligefrem hans Pligt....

FULDMÆGTIGEN
(om bag en Stol).

Kære Povl ... og Du ogsaa, kære Marie ...

FRUEN.

Ikke om bag de Stole, Thomas; Du er ikke paa Skydebanen!

FULDMÆGTIGEN
(bort fra Stolen).

Kære Povl, vi faar ikke den saa "stærkt omtalte" liberale Regering, aldrig! dertil er de konservative Elementer i vort Land for grundfæstede !

FRUEN
(De glemmer nu begge, lidt efter lidt, at der er andre til Stede).

Mon?

FULDMÆGTIGEN.

Og fik vi den, Marie, tog jeg samme Dag min Afsked, véd Du! - Der er dog endnu ranke Viljer her i Landet!

FRUEN.

Ja, Du har altid manglet Bredde!

FULDMÆGTIGEN.

Naa, har jeg det?

FRUEN.

Ja! (Ester vil gaa imellem; men Fruen skyder hende væk. - Povl og Konik morer sig. - Fru Konik er utilpas.) Og véd Du, hvad jeg synes, Du skulde gøre, Thomas?

FULDMÆGTIGEN.

Nej ...

FRUEN.

Du skulde allerede nu begynde at abonnere paa et frisindet Blad, saa at Du kunde sætte Dig ind i Situationen !

FULDMÆGTIGEN.

Hum!

FRUEN.

Din Broder Mathias vil begynde.

FULDMÆGTIGEN.

Ja, Mathias ...!

FRUEN.

Han har din Forstand ti Gange!

FULDMÆGTIGEN.

Han er heller ikke gift!

FRUEN.

Nej!

FULDMÆGTIGEN.

Nej! - Skulde jeg saa ikke ogsaa ta' og iføre mig et Par højrøde Bukser?

FRUEN.

Jo, hvis Du mener, at de vilde klæde Dig! (Bort, hver til sin Side.)

Pause.

FRU KONIK
(afsides).

Lad os nu gaa, Gerhard ...

23
KONIK.

Dette her er da storartet at høre paa!

FRU KONIK.

Nej, kom nu ... (til Ester:) Farvel, Fru Abel ... Ser vi Dem ikke snart?

ESTER
(stift).

Tak ...

Der tages Afsked.

KONIK
(til Povl, der følger ham og Frue ud i Entreen).

Det er dog en pyramidalsk Familie, Du har! Er Du ikke henrykt?

POVL.

Jo, "vanvittig" henrykt! (Bort.)

Pause.

Hr. og Fru Hamann skuler vredt til hinanden.

FRUEN.

Du var saa tavs, lille Ester ... var det rigtig høfligt mod de fremmede?

ESTER.

Det var Povl, de besøgte.

FRUEN.

Ens Mands Venner er ogsaa Ens egne ...! Og saa er Du i Morgendragt endnu ...?

ESTER.

Vi vasker ...

FRUEN.

I dit Sted, lille Ester, vilde jeg gøre lidt mere for mit Ydre ... i de første Aar.

ESTER.

Der er saamænd ingen, der bryder sig om, hvordan jeg ser ud!

FULDMÆGTIGEN
(frem).

Vi troede at finde Fredrik hos Jer, Datterlil ...

ESTER.

Han var her ogsaa for et Øjeblik siden ... Og her ligger hans Hat og Stok ...

FULDMÆGTIGEN.

Aa vær saa god at opsøge ham ...

ESTER.
(ind i Kabinettet).

Hr. og Fra Hamann skæver tavse til hinanden.

FULDMÆGTIGEN.

Povl har ingen god Indflydelse paa Fredrik ...

FRUEN.

Ingen har Indflydelse paa Fredrik ...

FULDMÆGTIGEN.

Jo, Povl ...! (Pause.) Det er i Grunden en rædsom Stue denne her!

FRUEN.

Jeg finder den original og smagfuld!

FULDMÆGTIGEN.

Det er vel ogsaa et Udslag af dit "Frisind" ! - Men os har han da ladet hænge siden Esters Fødselsdag.

FRUEN.

Vi passer her ikke. Det sagde jeg straks.

FULDMÆGTIGEN.

Men han har dog ladet os blive hængende, siger jeg.

24
FRUEN.

Det er vist meget imod hans gode Vilje. Og jeg maa gi' ham Ret.

FULDMÆGTIGEN.

Men vi hænger her, konstaterer jeg!

FRUEN.

(farer paa ham). Hvordan er det, dit Slips sidder ... (River hans Slips op og binder det igen.)

ESTER.
(ind fra Povls Værelse).
FREDRIK.
(slukøret efter).
FULDMÆGTIGEN.

Sønneke, hvorfor skjuler Du Dig for dine Forældre?

FREDRIK.
(mumler).
FRUEN.

Maa jeg nu bede Dig, Thomas, tænke før Du taler ... Og ikke om bag Stole!

FULDMÆGTIGEN.

(til Fredrik). Der er i Morges forsvundet tyve Kroner fra mit Skrivebord ...

ESTER.

Men Fredrik dog ...

FRUEN.

Gud, hvor Du er kluntet, Thomas! Det er jo slet ikke vist, at det er ham ... Er det vel Dig, der har taget de Penge, min Dreng!

FREDRIK.

Jo ...

FULDMÆGTIGEN.

Han tilstaar! Der hører Du!

FRUEN.

Ja, ærlig har han altid været.

FULDMÆGTIGEN.

Det havde været smukkere, om Du havde bedt mig om dem, Sønneke ...

FREDRIK.

Saa havde jeg bare ikke faaet dem ... Og jeg skulde nu bruge dem ...

FULDMÆGTIGEN.

Og hvad skulde Du bruge dem til, om jeg tør spørge?

FRUEN.

Overil Dig nu ikke, Thomas ...!

FREDRIK
(efter nogen Tøven; peger).

Til de Skeer der ...

ESTER.

Skeerne ...! Var det Dig, der havde taget dem!

FREDRIK.

Du ser jo, at jeg leverer dem tilbage ...

ESTER.

Og Du, som paastaar, at Du holder saameget af Povl!

FREDRIK.

Det er jo ogsaa derfor, at jeg har indløst dem ...

FRUEN.

Ja, Fredrik kan gaa i Ilden for dem, han har knyttet sig til!

FULDMÆGTIGEN.

At tage af sin Faders smaa Midler for at...

FREDRIK.

Jeg holder mere af Povl ...

25
FULDMÆGTIGEN
(til Fruen).

Der hører Du, det er Povl, der ødelægger ham, ved sine forrykte Anskuelser!

FREDRIK
(paa Koturnen).

Povl ...! det fineste, bedste og nobleste Menneske! Det eneste Menneske, der forstaar mig ...

POVL
(ind fra Entreen med et Brev i Haanden).

Jeg synes, Du tager mit Navn forfængelig, lille Frida?

ESTER.

Ja, dit "berømte" Navn!

FRUEN.

Fredriks gode Hjerte har forledt ham til ...

FULDMÆGTIGEN.

"Gode Hjerte"! Vaas! - Døm selv, kære Svigersøn: Fredrik har i Morges bemægtiget sig 20 Kroner, som laa paa mit Skrivebord, for at indløse noget Sølvtøj, som han efter Esters Sigende skal have tilvendt sig her i Huset!

POVL
(muntert).

Svigermoder har Ret: Fredrik har altid været et Hjertemenneske!

ESTER
(til Povl).

Skal nu ogsaa denne Sag behandles med din sædvanlige Letfærdighed?

POVL.

Kald det: Storsyn!

FULDMÆGTIGEN.

Du er ganske blottet for Livets Alvor, Svigersøn!

POVL.

Vi er "Des" ...

FULDMÆGTIGEN.

Hvad siger Du?

POVL.

Vi er "Des", siger jeg.

FULDMÆGTIGEN.

Ja, det er ogsaa en af disse "frisindede" Opfindelser, at man ikke længer kan sige Du til sine nærmeste !

FRUEN.

Fredrik skal tages med det gode, saa kommer man længst med ham.

POVL
(muntert til at begynde med).

Det er rigtigt, Svigermoder! - Og Fredrik er simpelthen Eventyret i Familien Hamann! Hvis jeg ikke havde ham, kunde jeg aldeles ikke holde ud at være gift med Jer! Fredrik er et Menneske, derfor elsker jeg ham ... I andre er ikke andet end "levende Billeder" !

FREDRIK.

Jeg elsker ogsaa Dig, Povl! Du er den eneste...

POVL
(leende).

Ja, Tak, Tak, Frida! ... og Tak for Skeerne! Skulde det være en anden Gang, saa please, værsartig, tag for Dig af Retterne!

26
FULDMÆGTIGEN.

De ødelægger ganske den Dreng tor os, Povl!

POVL.

Det gør jeg! - Ligesom De, Svigerfader, har ødelagt Ester for mig!

FRUEN.
(beroligende).

Saa, saa lille Povl ...

POVL.

Ja, nu gaar jeg ... Jeg har faaet et Brev her, som jeg maa svare paa ... (Bukker.) Undskyld, at jeg et Øjeblik begyndte at blive alvorlig; jeg skal aldrig gøre det mere. (Ind paa sit Værelse.)

Pause.

FREDRIK.
(tager stille Hat og Stok).
FULDMÆGTIGEN.

Hvor skal Du hen?

FREDRIK.

Naar man jager min bedste Ven ud af hans Yndlingsværelse, har jeg kun at fortrække ...

FULDMÆGTIGEN.

Du bliver her!

FREDRIK.

Adieu ... (Bukker som forhen Povl. - Ud gennem Køkkenet.)

FRUEN.

Ham er Du saagu' da Dus med, véd jeg, Thomas; men se, om det nytter! (Pause.) Naa, ja saa kan vi vel sjokke af ... Ester har jo Vaskerkone.

FULDMÆGTIGEN
(til Ester, der har staaet stiv og kold).

Sig mig, Datterlil, er Povl ogsaa ond imod Dig?

ESTER.

Ond ... næi ... Han sidder paa sit Værelse og skriver, og jeg sidder paa mit og keder mig ...

FULDMÆGTIGEN.

Saa-e ... Jamen, naar I spiser?

ESTER.

Saa skændes vi.

FULDMÆGTIGEN.

Ja, det gør jo alle Mennesker; men ...

ESTER.

Og saa køber han Lakstøvler ... og vi har kun akkurat til Husholdningen! Og saa laver han saadan et Værelse og køber Møbler og Blomster ... og jeg, der trænger saa haardt til et hvidt Silkeliv til min sorte Nederdel ...! Og nu har jeg ogsaa opdaget, at han... (standser.)

FRUEN.

Hvad har Du opdaget ...?

ESTER
(i Udbrud).

Jeg vilde ønske, at vi aldrig var bleven gift! Vi passer aldeles ikke sammen. Der er ikke Alvor skabt i ham; og jeg, der er saadan et dybt Gemyt og sidder inde med saa megen Kærlighed ... men det gør han bare Nar af ...

FULDMÆGTIGEN.

Ja, hvad sagde jeg ikke i sin Tid ... Men din kære Moder ...

27
FRUEN.

Hvis Du tror, Thomas, at det kan nytte at forbyde to unge Menesker ... Hvad holder man ellers Bal for!

ESTER.

Nej, hvis I havde forbudt det, saa vilde jeg netop have haft ham! - Men I skulde ikke have overtalt mig til at vende tilbage til ham, da jeg i Fjor ...

FRUEN.

Kære Ester, man forlader ikke paa den Maade sin Mand! - Nu ser Du, hvorledes din Fader og jeg har holdt ud sammen, det bør være Dig et Eksempel ... Men man maa, som vi, lære at bøje og læmpe sig efter hinanden, for at der kan opstaa fuld Harmoni ... æ-æ ... (Entréklokken ringer.) Aa Gudskelov, der kommer nogen!

SKOLEBESTYRER HAMANN
(hurtig ind).
FRUEN
(glad imod ham).

Er det Dig, Svoger Mathias ...!

BESTYREREN
(kysser hendes Haand).

Jeg kommer desværre ikke i nogen glædelig Anledning, Svigerinde ...

FRUEN.

Ikke i nogen glædelig Anledning ...

BESTYREREN.

Nej ...

FRUEN.

Hvad er der hændet?

BESTYREREN.

Der er hændet det, at ...

FULDMÆGTIGEN
(demonstrativt).

Goddag, Mathias!

BESTYREREN.

Goddag, goddag, Thomas! - Goddag, Estermor! - Er Povl hjemme?

ESTER.

Hvad er der med Povl?

BESTYREREN.

Der er det, kære Ester, at jeg, hvor ondt det end gør mig, ser mig nødsaget til at give ham sin Afsked fra Skolen ... i det mindste foreløbig.

FRUEN.

Afsked? Og hvorfor? Børnene er jo saa tilfreds med ham.

FULDMÆGTIGEN.

Afsked? ... Det kan der ikke være Tale om; det vil skade mig i Ministeriet ... Og jeg, der snart skal have 25 Aars Jubilæum.

ESTER.

Er det Bogen, han har udgivet?

BESTYREREN.

Desværre, det er Bogen, ja ...

FRUEN.

Men hvad er der da sket, Mathias? Bogen alene kan da ikke ...

POVL
(i Døren fra sit Værelse).

Goddag, Hr. Bestyrer! Jeg kunde kende Deres Stemme ... Der er sket det latterlige, Svigermoder, at der er blevet beordret "offentlig Tiltale" imod 28 mig for "utugtig Skrivemaade" ... Jeg fik netop Meddelelse derom i Brevet før.

FULDMÆGTIGEN.

Offentlig Tiltale! Imod min Svigersøn!

POVL
(muntert).

Ja, er det ikke uforskammet?

ESTER.

Og det ler Du af?

POVL.

Ja, kære Ester, i et lille graat Land som nærværende, hvor en Paraply er den obligate Konfirmationsgave, man giver Ungdommen med ud i Livet, bør man dog virkelig være glad selv for den mindste Solstraale.

ESTER.

Solstraale ...!? Der ser I!

FULDMÆGTIGEN.

Kalder Du ... De det en "Solstraale" at blive puttet i Kaschotten?

POVL.

Ja, ... aandelig set! Det er dog altid en Afveksling!

BESTYREREN.

Kære Povl Abel, nu driver De Spøgen for vidt ...

POVL.

Spøgen ...? Det er sandelig mit ramme Alvor!

FULDMÆGTIGEN.

Og Du tænker slet ikke paa den Skam og Skændsel, Du vælter over paa vor Familie?

POVL.

Ikke Spor!

FRUEN
(beroligende).

Saa, saa, kære Povl ...

FULDMÆGTIGEN.

Ester, Datterlil, jeg haaber, Du véd, hvad Du har at gøre!

BESTYREREN.

Men kære, bedste Thomas dog ...!

FRUEN.

Er Du blevet forrykt, Thomas! Vil Du tvinge din Datter til ...

ESTER
(om Halsen paa Faderen).

Jeg gaar med Dig! ... Jeg bliver ikke en Time længere i dette Hus!

BESTYREREN og FRUEN
(vil tale).
FULDMÆGTIGEN
(om bag en Stol).

Hyss! - Min Datter har Ret ... Hun og Povl kan ikke længere blive sammen! Jeg kan ikke som kongelig Embedsmand have en. Svigersøn, der staar brændemærket i den offentlige Mening ...! Og saa kan min Hustru og min ærede Broder sige og mene, hvad de vil!

POVL
(rolig).

Jeg deler ganske Hr. Fuldmægtigens Opfattelse.

ESTER
(frem mod ham).

Gør Du, Povl?

POVL.

Naturligvis! Jeg kan da ikke forsvare at slæbe Dig og din "kongelige" Fader med paa Skafottet.

ESTER
(ubehersket).

Er det hende, den anden?

29
POVL.

Hvilken "anden"?

ESTER.

Hende med Brevene ...! Hende med "Guldhaaret" ?

POVL
(smilende).

Saa De gaar i mine private Gemmer, lille Fru Abel?

ESTER.

Det er hende, Du vil have ... det er derfor, Du vil af med mig!

POVL.

Jeg maa gøre Dig opmærksom paa, lille Ester, at det var Dig, der "sagde op" !

ESTER.

Og jeg skal sandelig ikke længere staa Jer i Vejen!

FULDMÆGTIGEN.

Det var Ret, Datterlil ... Du har din Faders ranke Vilje!

ESTER
(tæt foran Povl).

Du ser mig aldrig mere ... aldrig! (Ud i Entreen.)

POVL
(bukker).
FULDMÆGTIGEN.

Jeg skal tillade mig en af Dagene at sende Dem min Sagfører, Hr. Abel! (Ud efter Ester.)

POVL
(bukker).
FRUEN
(forvirret).

Kære Mathias, vi maa ... Undskyld, Povl, men vi maa da ved Gud i Himlen ... Kom, Mathias, de to gale Mennesker ...

(Ud med Bestyreren.)

POVL
(bukker for tredje Gang - og synker derpaa leende ned paa en Stol).

Hvad Guderne har adskilt, skal intet Menneske sammenføje !

Tæppe.

ANDEN AKT

Povl Abels Ungkarlehjem. - Arbejdsværelset.

IBaggrunden Dør til Povls Soveværelse og Dør til Entreen.

Til højre to Fag Vinduer; imellem dem et Fortepiano. - Ude paa Gulvet paa skraa foran Fortepianoet en Chaiselongue.

Til venstre nede mod Forgrunden Povls Skrivebord fra første Akt; op mod Baggrunden Dør ind til Enkefru Truelsens Lejlighed. -

Eftermiddag. -

Povl og Enkefruen i Samtale.

POVL.

... Og sikket Held, at mine Værelser her netop skulde staa ledige.

ENKEFRUEN.

Jeg ha'de saamænd ligesom haft en Anelse 30 om det, Hr. Abel ... Folk lever jo ikke gerne længe sammen i vore Tider.

POVL.

Nej, det er ikke nemt at være gift ret meget ad Gangen.

ENKEFRUEN.

Der er dog mange, der tror paa Ægteskabet, Hr. Abel ...

POVL.

Der er ogsaa mange, der tror paa Muhamed, Truelsen ...

ENKEFRUEN.

Ja-e ... Vorherre var nu saa naadig at ta' Truelsen, forinden det blev rent galt, og gi' mig denne her Klassekollektion ...

POVL.

Ja, Friheden! Den gyldne, skinnende Frihed ... og saa en Lottenkollektion, naar man bliver gammel!

ENKEFRUEN.

Tja-e ... Men der er nu alligevel det ved Friheden, at den ligesom trykker, naar man har den; og saa længes man efter at blive bundet igen.

POVL.

De har dog bevaret Deres!

ENKEFRUEN.

Det har jeg ... men det er vist mere, fordi jeg er lidt til Aars; ellers havde jeg s'men ikke haft noget imod at friste Lykken engang til ... tyndere end med Truelsen kunde den da ikke blive. - Apropos: Hr. Abel har da vel ikke i Sinde at forny en Omgang igen med hende, Frøken Lustig ...? Jeg saa' hende lumske om her nedenfor i Gaar?

POVL.

Ih Gud fri og bevare mig, Truelsen; jeg var himmelglad, da jeg slap hende! - Hvordan ser hun for Resten ud nu?

ENKEFRUEN.

Ja, hvordan ser saadan nogen ud, Hr. Abel ... man kan jo ikke se dem for bare Haar! Men et ledt Stykke paatrængende Pigebarn var hun da.

Entréklokken ringer.

ENKEFRUEN.

Det ringer ... (Ud. - Hurtig ind igen.) Du Almægtige, det er en Politibetjent, som vil tale med Dem! - Tror De, det er Bogen?

POVL.

Det er det vel ...

ENKEFRUEN.

Skal jeg sige, at De er gaaet ud ... det er jeg vant til fra de andre Logerende med Regninger og saadan?

POVL.

Nej, lad De ham bare komme.

31
ENKEFRUEN
(i Døren).

Værsgod, Hr. Betjent ...

BETJENTEN
(ind).

Er det Hr. Povl Abel med Tilladelse?

POVL.

Jo ... til Tjeneste ...

ENKEFRUEN
(ind i sin Lejlighed).
BETJENTEN.

Jeg har et Brev til Hr. Abel fra Assistent Rørbye ... Assistenten vilde være kommet selv, men blev forhindret ved Tjeneste.

POVL
(faar Brevet).

Tak ... Skal der Svar?

BETJENTEN.

Ja, Assistenten bad mig bringe Besked, hvis jeg traf Herren.

POVL
(bryder Brevet og læser).

... Det er den stiveste! - Sig til Hr. Rørbye, at jeg skal nok komme ... Og hils mange Gange og sig Tak.

BETJENTEN.

Det skal jeg ... Farvel! (Ud.)

POVL
(læser atter Brevet. - Leende).

Nu bliver han sgu snart for eventyrlig igen ...!

Stemmer i Entreen. - Enkefruen ind med Gerhard Konik og Frue. - Gerhard har en Rulle Karton under Armen.

KONIK.

Var han her for at krebse Dig, Knutten derude?

POVL.

Nej, endnu ikke ... Goddag, lille Fru Line! (Omarmer hende.)

KONIK
(skiller dem).

Naa, naa, naa! Pigen er min!

ENKEFRUEN.

Hvor er det dog dejligt saadan at se alle sine gamle Venner igen!

KONIK.

I lige Maade, Truelsen! - De er bleven mager af Længsel, synes jeg.

ENKEFRUEN.

Aar, De ...!

FRU KONIK.

Ja, han er den samme, Fru Truelsen: uopdragen (kærtegner ham) og uimodstaaelig.

KONIK.

Rør mig ikke!

ENKEFRUEN.

Og hvor er det dog yndigt engang imellem at se et Ægtepar, der godt kan lide hinanden! (Hilsende og smilende ind i sin Lejlighed.)

POVL.

Ja, saa sidder jeg altsaa her igen, kære Børn, og lovsynger Herren som Ungkarl paa tredje Maaned!

FRU KONIK.

Fy, Povl Abel, hvor kan De tale saadan ...

KONIK.

Tale, Kone ...? Povl var faldet saa dybt, som en Mand kan falde: han havde giftet sig. Og nu da han atter 32 staar oprejst, skulde han saa ikke have Lov til at lovsynge?

POVL
(med et lille Suk).

Ak ja, I kan sagtens; I sidder oven over alle Tordenbyger med hinanden om Livet ...! - Men er det i Grunden ikke sommetider lidt kedeligt?

FRU KONIK
(indigneret).

Kedeligt ...!

KONIK.

Se, hvor hun rejser Børster! Véd Du, hvad jeg kalder hende? Krigskammeraten! (Slaar en Arm om hende.) O, Du min stadige lille ny Fornøjelse!

FRU KONIK
(ind til ham).

Rør mig ikke! - Aa, Povl, hvorfor holdt De dog ikke af Deres Kone!

POVL.

Jeg holdt virkelig meget af hende! Og hun holdt ogsaa af mig, sagde hun ... men hun kunde bare ikke lide mig! (Med Vin og Cigarer.) Skaal, kære Venner! Og Tak for Jer Trofasthed mod hinanden ... og imod mig!

KONIK.

Prosit! - Men kan Du nu vare Dig for Fruentimmerne i Fremtiden, lille Povl?

POVL.

Ja, Du kan tro det! Man sælger kun sin Førstefødselsret én Gang i sit Liv. - Intet "Hus", ingen Kone, ingen Svigerforældre og intet Vrøvl! Sikke Bøger, jeg vil kunne skrive! Jeg har allerede Ideen til én, og den skal hedde: Frihed!

KONIK.

Den skulde Du sku ta' og skrive i Tugthuset!

POVL.

Det er lige akkurat netop, hvad jeg vil!

FRU KONIK
(smilende).

I Mandfolk bliver da heller aldrig voksne ... Men det er derfor, vi saa godt kan lide Jer!

KONIK.

Stille, Høne! - Jeg tror nu desværre ikke, Du kommer der, lille Povl.

POVL.

Det vil jeg da haabe, saadan som jeg har glædet mig! - Jeg har jo skrevet Bogen bare for at komme i Tugthuset; jeg vilde ha' den Oplevelse med! - Og hvorfor mener Du nu pludselig, at jeg ikke skulde komme der?

KONIK.

Den ny, frisindede Regering, min Dreng!

POVL.

Hvad den? Hvad Forandring skulde den gøre?

KONIK.

Forandring ...? Er Du blød! Tror Du, at den vil gaa med til det Sædelighedssludder? - Nej, lille Ven, nu bliver der anderledes at leve i Dannevang, nu Frihedens Forkæmpere er kommet til Roret!

POVL.

Mon?

33
KONIK.

Hvor kan Du dog sige "mon", dit Fæ! Man maa dog holde paa sine Idealer.

POVL.

Ja, det sagde min "salig" Svigerfader ogsaa ... for et Par Maaneder siden.

KONIK.

Ja, Dødogpine, din Svigerfader! ... Er han gaaet?

POVL.

Ork nej! Han "sidder" saamænd alt, hvad han kan med Beg i Bukserne! Han skal jo snart ha' 25 Aars Jubilæum? - - Men nu skal Du vel til at karrikere "Idealerne"?

KONIK.

Er Du tosset, det har jeg sgu allerede gjort! ... Her skal Du se dem alle ni! (Ruller den medbragte Karton op.)

POVL
(brister i Latter).

Du kommer Fa'en hakke mig vist desværre i Tugthuset før jeg!

FRU KONIK.

Nej, han gør ikke; for det Billede skal ikke offentliggøres.

POVL.

Hvad skal det ikke?

KONIK
(ildè tilpas).

Han, Skolebestyreren, Du véd, vil ikke ha' det ...

POVL.

Hvad kommer det ham ved?

FRU KONIK.

Jo, for han er frisindet ... og Gerhard har maattet love ham for Fremtiden kun at tegne alvorlige Billeder.

KONIK.

Du, Povl, ser Du mig ...? Kun "alvorlige" Billeder ...! Jeg ta'r Kyankalium paa det ene Surbrød, Line!

POVL.

Er Du da blevet ansat ved den Skole?

FRU KONIK
(glad).

Nej endnu ikke; men vi var oppe at tale med Bestyreren i Gaar. Og det gaar nok i Orden. 1500 Kroner fast om Aaret! ... Og Du har lovet det for Børnenes Skyld, Gerhard!

POVL.

Gerhard, Gerhard, at ogsaa Du skulde lade Dig knægte! Det vilde jeg dog have forsvoret!

KONIK
(fortabt).

Hvis Du havde en Kone hængende ved det ene Ben og fire uopdragne Unger af begge Køn ved det andet, saa vilde Du sgu ogsaa synke ...

POVL.

Aldrig! - Og jeg, der saa sikkert havde stolet paa Dig ... Nu skulde vi to rigtig til at ha' mulet Borgerskabet !

FRU KONIK.

Lad nu være at staa der og gøre ham ked af det, Povl Abel ...

34
FREDRIK

(er stille gledet ind fra Fru Truelsens Lejlighed. - Han har en Buket Markblomster i Haanden og ser noget træt og medtaget ud). Goddag ... Undskyld ... Jeg er kommet op igennem Truelsen ...

KONIK.

Goddag, Hamann ... Naa, De har da ikke svigtet Povl, ser jeg. Tak for det! - Han staar netop her og beklager sig ...

FREDRIK.

Før bliver Schweiz et Lavland, Hr. Konik! - Goddag, Frue ...

POVL.

Hvordan er det Du ser ud? Har Du sovet paa Fælleden i Nat?

FREDRIK
(rækker ham Blomsterne).

De er til Dig ... Jeg er gaaet hjem fra Helsingør, saa jeg har ikke faaet Tid til ...

FRU KONIK.

Gaaet ...!?

KONIK
(stadig i en nedstemt Tone).

Er De blevet kongelig Kurér?

FREDRIK.

Ak ja, gid jeg var, Hr. Konik; jeg elsker Fodture ... Aa, Du skulde ha' set Solen ude over Sundet i Morges, Povl ... det var vidunderligt!

POVL.

Hum ... Men Pladsen, Du søgte, fik Du vel ikke?

FREDRIK.

Nej ... der var en anden Rakkerpukkel, som havde bedre Anbefalinger ... Men det vilde jeg helst tale alene med Dig om ... Gud, der sagde jeg vist noget uforskammet, Fru Konik?

FRU KONIK.

Aldeles ikke, kære Hr. Hamann ... Vi skulde lige til at gaa.

FREDRIK.

Maa jeg tage et lille Glas Vin, Povl ... det vil styrke mig?

FRU KONIK.

Nu skal jeg ... (Skænker.)

KONIK.

Skal De ikke ha' en Cigar?

FREDRIK.

Tak, jeg ryger kun Cigaretter ... (Haler nogle store, fede Cigaretter frem og tænder en.)

KONIK
(afsides til povl).

Jeg synes, Du er saa studs imod ham ... det er sgu Synd!

POVL.

Jamen ...

KONIK.

Nej, det er sgu Synd! Han holder saa meget af Dig ... Har han "laant" fornylig?

POVL.

Han har gjort det, der er meget værre.

KONIK.

Storartet! Og hvad er saa det?

POVL.

Det kan jeg ikke fortælle Dig nu.

35
KONIK.

Har han myrdet sin Svigermoder?

POVL
(leende).

Aa, nej ...!

KONIK.

Det var kedeligt! Jeg vilde saagerne kende en Morder ! - Kom saa, Linemor; lad os saa gaa hjem og være alvorlige.

FREDRIK
(til Fru Konik).

Farvel, Frue ... Først i Graven er der Fred ... ! (Konik og Frue ud fulgt af Povl.)

FREDRIK
(sidder tankefuld paa en Stol. - Hans Cigaret dør).
POVL
(ind. - Strengt).

Hvor kan nu saadan noget falde Dig ind, Frida, at løbe bort fra et Hotel midt om Natten uden at betale? - Du bliver snart for morsom!

FREDRIK
(sygt).

Saa Du véd det allerede ...?

POVL.

Politiet har været her.

FREDRIK.

Har Politiet ...!

POVL.

Hvor kan Du indlade Dig paa saadan noget. Du maa jo dog vide, at det ikke kan gaa!

FREDRIK.

Jamen, kære Povl, jeg ha'de virkelig ingen Penge ...

POVL.

Hvad Fanden vilde Du saa paa Hotel da?

FREDRIK
(tager sig til Hovedet).

Du taler saa højt ... Maa jeg skænke mig et lille Glas Vin til ...? (Skænker og drikker.)

POVL.

Naa ...?

FREDRIK.

Jeg søgte jo den Plads dernede, véd Du, og det gør altid et godt Indtryk at bo lidt pænt ... Og ha'de jeg faaet Pladsen, saa ha'de jeg naturligvis bedt om Forskud og betalt ...

POVL.

Men nu vilde Du snyde!

FREDRIK
(tager sig atter til Hovedet).

Jeg kan ikke forstaa, at Du med din fine Natur kan bruge saadanne Udtryk, Povl ... "Snyde"! Jeg havde jo skrevet mit rigtige Navn i Fremmedbogen.

POVL.

Ja ... og ét til!

FREDRIK.

Saa det véd Du ogsaa ...?

POVL.

Hvad tror Du, at Onkel Mathias vilde sige, hvis han fik at vide, at Du havde udgivet Dig for hans Søn?

FREDRIK.

Det synes jeg nu ved Gud i Himlens højeste Rige ikke, Du skulde angribe mig for, Povl ... det var for at skaane mine Forældre ... de har saamænd haft Sorger nok i den sidste Tid! - Var det Politiet selv, der ...

36
POVL.

Ja, det var en Ven af mig, som underhaanden sendte mig Besked.

FREDRIK.

Det var virkelig nydeligt af ham ... Hvor stor er Summen?

POVL.

27 Kroner og 40 Øre ... Du har ikke levet paa bare Klipfisk!

FREDRIK.

Man maa da spise som de andre paa saadan et Sted ... (Haanden til Hovedet.) Og saa trængte jeg virkelig saadan til et Glas Vin efter Skuffelsen ...

POVL.

Pengene skal betales inden i Morgen Klokken 12.

FREDRIK.

Skal de ...

POVL.

Jeg har ingen at undvære.

FREDRIK.

Jeg vilde aldrig ha' bedt Dig om dem alligevel, Povl; Du har saamænd haft Bryderier nok med mig ... Men kunde Du ikke bare laane mig dem til midt i næste Uge ...?

POVL
(der længe har haft ondt ved at skjule sin Munterhed).

Naa, ja det kan vi tale om senere ... Gaa nu ind og gør Dig lidt i Stand. Du ser ud, som om Du ha'de ligget i en Grøft.

FREDRIK.

Det har jeg skam ogsaa ... ude paa Eremitagesletten ... Du kan ikke tro, hvor der var dejligt!

POVL.

Ja, gaa nu ind og vask Dig ...

FREDRIK
(lydig).

Ja ... Det er nu ogsaa min Opdragelses Skyld; Mor forkælede mig, og Far bestilte ikke andet end at skælde mig ud ... Jeg skal aldrig glemme Dig din noble Opførsel, Povl ... ved Gud i Himlens højeste Rige! (Ind i Sovekammeret. Døren bliver staaende aaben.)

POVL
(efter en Pause).

Hvorledes staar det til hjemme hos dine Forældre, Frida?

FREDRIK
(fra Soveværelset. - Han er nu ganske Karl igen).

Tak, udmærket! - Ester tager Sagen temmelig rolig; hun har jo ikke min dybe Natur.

POVL.

Nej!

FREDRIK.

Og Fader er ved at gaa over til den ny Regering.

POVL.

Pokker heller, da!

FREDRIK.

Jo, ved Gud! Men jeg tror nok, det er Moder, der ... Han skal jo snart have Jubilæum.

POVL.

Ja, Marie er en sund Natur!

37
FREDRIK.

Hun har ogsaa faaet Ester til at stryge sit Haar fra Panden.

POVL.

Det var Fandens! Og det har jeg slidt for i tre Aar! - Det klæder hende vel storartet?

FREDRIK.

Vidunderligt, kan Du tro! ... Men de er vist begyndt at blive kede af hende derhjemme; hun koster jo ... nu de ogsaa har mig ... Og Du tjener jo ingenting ...

POVL.

Ikke foreløbig, nej! ... Men det kommer vel.

FREDRIK
(frem i Døren).

Jeg har for Resten noget at sige Dig ...

POVL.

Fra Ester?

FREDRIK.

Nej, hun forstaar Dig ikke ... (Vrider sig.) Næ-e, det er fra ...

POVL.

Naa? - Staa nu ikke der og lav Proptrækker!

FREDRIK.

Det er fra ... Othella ... Frøken Lustig ...

POVL.

Saa Du vedligeholder det Bekendtskab?

FREDRIK
(ivrig).

Jeg vil sige Dig, Povl, at jeg først rigtig har lært hende at kende, efter at Du havde forladt hende!

POVL.

Se, se!

FREDRIK
(ind).

Gud ja, saadan rent platonisk naturligvis! - Men, hvor er hun dog smuk og aandfuld ... Og saa er hun kun 23 Aar.

POVL.

Det passer, for hun var seksogtyve, da jeg kendte hende.

FREDRIK.

Og som hun elsker Dig! Hun har aldrig elsket andre end Dig, siger hun.

POVL.

Naa ikke ...?

FREDRIK.

Hun kommer herop om lidt.

POVL
(forfærdet).

Hvad gør hun? Er Du gal, Mand!

FREDRIK.

Jeg mødte hende nede paa Hjørnet før ... Hun er bare løbet hjem for at tage et bedre Liv paa.

POVL.

Ikke Tale om, at jeg vil se hende for mine Øjne!

FREDRIK.

Det er ved Gud i Himlen Synd, Povl! Du véd ikke, hvor glad hun blev, da jeg forleden fortalte hende, at Du var bleven ugift igen og boede heroppe.

POVL.

Og det har Du fortalt hende, dit Bæst!

FREDRIK.

Ja ... Og Du har heller ikke godt af at være saadan alene ... (Der bankes diskret paa Entrédøren.) Der er hun! (Hurtig ud.)

38
POVL.

Frida ...! (Leende, halvt utilpas.) Nej, det er dog for galt!

FREDRIK
(ind med Othella ved Haanden).

Her er hun ... ! Er hun ikke dejlig!

OTHELLA
(køn og frisk med rødgult, purret Haar).

Povl ... her har Du mig ...

POVL.

Ja, kære Othella, jeg er naturligvis umaadelig henrykt ved at se Dig saa ung og ugnavet af Tidens Tand ... Og jeg er dybt rørt over den kære Fridas Omsorgsfuldhed, men ...

OTHELLA
(om Halsen paa Povl).

Ingen "men", ingen "men", ingen "men" ...! (Tager Hat og Jacket af.) Frida, vil De hænge mit Tøj ud i Entreen!

FREDRIK.

Er hun ikke storartet! (Ud med Tøjet.)

POVL.

Bedste Frøken Lustig ...

OTHELLA.

S'maul Junge! Jeg bliver her i Aften; og vi vil ha' det hyggeligt; og saa skal jeg nok forsvinde!

POVL
(smilende, halvt overvunden).

Dit Humør har Du da beholdt ... og dit Guldhaar.

OTHELLA
(om Halsen paa ham).

Ja ... er Du saa ikke en lille bitte Smule glad over at se mig?

POVL
(leende).

Nej, det ved Gud, jeg ikke er!

OTHELLA.

Vrøvl! - Du spørger slet ikke, hvordan jeg har haft det?

POVL.

Nej, hvad kommer det mig ved.

OTHELLA.

Uf-f ...! (Fra ham; ser sig om i Stuen.) Frida, De maa hjælpe mig at ordne lidt om; vi vil ha' det akkurat som i gamle Dage! (Sætter sig paa Chaiselonguen og vinker.) Povl ...

POVL.

Nej ...

OTHELLA.

Jovist! ... Komse, komse, komse ...!

POVL
(leende).

Ikke Tale om!

FREDRIK.

Det er ved Gud Synd, Povl!

OTHELLA.

Han kommer nok, Frida! (Til povl.) Komse, komse, komse!

POVL
(langsomt hen til hende).
OTHELLA.

Sitze, sitze, sitze ...!

POVL

(sætter sig og kysser hende). Djævleunge !

OTHELLA

(ind til ham). Er Du saa ikke glad over, at jeg er kommet!

39
POVL.

Nej!

OTHELLA.

Jo, Du er; jeg kan se det paa dine Øjne! (Kysser ham. - Rejser sig.) Kom saa, Frida, Og hjælp mig! (Giver sig til at flytte om paa Møbler og Sager.)

FREDRIK

(afsides til Povl). Er Du saa ikke glad, Povl?

POVL.

Du maa værsgod se at faa hende af Sted snart!

FREDRIK.

Gud-d ...!

OTHELLA.

Hvad er det, I stikker Hovederne sammen om?

POVL.

Det er mig, der siger til Frida, at han maa se at faa Dig af Sted lidt hurtigt, ellers ender det galt.

OTHELLA.

Bare det vilde! - Kom saa og hjælp mig, Frida!

FRIDA
(hen at hjælpe).
OTHELLA.

Og saa vil vi ha' en af vore smaa hyggelige Soupeer, Povl.

POVL.

Ikke Tale om!

OTHELLA.

"Ikke Tale om" ...! Man kan høre, at Mennesket har været gift! Saadan sagde Du ikke i gamle Dage.

FREDRIK.

Aa, jo, hvad, Povl, lad os faa en Soupé!

OTHELLA.

Vel skal vi ha' en Soupé! ... Jeg betaler ... (Tager sin Portemonnæ frem.) Frida, vil De ...

POVL

(leende). Dit Utyske! - Frida, kom her, her er Penge.

OTHELLA.

Saadan skal I ha' det, I Ægteherrer! (Plukker et Par Sedler ud af Povls Tegnebog.) Og nu maa vi se at faa fat i gamle Truelsen ... Jeg glæder mig til at se hendes Ansigt! (Trykker paa en elektrisk Knap.)

POVL
(vil uvilkaarlig forhindre det; men naar det ikke).
ENKEFRUEN
(ind; staar som en Saltstøtte, da hun ser Othella).
OTHELLA

(frejdig). Goddag, Fru Truelsen; hvordan lever De?

ENKEFRUEN.

Tak ... særdeles vel ... (Lille Pause.)

OTHELLA.

Jo Tak, jeg har det ogsaa rigtig godt ...! - Hør kære Fru Truelsen, vi skulde ha' et lille Gilde; vil De være saa god at overlade os nogle Tallerkener og Glas, og hvad vi ellers har Brug for ...?

ENKEFRUEN.

Ønsker Hr. Abel at indtage Maaltider, er det mig, der staar for Arrangementet, min gode Frøken!

OTHELLA.

Nej, lille Truelsen, De ta'r Fejl! Fra i Dag af 40 er det mig, der staar for Styret. - Kom, Frida, lad os se, hvad der er ude i Køkkenet! (Bort med Fredrik gennem Enkefruens Lejlighed.)

ENKEFRUEN og POVL
(betragter tavse hinanden).
ENKEFRUEN.

Er De en Mand?

POVL.

Nej!

ENKEFRUEN.

Og De sagde før, at ...

POVL.

Ja ...

ENKEFRUEN.

Og nu ...

POVL.

Nu er hun her!

ENKEFRUEN.

Jag hende paa Porten!

POVL.

Kan ikke, Truelsen ... nænner det ikke ... Pigen er saa glad ...!

ENKEFRUEN.

Hæ ...! Mandfolk skulde bindes! (Omkring og ud.)

POVL

(leende op og ned i Værelset. - Lægger sig paa Chaiselonguen). Der bankes gentagende Gange paa Døren fra Entreen.

POVL

(hører det omsider). Er der flere endnu? - Værsgod!

KAMMERHERREINDEN
(ind. - Lille, sortklædt).
POVL

(op fra Chaiselonguen; overrasket). Kammerherreinden ...!

KAMMERHERREINDEN

(smilende). Hende selv, ja ... De holder jo aabent Hus, lille Abel ...?

POVL

(forvirret). Hvorledes mener ...

KAMMERHERREINDEN.

Gadedøren stod paa vid Gab.

POVL.

Saa-e ...? Saa maa man have glemt at lukke den.

KAMMERHERREINDEN.

Rimeligvis ...! Vil De byde mig en Stol ...

POVL.

Aa ... undskyld ... jeg ... (Skyder en Stol frem.)

KAMMERHERREINDEN

(sætter sig). De er saa distrait, kære Abel ... Kommer jeg til Forstyrrelse?

POVL.

Aldeles ikke ... Jeg laa vist og blundede ... Tværtimod! Jeg er henrykt over at se Deres Naade her hos mig.

KAMMERHERREINDEN.

Naa, er De det ...? - Vi er nok flyttet?

POVL.

Ja, vi ... jeg er flyttet, ja ... Lejligheden blev mig for dyr.

KAMMERHERREINDEN.

Saa De er begyndt at lægge Dem efter Økonomi?

41
POVL.

Mine faste Indtægter er blevet mindre ... Jeg er ikke længere ansat ved Skolen.

KAMMERHERREINDEN.

Afskediget paa graat Papir?

POVL.

Ja-e ...

KAMMERHERREINDEN.

Og Fruen ...

POVL.

Fruen, ja ...

KAMMERHERREINDEN.

Hun har maaske ogsaa givet Dem Afsked!

POVL.

Deres Naade véd det ...?

KAMMERHERREINDEN.

Jeg véd det, ja ...! skønt Herren ikke har fundet Anledning til at underrette mig derom.

POVL.

Jeg mente ... jeg ...

KAMMERHERREINDEN.

Sig kun ligefrem, lille Ven, at De flovede Dem, fordi Deres gamle Madmoder dog endte med at faa Ret.

POVL

(smilende). Ja ...

KAMMERHERREINDEN

(om mod ham). Hør, kære Povl Abel, hvad er det dog for frygtelige Historier, man hører om Dem!

POVL.

Historier ...

KAMMERHERREINDEN.

Nu skal De jo igen have udgivet en forfærdelig Bog ... og som oven i Købet har bragt Dem i Konflikt med Politiet!

POVL.

Jeg er dybt nedbøjet, Deres Naade ...

KAMMERHERREINDEN.

De er Pokker, er De! De sætter naturligvis en Ære i Deres Skændsel ... Naa, men lad os nu ikke spilde Tiden med at tale om det. Jeg er kommet herop for at snakke fornuftigt med Dem ... Sæt Dem her ved Siden af mig!

POVL
(sætter sig).
KAMMERHERREINDEN.

De har i mig, kære Povl Abel, en moderlig Veninde, der aldrig vil glemme Dem Deres Venskab for min stakkels Søn ...

POVL
(kysser hendes Haand).
KAMMERHERREINDEN.

Sig mig, kære Ven, nu da De atter er en fri Mand, kunde De saa ikke have Lyst til at slaa ind paa noget sikkert? Jeg har gode Forbindelser; 42 og det vilde være mig en Glæde at kunne gøre noget for Dem.

POVL.

Det véd jeg, Deres Naade, og ...

KAMMERHERREINDEN.

Hvad siger De for Eksempel om at blive Redaktør af "Den Konservative"? Pladsen bliver vakant nu til Januar ... Og jeg kan skaffe Dem den.

POVL

(leende). Jamen, kære Fru Kammerherreinde, det er jo det Blad, der har skældt mig allerværst ud!

KAMMERHERREINDEN.

Det holdt det nok op med, naar De blev Redaktør af det.

POVL.

Og mine Bøger ...?

KAMMERHERREINDEN.

Ja, dem maatte De naturligvis holde op med at skrive ... i alt Fald paa den Façon.

POVL

(der nu ganske har glemt sine andre Gæster). Nej, nej, nej ... det kunde jeg aldrig indlade mig paa! ... Det er overordentlig smukt af Deres Naade, men ... Og i det hele taget tror jeg ikke, at jeg egner mig for det "sikre".

KAMMERHERREINDEN.

Og hvorfor ikke!

POVL.

Der er vist formeget Zigøjnerblod i mig ... Jeg løb min Vej inden otte Dage ... Deres Naade ser det jo med mit Ægteskab.

KAMMERHERREINDEN.

Deres Kone var en sur Sjæl, min bedste Abel! Havde De lydt mit Raad og taget den muntre og livsglade unge Pige, jeg havde bestemt for Dem, og som ikke vilde have sagt Nej, véd De nok, saa var det nok gaaet.

POVL

(smilende). Ja, maaske, Deres Naade ...

KAMMERHERREINDEN.

Naturligvis var det gaaet! - Naa men det var Redaktørposten, vi talte om ... Det skal nu være saa "genialt", dette med "Zigøjnerblod"! Men husk paa, kære Ven, at den Tid er for længst forbi, da der digtedes bedst paa Fedtebrød. Ethvert fornuftigt Menneske, selv om han er Digter, vil dog til syvende og sidst helst leve under ordnede og betryggede Forhold.

POVL.

Nej!

KAMMERHERREINDEN.

De siger Nej!

POVL

(leende). Ja, jeg gør!

KAMMERHERREINDEN.

Men hvad er det dog for Proletarideer, De i de senere Aar har lagt Dem til? Jeg husker, 43 hvilken Furore De i sin Tid gjorde paa Rudersholm ved at haandtere Gaflen i venstre Haand! - Saa er De vel ogsaa nu begyndt at spise Fisk med Kniven?

POVL

(leende). H-næ-i !

KAMMERHERREINDEN.

Ja, det er saa ved Gud da Deres Fejl, min Bedste! Enten-Eller!

POVL.

Jamen Deres kære Naade ...

KAMMERHERREINDEN.

"Min kære Naade", ja ...! Den har tidligere skinnet over Dem; pas paa, at den ikke gaar hen og slukkes!

POVL.

Jeg kan da virkelig ikke, Fru Kammerherreinde, den ene Dag lade mig skælde Hæder og Ære fra af et Blad, og den næste gaa hen og alliere mig med det!

KAMMERHERREINDEN.

Det er der saa mange hæderlige Folk, der har gjort! - Begyndelsesgage 5000 Kroner og Tantiême.

POVL.

Jeg kan Fanden galemig i k k e!

KAMMERHERREINDEN.

Halløj, unge Mand!

POVL.

Ja, undskyld, Fru Kammerherreinde, men jeg kan ikke - jeg er i den Retning noget af en ... noget af en rank Vilje!

KAMMERHERREINDEN.

Godt, saa taler vi ikke mere om det! - Og saa gaar vi og lader Mosjøen sejle sin egen Sø ... Adieu! Min Vogn holder dernede.

POVL.

Deres Naade er da ikke vred ...?

KAMMERHERREINDEN.

Paa ingen Maade, tværtimod, jeg har ligefrem faaet Respekt for Deres Mandighed! - Men sig mig, hvad vil De leve af, naar Skolerne er lukket for Dem, og Deres Bøger bliver konfiskerede?

POVL

(muntert). Jeg vil gaa rundt i Gaardene og synge!

KAMMERHERREINDEN.

Og Deres Kone?

POVL.

Min Kone ...? Hun har jo sine Forældre ...

KAMMERHERREINDEN.

Skal De da ikke yde hende noget?

POVL.

Jo, naturligvis ...

KAMMERHERREINDEN.

Hun skal maaske have Halvdelen af det, De tjener ved at synge? ... Hun bliver smækfed! - Hør, hvis De skulde komme forbi Rudersholm, saa tit ind; jeg skal nok lægge lidt klækkeligt i Deres Hat.

44
POVL.

Tak, Tak ...

KAMMERHERREINDEN.

Men skulde De beslutte Dem til at ...

POVL
(smilende).

Det gør jeg ikke, Deres Naade, det gør jeg ikke!

KAMMERHERREINDEN.

Er det den "ranke Vilje"?

POVL.

Ja!

KAMMERHERREINDEN
(klapper hans Kind).

De er kær, er De ... Men De er et lille Fæ.

POVL
(leende).

Jeg, Deres Naade, der er Digter og Menneskeskildrer !

KAMMERHERREINDEN.

Der er mange Fæ iblandt Digterne.

POVL.

Ja-ha, maaske ...

KAMMERHERREINDEN.

Ja, nogle kalder dem ogsaa for Lyrikere.

POVL.

Naa-e, ja ...! Deres Naade er ikke - Lyriker ...

KAMMERHERREINDEN.

Nej, ikke med den Kammerherre, jeg har haft! - Naa, adieu, kære Ven! De har endnu nogle Maaneder at betænke Dem i ... Apropos: Var Dem nu for de smaa Damer, nu De er fri! De har jo et varmt Hjerte ... Kan De huske, hvor betaget De var af den lille Lustig, som forsøgte paa at lave Mad ude hos os?

POVL
(stivner).

Ja...

KAMMERHERREINDEN.

Hvad er der blevet af hende?

POVL.

Jeg ... æ ...

KAMMERHERREINDEN.

Naa, De har maaske tabt hende af Syne. Det var vist ogsaa det bedste ... Hun var paa Rudersholm, husker jeg, samtidig men Deres ... kulante Svoger ...

POVL.

Ja, jeg ... Maa jeg følge Deres Naade ned ...?

KAMMERHERREINDEN.

Ja, Tak ...

POVL

(byder hende Armen, og de gaar mod Døren).

Pludselig høres Othellas og Fredriks glade Stemmer. - De kommer ind med en Del Sager til Bordet. - Da de ser Kammerherreinden, standser de brat og forstummer.

KAMMERHERREINDEN
(tager sin Arm ud af Povls. - Behersket).

Se, se! Det var da kuriøst! Der har vi jo baade Skovmennesket og Husholdningseleven ..! Hvilken Trofasthed!

45
POVL
(vil tale).
KAMMERHERREINDEN.

Hold han hellere sin Mund, lille Abel! (Mod Fredrik.) Naa, De opholder Dem stadig i Hovedstaden, kære Hamann?

FREDRIK
(vrider sig).

Ja, jeg ... jeg elsker jo København, Deres Naade ...

KAMMERHERREINDEN.

Saa skulde De virkelig se at blive Skovrider i Tivoli! (Til Othella.) Og Mamsel Lustig tager sig stadig af Husholdningen ...? Ja, Farvel lille Børn; og mor Jer godt ... ! (Mod Døren.)

POVL
(vil følge).
KAMMERHERREINDEN.

Nej, bliv han kun hos sine celebre Gæster, min kære Hr. Abel! (Ud.)

Pause.

FREDRIK
(giver sig stille i Lag med Borddækningen).
OTHELLA
(i Udbrud).

Uff! ... Saadan var det ogsaa paa Rudersholm! Vi blev allesammen saa "ydmyge'', naar hun kom ned i Køkkenet ... det var ligesom vi skrumpede sammen indvendig ... Det er væmmeligt!

POVL.

Naa saadan noget kan Du dog ogsaa føle; det troede jeg for Resten ikke.

OTHELLA
(om Halsen paa ham).

Kys mig! ... Lad nu være med at være højtidelig! ... Kys mig dog, dit Asen!

POVL
(ryster Misstemningen af sig).

Ja ... skidt! ... "Enten-Eller" ! ... (nynner.) Vorherre han lader jo Vinen gro, saa det er vel Meningen, at den skal drikkes! (Kysser hende.)

OTHELLA.

Hvad vilde hun?

POVL.

Hvad kommer det hende ved ... Mamsel Lustig?

OTHELLA.

Nej, for Resten, naar jeg bare har Dig! (Hen til Klaveret, hvor hun anslaar et Par Takter af Ouverturen til Tannhäuser.) Tænd Lamperne, Frida, nu begynder Festen!

FREDRIK
(tænder Lampen).

Tannhäuser ...! Kan Du huske, Povl, i gamle Dage, naar Othella spillede Tannhäuser, og Du laa paa Chaiselonguen, og jeg sad i Lænestolen ...? Gud-d, hvor det var vidunderligt! - Og saa vinkede Othella til mig, at jeg skulde gaa, naar I helst vilde være alene ... hvor var det yndigt!

OTHELLA.

De Dage kan komme igen, Frida ... Ikke, Povl?

46
POVL.

Ok, jo ...!

OTHELLA
(hen til Borddækningen).
FREDRIK.

Tror Du ikke, at hun vilde gøre noget for mig, Povl?

POVL.

Hvem?

FREDRIK.

Kammerherreinden ...

POVL.

Du kan jo forsøge, lille Frida; Du plejer ikke at genere Dig.

OTHELLA.

Penge har hun jo nok af.

FREDRIK.

Jeg har skrevet til hende et Par Gange ...

POVL
(leende).

Jeg tænkte det sgu nok!

OTHELLA.

Frida skriver til alle Verdens Hjørner! - Har De ikke ogsaa skrevet til Kejserinden af Rusland?

FREDRIK.

Jo, ved Gud ... men hun svarede ikke.

POVL.

Men Kammerherreinden?

FREDRIK.

Hun sendte mig den ene Gang 50, og den anden 25.

OTHELLA.

Sikken en Knup alligevel! - Skal vi saa spise?

POVL.

Ja, lad os det! - Deres Arm, Frøken ...

Man sætter sig til Bords.

POVL.

Se, hvor fint, I har faaet lavet det!

OTHELLA.

Ja? ikke? - Skaal, Digter!

POVL.

Skaal, Du mit Legems Veninde!

OTHELLA.

Du véd ikke, hvor jeg har længtes efter Dig!

POVL.

Jo, det véd jeg godt.

OTHELLA.

Er Du saa ikke en lille Smule glad over, at jeg er her?

POVL.

Tværtimod, jeg er led og ked af det! - Skal vi drikke "Des"?

OTHELLA.

Ja! (De drikker.)

FREDRIK
(der spiser ivrigt).

Dette her skulde Ester se ...

OTHELLA.

Pyt, med "Ester" ! Nu er det mig!

POVL.

Men hun er den "ideelle" Kvinde, lille Guldhaar... Du er bare af Kød og Blod.

OTHELLA.

Ja, Gudskelov!

FREDRIK
(med et Suk).

Jeg er blevet Uvenner med Valborg, Povl.

POVL.

Men Herregud dog ...

OTHELLA.

Er hun ogsaa "ideel" ?

47
POVL.

Hvad er der kommet Jer imellem?

FREDRIK.

En Præst ... Hun har hørt ham ved nogle Møder; og nu siger hun, at jeg fører et syndigt Liv og vil ikke vide af mig mere.

OTHELLA.

Saa vil hun vel ha' Præsten da?

FREDRIK.

Ja ... Men jeg skal nok hævne mig! Nu gifter jeg mig med hendes Mor ... Ved Gud i Himlens højeste Rige!

OTHELLA.

De er stor, Frida! - Skaal!

POVL.

Jamen hun hader Dig jo, siger Du.

FREDRIK.

Det var bare, fordi jeg var gode Venner med Datteren ... Hun var jaloux ... Jeg med mit Kvindetække !

OTHELLA.

Er der Penge?

FREDRIK.

Mange! ... Og de skal ikke faa en Øre i Medgift!

POVL.

Nej! - Og saa bliver Du Svigerfader til Præsten og Fader til din egen Forlovede! Det er en Stilling, der er Dig værdig!

FREDRIK.

Det er da rigtig "Eventyr"!

POVL.

Det er det! Skaal, Frida! ...

Kære Ven, tag et Drag af Pokalen!
Hvorfor Fanden med Hovedet hænge!
Husk dog paa, det varer ej længe,
før Hr. Døden spiller Finalen
og slukker det Blik,
dette straalende Blik,
som saa rent har berøvet Dig Talen!

OTHELLA.

Er det Svigermoderens

POVL.

Ja! ...

Det er slet intet Under, Du finder
hende sød, den lille Lisette ...

ENKEFRUEN
(ind med et Visitkort).
POVL
(henvendt til hende).

... disse Fødder saa smaa og adrette,
disse silkebedunede Kinder,
denne Talje saa fin ...
Ak, de er vor Ruin,
disse Satans himmelske Kvinder!.

Skaal, Truelsen! Vil De have et Glas med?

48
ENKEFRUEN
(stadig stram).

Den Herre har ringet paa hos mig; men det er Hr. Abel, han vil tale med.

POVL
(tager Kortet).

Min Sagfører ... Hvad mon han vil paa denne Tid ... Ligemeget! Lad ham faa Foretræde.

ENKEFRUEN.

Jamen ...

POVL.

Truelsen! Lad ham faa Foretræde!

ENKEFRUEN
(aabner Døren).

Værsgod, Hr. ...

SAGFØREREN
(ind).
ENKEFRUEN
(ud).
POVL.

Godaften, Hr. Overretssagfører! Hvad har De paa Hjerte?

SAGFØREREN.

Undskyld ... jeg kommer vist til Ulejlighed ... Men jeg har faaet en Meddelelse, som ...

POVL.

Er min Dom faldet? ... Jeg er da vel ikke bleven frikendt?

SAGFØREREN.

Kan vi ikke gaa ...

POVL.

Tal De kun ... Det er mine gode Venner.

OTHELLA.

Godaften, Jakobsen ...!

SAGFØREREN.

Ah, nu ser jeg, at det er Frøken Othella ... Frøken Lustig ...! Godaften, Frøken! - (til Povl.) Ja, Dommen er faldet og lyder paa en Maaneds simpelt Fængsel paa almindelig Fangekost.

POVL.

Storartet! - Vil De ikke drikke et Glas Vin?

OTHELLA.

En Maaneds Fængsel!

FREDRIK.

Gud-d ... og paa Fangekost!

POVL.

Stille, Børn! - Vil De ikke drikke et Glas Vin, Hr. Overretssagfører?

SAGFØREREN
(smilende).

Nej Tak ... Jeg har tænkt mig, Hr. Abel, at vi appellerer Sagen ...

POVL.

Ikke Tale om!

SAGFØREREN.

Jamen under den ny liberale Regering vilde ...

POVL.

Ikke Tale om! Sæt de gik hen og frikendte mig!

SAGFØREREN
(smilende).

Ja, det vilde jo være Skade ... Men mon vi dog ikke skulde drøfte dette Spørgsmaal lidt nærmere i Morgen, Hr. Abel?

POVL.

Det kan vi godt ... Men jeg er klippefast! - Skal det saa ikke være et Glas Vin?

49
SAGFØREREN.

Nej Tak, jeg ...

POVL
(rækker ham et Glas).

De maa da ved Gud drikke paa min Udnævnelse! - Skaal!

SAGFØREREN
(leende).

Skaal! - Og til Lykke!

POVL.

Tak ... Ja, det er ikke enhver givet at komme i Tugthuset.

SAGFØREREN
(muntert).

Nej! - Og det er heller ikke enhver, der sætter Pris derpaa.

POVL.

Nej ... Folk er saa smaatskaarne!

SAGFØREREN.

Ja! ... Naamen, saa ses vi altsaa i Morgen, Hr. Abel ... (Hilser. - Gaar mod Døren.)

OTHELLA
(vinker).

Farvel, Jakobsen ...!

SAGFØREREN.

Farvel, Frøken ...! (Ud, fulgt af povl).

OTHELLA.

En Maaneds Fængsel ... og nu var vi lige kommet sammen!

FREDRIK.

Ja, Gudskelov, at man aldrig har haft noget med Politiet at gøre!

POVL
(ind).
OTHELLA
(farer ham om Halsen).

Tag mig med, Povl !

POVL.

Dame, det strider vist desværre mod Reglementet!

FREDRIK.

Jeg tilbyder Dig herved at gaa i Tugthuset i dit Sted.

POVL.

Det er ved Gud nydeligt af Dig, Frida; men Du skal jo fri til din Svigermoder.

FREDRIK.

Blæse med hende!

POVL.

Fy, fy, ikke spille Bold med Livsværdierne! - Men skænk nu i Glassene, Børn, og ønsk mig til Lykke ... Og gaa saa hjem og sov.

OTHELLA.

Hjem .. !?

POVL.

Ja, jeg vil holde Generalprøve paa Forladtheden.

OTHELLA.

Jager Du dine eneste Venner fra Dig ...?

FREDRIK.

Naar Povl nu vil prøve paa at være alene, Othella ...

OTHELLA
(om Halsen paa Povl).

Lad os bare blive en lille halv Time ... bare i tyve Minutter ...?

POVL.

Godt! - Men saa skal I ogsaa forsvinde.

OTHELLA.

Det lover vi! - Og nu vil vi holde Afskedsfest! ... Jeg vil spille for Jer ... Tannhäuser!

FREDRIK.

Som i Tidernes Morgen!

50
OTHELLA.

Læg Dig nu hen paa Chaiselonguen, Povl! - Og De, Frida, sæt Dem i Lænestolen! (Begynder at spille.)

FREDRIK
(synker ned i Lænestolen).
POVL
(lægger sig op paa Chaiselonguen).
OTHELLA
(spiller. - Kigger om mod Povl og ser, at han har lukket Øjnene. - Nikker derpaa til Fredrik og betyder ham, at han skal gaa).
FREDRIK
(vil nødig; men lister omsider fornærmet bort).
OTHELLA
(vedbliver at spille).

Tæppe.

TREDJE AKT

Enecelle i Arresthuset. - Firkantet med gule kalkede Vægge og hvælvet Loft.

Til venstre to i Væggen fastmurede Planker, der tjener til Sæde og Bord. - Over Bordet en Gasarm med Blus.

IBaggrunden en ved Hængsler til Muren fastgjort Seng, der slaas op og aflaases om Dagen. - Over Sengen, tæt under Loftet, et firkantet, rundbuet Gittervindue.

Til højre ned mod Forgrunden Dør med Kighul fra Cellegangen. - I Hjørnet op mod Baggrunden Vaskekumme med Vandrør.

Morgen. -

POVL
(i sit almindelige Tøj, sidder med Albuerne støttet mod Bordpladen og Hovedet hvilende i Hænderne. - Ved Siden af ham paa Bordet staar et Tinkrus. - Han nynner stille hen for sig):

Ach, Du lieber Augustin, Augustin, Augustin ... Aa, Gud ja ... ! (Gaber og strækker sig.) Man hører udenfor Raslen af et Nøgleknippe. En Nøgle stikkes i Laasen, Døren aabnes halvt, og Fangevogterens Stemme siger:

Morgenmad!

POVL
(tager sit Krus, stikker det ud gennem Dørsprækken; faar Kruset fyldt med varmt Øl; modtager desuden en Humpel Rugbrød skaaret i tykke Skiver. Derpaa gaar han tilbage til sit Sæde, hvor han giver sig til at spise; men uden Appetit).

-

Lidt efter rasler Nøgleknippet atter, og Vogteren kommer ind fulgt af en yngre Mandsperson i Fangedragt (graa Benklæder og Stumpjakke, hvide Uldstrømper og Slæber) og med Fejekost og Fejespaan i Haanden.

De to Fanger mønstrer hinanden.

POVL.

Det er en ny ...

VOGTEREN
(slukker Gasblusset).

87 har faaet Mavepine - Fanden maa for Resten vide af hvad! (Til Fangen.) Red først Sengen og fej saa ... Men rup Dem!

51
FANGEN
(hvis Hals er omvundet med Vat under et stort Tørklæde, giver sig i Lag med Sengen).
POVL.

Er der ikke kommet en Lænestol til mig, Hr. Siverts?

VOGTEREN.

Jo ... og i Morgen kommer der vel en Chaiselongue og et Billard! (Ud uden at laase.)

FANGEN
(hæst og hviskende til Povl).

Hva' har Du gjort?

POVL
(uden Tøven).

Skrevet falske Veksler.

FANGEN
(slaar Knald med Tungen).

Klak! Du er 'en, Kam'rat?

POVL.

Og hvad har Du gjort?

FANGEN.

Ingenting ... Jeg sidder bare paa Mistanke.

POVL.

Hvad er der i Vejen med din Hals?

FANGEN.

Jeg har Faaresyge ... Har Du ikke no'et Syltetøj paa Dig?

POVL.

Syltetøj ...? - Hyss!

FANGEN
(giver sig hurtig i Lag med Sengen).
VOGTEREN
(ind med en stor, gammeldags Lænestol og nogle Breve).

Her er Stolen ... Og her er en Bunke Breve ...

POVL.

Tak ... (Giver sig straks i Lag med Brevene.)

VOGTEREN
(sætter sig i Lænestolen).

Det gaar for langsomt, 76!

FANGEN.
(ydmyg).

Jovel, Hr. Siverts, nu skal jeg skynde mig ...

VOGTEREN.

Ja, det vil jeg ogsaa bede Dem om!

FANGEN.

Jovel ... (Færdig med at rede Sengen.)

VOGTEREN
(rejser sig, slaar Sengen op ad Væggen og laaser den af).

Saa Gulvet, 76 ... Men lidt hurtig!

FANGEN.

Jo, jo, Hr. Siverts ... (I Lag med Fejningen.)

VOGTEREN
(ud).
POVL
(læser Breve).
FANGEN
(hen i Lænestolen).

Med Forlov ...?

POVL
(læsende).

Værsgod ...

FANGEN
(strækker sig).

Det er længe siden, man har sat lidt ordentlig ...

POVL
(ler af noget i Brevet).
FANGEN.

Du hører nok til Storborgerne, a' Du har beholdt dit eget Tøj og baade faar Stol og Breve og holder Kammerjomfru ...?

POVL.

Flyt Dig lidt!

FANGEN
(brydsk).

Gu' gør jeg ej!

POVL.

Jo, flyt Dig lidt, saa skal jeg vise Dig noget.

52
FANGEN
(trevent op).
POVL
(tager sin Lommekniv og skærer hurtig et Hul i Stolens Betræk).

Nu skal Du bare se! (Trækker en lille Pakke frem af Stolen.) Her er Skraa, Kammerat!

FANGEN.

Klak! Den er Fa'eme god!

POVL.

Det staar her i Brevet.

FANGEN.

Du gi'r vel en Kævefuld?

POVL.

Naturlig! (Giver ham.) Men gem det!

FANGEN
(bider forslugent).

Det er det værste at undvære herinde ... Og saa Pi'er ! (Gemmer Skraaen i sin ene Strømpe. - Gaar derpaa hen til Vandrøret og "telegraferer".)

POVL
(der ogsaa har taget en Skraa).

Hvad er det, Du bestiller?

FANGEN.

Jeg melder Kam'raterne, at der er Syltetøj ...Ka' Du høre, hvor de bi'er glade! (Man hører Svar-Telegram.)

POVL.

Jeg synes, Du er saa ydmyg over for Fangevogteren, 76 ...

FANGEN.

Hæ, ja ... nok har man Faaresyge, men man er da ikke Idiot; man véd jo da, hvordan di ska' smøres ... saa hugger man sig altid lidt Sukker til Øllet!

POVL
(leende).

Og det er det, det kommer an paa!

FANGEN.

Det er li'e, hva' det er ...! Men la' mig bare møde den Kosak i Ensomhed her udenfor paa Volden en mørk Aften ... Klak! Hva'beha'er ... Sol, Maane og elve Stjerner ... hele Josef-Potimors Drøm ska' komme til aa danse Folkedans for hans Øjne!

POVL.

Hyss, der er han!

FANGEN
(giver sig ivrig til at feje).
VOGTEREN
(ind).

Er De færdig, 76?

FANGEN.

Jovel, Hr. Siverts ...

VOGTEREN.

Kom saa!

FANGEN
(samler sine Redskaber).
POVL
(polisk).

Har De Tandpine, 76? De er saa tyk i den ene Kind?

FANGEN
(forstaaende).

En har Faaresyge, Hr. Medfange ...

VOGTEREN.

Ingen Sludren!

FANGEN.

Nej ...

VOGTEREN.

March!

FANGEN.

Jo ...

53
VOGTEREN
(raaber ud gennem Døren).

Jensen, vil Du sætte 76 ind!

JENSEN
(udenfor).

Jo ...

FANGEN
(ud).
VOGTEREN
(ganske forandret).

Naa, Hr. Abel, hvordan har vi saa sovet i Nat?

POVL.

Skidt ...!

VOGTEREN.

Herregud, igen da ...!

POVL.

Hvad er det ogsaa for en Mammuth, der stadig gaar her udenfor og hoster og gylper?

VOGTEREN.

Det er gamle Eriksen, Nattevagten; han har Brystsyge ... Men han vil jo saa gerne holde de Par Aar ud, til han faar fuld Pension.

POVL.

Han dør absolut forinden!

VOGTEREN.

Ja, det gør han vel ... Men nu kan De jo ta' Revansje i Lænestolen her om Dagen.

POVL
(skudrer sig til Rette i Stolen).

Ja, det kan De tro, jeg skal! ... Den er god!

VOGTEREN.

Hvem har sendt Dem den? Et Pigebarn, hva'?

POVL
(nikker).

Ja ...!

VOGTEREN.

Men De har jo ingenting spist, Hr. Abel ...

POVL
(peger paa sin Hals).

Det kan ikke komme længere end der til.

VOGTEREN.

Skyl efter med Øllet!

POVL.

Aa, Siverts, jeg drømte i Nat saa dejligt om Kyllingesteg!

VOGTEREN.

Det skal De sku ikke blive fed af!

POVL.

Kunde De ikke skaffe mig en Kylling, hva' ... med meget Persille?

VOGTEREN
(ler).

Ha, ha!

POVL

Bare en halv lille en, Siverts?

VOGTEREN.

Hvor Fanden sku' jeg faa den fra, Mand! - Men det er det, jeg har sagt Dem før, Hr. Abel; hvorfor skriver De ogsaa saadan no'et Stas, De kommer i Brummen for? En Mand med Deres Begauelse maa jo kunde skrive, hva' det skulde være og tjene Penge paa!

POVL.

Ja, jeg er en Lyriker, Siverts!

54
VOGTEREN.

Ja, det er De sgu! - Og De er osse gift, si'er De?

POVL.

Ja-e, paa en Maade ...

VOGTEREN.

Har De Børn?

POVL.

Elleve ...

VOGTEREN.

Det var som syv Satan! De ser endda saa uskyldig ud.

POVL.

Jamen jeg har dem heller ikke allesammen med én Kone.

VOGTEREN.

Naa-e, næi, det kunde jeg da forstaa ... Jeg har ogsaa været gift to Gange og har syv Børn. - Men nu er jeg da Gusketak Enkemand.

POVL.

Næi, jeg har saamænd begge mine Koner levende endnu.

VOGTEREN.

Saa er De jo Bigamist!

POVL.

Hyss, ja! Tal ikke om det.

VOGTEREN.

Nej, jeg skal sgu nok tie stille ...

POVL.

Sig mig engang, Siverts, hvad mener De egentlig om Kvinderne?

VOGTEREN.

Det kommer storligen an paa, hvad for nogen, man faar fat i, Hr. Abel; Fruentimmerne er jo no'en underlige Fasaner; de ligner slet ikke vos andre.

POVL.

Nej, det er jo Ulykken ved Ægteskabet, Siverts, at man skal være af forskelligt Køn! - Hvordan var nu Deres to Koner?

VOGTEREN.

Den første var en lille, rund en, der græd, bare hun tabte en Synaal ... Den anden var et langt og kantet Spe'takkel, der slog, naar det kom over hende ... Jeg har lagt Mærke til, at Nummer to, det er altid den værste ... Underligt, at man dog ikke ka' bli'e saa klog og la' være med at rode sig op igen, naar man har været saa heldig at slippe levende fra det i første Omgang.

POVL.

Ja, der er endogsaa dem, der gifter sig tre Gange, Siverts.

VOGTEREN.

Ja, det maa jo være en Tyfus ... Hvordan er nu Deres to?

POVL.

Den ene er pukkelrygget og rødhaaret ... Den anden er døvstum og har Træben.

VOGTEREN.

Paa begge Benene?

55
POVL.

Paa begge Benene, ja!

VOGTEREN.

Ha, ha, ha! Jeg er kommen til at sætte voldsom Pris paa Dem, Hr. Abel, for Deres Humørs Skyld.

POVL.

I lige Maade, Siverts!

VOGTEREN.

Aa, med mig ... jeg er bare en simpel Mand! Men De er den fine, da'nede Herre, der har værdiget at gøre lidt Grin med en anden en, se det muntrer!

POVL.

Det glæder mig ...

VOGTEREN.

Ja, det er ligefrem en hel Benjefisje for vos, naar der slumper saadan en ind som Dem. De andre Grimpomenusser snakker nu bare om, at de er uskyldige og sidder paa Mistanke og ingenting har gjort ... Jeg vilde min Salighed ønske, at De skulde sidde her paa Livstid, Hr. Abel!

POVL.

Ja, mange Tak, Siverts, det er nydeligt af Dem; men tror De saa ikke, at Humøret slap op?

VOGTEREN
(ivrig).

Ja, jeg vil da bare sige Dem, at da jeg ha'de den lange kantede, og den stod paa Fest hjemme, saa puttede jeg mig mange Gange ind i en tom Celle med min Pibe - saa ku' hun rummestere! ... Hør, det er sgu sandt, mens jeg husker det: Har De noget imod, at Jensen kommer ind og hilser paa Dem?

POVL.

Jensen? ... Hvem er det?

VOGTEREN.

Det er ham, Vogteren, ovre paa den anden Gang ... Jeg har snakket saa godt til ham om Dem, at han har faaet saadan en Lyst til at se Dem ... Det har de nu for Resten allesammen!

POVL.

Ja, jeg vilde jo rigtignok gerne prøve paa at sove lidt nu, Siverts, i min nye Stol ... Er Jensen ligesaa behagelig en Mand, som De?

VOGTEREN.

Nej, det er han ikke ... Han lider af Humørsyge og er svært ked af at være her, saa han kunde jo ha' udmærket godt af at snakke lidt med Dem.

POVL.

Naa, skidt, lad ham saa komme da!

VOGTEREN.

Maa han!

POVL.

Javel ...

VOGTEREN
(hen til Døren).

Jensen ...! Pst, Jensen! Nu kan Du komme ind og se Digteren! (Vender sig.) Nu kommer han!

56
JENSEN
(ind).
VOGTEREN.

Ja, det er Jensen ... Nu ta'r jeg Vagten saalænge, Jensen, saa kan Du udvikle Dig... (Bort.)

POVL.

Goddag, Hr. Jensen ... Værsgod, at træde nærmere ...

JENSEN.

Siverts har sagt, at man godt kunde snakke ligefrem med Digteren om, hvad der trykkede ...

POVL.

Det kan De godt, ja ... Hvad har De saa paa Hjerte?

JENSEN.

Jeg er født paa Landet, Hr. Digter, og som saadan er det jo forfærdelig ubehageligt for mig hele mit Liv at gaa herinde ...

POVL.

Det kan jeg saa godt forstaa ... Hvor længe har De været her?

JENSEN.

I seksten Aar ... Men se saadan at gaa og pusle om et Par Heste ude paa Landet og strigle dem og vande dem, som den Gang jeg tjente hos Præsten Skovbo i Nordlunde, naar Solen staar op og Fuglene begynder at pippe ... se det er no'et andet.

POVL.

Jamen, hvordan er De da faldet paa at tage Ansættelse her, Jensen?

JENSEN.

Jo, ser De, Hr. Digter, jeg blev jo Soldat og kom her til Byen, og saa gik det mig galt med en Pige omme i en Beværtning i lille Kongensgade ... og saa maatte vi gifte vos.

POVL.

Naa ...

JENSEN.

Jo, ser De, Hr. Digter, Kone og Børn skal jo ha' Mad; og saa spørres der ikke om at vælge, naar man sidder med dem ... Og saa skaffede Kaptajnen mig denne her Plads, for paalidelig har jeg jo altid været. - Og nu har jeg gaaet her i seksten Aar ... Men det er et forfærdeligt Liv, Hr. Digter; meget værre end som for Fangerne, for de fleste af dem kommer da ud igen ...

POVL.

Ja, kære Jensen, men hvad vil De have, at jeg skal udrette for Dem i den Sag?

JENSEN.

Jo, saa var det, at jeg havde en Bøn til Digteren ... om jeg turde komme frem med den?

POVL.

Ja tal De kun ... Kan jeg gøre noget for Dem, skal det være mig en Glæde.

JENSEN.

Aa Tak, Tak, Hr. Digter ...! Jo se, det var jo 57 det, at hvis Digteren skulde kende et Herskab, der ha'de Brug for en paalidelig Mand til Kusk - helst ude paa Landet naturligvis, hvor man er fra - til en gift Kusk, saa ... Jeg er mageløs god imod Heste, saa ...

POVL.

Det skal jeg gerne, Jensen ... Det er slet ikke umuligt, at jeg kunde finde saadan en Plads til Dem.

JENSEN.

Aa Tak, Tak, Hr. Digter ...! Saa har jeg da et lille Haab at gaa rundt med herinde! - Mit Navn er Marius Jensen ... Fangevogter Marius Jensen; og naar De skriver til Anstalten her, saa ...

VOGTEREN
(hurtig ind).

Nu kommer Pastoren ... Du maa stikke af, Jensen!

JENSEN.

Jo ... Farvel, Hr. Digter, og Tak igen ... (Ud.)

POVL.

Farvel, Jensen ...

VOGTEREN.

Pastoren er her ...

POVL.

Ja, jeg hører det ... Hvad vil den paatrængende Person her igen ? - Jeg kommer saamænd aldrig til at sove.

VOGTEREN.

De skulde ta' og angre, Hr. Abel, saa bli'r han aldrig saa længe ...

POVL.

Ja, De kan tro, at jeg skal angre!

VOGTEREN
(retter sig).

Der er han!

PASTOREN
(ind).
VOGTEREN
(ud).
PASTOREN.

God-dag, Hr. Povl Abel ...!

POVL
(bukker tavs).
PASTOREN.

Se, se! Vi har nok faaet en Bedstefader-Stol! (Sætter sig magelig til Rette i den.)

POVL
(ironisk).

Vil Pastoren ikke ta' Plads ...

PASTOREN
(uforstaaende).

Tak ... Ja, det tages jo ikke saa nøje her med Fanger af Hr. Abels Art, de har jo adskillige Lempelser.

POVL.

Ja.

Pause.

PASTOREN.

Jeg saa' Dem i Kirken i Søndags ...

POVL.

Ja.

PASTOREN.

De vilde se, hvordan en saadan Gudstjeneste spændte af?

POVL.

Ja ... og høre Hr. Pastorens Tale.

PASTOREN.

Den gefallt Dem vel ikke?

58
POVL.

Nej.

PASTOREN
(smilende).

Nej, jeg kan tænke det.

Pause.

PASTOREN.

Hvorledes bekommer ellers Opholdet herinde Dem.

POVL.

Tak, udmærket.

PASTOREN.

Nogen Forandring i Deres litterære Opfattelse vil denne Begivenhed vel næppe bevirke?

POVL.

Næppe.

PASTOREN.

I Følge Deres Opfattelse er der vel overgaaet Dem en stor Uretfærdighed?

POVL.

Naa-aa ...

PASTOREN.

Sig mig, kære Ven, hvad vil De i Grunden udrette ved at skrive saaledes, som De skriver?

POVL.

Jeg vil vel vise Jer Mennesker, hvordan I er.

PASTOREN.

Tak, det véd vi!

POVL.

Det har jeg ikke noget overvældende Indtryk af.

PASTOREN.

Tror De ikke, at De vilde gavne Verden og "os Mennesker" mere ved at holde os et eller andet Ideal for Øje? Ved efter bedste Evne at paapege os, hvorledes vi burde være?

POVL.

Det er jeg ikke klog nok til.

PASTOREN
(fint).

Eller dum nok!

POVL.

Tja-a ... det kan vi ogsaa sige.

PASTOREN.

Kan De subsistere ved Deres litterære Virksomhed?

POVL.

Nej.

PASTOREN.

Hvorfor vælger De saa ikke et Brødstudium? De er jo Student?

POVL.

Oven i Købet cand. phil., ja!

PASTOREN.

Hvorfor vælger De Dem saa ikke et Brødstudium ...

POVL.

Jeg er for gammel.

PASTOREN.

Hvor gammel er De?

POVL.

To hundrede og otte og fyrretyve Aar.

PASTOREN.
(ser forundret op).
POVL
(gaar stille hen og tager ham ved en Frakkeknap og rejser ham fra Stolen - hvorpaa han selv anbringer sig i den).

Og hvor gammel er De saa, Hr. Pastor?

59
PASTOREN
(forfjamsket).

Otte og tredive ...

POVL.

Og Deres Brødstudium bekommer Dem vel?

PASTOREN
(protesterende).

Men, Hr. Abel, jeg ...

POVL.

Spiser De sent til Middag?

PASTOREN.

Hr. ...

POVL.

Gaar De med Normalundertøj?

PASTOREN.

Hr. Abel, jeg maa ...

POVL
(ved en pludselig Indskydelse).

Det skulde da vel ikke være Dem, der er blevet forlovet med Valborg Schwanenskjold.

PASTOREN
(overrumplet).

Hvoraf véd De ...?

POVL.

Jeg er clairvoyant! - Hun har Grunker, hva'?

PASTOREN.

Hr. Abel, jeg maa paa det bestemteste ...

POVL
(stadig rolig).

Nej, nu er det min Tur, Hr. Pastor, at være indiskret som en Parlør! - Har Deres Forældre været flere Gange gift? - Bruger Deres Fru Moder Laksko? - Ynder Deres Hr. Fader Hummer au naturel, eller foretrækker han samme Dyr i Daaser?

PASTOREN
(bleg).

Jeg kommer her i Embeds Medfør, Hr. Abel, og maa nedlægge den bestemteste Protest mod Deres utrolige Maade at ...

VOGTEREN
(ind).

Undskyld, Hr. Pastor ... men her er en Herre, som har faaet Inspektørens Tilladelse til at tale med Hr. Abel ...

PASTOREN.

Ja, jeg er færdig ... (Hurtig ud; løber uden for Døren paa Fuldmægtig Hamann.)

FULDMÆGTIGEN.

Mit Navn er Fuldmægtig i Ministeriet, Thomas Hamann ...

PASTOREN.

Og jeg er Fængselspræsten ... (Bort.)

POVL
(rejser sig overrasket).

Men Svigerfader ...! De her ...! - Jeg vil da haabe, at det kun er "paa Mistanke"!

VOGTEREN.

Værsgod, Hr. Fuldmægtig ... Altsaa melder jeg, naar de 15 Minutter er gaaet ... (Ud.)

FULDMÆGTIGEN
(med Ordensbaand i Knaphullet. - Lidt usikker).

Goddag, kære Povl ...

POVL
(trykker hans Haand. - Munter).

Goddag, og Velkommen, Hr. Fuldmægtig! - Men hvordan i Alverden er De dog sluppet ind i denne kinesiske Æske?

FULDMÆGTIGEN.

Jeg har erhvervet den høje Ministers 60 specielle Tilladelse ... Og De har, kære Ven, stadig bevaret Deres gode Lune, hører jeg med Glæde.

POVL.

Ja, man kan jo ikke godt tage Livet paa anden Façon, Hr. Fuldmægtig.

FULDMÆGTIGEN.

Nej vist saa ... men der er desværre saa faa, der indser det. - Jeg skal bringe Dem de varmeste Hilsener fra min Kone og min Datter.

POVL.

Tak, Tak! Værsgod at hilse igen. - Saa ung og lebendig, De ser ud!

FULDMÆGTIGEN.

Ja, ikke sandt! Men der er jo ogsaa gaaet en Foryngelsens Bølge ud over det ganske Land, Povl Abel!

POVL.

Ja, jeg hører, at De er blevet Frihedsmand. - Og dekoreret er De blevet! Det følges nok ad.

FULDMÆGTIGEN
(fingererer ved Dekorationen).

I Anledning af 25 Aars tro Tjeneste, ja.

POVL.

Det blev altsaa ikke til noget med den Afsked, De truede med at tage?

FULDMÆGTIGEN.

Nej, Gud være lovet, at man dog endnu staar under Udviklingens Lov! - Her bor De jo rigtig hyggeligt.

POVL.

Aa, ja ...

FULDMÆGTIGEN.

Har jeg bragt Dem en Hilsen fra mine Damer ... det skulde jeg?

POVL.

Ja, Tak ... Og jeg bad Dem hilse igen.

FULDMÆGTIGEN
(forvirret).

Naa, ja .. nu husker jeg ... Og Lænestol har De! ... Er der en saadan i alle ... Værelserne?

POVL.

Det véd jeg ikke ... Vi har jo ikke større Lejlighed til at komme sammen ... Selskabslivet blomstrer ikke videre herinde.

FULDMÆGTIGEN.

Nej, hæ ...! Den er maaske specielt stillet herind til Dem af vor nye liberale Regering for at mildne lidt paa Deres skandaløse Domfældelse?

POVL.

Nej, det er min Ven, Gerhard Konik, som har sendt mig den.

FULDMÆGTIGEN.

Aa, Tegneren ...? Det er et prægtigt Menneske!

POVL.

Ja.

61
FULDMÆGTIGEN.

Jeg traf ham paa Gaden forleden.

POVL.

Uden Kone?

FULDMÆGTIGEN.

Nej, nej, hvor vil De hen! - Ja, de er jo lidt ridicule, de to, i deres gammeldags Trofasthed ... for hvad Fanden, hæ! hæ!

POVL.

Nej, hva' Satan, hi, hi!

FULDMÆGTIGEN.

Men man skal blive sammen ... for Eksemplets Skyld.

POVL.

Det gør de to jo ogsaa; men de er jo ogsaa kun Karrikaturtegnere.

FULDMÆGTIGEN
(uforstaaende).

Ja. - Og vi var alle tre fuldstændig enige om at fordømme Deres Indespærring her!

POVL.

Naar man har forbrudt sig imod Lovene, Hr. Fuldmægtig, maa man lide sin Straf.

FULDMÆGTIGEN.

Ganske vist, ganske vist, kære Ven! Men man behandler dog ikke en Litteraturens Mand, som man behandler en Indbrudstyv eller en Slagsbroder ... tilmed ikke en Litteraturens Mand af Deres Kvalifikationer!

POVL.

Naar man er Lovene overhørig, saa ...

FULDMÆGTIGEN.

Overhørig, overhørig ... hvad vil det sige! Det er dog til syvende og sidst denne "Overhørighed", der betinger ethvert Fremskridt!

POVL.

Men Hr. Fuldmægtigen er jo bleven fuldstændig Anarkist!

FULDMÆGTIGEN.

Det har jeg altid været!

POVL.

Saa-aa ...?

FULDMÆGTIGEN.

Dybest set!

POVL.

Naa, ja det kan være ... Men hvorledes har egentlig dette ... Gennembrud fundet Sted ?

FULDMÆGTIGEN
(naivt).

Det var min Kone, der ... De kender jo Maries Energi ... Jeg skulde jo have dette Jubilæum ... Og saa steg pludselig hele det gamle Regimentes Misére op for os begge, og saa slog vi resolut om.

POVL.

Og nu er De ganske frigjort?

FULDMÆGTIGEN.

Ganske! - Husker De den sjofle Nedrakning, der stod af Deres saa skammelig miskendte Bog i "Den Konservative"?

POVL.

Ja, den var dræbende.

FULDMÆGTIGEN.

Saa radikalt er Omslaget i vort Hjem, 62 at vi har opsagt dette Smudsblad, som jeg snart sagt har holdt siden min Konfirmation ... og abonnerer nu paa "Den Frisindede" !

POVL.

Hm ... Det gør mig i Grunden ondt.

FULDMÆGTIGEN
(studser).

De mener ...?

POVL.

Jo, for jeg mister derved en kær Abonnent.

FULDMÆGTIGEN.

En Abonnent ...? Jeg forstaar ikke ...

POVL
(alvorlig).

Jo, ser De ... jeg har, dybest set, altid været en reaktionær Natur ...

FULDMÆGTIGEN
(ler højt).

Ha, ha, ha! De har dog et pragtfuldt Lune!

POVL
(alvorlig).

Jeg beder Dem, Hr. Hamann ... det er mit fulde Alvor! - Jeg mener nemlig, at nye Veje kan være gode nok, men ikke førend de er bleven gamle og har bevist deres Eksistensberettigelse!

FULDMÆGTIGEN
(leende).

Sagde jeg ikke nok, at det var et Udslag af Deres herlige Lune! De citerer jo en af mine fordums Dumheder!

POVL
(stadig alvorlig).

Naa, er det Dem, der har sagt det? Jeg troede, at det var Napoleon den Store ... efter at han var bleven Kejser. - Nej, men det var det, jeg vilde fortælle Dem: Nu har min kære gamle Beskytterinde, Kammerherreinde Klüver, tilbudt mig Posten som Chef-Redaktør ved "Den Konservative" ... Hun er en af Hovedaktionærerne i Bladet ... og jeg har modtaget denne Post.

FULDMÆGTIGEN
(tilfreds).

Jeg har nok hørt noget om det. (Stærkt.) Og De har i den Grad kunnet svigte Deres Overbevisning !

POVL.

Ja, Sandheden vil altid sejre!

FULDMÆGTIGEN
(begynder at forvirres).

Sandheden ...? Hvilken Sandhed ...?

POVL.

At man før eller senere bøjer sig for det dybeste i sin Natur!

FULDMÆGTIGEN.

Ja ... ja, naturligvis ...! - Er denne Post godt aflagt?

POVL.

Hvilken Post?

FULDMÆGTIGEN.

Som Redaktør?

POVL.

Jo, rigtig net; 7000 Kr. om Aaret foruden Tantieme.

63
FULDMÆGTIGEN.

7000 Kr. for en Overbevisning ...! saa er der ikke noget at sige til det.

POVL.

Nej, vel?

FULDMÆGTIGEN.

Aldeles ikke! ... Selv om der naturligvis vil komme Skumlere ... Og De med Deres moderne Anskuelser kan jo udrette meget godt paa denne Plads; fylde de gamle Vinflasker med nyt Blod, hæ, hæ!

POVL.

Ja, ikkesandt?

FULDMÆGTIGEN.

Jo, jo ...! Gratulerer af Hjertet, kære Ven! Det vil virkelig glæde min Kone og min Datter, at Rygtet har talt sandt.

POVL.

Hvor har De hørt det Rygte?

FULDMÆGTIGEN.

Det har staaet i et Blad, og saa mente mine Damer, at jeg straks burde gaa herind. - Men personlig gør det mig lidt ondt, kære Povl, at vi altsaa ikke mere hører til det samme Parti.

POVL.

Det har vi jo aldrig gjort, Hr. Fuldmægtig; thi da De stod paa Sandhedens Grund ...

FULDMÆGTIGEN
(med Vægt).

Paa Sandhedens Grund ...? Der staar jeg først nu, Povl Abel!

POVL.

Javel saa ... Men det gør jeg jo altsaa ogsaa ... Forstaar De ikke det?

FULDMÆGTIGEN.

Nej ... for ... Sandheden er jo ...

POVL.

Sandheden er kun én, ja ...

FULDMÆGTIGEN.

Ja ... jo ...! Men vi staar jo ...

POVL
(stærkt).

Javel! Men Sandheden er jo ogsaa det dybeste i vor Natur, Hr. Fuldmægtig! Det vil De da vel ikke nu gaa fra?

FULDMÆGTIGEN
(blød).

Nej ... naturligvis ... Gudbevares ...! Men tillader De, at jeg sætter mig lidt ...? (Ned i Lænestolen.)

VOGTEREN
(ind).

Nu er de 15 Minutter gaaet ...

FULDMÆGTIGEN
(forfærdet op).

Jamen, kære Povl Abel, vi har jo slet ikke faaet talt om det, mine Damer har paalagt mig at ...

POVL.

Bare to Minutter endnu, Siverts ...

VOGTEREN
(ud).
POVL.

Er det om Ester, Hr. Fuldmægtig?

64
FULDMÆGTIGEN
(glad).

Ja, der er vi netop ved Puddelens Indmad! Tænk, at De kunde gætte det?

POVL
(dybt alvorlig).

Hvad Guderne har adskilt, Hr. Ridder, skal intet Menneske sammenføje!

FULDMÆGTIGEN.

Tilvisse nej, men ... denne lille Kurre ...

POVL.

Umuligt! Jeg kan ikke, i den Stilling jeg nu skal indtage, være formælet med Datteren af en Krapotkin ...! Men jeg har en Bøn til Dem ...

FULDMÆGTIGEN
(glad forventningsfuld).

Med største Fornøjelse ...!

POVL.

Skal vi være Dus?

FULDMÆGTIGEN.

Dus ...?

POVL.

Ja, for nu, da vi hverken er i Familie sammen og heller ikke er Meningsfæller, saa er der jo intet at risikere ... vel?

FULDMÆGTIGEN
(blød).

Nej ...

POVL
(trykker hans Haand).

Tak ... hjertelig Tak! - Saa kan De godt komme, Siverts.

VOGTEREN
(ind).
POVL.

Farvel, kære Ven, og Tak for dit elskværdige Besøg!

FULDMÆGTIGEN.

Jamen ... mine Damer ...

POVL.

Farvel, farvel, kære Thomas! ... (til Vogteren.) Følg saa den Herre ud ...

VOGTEREN
(leder Fuldmægtigen. - I Døren).

Jensen, vil Du aflevere Herren her til Simonsen!

JENSEN
(udenfor).

Jovel ...

POVL.
(synker leende om i Lænestolen).

Tæppe.

FJERDE AKT.

Povl Abels Ungkarlelejlighed. - Formiddag. -

Othella sidder ved Klaveret og spiller Tannhäuser. - Paa Chaiselonguen ligger Hugo Jørgensen i Cycledragt. - Han damper Cigaretter, og foran ham paa et Rygebord staar Sodavand og Whisky.

JØRGENSEN.

Hvad Fanden er det for noget Klimperi, Tella 65 ... Kan Du ikke spille no'et ordentligt ... Jeg er bedre vant fra Banerne.

OTHELLA
(slaar over i en Operettemelodi).
JØRGENSEN.

Selvfølgelig! Det er der da Mening i!

OTHELLA
(spiller).
JØRGENSEN.

Der er vel ingen, der render med Dyret dernede i Gangen ...?

OTHELLA
(spillende).

Ak nej, det er jo et pænt Hus ...

JØRGENSEN.

Gør mig alligevel den Tjeneste at gaa ned og se efter, hva' ...

OTHELLA.

Gerne ... (Ud gennem Entreen.)

JØRGENSEN
(gaber).
ENKEFRUEN
(ind fra sin Lejlighed med Blomster. - Standser).

Hm ...!

JØRGENSEN
(nikker).

'da, Gamle ...!

ENKEFRUEN
(betragter ham forbitret).
JØRGENSEN.

Blomster til Tella, hva' ...

OTHELLA
(høres nynne i Entreen).
ENKEFRUEN
(bort efter en Kamp).
JØRGENSEN.

'djø, Gamle ...! Fredelig gammel Genganger ...

OTHELLA
(ind).

Naturligvis stod Cyclen der ... Og den var jo laaset ... ! (Ned foran Chaiselonguen.) Aa, Hugo, Du véd ikke, hvor jeg har længtes efter Dig?

JØRGENSEN
(klapper sløvt hendes Haar).
OTHELLA.

Er Du ikke ogsaa lidt glad over, at Du har mig igen?

JØRGENSEN.

Selvfølgelig!

OTHELLA.

Kys mig!

JØRGENSEN.

Værsartig ...

OTHELLA.

Du er et rigtigt Mandfolk fra Fad, er Du!

JØRGENSEN.

Hvems er saa egentlig denne her Wigwam, vi holder Stævne i, Tella?

OTHELLA.

Det er min Broders, har jeg jo sagt.

JØRGENSEN.

Well! ... Og der staar Povl Abel paa Døren.

OTHELLA
(uden Tøven).

Ja, for han er kun min Halvbroder.

JØRGENSEN.

Selvfølgelig! ... Men hvis han nu kom?

OTHELLA.

Jamen det gør han bare ikke ...! Han er paa 66 Rekreationsrejse. Han er Digter, skal jeg sige Dig ... Kender Du ikke hans Navn?

JØRGENSEN.

Kender ikke alle de Bøller, der skriver ...

OTHELLA.

Men jeg venter ham for Resten i Eftermiddag ... Jeg har faaet Telegram fra Berlin ... saa Du maa gaa, naar vi har spist Frokost.

JØRGENSEN.

Selvfølgelig! - Du kan ikke ha' Tvillinger...

OTHELLA
(ler støjende).

... Var der Sjov i Paris?

JØRGENSEN.

Jeg kom skidt ind ...

OTHELLA.

Ja, jeg saa' det i Aviserne ... Du kan tro, jeg blev ked af det paa dine Vegne! Hvordan gik det egentlig til?

JØRGENSEN.

Punkterte i sidste Sving ... Baade Müllertz og Torquay strøg forbi mig.

OTHELLA.

Blev Du dog ikke rasende?

JØRGENSEN.

Selvfølgelig!

OTHELLA.

Aa, Du er dejlig, naar Du er rasende! - Men hvorfor har Du slet ikke skrevet til mig?

JØRGENSEN.

Naar man træner og skal frem, tænker man hverken paa Sprut eller Fruentimmer ...

OTHELLA.

Men nu bli'r Du hjemme længe, ikke?

JØRGENSEN.

Tre Maaneder ... Lav mig en Whisky.

OTHELLA
(laver Whisky).

Og saa beholder jeg Dig?

JØRGENSEN.

Selvfølgelig! - Og hvad har saa Du taget Dig til i den Tid!

OTHELLA.

Jeg har siddet derhjemme og syet og længtes saa forfærdelig efter Dig! Kan Du ikke se, hvor jeg er bleven mager? (Rækker en Arm frem.) Føl ...

JØRGENSEN
(tager om Armen).

Har kendt dem magrere ...

OTHELLA
(rusker ham i Øret).

Skurk ... !

JØRGENSEN.

Smaa Slag ...!

OTHELLA.

Hvor skal vi mødes, naar min Broder kommer hjem ...? Her kan jeg jo ikke blive ved at have Dig ...

Og hjemme hos mig sidder Tante.

JØRGENSEN.

Jeg har mine gamle Hummere paa Vesterbro.

OTHELLA.

Aa Hugo, en Mand kan ikke forstaa, hvad en Kvinde lider, naar den eneste, hun elsker, atter og atter forlader hende! Hun véd sig jo ikke sikker paa ham, naar der er de mange Mile imellem dem.

67
JØRGENSEN.

Selvfølgelig! Jer er man mere sikker paa!

OTHELLA.

Ved Gud, Hugo, jeg har været Dig tro!

En Nøgle sættes i Entrédøren.

JØRGENSEN.

Der kommer nogen ...

OTHELLA.

Det er ikke andre end Truelsen ... Hugo, Du er ikke saa glad, som jeg, ved, at vi atter er sammen! - Jeg har somme Tider siddet og grædt af Længsel efter Dig om Aftenen ... Har Du ogsaa det?

JØRGENSEN.

Selvfølgelig!

POVL
(ind fra Entreen. - Ser Parret og standser).

Undskyld, jeg forstyrrer vist ...

OTHELLA.

Povl ...! Er det Dig ...! Allerede ...! Velkommen ... ! (Om Halsen paa ham.)

POVL
(frigør sig rolig).
OTHELLA.

Det er min Fætter, den bekendte Cyclerytter, Hugo Jørgensen ... Han er lige kommet hjem fra Løbene i Paris, som Du nok har læst om i Aviserne ...

POVL
(tier).
JØRGENSEN
(lidt usikker).

Hugo Jørgensen, ja ... Den Herre er maaske Tellas Broder, Povl Abel ...? Altsaa lidt i Familie ...

OTHELLA.

Ja, det vil sige ... Jo, det er Povl Abel ...

POVL
(staar rolig og nyder Situationen uden at svare).
JØRGENSEN
(modigere).

Stum Scene ...! Gudbevares, selvfølgelig, forstaar det saa godt, Løgn det hele! Haft med Damer at gøre før i Dag ... De vel ogsaa?

OTHELLA.

Povl, Du maa ikke tro noget ondt om mig, jeg ... (Hulker.) Aa, hvor har jeg dog Skinnet imod mig ...!

JØRGENSEN
(trækker paa Skuldrene).

Damen griber til Vaaben...

POVL
(stadig tavs).
JØRGENSEN
(bukker).

Dannet Herre at forhandle med ... Mig en Ære! ... Formoder døvstum? Digter ... udtrykker sig kun med Pennen ...! - Men Deres eget private Hjem, Hr. Abel; overlader Dem derfor Damen og Valpladsen ... (Tager sin Kasket.) 'djø ... Gentlemen kun aandelige Vaaben! - 'djø, Tella! ... Vesterbrogade 147, fjerde Sal, véd Du ... Fremdeles aabent Hus, selvfølgelig, efter modtaget Advis ... Anbefaler mig! (Ud.)

POVL
(brister i Latter).
68
OTHELLA
(fatter Mod).

Ja, hva' Povl, ikke ...? hi, hi! Han var storartet?

POVL.

"Vanvittig" !

OTHELLA.

Du er da ikke vred paa mig, fordi ...

POVL.

Ikke Spor ...! Han maa jo være uimodstaaelig! - Men derfor bør Du ogsaa tage dit Tøj og følge ham.

OTHELLA.

Saa er Du alligevel vred, Povl ...

POVL.

Ikke Tale om, kære Othella; der skal mere til! - Men gør nu, som jeg siger.

OTHELLA
(sky).

Ja ... Aa, Povl, og saadan som jeg havde glædet mig til, at Du skulde komme hjem!

POVL.

"Selvfølgelig" ! - Dit Tøj hænger vist ude i Entreen ...

OTHELLA.

Skal jeg ikke gøre lidt i Orden herinde først?

POVL.

Nej, Tak ...

OTHELLA.

Og som jeg vilde ha' spillet for Dig ...!

POVL
(stadig rolig).

Gaa nu, lille Frøken Lustig ...

OTHELLA.

Ja, naar Du absolut vil ha det ... (Hen mod Entreen.) Véd Du, at Frida er bleven forlovet med sin Enkefrue!

POVL.

Hun har skrevet det til mig, ja.

OTHELLA.

Han har ikke været her siden ... Men jeg mødte ham forleden Dag paa Gaden, og han vilde ikke kendes ved mig ... Han er bleven saa fornem!

POVL.

Dit Overstykke hænger paa Knagen til højre ...

OTHELLA.

Ja ... (Ud. - Ind med Hat og Overstykke.) Hvornaar maa jeg komme igen, Povl?

POVL.

Jeg tror, at vi gør klogest i at sige: aldrig, lille Othella.

OTHELLA.

Tror Du ... (Tager Hatten paa.) Hvorledes har Du haft det ...?

POVL.

Udmærket ...

OTHELLA.

Tak for dine Breve ...

POVL. I

lige Maade ... Skal jeg hjælpe? (Hjælper hende med Overstykket.)

OTHELLA
(hulker).

Aa, Povl ...

POVL.

Ikke græde!

OTHELLA.

Nej ...

POVL.

Saa ... Og her er Handskerne ...

69
OTHELLA.

Tak ... (Tager en Pudderkvast op af Lommen og pudrer sig.) Man kan da ikke gaa saa fortudet paa Gaden ...

POVL.

Nej, vel saa ...

OTHELLA.

Skal jeg ikke spille lidt Tannhäuser for Dig ... for sidste Gang?

POVL.

Nej, Tak, lille Othella ...

OTHELLA.

Farvel, da ...

POVL.

Farvel ... Og hav det godt!

OTHELLA.

Tak ... (Om Halsen paa ham.) Aa, Povl, Du er alligevel den nobleste Herre, jeg har kendt!

POVL.

Naa, naa ... Saa gaar vi altsaa ...

OTHELLA.

Ja ... (Pludselig og hurtig ud.)

POVL.

Herregud, den sølle Tøs ...! Men i Morgen er hun atter Othella med Guldhaaret! -- (Hen at trykke paa den elektriske Knap ind til Enkefruens Lejlighed. - Da ingen kommer, aabner han Døren og kalder.) Fru Truelsen!

ENKEFRUEN
(forvirret ind).

Men Du almægtige Gud, er det Dem, Hr. Abel ...!

POVL
(smilende).

Ja ...

ENKEFRUEN.

Jamen, De skulde jo ikke komme før i Eftermiddag, skrev De ...! Og sikken her ser ud! ... Jeg har en Buket Blomster til Dem ...! (Bort og ind igen med Blomsterne.) Værsgod ... Og Gud velsigne Dem!

POVL.

Tak i lige Maade, Truelsen! - Men De er saa febrilsk ...?

ENKEFRUEN
(ordner i Stuen).

Hvor er de andre henne?

POVL.

Hvilke andre?

ENKEFRUEN.

Hende, Lustigen ... og Mandfolket?

POVL.

Borte!

ENKEFRUEN.

Borte?

POVL.

Ja ... Gaaet paa deres dejlige Ben ned ad Trapperne og ud paa Gaden og bort ... Men se nu at samle Dem lidt, kære Enkefrue!

ENKEFRUEN.

Jeg kan ikke ...! (Faar Luft.) De véd ikke, hvad jeg har gennemgaaet i denne ulyksalige Maaned, Hr. Abel! Hun har snurret rundt med mig som med en Garnvinde! Jeg har ikke haft Fred skabt i mit eget Hus. Jeg har baade tænkt paa Politi og paa Selvmord! Jeg har været ved at rende fra hele Kollektionen ... I Mandfolk 70 véd ikke, hvor nederdrægtige vi Fruentimmer kan være imod hinanden!

POVL.

Jamen nu er Pinen jo forbi, lille Fru Truelsen ... Frøken Lustig er draget til andre Jagtegne.

ENKEFRUEN.

Hæ! Det sagde De ogsaa forrige Gang!

POVL.

Jamen nu er det grusom Alvor.

ENKEFRUEN.

Saa kommer der vel bare en anden, nu De har været ... Good Templar saalænge.

POVL (smilende). Nej ... ikke foreløbig i det mindste. - I

Eftermiddag rejser jeg paa Landet og bliver borte en fjorten Dages Tid for at drikke sød Mælk og æde frisk Luft.

ENKEFRUEN.

Skal De nu straks fare af Sted igen, Hr. Abel! Jeg ha'de endda glædet mig saadan til at hygge om Dem! (Pludselig.) Og rent galt blev det, da hun saa i Gaar kom trækkende med ham, Cyclen ...! Har De ikke faaet mit Brev, som jeg puttede i Kassen i Aftes?

POVL.

Nej ...

ENKEFRUEN.

Hvor har De gjort af ham? Har De slaaet ham ihjel?

POVL.

Ja ... og sat ham op i Kaminen; vi bruger den jo alligevel ikke foreløbig.

ENKEFRUEN.

Derhenne laa han paa Deres Chaiselongue og strittede med sine væmmelige Ben ...

POVL.

Ja, ja, ja ... nu har han jo strittet af ...

ENKEFRUEN.

Og hun dansede omkring ham som en Paafugl og fyldte ham med Deres Whisky og Deres Cigarer, og ... jeg saa' det altsammen igennem Nøglehullet og ... Men nu taler vi altsaa ikke mere om det!

POVL.

Nej ... altsaa!

ENKEFRUEN.

Vil De ha' Frokost?

POVL.

Ja, det kan De tro, jeg vil! Jeg har ikke smagt Mad siden min ... Bisættelse!

ENKEFRUEN.

Det ringer! (Ud. - Lidt efter ind med Gerhard Konik.) Ja, der er han, Hr. Konik! Men, tænk, han rejser allerede igen i Eftermiddag! - Naa, men jeg maa ud til Frokosten! (Bort.)

POVL.

Goddag, kære Gerhard! - Ja nu er jeg altsaa kommet til Live igen!

71
KONIK
(dybt alvorlig og ligesom brudt).

Ved opstanden, kære Ven ...

POVL.

Tak, Tak ...! Og Tak for Stolen! Du véd ikke, hvor jeg har sovet dejligt i den ... og drømt! Og Skraaen, Du! Det var en original Idé! Sikken en Jubel den vakte paa hele Sanatoriet! - Men hvor er Krigskammeraten ?

KONIK
(dukker sig).

Krigskammeraten ...?

POVL.

Ja, din Kone? - Du ser saa underlig ud ... Hun er da ikke syg?

KONIK.

Det véd jeg ikke ...

POVL
(griber ham forskrækket i Armen).

Men Menneske dog ... véd Du det ikke?

KONIK.

Nej ... Line og jeg har ikke mere noget med hinanden at gøre ...

POVL
(leende).

Umuligt! Før bliver Schweiz et Lavland, som Svoger Frida siger!

KONIK.

Line er gaaet fra mig ...

POVL
(leende).

Løgn !

KONIK.

Hun er løbet sin Vej med en rigtig Maler ...

POVL.

Løgn! Jeg tror det ikke!

KONIK.

Jeg var hende ikke "alvorlig" nok ...

POVL
(ryster ham).

Gerhard, Du lyver!

KONIK.

Og saa vilde jeg naturligvis ikke staa i Vejen for hendes Lykke ...

POVL
(forvirret).

Jamen, Menneske, Du kan jo ikke leve uden din Kone, ikke arbejde, ikke tegne ...

KONIK.

Jo, tegne kan jeg ... Nu skal Du se ... (Tager en Skitsebog frem.) Her ser Du mig uden Line ...

POVL
(brister i en overstadig Latter).
FRU KONIK
(er imidlertid kommet ind fra Fru Truelsens Lejlighed med en Buket Blomster. Bag hende titter Enkefruen frem. Nu brister ogsaa de to i Latter. - Enkefruen bort).
POVL
(farer hen og omfavner Fru Konik).

Jeg vidste det jo nok ! Men det var alligevel, som om Jorden sank under mine Fødder! Jeg havde jo ingenting længere at tro paa!

FRU KONIK
(klapper hans Kind).

Ja, det var næsten ogsaa Synd ...!

KONIK
(trækker dem fra hinanden).

Saa, saa ... lad være, Line! Han er et af de Mandfolk, Fruentimmerne bli'er hængende 72 paa! - - Du gik alligevel i Vandet paa min Historie, Povl!

POVL.

Ja ... men jeg troede den ikke! - Sagde jeg ikke hele Tiden, at det var Løgn?

FRU KONIK.

Jo ... og det skal De have Tak for! (Overrækker ham Blomsterne.) Maa jeg saa ønske Dem Velkommen tilbage fra Underverdenen!

POVL.

Tak, kære Frue ... Maa jeg kysse hende, Gerhard?

KONIK.

Nej!

POVL
(kysser).

Tak ... Men sig mig nu engang, kære Ven, hvor kunde Du lave den Tegning, naar hun ikke var borte fra Dig?

KONIK.

Hun var sgu ogsaa borte ... Dyret!

FRU KONIK
(leende).

Ja, vi skulde jo prøve, hvordan det var at skilles, og saa tog jeg en Dag alene over til Helsingborg med min Søster ...

KONIK.

Og allerede da jeg sad og spiste Frokost, saa tegnede jeg ...

FRU KONIK.

Han var grøn, da jeg kom hjem om Aftenen ... og skældte mig ud! og var lige ved at græde!

KONIK.

Sludder!

POVL.

Men hvordan gaar det saa paa Skolen da?

KONIK.

Skolen er opgivet!

FRU KONIK
(leende).

Det kande jo ikke nytte ...

POVL.

Gerhard, kom i mine Arme! Du véd ikke, hvor det har pint mig, at Du saadan vilde sælge din Sjæl.

FRU KONIK.

Ja, det var ogsaa Synd, Povl; men det var jo Børnene ...

KONIK.

De smaa Guds Svøber, ja ... men de klarer sig sgu nok ... med saadan en Moder!

FRU KONIK
(ind til ham).

De skal klare sig, saa at Du kan arbejde i Fred ... Povl, han har begyndt paa et stort Billede!

POVL.

Et "alvorligt" ?

KONIK.

Ja! Og denne Gang er det et Maleri, Du! med Farver, Du! et stort Maleri! - Saadan, se her: Der staar et vældigt Fad midt paa Lærredet ... fra alle Sider og Kanter kommer Folk styrtende med Øjnene paa Stilke og store Grødsleve i Hænderne ... Folk af alle Klasser og alle 73 Stænder ... Adel, Gejstlighed, Borger, Bonde og Arbejder ... de flaar og river i hinanden for at komme først... nogle sidder allerede paa Kanten af Fadet og sparker med Benene og hugger med Slevene for at holde Konkurrenterne borte ... men de stormer paa ... en stor uoverskuelig Mængde, der fortoner sig langt ud i Horisonten ... et Virvar af Sleve, Arme og gabende Munde ... nogle raaber, skriger og brøler ... andre lister sig tavse af Sted, glatte og smidige, og smutter ind og frem, hvor der bare er et lille Mellemrum ... Mænd, Kvinder, Børn, Oldinge, unge og gamle, hele Landet! - Og paa Fadet staar prentet med store, smukke, "alvorlige" Bogstaver: Til Fædrelandets Frelse! thi alle vil de kun æde med de ædleste Motiver. - - Men oven over Grøden og Menneskemylderet sidder, i en Bedstefader-Lænestol paa en lille hvid Sky garneret af Engle, den gode, gamle, langskæggede Vorherre og holder sig paa Maven af Latter. ... - Hva', Du, Povl, det er godt, hva'? - Og jeg tror nok, at jeg kan male det, nu jeg selv har været ved at falde for Fristelsen!

POVL
(bevæget).

Gerhard, kære Ven, Du skal herefter være min Ildsøjle gennem Ørkenen.

KONIK.

Aa, Du kan vist nok finde Vej selv ... Det har Du da hidtil kunnet. Det er sgu Dig, der har sat Fut i mig ... Jeg vil sgu ogsaa i Tugthuset! - Naamen hvordan ha'de Du det egentlig derude paa Anstalten? ... Hvad skal vi snakke saameget om mig for!

POVL.

Jeg ha'de det udmærket!

KONIK.

Og Du tror, at det har forbedret Dig?

POVL.

Ok, ja!

FRU KONIK.

Hvordan laa De om Natten, Povl?

POVL.

Daarligt ... Og tænk, Fangevogteren kom og tog mine Bukser hver Aften, for at jeg ikke skulde flygte.

KONIK.

Man flygter da bedre uden Bukser ...

FRU KONIK.

Og hvordan var Maden?

POVL.

Fortræffelig! Jeg vil kunne smage den til min Dødedag!

FRU KONIK.

Hvad fik De da?

POVL.

Tørt Rugbrød og varmt Øl til Morgen; tørt Rugbrød 74 og koldt Øl til Frokost; varmt Vand med Knaldviskelæder til Middag; og tørt Rugbrød og koldt Vand til Aften!

KONIK.

Sig mig, Povl, saa' Du ikke somme Tider Syner, naar Du tænkte for Eksempel paa Gaas ... eller Lam i Asparges eller saadan noget?

POVL.

Kære, jeg drømte en Aften i Mørkningen, at jeg aad for halvfjerdsindstyve Kroner Oksemørbrad og drak dertil fjorten Flasker Rødvin!

KONIK
(begejstret).

Line, vi maa bryde Lovene! Sikke Tegninger vi kunde levere! - Drømte Du ikke ogsaa om Kvinder, Povl?

POVL
(griber uvilkaarlig fat i Fru Konik).

Kære, tal ikke om det ...!

FRU KONIK
(klapper hans Haand).

Aa Herregud, De, Skind ...!

ENKEFRUEN
(ind med Blomster. - Læser paa det medfølgende Kort).
Fuldmægtig Thomas Hamann og Frue, R. af D.

! - (Overrækker Povl Buketten; nejer.) Elsket og savnet!

KONIK
(leende).

Se, se, Truelsen!

ENKEFRUEN
(smilende ud).
POVL.

Saa' Du, Gerhard, at han "gik" ikke, Fuldmægtigen! Vi kender vore "Alvorsmænd", Du og jeg: Jo højere de raaber med store, levende Torsk, des mindre er de smaa, døde Hvillinger, de har i Vognen! - Og tænk, han har været inde at besøge mig i Fængslet! Det var et herligt Møde; maaske var jeg lidt lovlig haard imod ham ...

KONIK.

Man kan ikke være for haard mod saadanne Overløbere! - Han har for Resten ogsaa været hos os.

POVL.

Hos Jer ?

FRU KONIK
(der gaar og ordner Blomsterne).

Ja ...

KONIK
(om bag en Stol).

"Da vi levede i et saa beundringsværdigt et Ægteskab, mente han at turde gøre Regning paa vor Medvirken til en Udsoning mellem Dig og hans haardkogte Datter" ... Og saa talte han noget om, at Du skulde være Redaktør af "Den Konservative", som han sagde ... dette Ærværdighedens Gjallerhorn! ... dette Organ for Stenalderen! ... denne Gorm den Gamles Aftenlæsning !

POVL
(leende).

Naa, naa, naa ... Og troede han det?

KONIK.

Gu' troede han det! Og det syntes endogsaa at glæde ham, trods hans ny Livsanskuelse.

75
POVL.

Ja, det er jo derfor, at han absolut vil ha' Ester og mig smedet sammen igen; saa blev jeg jo et "godt Parti".

KONIK.

Der er altsaa ikke noget om, at Du har modtaget den Redaktørpost? - For jeg har ogsaa hørt Rygtet.

POVL.

Ikke Spor, kære Ven! Saadan noget gør vi Digtere ikke; vi er ikke alvorlige nok!

FRU KONIK.

Deres Frue er for Resten blevet saa fiks og nydelig, Povl Abel ... og saa livlig.

POVL.

Det sidste erklærer jeg med mit indgaaende Kendskab til Damen for umuligt!

FRU KONIK.

Jo, jeg forsikrer ... ikke Gerhard? Vi har mødt hende et Par Gange ...

KONIK.

Ja, hun løb til og sprang over tre Omnibusser og en Politibetjent for at komme hen til os ...

POVL.

Om hun saa hoppede op over Frelserens Taarn, saa tog jeg hende ikke igen!

KONIK.

Det er rigtig, Povl. En Kone har ikke godt af at blive for gammel i Gaarde; det ser man med min! - Hold Du Dig meget hellere til Damen med Guldhaaret; det véd man da hvad er.

POVL.

Jamen hende har jeg ogsaa givet Afsked ...

KONIK.

Du er da Fanden til Rolf Blaaskæg!

FRU KONIK.

Povl, Povl ...! og hvem har saa fortrængt hende ?

POVL.

Ingen! Jeg vil herefter leve i Coelibat - nu jeg har Øvelsen.

KONIK.

Det er rigtig, det er rigtig! Kvinden er Jordens Utøj! Knæk hende!

FRU KONIK.

Mon det ikke er bedst, lille Gerhard, at jeg snart tager en Tur til Helsingborg igen?

KONIK.

Du kan vove paa det!

POVL.

Det er egentlig noget trist noget, skal jeg sige Dem, Fru Konik, dette Ungkarleliv, naar man engang har været vant til "ordnede" Forhold.

FRU KONIK.

Povl, De længes efter Deres Kone!

POVL
(leende).

Jeg! Nej, "det ved Gud i Himlens højeste Rige" jeg ikke gør!

ENKEFRUEN
(ind).

Her er et Telegram ... Svar betalt.

POVL
(læser tavs Telegrammet og rækker derpaa Konik det).
76
KONIK (højt). I

Morgen besættes Posten ved et Møde her paa Rudersholm. Vil De have den.

Agnes Klüver.

Er det den omtalte Redaktørpost?

POVL.

Ja.

KONIK.

Og hvad svarer Du?

POVL
(smilende).

Og det kan Du spørge om? (River lidt teatralsk Telegrammet i Stykker.)

ENKEFRUEN.

Gud, Hr. Abel, Betalingsblanketten for Svaret!

POVL.

Der skal ikke noget Svar ... Sig det til Budet derude.

ENKEFRUEN
(ud).
KONIK.

Vil Du slet ikke svare?

POVL.

Nej!

FRU KONIK.

Jamen er det ikke uhøfligt mod Kammerherreinden?

POVL.

Jeg har svaret hende en Gang for alle, saa jeg finder det lidt ... malplaceret af hende at blive ved med den Snak.

KONIK
(begejstret).

Du er i Sandhed en "rank Vilje", lille Povl Abelsen!

FRU KONIK.

Ja, det er De! - Og hvormeget skulde De have haft i Gage?

POVL.

5000 Kroner.

FRU KONIK
(forskrækket).

Jamen det er ikke rigtigt af Dem ... jamen ... nejmen ... Gerhard, hører Du: 5000 Kroner!

KONIK
(bøjer sig for Povl med Armene korslagte over Brystet).

Hr. Ridder uden Frygt og Dadel, De har min Agtelse!

POVL
(patetisk).

Kunde jeg handle anderledes?

KONIK.

Nej! men det er alligevel stort! - Men hva' Fanden, saa passer det jo ikke med mit Grødfad ...

POVL
(leende).

Jo! Digtere og Karrikaturtegnere er hors de concour!

KONIK.

5000 Kroner! Jeg tror, jeg faldt ... Sikken Masse Cigarer man kunde faa for dem!

POVL.

Aa, undskyld, det havde jeg helt glemt ...! (Henter Cigarer og byder.)

77
ENKEFRUEN
(ind med et Visitkort. - Smaaleende).

Hr. Fredrik Hamann spørger, om Hr. Abel tager imod ...

POVL.

Frida ... Visitkort? "Tager imod" ...? Er hun blevet gal! (Hurtig ud i Entreen.)

ENKEFRUEN
(noget umotiveret).

Fru Schwanenskjold er paa Alder med mig; vi har gaaet til Præsten sammen i 79 ... (Ler haanig. - Ud.)

POVL og FREDRIK
(ind).
FREDRIK
(er i splinterny Dress, høj Hat, Handsker og sølvknappet Stok. - Afmaalt og reserveret).
POVL.

Ja, Du kender jo de tilstedeværende, Frida ...

FREDRIK
(bukker).

Jeg har den Ære ... (TIL Povl.) Jeg vilde jo gerne være en af de første, der ønskede Dig Velkommen tilbage fra din ...

KONIK.

Jeg foreslaar: Udflugt!

POVL
(smilende).

Skal vi saa lægge Formerne til Side, Frida?

FRU KONIK.

Gratulerer til Forlovelsen, Hr. Hamann.

KONIK.

Til Lykke og Velsignelse, ja!

FREDRIK.

Tak ...

POVL
(ryster ham).

Frida, er Du kloroformeret?

FREDRIK
(bringer sig i Lave).

Nej ... Men jeg lader mig ikke længere paavirke af dit og Venners lidt letfærdige Lune!

KONIK.

O, Himalaya, som skuer ned til Djungustan!

FREDRIK.

Og jeg er mere og mere kommet til at hælde til den Anskuelse, at Du har haft en daarlig Indflydelse paa mig, Povl; og at det er Dig, der var Skyld i hele min tidligere Misére!

POVL
(der stadig ikke tager ham alvorlig).

Naa ...?

FREDRIK.

Du kælede for mine Svagheder og smigrede mig ved at kalde mig "et Eventyr" i Stedet for at revse mig ved haard og alvorlig Tiltale ... Men den Tid er nu Gud være lovet forbi, og jeg er kommet til bedre Erkendelse! (Trækker en Tegnebog op af Lommen.) Og maa jeg herved med det samme tillade mig at tilbagebetale Dig de Smaasummer, Du i hin Periode forstrakte mig med ...

POVL.

Ja, mange Tak; jeg har rigtig god Brug for dem nu.

FREDRIK.

Er det mere end 100 Kroner, tror Du?

POVL.

Ak nej ...

78
FREDRIK.

Naa, ja, Resten kan Du jo faa senere, hvis det er mere ... (Lægger en Pengeseddel paa Bordet.) Værsgod.

POVL.

Ustyrlig Tak!

FREDRIK.

Jeg skulde bringe Dig en Hilsen fra mine Forældre.

POVL.

Tak ... De har for Resten sendt Blomster.

FREDRIK.

Min Søster Ester ogsaa?

POVL.

Nej, din "Søster-Ester-ikke" ... endnu da ikke.

FREDRIK.

Det glæder mig ... Jeg har faaet en betydelig Indflydelse over hende. - Dette Ægteskab har modnet mig til Mand!

POVL.

Hvilket Ægteskab, lille Frida ...? Mit?

FREDRIK.

Nej, mit.

POVL.

Jamen, Du er jo ikke gift endnu.

FREDRIK.

Der mangler kun en ren Formalitet! - Livet er ikke den Leg, som Du hidtil har gaaet rundt og doceret, kære Povl!

KONIK.

Nej, det er det sgu ikke!

FREDRIK.

... Naamen nu maa jeg trække mig tilbage; min Hustru og jeg ser paa Lejlighed ... Hun staar i Porten ... Hun vil intet ha' med Dig og dine Venner at gøre ...

POVL.

Jeg kan hilse Dig fra din Svigersøn, Præsten, Frida.

FREDRIK.

Ja han er nok Sjælesørger der, hvor ... der, hvor Du kommer fra ...

POVL.

Vældig, ja!

FREDRIK
(bukker rundt).

Adjø ...

POVL
(bukker).

Adjø, kære Frida ... (Brister i Latter.) Det gjorde Du min Salighed udmærket!

KONIK.

Vanvittigt! - Ligesaa godt som jeg før!

FRU KONIK.

Ja, det var virkelig morsomt lavet, Hr. Hamann ... De er jo Skuespiller!

POVL.

Pyramidalsk!

FREDRIK.

Kære Povl, Du vil altsaa ikke forstaa, at det dybeste i min Natur er Alvor, og at det nu er kommet til Gennembrud! - Lad mig da forklare Dig mit nuværende Standpunkt ... Du har altid efter din Evne været god og elskværdig imod mig; og det har jeg ogsaa været Dig taknemmelig for. Men - ja undskyld min Ligefremhed! - 79 dit Sind mangler Dybde! - Og nu da vort gamle Mellemværende er afgjort, mener jeg, at det er bedst for os begge, om vore Veje, i det mindste foreløbig, skilles! - Adjø igen! Det har været mig en Glæde at se Dig saa vel!

POVL.

Adjø, Frida, adjø ...! Hils din Hustru!

FREDRIK.

Har Du en Cigar?

POVL
(byder).

Ja, med Fornøjelse ...

FREDRIK.

Er den ægte?

POVL.

Nej!

FREDRIK.

Ja, saa vil jeg hellere renoncere .... Adjø ...

(Ud.)

KONIK.

Dette er Fanden hakkeme det sødeste, jeg endnu har oplevet!

POVL
(dybt).

2 Gange 2 er 5!

FRU KONIK
(medfølende).

Er De nu alligevel ikke lidt ked af det, Povl Abel ... De holdt jo saameget af ham.

POVL.

Jo, maaske lidt ... Og dog ikke! Vi har jo Smilet, Fru Konik ... det forløsende Smil!

FRU KONIK.

Man kan da ikke smile af alt ...

POVL og KONIK
(samtidig).

Alt!

FRU KONIK.

Er det nu ikke lidt farligt, synes I?

KONIK.

Jo ... for dem, det gaar ud over!

FRU KONIK.

Jamen, Povl, se nu den Sag med Redaktørposten, den tager De jo dog alvorlig ...

POVL.

Det er ogsaa en Fejl af mig ...!

ENKEFRUEN
(ind med Dækketøj).

Ja, undskyld ... men vil Hr. og Fru Konik ikke gøre Hr. Abel den Fornøjelse at spise Frokost med?

POVL.

Jo, gør det, hvad?

KONIK
(ser paa sit Ur).

Er Du gal! Vi skulde være gaaet for længe siden! - Af Sted, Line!

FRU KONIK.

Tak, kære Fru Truelsen, for Deres Venlighed, men der ligger saa meget Arbejde derhjemme og venter ...

KONIK.

Det er sandt, Povl: Jeg er ogsaa bleven Digter!

POVL.

Fanden heller! Dem har vi ellers nok af.

KONIK
(peger paa sin Kone).

Det er til hende der! ... Det er Vers! - Dem gjorde jeg ogsaa den Dag, hun var løbet fra mig.

80
FRU KONIK.

Og de er udmærkede!

POVL.

Lad os høre ...!

KONIK
(med Armen om sin Kone).

Du er saa sød af Legem,
Du er saa skøn af Sjæl - -
Vorherre bar sig uklogt ad,
at han 'te beholdt Dig sæl!

Som lille buttet Engel
paa Rafaelsk Façon
Du vilde gjort Dig mageløst
i Himmelens Salon!

Men nu blev Du Madamme
paa ganske jordisk Vis - -
Dog bliver Stedet, hvor Du er,
altid et Paradis!
Hva'!?

POVL.

Storartet!

ENKEFRUEN.

Nydeligt!

KONIK.

Ned med Kvinderne! (Ud med sin Kone og fulgt af povl.)

ENKEFRUEN
(dækker Bordet).
POVL
(ind).
ENKEFRUEN.

Det er dog et Par dejlige Mennesker, de to!

POVL.

Udmærkede!

ENKEFRUEN.

Glade og fornøjede ved hinanden altid ...

POVL.

Og forelskede! - Gud véd, hvordan Fanden de bærer sig ad, Truelsen!

ENKEFRUEN.

Ja, det er en Gaade for os andre! - Skal Hr. Abel saa rejse i Eftermiddag?

POVL.

Klokken 234, ja! - Mit Tøj kan vel nok blive i Stand?

ENKEFRUEN.

Naturligvis kan det det ... Men jeg synes da ellers nok, at Hr. Abel kunde gerne blive her et Par Dage, saa at vi andre ogsaa kunde faa lidt Glæde af Dem.

POVL.

Det er nydelig tænkt af Dem, kære Fru Truelsen ... Men jeg maa nu ud og trække Vejret! Tænk, jeg har ikke set et grønt Træ i en hel Maaned!

ENKEFRUEN.

Aa, Herregud, nej, det har De vel ikke, De Skidt ...! Hvordan var der ellers derude i Hullet ... 81 (Entréklokken ringer.) Det ringer; det er nok flere Blomster ... (Ud. - Ind igen. - Noget stram.) Det er en Dame ...

POVL
(interesseret).

Ah, en Dame ...! Kender De hende?

ENKEFRUEN.

Nej.

POVL.

Hvordan ser hun ud?

ENKEFRUEN.

Det er en af dem med Haar ... Skal jeg ikke sige, at De ikke er hjemme?

POVL.

Nej, hvor vil De hen! Man kan da ikke saadan ...

Døren til Entreen gaar i det samme op, og

ESTER
(kommer ind med en Buket Roser. - Hun er fiks og nydelig klædt, og hendes Haar er kruset og strøget bort fra Panden).
POVL
(i Udbrud. - Glad overrasket).

Ester ... ! -- Aa undskyld, kære Fru Truelsen, men kan De ikke ...?

ENKEFRUEN
(fornærmet).

Gud, jo ...! Jeg skal saamænd ikke genere! (Bort.)

POVL
(frem).

Men, Ester, hvor Du dog er kommet til at se storartet ud!

ESTER
(rækker Blomsterne frem).

Jeg vilde bringe Dig disse ...

POVL
(tager dem).

Tak ...! Sikke nogle dejlige Roser ...! (Lægger dem bort og griber hendes Hænder.) Men jeg kan jo næsten ikke kende Dig igen, saa smuk Du er blevet.

ESTER.

Synes Du ...?

POVL.

Vil Du ikke tage Plads?

ESTER.

Nej, Tak ... jeg skal straks gaa ...

POVL
(kredser om hende).

Vist ikke nej ...! Sæt Dig nu lidt ned, at jeg kan se rigtig paa Dig.

ESTER.

(sætter sig paa Chaiselonguen).

POVL
(mere og mere betaget).

Hvor er Du dog blevet nydelig!

ESTER.

Er jeg ... Du er da ikke vred, fordi jeg er kommet herop?

POVL.

Vred? Naar der pludselig træder saadan en ganske yndig Dame ind af min Dør i en helt ny Face!

ESTER
(smiler).
POVL.

Og som Du kan smile ...! Maa jeg sidde lidt ved Siden af Dig ...? (Sætter sig.) Og sikke nogle nydelige smaa Hænder, Du har faaet!

ESTER
(leende).

Dem har jeg nu altid haft ...

POVL.

Nej, Du har ikke! - Og dit Haar er strøget op!

ESTER.

Det bad Du mig jo om ...

82
POVL
(lægger en Arm om hende).
ENKEFRUEN
(ind med en Buket).
POVL
(rejser sig ærgerlig).

Hvad render De her ustandselig ind og ud efter, Truelsen!

ENKEFRUEN
(stramt).

Blomster fra Skolebestyrer Hamann ...

POVL.

Jeg vil blæse hans Grøntsager et Stykke!

ESTER
(ler højt).
POVL
(henykt).

Det er min Kone, Truelsen, der sidder der paa sin Hale og ler saa dejligt!

ENKEFRUEN
(lidt formildet).

Er det Fruen ...! Ja, nu ser jeg jo ...! Velkommen! ... Fruen har lagt sig no'et nyt Haar til ... ja alle Kneb gælder i disse Tider.

POVL.

Ja gaa saa, Truelsen ... Vi har Forretninger.

ENKEFRUEN.

Jamen Frokosten ...? Hr. Abel var jo saa sulten ...

POVL.

Jeg? Ikke Spor!

ENKEFRUEN.

Men Fruen vil maaske spise med?

ESTER.

Ja, Tak ...

POVL
(henrykt).

Vil Du?

ENKEFRUEN.

Ja, Hr. Abel er nødt til at spise straks, han skal rejse.

ESTER
(urolig).

Skal Du rejse, Povl?

POVL.

Nej, ikke ud af Flekken ...! Det er bare noget, Truelsen finder paa for at være interessant!

ENKEFRUEN
(indigneret).

Jeg !?

POVL
(fører hende mod Døren).

Farvel, Truelsen... !

ENKEFRUEN
(vred ud).
ESTER
(ler).
POVL.

Maa jeg hjælpe Fruen Overtøjet af?

ESTER.

Tak ...

POVL
(hjælper. - "Hedt".)

Sig mig saa, lille Dame, hvorfor hun er kommet herop ...?

ESTER
(om Halsen paa ham).

Fordi jeg selv vil ha' Dig ... fordi jeg er kommet til at holde saa forfærdelig meget af Dig, da vi ikke var sammen mere ... fordi jeg ikke under nogen anden Dig ... Fredrik har fortalt mig, at ...

POVL.

Det Asen ...! Det var ham selv, der kom slæbende med ...

ESTER.

Kan Du huske, at Du saa tit bebrejdede mig, at jeg 83 ikke var af Kød og Blod ... Nu er jeg af Kød og Blod ... Lad mig blive hos Dig ...!

POVL.

Med største Fornøjelse ...! Om vi saa skal separeres igen om otte Dage!

ESTER.

Nej. nej .. nu vil vi være rigtig gode og elskværdige mod hinanden ... altid!

POVL
(tager hende ind til sig).

Det vil vi ... Bare det snart var Aften ...

ESTER
(skyder ham bly fra sig. - Smilende).

Du har dine Lakstøvler paa ...

POVL
(leende).

Ja ... og sikken de ser ud nu, Du! - "For Lakken garanteres ikke!" - Og det værste er, at det vist varer længe, inden jeg faar Raad til at købe mig et Par ny!

ESTER
(med en Nuance af sin gamle Stivhed).

Saa-aa ...?

POVL.

Ja, for min Bog blev jo konfiskeret, og med den ny har det lange Udsigter.

ESTER.

Du behøver jo ikke at skrive Bøger mere ...

POVL
(leende).

Vil Du maaske overtage Forretningen?

ESTER.

Far siger, at Du skal være Redaktør ...

POVL.

Naa-aa ... ja!

ESTER
(stramt).

Er det maaske slet ikke sandt ... Har Du maaske slet ikke haft noget Tilbud fra Kammerherreinden?

POVL.

Ok jo ...! Jeg havde saamænd Telegram for et Øjeblik siden, at i Dag maatte jeg bestemme mig.

ESTER
(spændt).

Naa ...?

POVL.

Jeg rev Telegrammet i Stykker og svarede slet ikke ... Men vil Du ha', at jeg skal ta' Pladsen, saa ta'r jeg den ... "selvfølgelig" !

ESTER
(glad).

Gør Du ...!

POVL.

Ja, for vi kan jo ikke "elske" hinanden, naar vi ikke har noget at leve af ... er det ikke det, Du mener?

ESTER
(ivrig).

Nej, det er ikke det, det er slet ikke det ... alene da! Men jeg synes netop, at Du vilde passe saa storartet som Redaktør af det Blad.

POVL.

Storartet, ja! 2 Gange 2 er 5!

ESTER.

Hvad er det dog, Du siger ...?

POVL.

Aa, ingenting ...

ESTER.

Jeg synes, at det vil blive ligesom en Mission for 84 Dig! Du vil bringe nyt Blod, ny Kraft og ny Synspunkter med Dig ...

POVL.

Unægtelig!

ESTER.

Du kan støtte de unge Digtere og Kunstnere ved din Autoritet! (Ind til ham.) Og tænk, Povl, hvor dejligt vi to saa kan faa det, naar Du kommer hjem fra Arbejdet, fri for alle økonomiske Bekymringer, og jeg har hygget Stuerne for Dig med Blomster og god Mad og ...

POVL.

Og nye Lakstøvler ...

ESTER
(usikker).

Men Povl dog ...

POVL.

Jeg kender en Agrar, der ved forrige Folketingsvalg solgte sin Stemme for to Skinker og et Kalvebryst én Gang for alle ... og nu er han fuldtud lykkelig og Formand for Skatteraadet!

ESTER.

Povl ... Du gør vist Nar af mig ...

POVL.

Ikke Tale om, lille Ester! Jeg kunde blive Redaktør af "Evangelisk Budstikke'' for dine hvide Armes Skyld! Blæse være med "Overbevisninger" og "Standpunkter", naar det gælder to Menneskers Lykke!

ESTER.

Ja, ikke sandt, hvor vi skal blive lykkelige! ... Men Du maa da ikke gøre dette Skridt for min Skyld, Povl ... hele Livet vilde jeg bebrejde mig det, hvis ...

POVL.

Nej, lille Ester, tilgiv mig ... men jeg gør det naturligvis først og fremmest for Fædrelandets, for Ungdommens og for den nye Litteraturs Skyld!

ESTER
(ind til ham).

Du er stor, Povl Abel!

POVL.

Ja, "Storhed", Ester Hamann, har altid været det dybeste Træk i min Natur! - Bliver Du saa hos mig ... straks ... med det samme ?

ESTER
(bly).

Ja ... nu er jeg din ... hvor kan jeg andet ..! Og Telegrammet til Kammerherreinden?

POVL.

Det sender vi af Sted, naar vi har spist Frokost.

ESTER.

Hvorfor ikke nu i din Beslutnings Morgenrøde?

POVL.

Naturligvis har Du igen Ret ... "selvfølgelig" ! (Kalder.) Truelsen!

ENKEFRUEN
(ind).
POVL.

Har De en Telegramblanket, Truelsen?

ENKEFRUEN.

Jamen De vilde jo ikke svare, sa'e De ...!

85
POVL.

Ja, det var for et Kvarterstid siden! Men man staar da Gud være lovet under Udviklingens Lov, Truelsen! - Har De en Blanket?

ENKEFRUEN.

Ja, det tror jeg da ... (Ud.)

ESTER.

Maa jeg skrive Telegrammet, Povl? Det vil more Dig i Fremtiden ...

POVL.

Det vil det!

ESTER.

Hvor jeg elsker Dig! Jeg forlader Dig aldrig mere!

POVL.

Nej ...! Og naar vi saa holder Sølvbryllup, har jeg nok faaet et Træben, og saa skal alle Gæsterne skære deres Navne i det til Minde om Festen!

ESTER.

Du gør nu Nar af mig, Povl, men det bryder jeg mig ikke om ...!

ENKEFRUEN
(ind med Blanketten).
ESTER
(sætter sig ved Skrivebordet).
POVL
(dikterer).

Kammerherreinde Klüver
Rudersholm
Vedby
Jeg modtager Pladsen - for Fædrelandets Skyld!
Povl Abel.
Vil De faa det besørget, Fru Truelsen.

ESTER.

Men straks!

ENKEFRUEN.

Jo ... (Ud.)

POVL
(tager smilende Esters Haand).

Hvor har man dog gjort Jer Kvinder Uret: Det er Jer, der er Landets "ranke Viljer" ! - Sikken en Guldalder det bliver, naar vi engang faar Jer ind paa Rigsdagen!

ENKEFRUEN
(ind).

Der er en Kioskdreng ude med nogle Blomster; men han vil kun aflevere dem til Hr. Abel selv.

POVL.

Godt, lad ham komme.

ENKEFRUEN
(ud).
ESTER.

Aa, Povl, hvor skal vi være gode og trofaste mod hinanden, nu vi har fundet hinanden igen.

POVL
(med Armene om hende; og saaledes bliver de staaende)

Det skal 86 vi, lille Ester! - Hvad Hjerterne har sammenføjet, skal ingen Teorier adskille!

KIOSKDRENGEN
(ind med en Buket Roser).

Jeg skulde hilse og sige, at her var nogle Roser til Hr. Povl Abel fra Frøken Othella Lustig.

Tæppe.

MANDFOLK
(1898)

88
89

MANDFOLK

    AGERENDE

  • Hotelværten.
  • Kammerraaden.
  • Læreren.

Søndag Formiddag. - Sommer.

Skænkestuen i Hotel "Harmonien" paa Torvet i den lille danske By "Tutiput".

Hotelvært Jørgensen, Kammerraad Fenger og Lærer ved Borgerskolen, Andersen, sidder ved et Bord foran Vinduet med hver sin Kaffepunch.

De stirrer sløvt ud over det solbelyste Torv og sveder stille. - Det er 28° Reaumur i Skyggen.

- -

En Mandsperson skraar over Torvet og synes at stile hen mod Hotellet. - Men han bøjer af i Tide og gaar ned ad en Sidegade.

VÆRTEN
(ser slukøret efter ham)

Nej, der er sgu ingen Bid i Dag!

Ny Sløvhed.

Paa én Gang tegner der sig et lille fornøjet Smil paa Lærer Andersens gule, "indeklemte" Ansigt. - Han har netop siddet og regnet ud, at de tre tilstedeværende Herrer akkurat tilsammen vejer tre Sekstaller! - De blev vejet før ude paa Decimalvægten i Forstuen, og Værten androg godt 261, Kammerraaden 285, og Andersen selv smaa 120 - hvilket tilsammen udgør 666. - - Og Læreren skal lige til at publicere denne interessante Opdagelse, da den lange, vindtørre Politifuldmægtig Hermansen kommer gaaende forbi Vinduerne.

VÆRTEN
(med en mat Haandbevægelse).

Der gik "Hanen" ...

KAMMERRAADEN
(grynter indvendig).

Hø, hø ... ja!

LÆREREN
(nysgerrig).

Hvorfor kalder I ham "Hanen" ?

VÆRTEN.

Véd De ikke det?

LÆREREN.

Nej ... Jeg er jo ny i Byen!

KAMMERRAADEN
(belivet).

Hø, Hø! Det er sgu da ellers en god Historie.

VÆRTEN
(til Læreren).

Vil De ha' den? - Saa gaar den Tid med det.

LÆREREN
(ivrig).

Ja, ja!

KAMMERRAADEN.

Nej, la' heller mig, Jørgensen!

90
VÆRTEN.

Hvorfor det? Jeg ka' den sgu li'saagodt!

KAMMERRAADEN.

Jamen, det var sgu da paa min Gaard, det skete!

LÆREREN
(høflig mod Rangspersonen).

Ja, saa tror jeg nok ogsaa, at Kammerraaden kan bedst.

KAMMERRAADEN.

Begribeligvis!

VÆRTEN
(stødt).

Ja, Gudbevares! Jeg bøjer mig altid for mine Gæsters Viljer!

KAMMERRAADEN.

De gør Fanden, gør De!

VÆRTEN
(slaar utaalmodig en Næve i Bordet).

I Kongens og Lovens Navn: begynd!

KAMMERRAADEN
(mod Læreren).

Ja, De kender jo da Hermansen?

VÆRTEN.

Det gør vi!

KAMMERRAADEN.

Hold Mund, Kroholder! Ellers bli'er De smidt ud af Deres egen Beværtning!

VÆRTEN
(ser ned ad sine Lemmer).

Det skal der uvilkaarlig mejet store Drenge til.

KAMMERRAADEN
(driver ham et Slag over Armen).
VÆRTEN
(rolig).

Pas paa, De ikke støder Dem! - Og fortæl saa! "Piskeren" er ved at revne. (En "Pisker" er i Tutiput den populære Betegnelse for en Skolelærer.)

LÆREREN (ivrig). Ja, fortæl, fortæl! - Hvorfor kalder I

ham saa for en Hane?

KAMMERRAADEN
(gotter sig ved Tanken).

Hø, hø, ... det skal jeg sgu sige Dem! - Manden holder meget af Fruentimmer. - Naa, det er han vel for Resten ikke ene om!

VÆRTEN.

Aa nej ... Vi er vel allesammen Mandfolk - for Vorherre da!

KAMMERRAADEN.

Det er vi! - Men saa gale som Hermansen tror jeg nu li'godt ingen af os andre har været! - Hos ham er det vist ligefrem blevet til en Sygdom. Han kan Guhjælpeme ikke se et kønt Kvindfolk, uden at han straks er paa Tæerne! - Her i Byen skal han nok nære sig, si'er de, for han er svært bange for Principalen ... Men naar han kommer ud paa Landet til Auktioner, eller Udpantninger eller den Slags, saa maa vi passe godt paa vore Fruentimmer ... særlig da, naar det begynder at mørkne!

91
VÆRTEN
(utaalmodig).

Cyclen.

KAMMERRAADEN.

Ja, jo! - Her for et Par Aar siden fik han sig jo en Cycle - Jeg tror sgu bare, det var for bedre at kunne komme omkring og se paa Pi'erne, hæ!

LÆREREN
(ligner en Spidsmus).

Tror De?

KAMMERRAADEN.

Gu' gør jeg saa! Hva' Jørgensen?

VÆRTEN.

H-ja-a! - Han kunde begribeligvis ikke faa nok i Skridtgang!

KAMMERRAADEN.

H-næi! - Og saa rullede han jo rundt ude paa Vejene om Aftnerne, naar Kontoret var lukket. Bedst som En gik der og saa' paa Sæden, saa kom han strygende forbi! - Godaften, Fuldmægtig! Hvorhen gælder Rejsen? - Jeg kører en Tur, sa'e han saa, for min Mave! - Og væk var han!

VÆRTEN
(dybt).

Han kunde jo ogsaa nok, Fenger, se ud til at lide a' haardt Liv!

KAMMERRAADEN.

Aa, ja! - Men mødte han et Kvindfolk, saa stoppede han op og gav sig i Snak med hende. - Det var ham li'saa umuligt at la' være som at krybe til Maanen!

LÆREREN
(sædeligt).

Det er forfærdeligt, naar det kommer saa vidt med et Menneske! - Men man har jo dog en Vilje !

KAMMERRAADEN.

Det har man! - Det vil sige vi andre! - Hans ...

VÆRTEN.

Mejersken!

KAMMERRAADEN.

Ja, ja! Nu kommer hun, De ... Giftblander! - - (Til Læreren.) Ja, se, jeg ha'de jo her i Fjor en Mejerske ... et Satans kønt Stykke Fruentimmer ... hvid og rød som en Dukke ...

LÆREREN
(med glinsende Øjne).

Har De hende endnu?

KAMMERRAADEN.

Nej; hun er rejst til Majdag. - Men Fuldmægtigen rullede jo saa tidt forbi min Gaard den Gang og saa' hende ude paa Marken, naar de malkede; og inde i Bryggerset og nede i Mejeriet. Og han blev jo naturligvis straks betændt! - Men hun vilde sgu ikke ha' noget med ham at gøre, hvor meget han end krissemissede og strakte Hals! - Det var lige knap og nap, at hun vilde hilse Godaften paa ham end sige da høre paa ham og svare ham! - 92 Og han saa' sgu saa forfærdelig slukøret ud, naar han igen krøb op paa Cyclen og trampede af Sted! - Jeg saa' ham jo saa tidt inde fra Kontorvinduet og ha'de til Tider næsten ondt a' ham ... Men grine maatte jeg naturligvis ogsaa!

VÆRTEN.

Hønsegaarden!

KAMMERRAADEN
(pikeret).

Hold nu Mund, Jørgensen! Er det mig, der fortæller Andersen Historien, eller er det Dem? (til Læreren.) Ja, se vores Hønsegaard ligger uden for Mejeribygningen ud mod Landevejen. - Jeg har ladet slaa et Staaltraadsnet paa Træerne langs Grøftekanten; det er halvtredje Alen højt; saa Hønsene kan ikke komme udenfor. - Jeg var ked af at ha' dem rendende ude i Gaarden og Haven, ser De! Men de kan jo ogsaa ha' det rart nok, hvor de er, for der er baade Sol og Skygge ... og et lille Vandhul har jeg ladet grave henne i den ene Side. (Skuler til Værten, der har udstødt nogle knurrende, utaalmodige Lyde.) - Og Fuldmægtigen var saa tidt kravlet af Cyclen og ha'de staaet og set paa Putterne ... Det vil sige, det var vel Fa'en ikke de Putter, han brød sig om, hæ! Det var Mejersken, som gik og puslede der inde bag Vinduerne i Mejeriet, der trak ham!

VÆRTEN.

Tremmerne!

KAMMERRAADEN
(ivrig).

Ja, det er sgu sandt! - For ikke at Hønsene skulde flyve ind i Bryggerset, naar Vinduerne stod aabne ud til Aflukket, saa ha'de jeg sat Tremmer for, saa at de ikke kunde komme igennem. Og naar Mejersken var der inde bag Stængerne, saa blev hun ligesom mere modig. Hun nikkede ud til Fuldmægtigen og smilte helt venlig. - Men saa prøvede jo Lurifaksen et Par Gange paa at gaa ind til hende og bede hende gi' sig lidt at drikke. Men saa var hun stram igen og lod en af Bryggerspigerne besørge ham og gik selv ind paa sit Værelse. Og naar han saa var kommen op paa sin Cycle og skulde til at fare af Sted, saa stod hun ved Vinduet og nikkede til ham og smilte og kyssede paa Fingeren!

LÆREREN
(dybt).

Ja, Kvinden er en Gaade ...! - Og hva' saa?

KAMMERRAADEN.

Ja, saa kørte han jo! - Men han har vel tænkt sig, at naar bare han holdt ud, saa gav hun sig nok!

93
VÆRTEN.

Hanen!

KAMMERRAADEN
(gotter sig til Historiens Pointe).

Hanen, ja! kø, hø! Nu kommer vi til den! - Se, gaa ind og bede om Drikke turde jo Hermansen ikke mere. Pigerne grinte a' ham; de vidste jo nok, hva' der puslede! - Men hver eneste Aften, naar Vejret var til det, kørte han forbi - Landevejen er jo for alle! Og saa var 'et en Aften, da han igen saa langeligen kigger til Vinduerne, at han ser en stor rødbroget Hane sidde med den halve Krop ud mellem Tremmerne fra Bryggerset - Fanden maa vide, hvordan den var kommen derind! Den hængte med Halsen og Hovedet ned a' Muren og gloede helt melangtrist ned til Hønsene. Den sa'e ingenting, for det kunde den vel ikke; men den var ganske sprutrød i Kammen af bare Klemmelse! Og saa gik det jo paa én Gang op for Fuldmægtigen, at Fyren sad fast mellem Tremmerne, og at han nu havde en rigtig god Grund til at vove sig ind i Mejeriet! Og han ein, zwei, drei ned af Cyclen og ind i Bryggerset! Mejersken staar jo lige inden for Døren ned i Kælderen og slaar en Drittel Smør til. Men da hun ser Urias, lægger hun Hammeren og vil gaa. Men saa faar han jo forklaret hende det om Hanen, der er ved at kvæles; og de op a' Trappen og op i Bryggerset. Og dér hænger han! - Fuldmægtigen hjælper hende jo med at faa Dyret los; og hvordan det saa gaar og ikke gaar, det ender da med, at Jomfruen inviterer ham ind paa sit Værelse og gi'er ham et Glas Mælk. - Men saa véd jeg ikke, hvad han har sagt til hende eller prøvet med hende ... men et Kvarterstid efter kommer hun styrtende over i Borgestuen og siger, at der er et Mandfolk paa hendes Værelse, og at Karlene maa komme og fange ham! Døren ha'de hun slaaet i Laas, siger hun, og han var derinde! Og de af Sted derover allesammen! Og Forkarlen, der var gode Venner med hende, fik Nøglen og lukkede op! - Ja, man kan jo tænke sig, hvad det maa ha' været for en Kattepine for Hermansen at sidde derinde og høre hele Regimentet komme marcherende gennem Bryggerset!

VÆRTEN
(ryster sin tykke Haand i Luften, som om han havde brændt sig).

Ja, føj for Satan! Den har været ulden!

94
LÆREREN
(med stive Øjne).

Og nappede de ham saa?

KAMMERRAADEN.

Næi.

LÆREREN.

Nappede de ham ikke ?

KAMMERRAADEN.

Næi ... for han var der ikke! Spøgelset ha'de slidt et Par Tremmer løs fra Vinduet og var hoppet ned i Hønsegaarden ..

VÆRTEN
(slaar begejstret en Haand i Bordet, skønt han har hørt Historien talrige Gange).

I Kongens og Lovens Navn, ha-a-a!

KAMMERRAADEN .

... Og derude fra hørte de jo saa et ukristeligt Spektakel; for Fuldmægtigen var smuttet ind i Hønsehuset, da han troede, at han kunde slippe den Vej ud! - Og derinde fangede de ham saa; for Døren var laaset udvendig fra.

LÆREREN.

Gjorde de no'et ved ham?

KAMMERRAADEN.

Næi, de halede ham bare frem og lod ham løbe ... han er jo Herredsfuldmægtig. - Men Gud forbarme sig, hvor var han flov, da jeg traf ham næste Gang! Og han holdt sig da siden fra den Hønsegaard! - Men om han er bleven kureret saadan over det hele, det véd jeg ikke.

VÆRTEN.

Gu' er han ikke nej!

LÆREREN.

Næ-æ, jeg troer det heller ikke ...

KAMMERRAADEN.

Ja, jeg sgu heller ikke!

LÆREREN
(sædeligt).

Det er forfærdeligt, at et Menneske kan nedværdige sig saa dybt!

VÆRTEN.

Ja-a ...

KAMMERRAADEN.

Ja-a ...

Pause,

i hvilken der lidt efter lidt arbejder sig en stille Mindets Latter op i

KAMMERRAADEN
(som pludselig eksploderer).

Hø, hø, hø! Jeg har sgu engang ligget under en Seng en stiv halv Time!

VÆRTEN.

Ha-a, ha, ha! - Og jeg har staaet i et Klædeskab!

KAMMERRAADEN.

Hø, hø, hø-hø! Det maa da saa ha' været et Dobbelt-Klædeskab! - - Og De, Andersen?

LÆREREN
(sidder og vrider sig lidt. - Men da han begynder at kunne skimte Foragt i de to andres Ansigter, fniser han frem).

Hi, hi ! Ja ... Og jeg har siddet to Timer i en Puf!

VÆRTEN
(gasser og kror sig).

Ja, vi er sgu da Gudskelov ikke rene Muhamedanere !

Tæppe.

ET LILLE MELLEMVÆRENDE
(1899)
96

97

ET LILLE MELLEMVÆRENDE

    A G E R E N D E

  • Rasmus Røgter.
  • Niels Staldkarl.

Yndig dansk Sommeraften med Myg, Edderkopper, Ørentviste, pragtfuld Solnedgang og fjerne Hundeglam. -

Paa en Bænk uden for Gaardporten sidder

RASMUS RØGTER
(og damper paa sin Pibe. - Han har nylig ædt sin "Nadre" - kolde Grødklumper i varm Mælk, og sidder derfor stopmæt og stirrer ud for sig uden Initiativ og uden Tanker. - Af og til knalder han den ene Haand haardt ned mod den anden, eller op mod sin Pande, eller ind mod sin Hals. Det er, naar han myrder en Myg, der bliver altfor paatrængende. - Og hver Gang han har Held med sig i dette sit Forehavende, mumler han tilfreds):

Der spanserede den Hottentot ind i Evi'he'en!

Edderkopperne lader han derimod rolig kravle rundt paa sig - navnlig de smaa - thi det betyder "Lykke".

Og Ørentvistene knipser han blot til. -

Han er Enkemand; lille, mager, graahaaret og i Træsko, hvide Uldsokker, Skjorteærmer og en Art Jokeyhue, som han har faaet til Givendes af Forvalteren. - Desuden lugter han betydeligt af Kostald; og for et Par Dage siden er hans yngste Datter bleven "sat fast" for Tyveri. -

En Skade flyver skrikkende hen over hans Hoved - det betyder "næsvise Fremmede". - Han lader langsomt sine Øjne følge dens Flugt; indtil den forsvinder ind mellem Poplerne paa Havediget. -

Saa spytter han langt efter den og damper videre ...

Der høres slubrende Træskotrin i Porten, og

NIELS STALDKARL
(viser sig, opløben, duknakket og ondskabsfuld). - Han er Ungkarl, skeløjet, fruentimmeruimodstaaelig og har et Barn med Rasmus's forulykkede Datter. -

Ogsaa han damper paa sin Aftenpibe. Men lugter af Hestestald. -

Da han faar Øje paa Rasmus, siger han : Naa, der sidder Du aa ny'er Naturen?

RASMUS
(som ikke er nogen Ynder af Snak, særlig ikke straks efter et Maaltid, og allermindst med sin quasi Svigersøn, svarer):

Ja-a ...

NIELS.

Er det tilladt at plancere sig ved din Si'e?

RASMUS
(gnubber sig lidt væk paa Bænken).

Jæ tænkte sgu nok, Du vilde komme; der var en Ska'e, der skralrede før!

NIELS
(sætter sig med et ilde Smil. - Hans skæve Øjne slaar formelig Smut over hinanden inde bag Næseroden).

Hæ ! -- (En Vogn rumler forbi, og der veksles: Godaften!) Det var Lars Hørkræmmer ...

RASMUS.

Det ku' jeg sgu nok se alene!

NIELS
(der er over en halv Alen højere end Rasmus, skæver ned til ham).

Skenerer Grøden Dig, siden Du saaden bider a' En.

98
RASMUS
(myrder en Myg).

Den skenerer sgu'nne mig mere end som Dig!

NIELS.

Hi! - Er Du ka'ske faanærmet over, a' di inde har faaet Kyllingesteg? (Med "di inde" menes Herskabet.)

RASMUS.

Hva' rager det mig!

NIELS.

Næi saagu', hi! Men Lugten krivler En da li'godt i Næsen!

RASMUS.

Du ka' jo holde Dig fra Køkkenet!

NIELS
(slaar Smut).

Hi! Ja! - Skaaren Væder har godt ved aa præke!

RASMUS
(hidsig).

Du sku' heller svare til, hva' der tilkommer Dig!

NIELS
(fugter en Finger paa Tungen og rører ved hans Arm).

Psss ! -- Du spøtter!

RASMUS
(hugger efter ham med Albuen).

Jæ gør, hva' jæ vil !

NIELS.

Namtyrlig! Det gør vi vel allesammen! - Er det Ma'tine, der kreperer Dig? Nu er hun jo da ellers godt forsørret ... For en Tid da!

RASMUS
(hadefuldt).

Aa nu ska' Du til aa hænge i med Sofie!

NIELS.

Hi! - Er han skamlu, gamle?

RASMUS
(stopper Tobakken ned i Piben).

Hø ...

NIELS.

Ka' jæ ka'ske for, a' Pi'erne er rent rundtossede efter mig?

RASMUS
(ser op og ned ad ham).

Du er saa smok!

NIELS
(slaar Smut).

Hi, hi! Ja det er li'e netop, hva' jeg er ! (Banker sin Pibe ud mod Kanten af Bænken. - Stopper og tænder.)

Pause.

Solen er gaaet ned, og Duggen begynder at falde. - Af og til gaar et Mandfolk eller et Fruentimmer forbi ude paa Vejen. - Der udveksles Hilsener. - Skridtene dør bort.

NIELS
(pludselig om mod Rasmus).

Ka' vi'nne forli'e vos, Rasmus Røgter?

RASMUS.

Hvodden sku' det gaa til?

NIELS.

Vi ka' vel snakke om det ...

RASMUS
(ser fra Siden prøvende op paa ham).

Vil Du ta Kresjan Peder ka'ske? ("Kresjan-Peder" er Niels's og Martines forbudne, halv aarige Frugt.)

NIELS.

Hva' Fa'en sku' med ham? - Tror Du, han ka' hjælpe mig aa vande Heste!

RASMUS
(hidsig).

Ja hva' ska' med ham?

99
NIELS.

Du har da Bord aa Seng! - Aa Du er da Pi'ens Far!

RASMUS
(myrder en Myg).

Aa Du er da Drengens Far!

NIELS
(fornærmeligt, tøvende).

Ja-a ... det er jæ vel ...

RASMUS.

Du har jo da vedgaaet ham!

NIELS.

Ja-a ... (Forarget.) Hva' Fa'en gik hun osse hen der aa stjal efter!

RASMUS
(undvigende).

Vi ka'nne allesammen være li'ego' ...

NIELS.

Næi, vel saa .. no'en ska' jo stjæle. - Men hun sku' ha' manvereret lidt snedi'ere, sku' hun! Hva' Saten tilstod hun for!

RASMUS.

Di fandt jo Skeerne i hendes Kiste ...

NIELS.

Hæ! Det var osse et Sted aa gemme dem! - Ha'de hun kommen til mig, saa ...

RASMUS.

Du gik jo der aa valendere med Sofie Kokkepi'e li'e for Næsen a' hende!

NIELS
(griner fedt ved Tanken om sin Uimodstaaelighed).

Hæ, ja! (Ser, at Svigerpapas Pibe er gaaet ud.) Vil Du stoppe? (Rækker en Skindpung med Tobak hen mod ham.)

RASMUS
(banker stiltiende Piben ud. - Stopper og tænder. - Pause).

Vil Du saa ta' Kresjan Peder?

NIELS
(afgjort).

Gu', Fa'en vil jæ ej nej!

RASMUS
(hidsig).

Ja, jæ ka' ikke ligge der aa daske med ham!

NIELS.

Saa send ham paa Sognet!

RASMUS
(truende).

Ja, det gør jeg sgu! Det ka' Du være evi' vis om!

NIELS
(rolig).

Namtyrlig!

RASMUS.

Aa det bli'er en Skændsel for Dig, Niels!

NIELS.

La' Du mig om det!

RASMUS.

Du taver din Stemmeret!

NIELS
(griner).

Hi! Den er sgu fløjten for længe siden, alle de manne Gange har sat ! (Ved "sat" forstaas her: "siddet" Alimentationsbidrag af.)

Pause.

RASMUS
(efter at have grundet dybt).

Aa saa har jeg jo haft ham et helt halvt Aar nu hjemme!

NIELS
(spidser Øren).

Ja, det har Du jo.

RASMUS.

Aa født ham ...

NIELS
(grinende).

Aa klædt ham!

100
RASMUS
(usikker).

Naa-aa, Klæ'er har han ju'nde slidt saa manne a' ...

NIELS.

Hi! Naa dow'nde det!

Pause.

RASMUS
(prøvende).

Gi'er Du mig ti Kroner, saa er vi kvit?

NIELS
(med Udraab).

Ti Kroner!

RASMUS
(hidsig).

Du har aldrig betalt en Skilling for ham!

NIELS (flot). I

ku' jo ha' stævnet mig!

RASMUS.

Det ku' Ma'tine ikke faa sig til ...

NIELS
(haanlig).

Men stjæle ku' hun!

RASMUS.

Ja-a ... Gi'er Du fem?

NIELS.

Ikke en Øre under dette herre Menisterium! - Hvor Fa'en sku' jeg faa dem fra!

Pause.

NIELS
(forsøgsvis, langsomt).

Vil Du ha' di lange Støvler, Du véd ... a' vi ka' faa Klaring paa det her lille Mellemværende?

RASMUS
(myrder en Myg).

Det er dow Satens, saa Myggene er forhippede paa mig!

NIELS.

Di ka' lugte Køerne ... Vil Du saa ha' di Støvler?

RASMUS
(tøvende).

Di Støvler ...?

NIELS.

Ja; di er li'som ny!

RASMUS.

Vil Du gi' tre Kroner?

NIELS
(kort).

Gu' vil jæ ej!

Pause.

RASMUS
(langsomt).

Di brunstribede Søndagsbukser ...

NIELS
(afbryder).

Vil Du ha' Støvlerne? Eller vil Du'nne?

RASMUS
(fortvivlet).

Jamen, der er jo Huller paa Snuden ...

NIELS.

Di ka' vel lappes! - Naa?

RASMUS
(skæver sygt op mod ham; ser, at der er intet Haab, og siger saa resigneret).

La' mig saa ta' Støvlerne da ...

NIELS
(djærvt).

Her er min Haand! (Slaar den højre frem.) Støvlerne er dine!

RASMUS
(lægger tøvende sin i).

Men det er da dem med di lakerede Skafter?

NIELS
(stærkt forarget).

Di lakerede Skafter ...? Namtyrlig! - Man gaar da'nne hen og snyder sit eget Barns Bedstefar!

Tæppe.

DØREN
(1901)

102
103

DØREN

    AGERENDE

  • Lars.
  • Mariane.
  • Nikolaj, deres Børn.
  • Henrik,deres Børn.
  • Karoline, deres Børn.
  • Lille Mariane, deres Børn.
  • Smeden.
  • Smedekonen.
  • Mejeristen.
  • Forkarlen.
  • Marie Vævers.
  • Stine Hvedebrød.
  • Marius Træskomand.

FØRSTE AFDELING

Tidlig Sommermorgen. - Søndag.

I den store "Tospænder"-Seng ligger Lars Konradsen med Kone, Mariane Hendriksdatter, og slumrer.

Foran Sengen ude paa Gulvet en rødmalet Trævugge, hvori Lille-Mariane (5 Mdr.).

Under Vinduerne en ligeledes rødmalet "Slagbænk" med Nikolaj (4 Aar), Henrik (3 Aar) og Karoline (2 Aar).

De sover alle til den store Guldmedalje. -

Solen begynder at titte frem mellem Genbohusene paa den anden Side af Landevejen: og Blomsterpotterne i Vindueskarmene tegner sig som mørke Silhuetter bag de grønstribede Forhæng. -

En Bræddevogn larmer forbi ude paa Vejen, og en Hund gør rasende.

LARS
(rejser sig med et pludseligt Ryk over Ende i Sengen; stirrer forvildet hen mod de sollyse Ruder og tumler søvndrukken tværs over Konen og ud paa Gulvet).
MARIANE
(gnikker Øjnene).

Men Lars dow ... Hvor skal Du hen, Lars ... Det er jo Søndag!

LARS
(der skynder sig i Klæderne).

Det er Døren, Mariane! - Jeg skal jo hente Døren!

MARIANE
(lysvaagen; smiler glad).

Ja, Døren! Ja, det er jo sandt! Men ska' jeg ikke lave Dig en Taar Kaffe først?

LARS.

Næi - den ta'er jeg, naar jeg kommer igen! - Farvel Saa længe! (Tænder Piben og forsvinder.)

MARIANE
(sidder et Øjeblik tankefuld og missende. Hun burde maaske staa op med det samme, nu hun er vaagen. - Men det var jo ogsaa yndigt at "slibe" en lille halv Time endnu ... særlig da hun har hele Sengen for sig 104 selv! - Hun titter hen til Børnene i Slagbænken og ned til Lille-Mariane i Vuggen: De sover, som de var i Paradis! - Saa lader hun sig dumpe om i Dynerne, breder Krop og Lemmer rigtig bekvemt ud og daaner hen. -

Pause

med stille Snorken og Blæsen. Saa rejser

NIKOLAJ
(der har hele den ene Ende af Slagbænken for sig selv, sig op paa Albuen og gnikker Øjnene).

Mutter ... Mutter ... Mutter !

MARIANE
(i Halv-Søvne).

Ja, hva' skader Dig, Dreng?

NIKOLAJ.

Er Fatter kørt efter Døren?

MARIANE.

Ja-a, han er! - Sov Du kun! Men saa vaagner

HENRIK
(der, ligesom han slaar Øjnene op, bare siger det ene Ord):

Kaffe!

MARIANE
(staar med et Spring midt ude paa Gulvet).

Ih, Guforbarmese, ja det har Du da nok Ret i, Dreng! Og her ligger jeg og snuer endnu! (Hiver en Klokke om sig og farer ud i Køkkenet.)

NIKOLAJ
(stirrer stift hen paa Broderen).

Fatter er kørt efter den nye Dør!

HENRIK
(ælter med begge Hænder rundt i sine Øjne).

Naa ... (Kigger derpaa ned mod Søsteren, der ligger sprutrød og snorkende ved Siden af ham.) Taroline sover!

NIKOLAJ.

Spark til hende!

HENRIK
(borer øjeblikkelig meget energisk sine smaa tykke Tæer ind i Karolines Kød).
KAROLINE
(kravler fortumlet over Ende. - Haaret staar om hende som en Kragerede. - Naar hun har sundet sig lidt, langer hun Henrik en knyttet Næve lige midt i Ansigtet og siger):

a 'være, din Pejs !

HENRIK
(hyler og slaar løs paa hende).
NIKOLAJ
(melder hen mod Køkkendøren).

Mutter, di smaa slaas !

MARIANE (fra Køkkenet). Vil I se, I

dyer Jer! (Nu vaagner.)

LILLE-MARIANE
(i Vuggen og sætter i med et hvinende)

U-væ- æ-æ ...!

KAROLINE
(snøftende).

Nu ... straaler ... Lille-Majane ... osse ...

STORE-MARIANE
(fra Køkkenet).

Vug hende, Nikolaj!

NIKOLAJ
(kravler ud af Slagbænken og giver sig til at vugge).
HENRIK
(til Søsteren).

Fatter er tørt efter den nye Dør!

KAROLINE
(energisk).

Nej !

HENRIK.

Jo!

KAROLINE.

Nej-i-i! (Haandgemæng.)

NIKOLAJ
(lakonisk mod Køkkendøren).

Mutter, nu slaas di smaa igen!

105
STORE-MARIANE
(hurtig ind fra Køkkenet).

Ka' I forli'es! (Griber med et kraftigt Tag Karoline i Skuldrene og sætter hende hen i Nikolajs Ende af Slagbænken). Nu bli'er Du der!

KAROLINE
(stikker i Hyl og roder sig i sin Fortvivlelse hele Kragereden ned i Øjnene. Samtidig stemmer)
LILLE-MARIANE
(Tonen betydeligt op, skønt)
NIKOLAJ
(vugger hende, saa at hun skvulper rundt i Dynerne som en Pølse i Kattegattet).
HENRIK
(filosofisk).

Lille-Majane ta' straale højere end Taroline!

KAROLINE
(dybt forurettet).

I-nej-i-i!

LILLE-MARIANE
(er nu blaa af Skrig).
STORE-MARIANE
(haler hende op af Vuggen).

Men Tøs dow ! Er Du da rent fra Snøvsen ! (Trækker sin Særk ned og lægger Barnet til Brystet). Æd saa, din Igle!

LILLE-MARIANE
(borer Munden til).

Mum-mum-mum ...

NIKOLAJ
(er gaaet hen til Forstuedøren og staar nu og tripper og vrikker paa Laasen).
STORE-MARIANE.

Nu skal jeg! (Gaar med Iglen paa sig hen og aabner). Skrub ud I andre med det samme!

HENRIK og KAROLINE (kravler hurtig ned af Slagbænken og hjuler sammen med Nikolaj ud gennem Forstuen og om bag Husets Gavl. - Alle er de i stumpede Skjorter og paa bare Fødder. - Og alle hjuler de af i samme Ærinde).

Tæppe.

ANDEN AFDELING

Uden for Huset.

STORE-MARIANE
(kommer farende ud af Døren. Hun har gennem Vinduet set Børnene løbe alt, hvad Remmer og Tøj kan holde ned ad Landevejen).

Herrejøsses render di ikke der alle tre midt ude paa Vejen, som Vorherre har gjort dem! (Raaber.) Henrik, Nikolaj og Karoline, hvor ska' I ... (Opdager Lars, der kommer noget borte med Døren paa en Trillevogn. - Da Børnene naar ham, standser han og sætter dem alle tre op paa Vognen.)

NIKOLAJ
(opdager Moderen. - Klapper i Hænderne og sparker ud med Benene).

Mutter, Mutter, her er Fatter med Døren!

STORE-MARIANE
(gaar Toget imøde. - Da hun ser Døren, der er hvidlakeret med forgyldte Lister og Hornhaandgreb, slaar hun Hænderne sammen, betaget af dens Skønhed).

Nej, men Lars dow !

LARS
(nikker fornøjet).

Ja, hva', Mutter! - Det er Kram, hva'? (Slaar en Næve ned i Pragtstykket.) Dukketøj!

STORE-MARIANE
(føler paa Døren).

Og saa glat den er!

106
LARS
(lader Haandgrebet smække).

Og hør Laasen! Den ligefrem synger! - Ska' vi sætte den i straks?

STORE-MARIANE.

Næi, kom nu først ind og faa den Taar Kaffe ! -- Kom Unger ! (Men Ungerne erklærer, at de er ikke sultne. De vil blive udenfor og passe paa Døren.)

LARS og MARIANE (gaar ind i Huset. Der bliver Røre i alle Naboog Genbohusene. - Først stikker).

SMEDEN
(Hovedet ud af Vinduet ligeoverfor paa den anden Side af Vejen og raaber):

Er 'et Døren ? (Da ingen svarer, forsvinder han fra Vinduet og kommer lidt efter ud af sit Hus og skraaer tværs over Landevejen med lang Søndagspibe paa.) Ja, det er Fandengaleme Dør ! (siger han og standser op ved Vognen. Saa kommer)

MEJERISTEN
(halsende fra Fællesmejeriet. - Han er i grønne broderede Morgensko).

Naabel!

SMEDEN.

Ja, hva'!

MEJERISTEN.

Naabel! Saa kommer den fede

SMEDEKONE
(der altid er bedrøvet, fordi hun ingen Børn faar. - Hun ser bebrejdende paa sin Mand og siger):

Aa, Herregu', Jens, saadan en Dør ku' Du da osse gerne faa fat i!

SMEDEN.

Tror Du, det ku' hjælpe, Mor? (Saa kommer Jeppe Henriksens langbenede)

FORKARL
(han har Harmonika med, thi han er al Tid ulykkelig forelsket. - Han tager et Par dystre Toner oppe i Bassen og sukker):

Det er en hel Brudedør! (Og den skæve, ondskabsfulde Marie Vævers kommer løbende. Og Stine Hvedebrødskone og Lars Træskomand.)

LARS og MARIANE
(er færdig med Kaffen og kommer ud igen).
BØRNENE
(stimler sammen om dem).
MARIE VÆVERS
(der altid skal blande sig op i andres Sager, peger paa Ungerne og siger):

Ska' di'nne klæ'es paa i Daw, det er Søndaw ?

MARIANE.

Hva' rager det Dig! Du ka' vel ellers passe Dig sæl, ka' Du! Og

KAROLINE
(gaar pludselig hen og stikker sin Næse lige op i Ansigtet paa Væverkonen).

Du ta' vel passe Dig sæl, dit Stidt!

NIKOLAJ og HENRIK
(i Kor).

Du ka' vel passe Dig sæl, dit Skidt!

MARIANE
(strengt).

Naa, Unger!

LARS
(hvem Smeden hjælper med at hugge den gamle Dør ud af Karmhullet, driver af al Kraft til med Buløksen).

Det raadne Møj !

HVEDEBRØDS-STINE
(samler omhyggelig Træstumperne op og putter dem i sit Forklæde).

Dem faar jæ vel ta'?

107
LARS
(flot).

Væ'sgod!

FORKARLEN
(sidder paa Grøftekanten og trækker elegisk paa Harmonikaen).
MEJERISTEN
(tænder en Tre-Øres Cigar).

Det er rigtig, Jørgen! La' vos faa en Overtyre!

FORKARLEN
(intonerer: To Drosler sad paa Bøgekvist ... Pludselig bryder det ud af)
TRÆSKO-LARS
(som hidtil har forholdt sig tavs):

Satans osse, a' ma'nne sæl var paa den A'ksjon i Torsdaw!

LARS
(klukker fornøjet. Det var nemlig paa den Auktion, at han erhvervede Døren for ni Kroner med Kredit til Mikkelsdag).

Du ka' bidde Dig i Næsen, ka' Du!

VÆVER-MARIE
(hvis Høge-Øjne har opdaget et Par Steder paa Døren, hvor Malingen er skrabet af).

Der er da nu li'godt Huller i'en!

SMEDEN
(rolig).

Skjøt Du dine egne Huller, Kesten Springgaas!

VÆVER-MARIE.

Lars sku' sgu heller ha' købt no'en Klæ'er til Ungerne!

MARIANE
(river hurtig en Kæp ud af Gærdet og vil gaa løs paa Marie).

Din Ædderkasse!

LARS
(beroligende).

Naanaa, Mutter! La' hinde bare tømme sig! Hva' vil Du bry'e Dig om det! - Ta' heller et Taw med her!

MARIANE
(lader trevent Kæppen falde og gaar hen og hjælper Lars og Smeden med at sætte den nye Dør ind i Karmhullet).
HENRIK
(peger paa en af Hængslerne).

Det er Duld !

KAROLINE
(bestemt).

Nej, det er Søl'!

HENRIK.

Nej, stu' er det Duld!

KAROLINE
(farer ham i Haaret).

Nej-i-i, det er Søl'!

NIKOLAJ
(melder pligtskyldigst).

Mutter, di smaa slaas!

SMEDEN, LARS og MARIANE
(bakser med Døren og hører ikke Drengen).
TRÆSKO-LARS og STINE HVEDEBRØD
(staar med foldede Hænder, spændt paa, hvordan Døren vil tage sig ud, naar den kommer paa Plads).
SMEDEKONEN og FORKARLEN
(sidder Side om Side paa Grøftekanten.
MARIE VÆVERS
(staar andagtsfuld ude paa Landevejen).

Og

MEJERISTEN
(sidder overskrævs paa en Huggeblok og damper paa Cigaren).

Mer Mosik Spellekant!

FORKARLEN
(intonerer: Bag grønklædte Bakke sad Hjalmar og græd... Døren er faldet til paa Hængslerne.)
108
LARS
(med lysende Øjne).

Nu sidder han!

MARIANE.

Ja, nu sidder han!

SMEDEN.

Ka' han osse gaa? (Prøver.)

MEJERISTEN.

Gu' ka' han gaa!

TRÆSKO-LARS
(pludselig

. Gi's der'ne en Snaps? - Jeg mener, vi sku' drikke en paa ham!

STINE-HVEDEBRØD
(smiler bredt).

Ja-a, en Sønda'ssnaps!

LARS
(flot).

Skidt! - Har vi Drikkendes, Mutter?

MARIANE
(lidt uvilligt).

Ja-a, en Kende har vi da ...

LARS.

Saa hent det! - Vi faar sgu'nne saaden en Dør hvert Aar!

MARIANE
(gaar ind i Huset og kommer tilbage med Glas og Flaske).
SMEDEN
(tørrer sig om Munden).

Finkeljokum !

LARS
(holder Flasken op mod Lyset).

Der er to til hver og tre til vos andre! (Skænker og gaar rundt med Glasset til baade Mandfolk og Fruentimmer.)

SMEDEN.

Skaal for Døren! - Og gid der til næste Aar maa være Tvillinger bag ham!

MARIANE.

Tak, Jens; men vi er da ellers snart nøjt!

SMEDEKONEN
(klynkende).

Du er altid saa flot ved andre, Jens!

LARS
(til Forkarlen).

Drik, Jørgen! Der er sgu Fruentimmer nok!

MEJERISTEN
(der har fem Piger i Geschäften).

Gu' er der saa!

FORKARLEN
(tømmer elegisk Glasset og intonerer derpaa: Det er saa yndigt at fø-ølges ad ... Men ude paa Landevejen staar)
MARIE-VÆVERS
(tørmundet og dirrende af Arrigskab).
LARS
(der selv har stukket tre Snapse under Vesten).

Kongen sæl har ikke saaden en Dør!

SMEDEN
(haanligt).

Han ka' rende og hoppe.

HVEDEBRØDS-STINE
(slikker sig om Munden).

Nu ku' en Kop Kaffe ellers sma'e!

LARS.

Skidt! - Er der flere Bønner, Mutter?

MARIANE.

Ja-a ...

LARS.

Saa gaa ind og lav!

SMEDEKONEN
(opildnet).

gi'er Fløde!

SMEDEN.

Og gi'er Vand!

LARS
(slaar Døren op paa vid Gab).

Væ'sgod! Kongeporten er aaben!

109
MEJERISTEN
(ned fra Huggeblokken. - ivrigt.

Nej, vi marcherer! - Stil Jer op! - Jørgen, Du er Mosikken!

FORKARLEN
(kravler op af Grøften).
MEJERISTEN.

Ta' Damer! (Byder Mariane Armen). Ta' Du Nikoline, Lars!

LARS
(byder Smedekonen Armen).
SMEDEN
(tager Stine-Hvedebrød).
TRÆSKO-LARS.

Hvem ska' jæ ha'? Der er jo ingen til mig!

LARS. Hæ, hæ! Du ka' ta' Karoline! I

er jo ungefær li'e gamle!

TRÆSKO-LARS
(tager grinende en Unge paa hver Arm).

Du ka' holde mig i Frakken, Nikolaj! Saa faar jeg slæw!

NIKOLAJ
(lader sig ikke dette sige to Gange).
MEJERISTEN
(raaber):

Spil op Mosik ! Og

FORKARLEN
(giver sig til at harmonikae: Den Gang jeg drog af Sted - den Gang jeg drog af Sted ... Toget sætter sig i Bevægelse).

Men pludselig hvedebrøds-stine. jæ gi'er brø'!

LARS.

Gi'er Du Brø'?

STINE.

Ja, jæ gi'er Brø', hvis jæ maa ha' den gamle Dør!

LARS.

Hov, hov! Du gaver stort, Bolle-Stine! - Hvor meget Brø' gi'er Du saa?

STINE.

En Basse til hver.

LARS.

Det er for lidt! - To Basser!

MARIANE
(hurtig).

Osse til Børnene.

LARS.

Natyrlig! Osse til Børnene!

MEJERISTEN
(der er Regnemester).

Det bli'er 22 Basser!

LARS
(der heller ikke stikker op).

24! - Lille Mariane er sgu da osse et Menneske!

STINE
(overvejer lidt).

Jæ gi'er dem!

TRÆSKO-LARS
(misundelig).

Det er sgu billigt for en Dør! - Men di ska' vel være friske?

LARS.

Natyrlig!

STINE.

Næi, det gaar jæ'nte ind paa.

LARS.

Friske, eller niks!

STINE
(vrider sig. - Hun har netop noget gammelt Hvedebrød liggende).
LARS
(gentager).

Friske eller niks?

STINE (arrig). I

Gu's Navn, saa si'er vi friske da! (Slaar til Træskomanden.) Din Træskolort!

110
LARS
(stikker en Næve frem).

Døren er din, Stine!

STINE
(lægger sin Haand i hans, og
SMEDEN
"slaar af").
STINE.

Saa løver jeg over og henter dem! (Humper af Sted ved sin Stok.)

FORKARLEN
(spiller op igen).

Og

TOGET

forsvinder i Huset. Men ude paa Landevejen staar stadig

MARIE-VÆVERS.

(Hun er ædende arrig. - Hun hører Selskabet le og støje inde i Huset. - Tørverøgen begynder at bølge op gennem Skorstenen. - Hun kan ligefrem lugte Kaffen. - Og nu synger de! - Og Gu'minsalighed om de ikke ogsaa giver sig til at danse! - Hun ser tænderskærende ind mod Vin duerne. Det Kryv! (mumler hun og spytter:) Di Fjolreho'der! Atskave sig grasat for en sølle Dørs Skyld! - Li'som den ku' gøre det ... ! (Det mumler hun, Marie-Vævers - og hun har jo naturligvis Ret! - - Men hun gav dog vist gerne en nyslaaet Tiøre til, at hun havde været med inden for samme Dør!).

Tæppe.

Dele af
CIRCUS MUNDI
Skrevet 1905-09,
første Bogudgave 1909

112
113

DA MIN BRODER
BLEV
FREMKALDT
(1908)

114
115

Det gik rent ud sagt skidt for Direktør Aaby ...

Men saa en Dag læste han i Avisen, at "2x2=5" havde gjort stor Lykke, og at det havde hjulpet "Kleines Theater" i Berlin over et noget dødt Punkt. Samt at jeg havde været dernede og overværet Premiéren.

Hvorpaa han fattede nyt Haab og skrev til mig, om jeg ikke vilde overlade ham dette Stykke til en billig Procent og bevise ham den store Tjeneste at overvære Førsteopførelsen af det paa hans Sommerteater i Tutiput.

"Da De synes at være tilsmilet af Lykken," endte han sin ærbødige Skrivelse, "haaber jeg, at Deres ærede Nærværelse vil frelse mig og min lille dygtige Trup fra den truende Ruin."

Jeg blev rørt i mit Hjerte og lovede at komme.

- -

Nu er det mig imidlertid meget imod at være Genstand for en større Forsamlings Opmærksomhed. Og alt som Tiden for Opfyldelsen af mit Løfte nærmede sig, blev jeg overfaldet af en ubetvingelig Nervøsitet, der ytrede sig ved pludselige Kuldegysninger og en stadig tilbagevendende Kvalme.

Indtil jeg endelig, et Par Dage før Premiéren, fik en Idé, der ganske gengav mig Ligevægten:

Jeg vilde invitere min Broder med!

Direktør Aaby havde aldrig set mig in natura, og min Broder ligner mig paafaldende. Kun er han maaske et Par Centimeter tykkere hist og her.

Jeg sendte ham derfor en venlig Indbydelse. Han modtog den rørt. Og vi rejste af Sted.

116

- Gorm, sagde jeg til ham, da vi den paagældende Dag sad i Iltoget for Tutiput - kære Gorm, sagde jeg - saaledes og saaledes staar Sagerne. Jeg holder ikke af at være Genstand for en større Mængdes Opmærksomhed. Jeg faar Hovedpine og Kvalme. Hør derfor, hvad jeg har besluttet: Dersom min Komedie i Aften bliver en Succes, og Publikum kræver at se mig, saa maa Du vise Dig i mit Sted.

Min Broder saa overrasket, ja forfærdet paa mig og sagde:

- Jeg! Og hvad skal jeg saa gøre?

- Du skal bare bukke og se idiotisk ud.

- Det kan jeg ikke!

- Jo vist kan Du saa! ... Og tænk bare, hvilket Minde det vil være for dig paa dine gamle Dage!

- Ja-e, ganske vist ...

- Tak! sagde jeg og greb hans Haand. - Du indvilliger altsaa! Og dersom Forestillingen bliver en Fiasko, forsvinder vi bare ganske stille og returnerer med Iltoget 11,45.

- Gid det maa blive en Fiasko! sagde han.

- Kære Broder, sagde jeg bebrejdende - det mener Du ikke!

Og saa kørte vi drømmende videre hver i sine Tanker.

Ved Ankomsten til Tutiput blev vi modtaget af Direktør Aaby og Frue med Roser.

Min Broder modtog Blomsterne og forestillede mig som sin Broder.

Hvorefter Direktøren betragtede mig som Luft.

- Vi skal netop om en halv Time have en sidste Generalprøve, Hr. Digter, sagde han - og jeg vilde sætte stor Pris paa, om Hr. Digteren vilde gøre mig den Ære at overvære den?

- Bim ... bam ... ak, ak ... stammede min Broder.

- Ja, saa vil jeg afgøre den Forretning, jeg har talt til Dig om, kære Gorm, sagde jeg - Og saa mødes vi igen Klokken seks paa Harmonien! 117 Men Gorms Øjne blev store og vilde:

- Nej, nej ... sagde han - jeg, jeg ...

Direktøren vendte sig om mod mig:

- Hr. Grossereren, sagde han (jeg var blevet forestillet for ham som Grosserer i Symaskiner.) - Hr. Grossereren kommer da vel i Aften i Teatret?

- Selvfølgelig! Forstaar sig! ... Bliver det en Succés?

- Ubetinget, ja! Der er allerede udsolgt! Jeg har nemlig tilladt mig at lade Pressen tilflyde en Meddelelse om, at Digteren vil overvære Forestillingen. Vær De kun rolig; der vil blive talrige Fremkaldelser.

Det gav et Svup i min Broder.

- Gratulerer! sagde jeg og nikkede hurtig til Afsked - Paa Gensyn!

Og jeg forsvandt ned ad Havnen til.

Min Broder vilde følge.

- Nej, denne Vej, Hr. Digter! sagde Direktøren.

Og han og Fruen greb Gorm under Armene og trak af Sted med ham ind mod Byens Centrum.

Klokken otte var Teatret stuvende fuldt.

Min Broder og jeg var blevet anbragt i en Prosceniumsloge, hvorfra en Tapetdør førte ind til Scenen.

Gorm var bleg med grøn Sved paa Panden.

- Frisk Mod! sagde jeg.

- Ja, Du kan sagtens snakke ... Se, hvor Publikum glor herop!

- Ja, man vil se Forfatteren ... Læn Dig lidt bedre frem!

Selv havde jeg trukket min Stol saa langt ned i Logens Baggrund som mulig, for at Gorm kunde faa den iøjnefaldende Plads, der tilkom ham ...

Musikken satte i.

- Nu begynder de! stønnede Gorm.

- Hold Dig stiv! sagde jeg - Hvad Fanden kan de gøre Dig!

En Journalist traadte hen til Logens Rand for at hilse paa Forfatteren og gøre ham nogle Spørgsmaal:

118

- Har Digteren noget nyt under Arbejde?

- Saa svar dog for Satan! hviskede jeg fra Baggrunden.

- Ja ... jo ... ja jeg har ... kom det fra min Broder.

- Hvad, om jeg tør spørge? Avismanden halede en Notebog frem.

- Æh ... sagde min Broder - Hvad ... ?

- Ja, hvad? gentog Papirmanden - En Roman? En Komedie? Et Lystspil?

- Et Satyrspil ... sagde jeg, da Gorm stadig sad tavs - Min Broder er altid noget nervøs ved sine Premiérer.

- Ah, et Satyrspil! gentog Journalisten og noterede - Vil det være indiskret at spørge om Arbejdets Titel?

- Aldeles ikke! Vel Gustav?

- Nej, aldeles ikke, paa ingen Maade! sagde min Broder - Gid Fanden ha'de Dig!

- Det hedder: "Da min Broder blev fremkaldt", oplyste jeg.

- Vidunderlig Titel! sagde Avismanden henrykt - Og hvor det ligner Hr. Digteren! Tak ... han bukkede dybt - Det har været mig en stor Ære at hilse paa Hr. Digteren!

Gorm slog ud med Haanden.

- Det gjorde Du godt! sagde jeg - Nu begynder Du at blive fortrolig med din Rolle ...

Musikken tav. Tæppet gik.

- Du almægtige Gud! lød det fra min Broder - Hvem der sad paa Sirius!

Første Akt blev modtaget med reserveret Bifald.

Direktøren kom farende frem fra Tapetdøren:

- De maa dog virkelig klappe, Hr. Forfatter! sagde han ubehersket til min Broder - De maa Fanden hente mig dog virkelig klappe! Naar Publikum ser Dem sidde saa stiv og udeltagende, tør det jo ikke give sit Bifald tilkende!

- Kan man klappe af sit eget Stykke? spurgte jeg.

- Jamen naturligvis, Hr. Grosserer! Forfatteren klapper af Skuespillerne!

- Godt, sagde jeg - saa klapper vi, Gustav!

119

- -

Da Tæppet faldt for anden Akt, klappede vi som et Par rasende.

Ogsaa Publikum klappede.

Det blev til tre Fremkaldelser.

- Nu skær den! lo Direktøren og viste sit straalende Ansigt i Tapetdøren - Men Deherrer kan ogsaa godt klappe for aabent Tæppe. Det opmuntrer Publikum.

- Bien! sagde jeg.

Og under tredie Akt klappede vi ved hveranden Replik. Publikum fulgte os begejstret. Det blev til seks Fremkaldelser.

- Det bliver en Succés ...! stønnede min Broder.

- Selvfølgelig! sagde jeg - Og næste Gang er det din Tur!

- Vand ... ! sagde han - Er her ikke noget Vand?

Jeg skænkede ham noget ubestemmeligt flydende, der stod i en Karaffel i Logens Baggrund; og han drak det begærligt.

Hr. Aaby viste sig i Tapetdøren:

- Nu maa De holde Dem parat, Hr. Digter, sagde han blød som Honning.

Og bag ham tonede Fru Aaby frem med en mægtig Laurbærkrans forsynet med Baand i Dannebrogsfarver.

- -

Tæppet gik for fjerde Akt.

Min Broder var rødstribet med gule Pletter, og hans Arme hang kraftløse ned.

Men jeg flyttede min Stol hen i Forgrunden og hamrede løs.

Publikum hamrede med.

- -

Det blev en kolossal Succés.

Efter fjerde Fremkaldelse kom Direktøren og hans Frue styrtende ind i Logen:

- Kom, kom, Hr. Digter! Nu maa De frem! Publikum forlanger at se Dem!

Men min Broder rørte sig ikke ...

120

- Skal ikke heller jeg? spurgte jeg - Min Broder er saa nervøs.

- Er De forrykt, Hr... ! sagde Direktøren - Tror De, jeg vil være med til at gøre Nar af Publikum!

Og han og hans Kone rev min Broder op af Stolen og slæbte af med ham ...

Publikum skreg og rasede:

- Forfatteren frem! Forfatteren frem!

Og nu saa jeg Gorm komme farende midt ind paa Scenen som skudt ud af en Mørser eller en Blide. Paa Armen bar han Laurbærkransen og Baandene slog Smæld bag ham som Vimpler.

Seks gange for han frem og tilbage bukkende, kornblaa, idiotisk.

Og hver Gang slog Bifaldslarmen sammen over ham ...

Men jeg sad i min Loge tryg og smilende, hævet over det Hele.

Omtrent vel som Gud Herren paa sin himmelske Trone.

...

121

SØSTORMEN
(1905)

122
123

I.

I femten Aar havde Kristine Rasmussen været lam i højre Side og ligget oppe i Sovekammeret og pint og plaget Søren og Jakobine ved sin Urimelighed.

Og saa pludselig en Morgen var hun død. -

Søren havde, som han plejede, ogsaa den Nat delt Seng med hende; hvad hun forlangte, da han varmede. Og saa havde hun Klokken to-tre knubset ham vaagen med den raske Arm og sagt, at hun var tørstig.

Og han var hurtig faret over Ende og havde grebet Vandglasset og rakt hende.

- Nej, jeg vil ha' Øl, bajersk!

- Jamen, Mor, Du ved jo, at Doktoren ...

- Jeg vil ha' Bajer si'er jeg!

- Naa, jaja, jaja, saa skal Du faa Bajer, men Du ved jo at Doktoren ...

- Jeg skal nok ta' Doktoren paa mig!

Og vant til at lystre kravlede Søren af Sengen og gik ud i Køkkenet, hvor Bajerne laa i Vadsken for at holde sig kølige:

- Nu skal jeg skænke ...

- Nej, jeg vil drikke af Flasken!

- Jamen, Mor ...

- Jeg vil drikke af Flasken, hører Du; jeg er tørstig.

- Naa, jaja, jaja ...

Og hun satte Flasken for Munden og tømte den til Bunds.

- Kryb saa op med Dig i Sengen igen; jeg fryser! Søren krøb lydig ned under Dynen.

- Vend mig!

124

Han vendte hende og puslede hende til Rette.

- Nu har jeg det godt, sagde hun og lukkede Øjnene - I kunde gerne ha' gi'et mig det Øl noget før!

- Jamen Mor, Doktoren ha'de jo forbydt det ...

Hun svarede ham mod Sædvane ikke. Hun var faldet i Søvn. Lidt efter sov ogsaa han.

Klokken var som sagt mellem to og tre den Gang.

Og Klokken halv seks, da Søren vaagnede for at staa op og gaa ned i Værkstedet, laa Kristine stendød ved Siden af ham.

Sovet lige ind i Evigheden efter Øllet! - -

Denne Historie havde Søren Rasmussen nu fortalt mindst ti Gange til de Naboer og Genboer, der kom ind for at gratulere ham til Dødsfaldet.

Og hver Gang var han endt med dette Omkvæd:

- Og se det kalder jeg en behavelig Død!

Hvad alle medgav ham.

- -

Søren Rasmussen var Snedker. Konens Ligkiste havde han lavet allerede for tre Aar siden, da hun fik sit første Anfald. Den var lavet under Kristines eget Tilsyn og var fin og første Klasses med Sølvkors paa Laaget og Løvefødder. Og nu skulde den bare poleres en Kende op hist og her; saa kunde hun lige puttes i den i Jesu Navn ...

Han havde flyttet den ud i Gaarden, hvor Guds Sol skinnede fra den blaa Himmel, og Bagerens Mæfikker kurrede fra de røde Tage.

Og hernede stod han og gned og polerede.

Alt som Arbejdet skred frem, og Tankerne gik, piplede der en lille, stille Glæde op i ham. Der var saa roligt og fredeligt i hele Huset. Ingen skældte og smældte mere ...

Pludselig begyndte han at smaafløjte som i sin Ungdoms Dage. Men han holdt øjeblikkelig forfærdet inde igen, da der blev kaldt paa ham oppe fra Lejligheden:

- Du skal op og spise, Far!

Det var Jakobine, Datteren. Hun var kun femten Aar, da Kristine blev syg; og nu var hun tredive.

125

Det havde været en haard Ungdom. Men nu var hun altsaa sluppen ...

Fader og Datter satte sig stive og tavse paa hver sin Side af Middagsbordet. Jakobine var helt i Sort; Dragten havde ligget færdig længe.

De fik deres Livretter: Grøntkaalssuppe og Klatkager.

Saa sagde Datteren:

- Jeg har bedt Madam Wullum om at komme og hjælpe til at klæ' hende Klokken fire ...

- Naa, har Du det, ja ...

- Behøver vi at ta' den ny Nattrøje, Mor har lagt hen, med Blonderne?

- Næ-i ...

- Jeg mener da ogsaa, at en af de gamle er baade hele og gode ...

- Ja-e ...

Saa tav de og spiste videre. De havde ikke set paa hinanden under denne Samtale.

- -

Straks efter Middagsmaden gik Søren Rasmussen ned og lagde sidste Haand paa Kisten.

Han ansaa det for sømmeligst at stryge baade Middagssøvnen og Piben. -

Og som han nu stod dernede i Solen, syntes han, at han hørte Jakobine ligesom smaanynne.

Men det kunde jo ogsaa godt ha' været Vandkedelen, der stod over til Opvadsken ...

- -

Klokken fire kom Madam Wullum.

Liget blev klædt og lagt i og skruet til og fik et Par Kranse paa Laaget.

Klokken seks kørte Rustvognen Kristine ud i Kapellet. Graveren laasede Døren af efter hende. Og Søren og Jakobine gik hjem.

- -

Her havde Madam Wullum lavet Kaffe og købt Wienerbrød, som de nød, medens Søren læste Dødsanmeldelsen højt af Avisen, der netop var kommet:

126

Dags Dato til Morgen har det behaget Gud den Almægtige at kalde til sig til et bedre Hjem vor inderlig elskede Ægtefælle og Moder Kristine Cæcilie Rasmussen født Jakobsen efter femten Aars smertefuldt Sygeleje.

Hendes dybtsørgende Efterladte

Søren Rasmussen. Jakobine Rasmussen.

Begravelsen finder Sted fra Kapellet paa St. Clara Kirkegaard Torsdagen d. 16. August Klokken 1½.

Søren foldede sine stive Snedkerfingre og nikkede.

- Gudsketak for den behavelige Død, Kristine endte med at faa ...!

- Ja, nu har Mor Fred ... sagde Jakobine.

- Og I andre med ... sagde Madam Wullum.

- -

Den første Nat efter Dødsfaldet var noget urolig for Søren Rasmussen. Han havde jo glædet sig til at ligge alene og sove i Fred og Ro. Men hver Gang han var faldet i Blund, blev han vækket ved et Knubs i Siden, der fik ham til at fare forvildet over Ende og sige:

- Ja, hvad er der, Mor?

Næste Nat vaagnede han kun to Gange.

Og tredje Nat var der ikke længere noget, der knubsede.

II.

Vejen til St. Clara Kirkegaard fører forbi Købmand Carlsens Vænge, hvortil der netop i denne Uge er stor Tilstrømning paa Grund af den ny og vidunderlige Karrusel, "Søstormen", som dèr staar opstillet.

Denne ikke før i Byen med Omegn sete Mærkværdighed snurrer nemlig ikke blot rundt om sin egen Midterakse ligesom de fleste andre Karruseller. Men dens Heste løfter sig og synker i Knæene, dens Kaner hopper, dens Gondoler vugger, og dens Balloner roterer om Privatakser, medens hele Utysket sættes i Gang af en Petroleumsmotor, der samtidig stinker, spiller paa Orkestrion, giver Signal 127 paa Dampfløjte og laver elektrisk Lys. - En hel Verden af Ild, Stank og Larm!

- -

Begravelsesdagen, Torsdagen d. 16. August oprandt.

Familien Rasmussen begav sig fra Sørgehuset ud til Kapellet.

Ligets Moder, en aands- og legems-frisk Kone paa 80 Aar, var kommet med et Morgentog fra Nabobyen for at deltage i Festen.

Hende fulgte en Sønnesøn, dennes Hustru og tre Smaapiger. Alle i Sorg og med Kranse til Albuerne.

Sønnesønnen er Beslagsmed og af herkuliske Dimensioner, der end yderligere pointeres ved en overnaturlig høj Silkehat.

Desuden var mødt Søren Rasmussens Søster og hendes Mand, Møllerfolk fra Landet, begge med store, hvide, glade Ansigter; men forøvrigt naturligvis sørgeklædte.

Samt en lang, duknakket Person, man kaldte "Farbror", men som ingen kunde klare Familieskabet til, og som paa Grund af denne Mystik behandledes med udsøgt Respekt.

- -

Da Sørgeskaren passerede Købmand Carlsens Vænge, standsede den op foran "Søstormen", der vakte Sensation.

- Jamen saa skulde I se den gaa! sagde Søren Rasmussen.

- Har du prøvet at køre? spurgte Smeden, og hans Øjne lyser som to Esser.

Nej, det havde Snedkeren ikke; men han og Jakobine var kommet her forbi forleden Aften, da den gik.

- Hvornaar gaar den? spurgte Ligets Moder ivrig.

- Klokken fire. Men den tænder ikke før Klokken otte!

- Saa gaar vi allesammen herned Klokken otte! sagde Farbror afgjort.

Og alle samstemmede og var glade over, at det netop var ham, der havde foreslaaet det.

De tre smaa Smedepiger stod hver paa ét Ben.

128

Ude i Kapellet fordelte Skaren sig sammen med det øvrige Følge paa Bænkene langs Væggene og deltog energisk i Salmesangen.

Under Præstens Tale brast Jakobine og Ligets Mor i Graad og smittede de tre Smededøtre ...

Men ude ved Graven tog disse kraftig Revanche ved at puffe hverandre i Siden og fnise, da Mandfolkene begyndte at kigge sig i Hattene.

Derpaa faldt de tre Skovle Jord; og Følget spredtes.

- -

Eftermiddagen gik trevent hen for Sørgeskaren med at spise, drikke og blunde ...

Men om Aftenen præcis Klokken otte stod den paa ny frisk og spændt nede foran "Søstormen".

Der var et Mylder dernede og en Raaben og Larmen.

De elektriske Lamper var tændt, Orkestrionet spillede løs, Gondolerne vuggede, Kanerne hoppede, Ballonerne snurrede, Hestene sank i Knæ, og man kunde lugte Motoren og Menneskesveden helt over paa Jærnbanestationen.

Alle vilde køre, alle vilde prøve; og de, der kører rundt og skal ned, bliver siddende og vil køre engang til, saa sindsforvirrende dejligt er det.

Og højt over Hurlumhejen læses med skinnende elektriske Blus imod den mørke Aftenhimmel Karrusellens Motto:

Jo galere, jo bedre!

- -

Sørgeskaren var bleven presset helt ind imod Gangbrædtet. Og stadig masede Mængden paa. Det var i Længden ikke til at holde ud. Man maatte hellere gøre som de andre og sætte sig op:

- Hva' Saten, sagde Smeden - da vi nu engang er her!

Alle saa hen mod "Farbror". Han nikkede ...

Og da Dampfløjten hvinede til Afgang næste Gang, sad Familien Rasmussen placeret alt efter Temperament og Alder rundt paa "Søstormen"s forskellige Befordringsmidler.

Og Søren Rasmussen, der sammen med Ligets Moder og Smedens tre Smaapiger har slaaet sig ned i en Kane, 129 raaber midt under Farten til Smeden og Farbror, der berider de to nærmeste Heste bag ham - og han raaber det af hele sit Hjertes varme Fylde:

- Det er kedelig, raaber han - at Kristine ikke kan være med til dette hersens, for hun holdt saa ustyrlig meget af at køre paa Karrusel ... i sin Velmagt da!

130
131

NIRVANA
(1907)

132
133

Klokken slaar 10½.

Toldassistent Buchwald kommer ind paa Hotel Skandinavien for at faa sin Aften-Whisky. Han er lille, mager og gusten. Det paastaas, at han er Morfinist:

- Godaften, Deherrer ...

- Godaften, Buchwald ...

- Godaften, Tolder ...

Tolderen hænger Uniformshuen fra sig og sætter sig hen ved sit Stambord foran Hjørnesofaen, hvor Whiskyen allerede er sat frem.

Ved det store Midterbord sidder Sparekassefuldmægtig Laurberg over sit Øl, gammel, udslidt, matøjet ... "Den forfaldne Veksel" kalder Byen ham.

Og ved Marmorbordet under Vinduet sidder den fede Kommunelærer Halvorsen, med sin Kaffe og Kognak.

Lokalet oser af Tobaksrøg og gamle Maddunster. Gasblussene koger, hvæser og sprutter. Kelner Jokumsen sover bag Buffetten .. Og udenfor ligger Torvet øde, tomt og mørkt.

Kommunelæreren løfter Hovedet og ser ondt over mod "Vekselen", der har 1800 Kroner i Gage, medens Halvorsen kun har 900:

- Hvad Sprog talte De egentlig, da De var paa Bornholm i Sommer, Laurberg? spørger han saa.

- Bornholmsk, naturligvis!

- Naa, ja, det er sandt, De har jo været der før ...

Nu bliver der en længere dødlignende Pause.

Saa siger det pludselig: H-ræv! nede i Kelner Jokumsens 134 Hals. Han vaagner, smasker, stirrer forvildet omkring ... og falder straks efter hen igen.

Lidt efter snyder Fuldmægtig Laurberg buldrende sin Næse og ytrer derpaa tænksomt:

- Der maa nu foregaa noget i min Mave, som jeg ikke forstaar.

- Saa-e? siger Kommunelæreren sløvt.

- Ja-e ... for hver Gang jeg snyder min Næse lidt kraftigt, saa mærker jeg saadan en underlig Smag af Daasehummer.

- Hvor? spørger Toldassistenten.

- I Munden naturligvis! svarer den anden arrig.

- Jamen saa har De vel spist Daasehummer da? mener Kommunelæreren.

- Nej, Gu' har jeg ikke nej; det er jo netop det, der er det underlige.

- Ja, saa er De vel raadden indvendig ligesom vi andre ... afgør Tolderen.

- Raadden indvendig ... Sludder!

- Ja af Øllet ...

Sparekassefuldmægtigen og Toldassistenten er Ungkarle; Kommunelæreren er Enkemand. Deherrer har Dagen lang intet med hinanden at gøre; men om Aftenen mødes de her paa Hotellet for at rekreere sig i hinandens Selskab. -

Efter en ny Pause gaber Kommunelæreren, saa det knager i Stol og Kæber:

- Det er vel ellers snart Sengetid ...?

- Ja ... gaber Tolderen tilbage. - Og Gudskelov for det!

Men Fuldmægtigen drejer stille Viseren et Tal frem paa sit Bier-Ur, det er hans Stolthed og som han har faaet af en Ven, der har været i München.

- Een Øl til, Jokumsen!

Kelneren tumler op og bringer det forlangte.

- Hvad Nummer er det, Jokumsen?

- Nummer otte.

- Det passer. 135 Toldassistenten vælter Ansigtet om mod Midterbordet:

- Bruger De ogsaa det Ur, naar De gaar til Fruentimmer, Laurberg?

- Hu-it! brister det ud af Kommunelæreren. Og Jokumsen staar paa Hovedet i sit Viskeklæde. -

Saa døser Deherrer paa ny hen for en Stund; indtil der lyder slæbende Trin udenfor paa Fliserne.

Fuldmægtigen lytter:

- Nu gaar Markussen hjem fra Harmonien; saa skal vi andre vel ogsaa se at komme af sted ...

- Har han faaet solgt sin Ejendom? spørger Kommunelæreren.

- Ja.

- Hvormeget har Sparekassen staaende i den?

- Det véd jeg ikke.

- Sludder! Gu' véd De det!

- Ja, saa vil jeg ikke sige det altsaa.

- Ja, det er noget andet ... Flytter han til København?

- Ja, det si'er de.

Toldassistenten, der ligger med Nakken tilbagelænet mod Sofaryggen, vælter igen Ansigtet om mod Stuen:

- Er det sandt, at han vil til Balletten?

- Hø! siger Fuldmægtigen.

- Ha! siger Kommunelæreren.

- Hi! siger Kelneren.

Markussen er nemlig 65 Aar, har Wattersot og gaar ved to Stokke. -

Klokken slaar ½ 12.

- Jokumsen, en Øl!

- Og en Kognak!

- Og en Vand!

- Hvorfor siger De Vand, naar De mener Whisky ... ! snerrer Fuldmægtigen.

Men Tolderen svarer ikke. Han falder i Gab. Umaadeholdent og tøjlesløst giver han sig over. Man kan se ham helt ned til Drøvelen. Han tramper ubehersket og dunker i Sofaens Plyds, saa Støvet staar:

- Aa Gud Fader, Søn og Helligaand! siger han og 136 gramser krampagtig med Fingrene ud i Luften - Aa, Gud bevare os alle tretten op igennem alle sine syv Himle! Hvem der laa i Visselullen!

Kommunelæreren bliver smittet og begynder at vride sig som en Orm paa Stolen:

- Aa, Jesus, Jesus, Jesus! siger han og strækker Armene i Vejret, saa at Normaltrøjen kommer til Syne foran Ærmerne - Aa Gud, aa Gud, aa Gud og Jomfru Maria og alle de andre hellige Madamer staa vos bi!

Men Fuldmægtigen stritter imod. Han vil ikke gabe. Han presser en Haand haardt ind mod Munden for at kvæle Tilbøjeligheden. Men saa kommer han til at nyse; Haanden flyver bort ... Og da han først har givet efter, gaber han vildere end nogen af de andre. Han bliver ganske borte; hans Ansigt er som et stort, tandløst Hul; og hans Arme og Ben staar stift ud fra Kroppen, som havde han ædt Stryknin:

- La, la, la! siger han - Tu, tu, tu! Li, li, li! Ridalomannifidorakaviskomsalikalosa! - Nu gaar jeg af Led!

- -

Klokken slaar 12. -

Deherrer tømmer deres Glas og vakler ud af Hotellet.

Uden for Porten nikker de til hinanden: Tak for godt Selskab! og forsvinder duknakkede hver ad sin Vej bort over Torvet...

137

BARONEN
(1907)

138
139

Han hed Sørensen, Frantz Sørensen, havde været Tjener hos Baron v. Rosen paa Munkholm og var løbet af Landet med Baronessen.

Efter et Par Aars Ophold i Udlandet rejste han tilbage til Danmark og giftede sig med sin Elskerinde ... Og nu var Hendes Naade altsaa Fru Sørensen; medens han til Gengæld blev døbt "Baronen".

- -

Jeg gjorde hans Bekendtskab, medens jeg i Ferierne opholdt mig hos min Onkel Justitsraad Neergaard paa Krageskov ved Køge.

Ofte havde jeg hørt Tale om Baronens paa Grøngaard. Men jeg havde aldrig set dette Herskab.

Saa var det en Dag, jeg havde været et Ærinde i Byen for min Tante, at der kom en venlig Mand kørende ude paa Landevejen og da han naaede mig, holdt han stille, og spurgte, om jeg vilde køre med.

- Jeg tog naturligvis med Tak imod Tilbudet; og Manden kørte mig lige til Krageskovs Hovedport. -

En Ugestid efter, da jeg gaar Aftentur med Justitsraadinden, kommer den samme Mand kørende. Vi nikker og smiler til hinanden og siger Godaften; og han hilser dybt paa min Tante.

- Det var Baronen fra Grøngaard, siger hun saa.

- Nej, siger jeg forarget paa Adelstandens Vegne - det var bare den Bondemand, jeg kørte med forleden!

- Jamen, han er heller ikke Baron, de kalder ham bare saadan.

- Hvorfor; naar han ikke er det?

140

- Det er noget, man ikke kan tale med Børn om! siger min Tante og skridter ud.

- -

Søndagen derefter leger vi Skjul ude i Haven, mine Fætre og jeg. Og bedst som jeg ligger gemt nede mellem Aspargesbedene, stiger den Tanke pludselig op i min Hjerne:

- Nu vil Du gaa over og besøge Baronens paa Grøngaard.

Og jeg sprang over Havegærdet og begav mig paa Vej.

Jeg havde omtrent en Mil at gaa. Og førend jeg endnu var naaet Halvvejen, begyndte jeg at fortryde. Men saa skammede jeg mig og klemte paa igen. Og jeg gik og gik, indtil jeg aldeles udmattet sank ned paa en Stenbunke ved Siden af Vejen:

- Er det Grøngaard, som ligger der? spurgte jeg en gammel Bondekone, som kom forbi.

- Ja ... Skal Du til Grøngaard?

- Nej! sagde jeg uvilkaarlig.

- Ja, for de er hellerikke hjemme; de er kørt ud ... sagde Konen.

Der steg en Jubel op i mit Hjerte: Baronens var kørt ud! Al Træthed forsvandt og nynnende gik jeg op imod Gaarden: Nu var der jo ikke noget at risikere ... !

Men lige idet jeg naaede frem til Porten, traadte Baronen lyslevende ud af den.

Det var en hvidkalket, sammenbygget Bondegaard med fire lave Længer.

Baronen og jeg stod et Øjeblik og saa idiotisk paa hinanden.

Saa smilede han venligt og rakte Haanden ud mod mig:

- Men Goddag, unge Hr. Neergaard; kommer De og besøger os? Det var da smukt af Dem ... Velkommen!

Dette "De" og "Dem" og "Hr." indtog mig ganske for ham, og jeg fulgte tillidsfuldt med ham ind gennem Porten og ind i Huset.

Aldrig havde jeg set pragtfuldere Værelser! Ganske vist var der noget lavt til Loftet. Men alle de Tæpper, Malerier, 141 Vaser og fine, gammeldags Møbler, der saas rundt omkring overvældede mig fuldstændig.

- Vi maa ind at hilse paa min Kone, sagde Baronen - hun sidder inde i Kabinettet.

Vi gik derind; og jeg stod maalløs af Forfærdelse foran Baronessen. Jeg havde nok hørt, at hun skulde se underlig ud; men dette var værre end de vildeste Drømme:

Stor, oppustet og gul sad hun henne ved Vinduet i en højrygget Lænestol. Hendes Hænder laa som to døde Klumper i hendes Skød. Hun rørte sig ikke. Ikke engang Øjnene bevægede hun. De stirrede svulne og udtryksløse frem for sig tilsyneladende uden at opfatte noget.

- Det er den unge Hr. Neergaard, som jeg har talt til Dig om, Julie ...

Jeg bukkede, traadte et Par Skridt nærmere og rakte Haanden frem.

Baronessen ænsede det ikke ...

- Han er kommet for at besøge os ... Er det ikke smukt af ham?

- Spørg, om han vil nyde noget ... sagde Baronessen. Hun kunde altsaa tale !

- Ja, det har Du da virkelig Ret i, lille Julie! ... De maa jo være sulten efter den lange Tur, unge Herre ... kom.

Jeg bukkede igen for Baronessen.

- Chocolade ... sagde hun.

- Ja ...! sagde Baronen.

Jeg bukkede tredje Gang. Hvorpaa vi gik ind i Spisestuen.

Ogsaa dette Rum imponerede mig med sine højryggede, udskaarne Egetræs-Stole, sin Buffet, der naaede helt op til Loftet, og sin Lysekrone, der hængte helt ned til Bordet.

- Undskyld et Øjeblik ... sagde Baronen og forsvandt i Køkkenet for at bestille Chocoladen.

Jeg blev staaende stift op og ned midt paa Gulvet uden at røre mig. Et Sekund tænkte jeg paa at stikke af ...

Da lød der en heftig Klokkeringning inde fra Kabinettet. Og en ganske fremmed, haard og forbitret Stemme sagde:

142

- Frantz, hvad bestiller I? Hvorfor siger I ikke noget? Jeg blev hvid i mit Ansigt ...

- Frantz, sagde Stemmen igen, og det lød som talte den til et ulydigt Tyende - Frantz, hører Du ikke!

Frantz maatte vel være Baronen.

Jeg gik derfor lam, men dannet hen til Kabinetsdøren, aabnede den, bukkede og talte med Møje:

- Ba-baronen er her ik-ikke, Fru Ba-baronesse ...

Da jeg igen kom til mig selv, saa jeg Damen bevæge Øjnene, ja hele Hovedet om imod mig:

- Hvor er Frantz? sagde hun - Find ham! Gaa! Se hvad han bestiller! Maa ikke røre ved Sofie!

Jeg bukkede og fôr ud i Køkkenet.

Der var ingen. Men paa Bordet stod et brændende Petroleumsapparat med en Kasserolle over. ... Jeg fôr videre og aabnede en Dør ind til en mørk Gang.

For Enden af denne stod en anden Dør paa Klem. Og jeg hørte hviskende Stemmer bag den.

Jeg listede mig hen til Døren og tittede ind: Baronen stod akkurat og rørte ved en Pige, rimeligvis Sofie, som han ikke maatte. Hun havde lagt Armene om hans Hals. Og han kyssede løs paa hende.

- Undskyld, sagde jeg gennem Sprækken - men Fru Baronessen vilde gerne tale med sin Mand ...

Parret skiltes øjeblikkelig. Og Pigen gav sig ivrig i Færd med at file løs paa en Kage. Det var i Spisekammeret, de stod.

Baronen kom rolig smilende ud til mig:

- Vil min Kone tale med mig, unge Hr. Neergaard?

- Ja, hun ringede og bad mig kalde.

- Nu kommer jeg ... Saa bringer De Chocoladen ind, Sofie, naar den er færdig ...

- -

- Vil Du tale med mig, lille Julie? spurgte Baronen blidt, da han kom ind i Kabinettet.

Hendes Naades fremstaaende Øjne skød sig end længere ud:

- Hvor har du været henne, Frantz?

143

- Jeg har været ude og sagt til Peter, at han skal lægge paa Hestene.

- Chocoladen ...?

- Ja, Sofie er vist ved at lave den ...

- Jeg vil ikke ud at køre!

- Det var kedeligt. Jeg havde ellers tænkt, at vi kunde køre den unge Hr. Neergaard hjem; han er vist træt af at gaa ... Men maaske kan jeg ...

- Ja, kør Du kun ...

- Skal Sofie bringe Dig en Kop Chocolade ind?

- Nej, hun skal ikke.

- Er der maaske noget andet, Du ønsker?

- Nej, der er ikke.

- Ja, saa gaar jeg ind til vor Gæst ...

- Ja gaa Du kun ... Og luk Døren !

- -

- Julie er syg, Stakkel! sagde Baronen, da han kom ind til mig og omhyggeligt havde lukket Døren - Det er den Brightske Syge ... Hun har været saa smuk engang; det kan man ikke længere se.

- Jo-e, det synes jeg da nok ... sagde jeg i min Dannelse.

- Ja, lidt er der maaske tilbage ... Men nu skal De se, hvordan hun saa ud i sin Ungdom, unge Hr. Neergaard.

Han gik ind i Dagligstuen og kom tilbage med et lille Miniaturbillede af en ung vidunderlig skøn Dame i grøn, nedringet Silkedragt og med en Krans af blaahvide Perler om Halsen.

- Er det ...?

- Ja ... nikkede Baronen dystert - det er hende ... og det var dengang ... ! Forgyldning forgaar, men Svinelæder bestaar ... sagde han saa, men rimeligvis uden at mene noget ondt med det.

- -

Da vi havde drukket Chocolade, rejste jeg mig for at tage Afsked.

- Jeg vil tillade mig at køre Dem hjem, unge Hr. Neergaard; det gaar hurtigere.

144

Jeg bukkede. -

Lidt efter holdt Vognen for Døren. Jeg gik ind og bukkede Farvel for Baronessen:

- Værsgod og hils ... sagde hun ud i Luften. Jeg bukkede igen.

Og saa kørte vi ...

- -

"Baronen" var paa den Tid et Par og halvtredsindstyve Aar. En rask og smuk lille velskabt Mand med graasprængt Haar og Fipskæg, smaa Hænder og Fødder og nogle djævleblændte "ugifte", brune Øjne. -

Vi traf hinanden mange Gange senere i de paafølgende Ferier. Men jeg besøgte ham ikke oftere paa Grøngaarden. -

Saa blev jeg Student og fik mit eget at tænke paa.

II.

Det er en Dag i Sommerferien, efter at jeg havde taget Filosofikum, at jeg cykler ind til Køge ad min Barndoms gammelkendte Veje ...

Der levede en lille Dame, en Konsuldatter, derinde, som jeg paa et Bal i den forgangne Juleferie havde været dødelig forelsket i. Og bundløs ulykkelig var jeg igen rejst tilbage til København.

Der havde jeg saa paa andre Baller mødt andre smaa Damer, som jeg var blevet endnu mere betaget af.

Men nu i Gaar havde jeg set Konsuldatteren køre i Dogcart forbi min Onkels Gaard. Og den gamle søde Lidenskab var paa ny flammet op.

Og i Dag til Morgen havde jeg efter en søvnløs Nat med Vers og Paakaldelse, kastet mig paa min Cycle for om mulig at møde Gudinden paa en af Byens Promenader ...

Da jeg nu i søde og stride Tanker ruller forbi en mindre Villa tæt uden for Byen, rejser en Mandsperson sig fra en Bænk ved Bygningens Gavl, tager Hatten dybt af, skraber ud med Foden og siger:

- Goddag, unge Hr. Neergaard; og Velkommen til Køge!

145

Det var Baronen!

- Nejmen, Goddag Hr. Baron! sagde jeg og hoppede af Cyclen - det var da morsomt at træffe Dem igen!

Jeg satte mig paa Bænken ved Siden af ham; og Munden stod ikke paa nogen af os ... Han var blevet næsten hvidhaaret og en Smule bøjet. Men Humøret havde han ikke mistet. Og de brune Øjne lyste stadig lige ugifte.

- Ja, nu sidder vi her, sagde han. - Det gik ikke rigtig med Grøngaarden. Og saa mente min Kones Familie, at vi gjorde bedre i at sælge ... Julie kedede sig jo ogsaa ved at sidde derude paa Landet. Nu kan hun idetmindste se Vejen. Jeg pusler med Haven. Og vi har stadig den gode og tro Sofie til at hygge om os. - Men De maa da ind og hilse paa min Kone, unge Hr. Neergaard, det vil fornøje hende en hel Del at se Dem.

- Ja, sagde jeg stille gysende - gerne! ... Hvorledes befinder Fruen sig?

- Det er det samme; snarere værre ... Men man maa jo respektere Guds Vilje.

Ogsaa Stuerne var de samme; de samme Møbler, de samme Tæpper, de samme Malerier. Men Pladsen var næppe mere end halvt saa stor som ude paa Gaarden.

- Ja, her er jo lidt knebent, sagde Baronen - Men Julie vil ikke undvære noget.

Og vi gik, som fordum, ind i "Kabinettet".

Her sad Baronessen end forfærdeligere at skue: gulere, og mere oppustet sad hun i sin højryggede Stol og saa ud paa Vejen. Hænderne laa døde og uformelige i hendes Skød. Og de gule overmodne Øjne stirrede udtryksløse.

- Det er den unge Hr. Student Neergaard, som Du nok husker, Julie ...

- Spørg, om han vil nyde noget ... lød det dybt inde fra.

- Ja, det har Du da Ret i! ... Du er altid saa betænksom.

- Chocolade ...

- Nej, det er den unge Herre vist vokset fra ... Men et Glas Vin, maaske? ... Kom Hr. Student ...

146

Vi gik ind i Spisestuen. -

Baronen dvælede ogsaa denne Gang unødig længe i Køkkenet.

Omsider kom han tilbage fulgt af Sofie, der bar en Bakke med en Karaffel Madeira og to Glas.

Sofie var vel nu circa tredive Aar. Men frisk og buttet og behagelig i enhver Henseende at se paa.

- -

Da Baronen og jeg havde tømt vore Glas et Par Gange og ønsket hinanden alt mulig godt i Nutid og Fremtid, bød jeg Farvel og Tak og lovede at komme snart igen.

- De behøver ikke at gaa ind til min Kone, unge Hr. Neergaard, sagde min Vært - jeg skal overbringe hende Deres Hilsen.

Dette var jeg ham taknemmelig for ...

III.

Tredje Gang, jeg traf Baronen, var en fire-fem Aar senere.

Vi var til Køge Pæremarked. Han og Sofie kom netop ud af et Telt.

Da Baronen fik Øje paa mig, kom han straks ilende. Sofie derimod holdt sig tilbage og forsvandt ...

Jeg vidste, at Baronessen var død for et Par Aar siden, og at hendes efterlevende Mand sad noget smaat i det. -

- Goddag, Hr. Baron! hilste jeg glad og ubetænksomt - Hvorledes lever De?

De omkringstaaende stak Hovederne sammen og lo.

Baronen greb mig i Ærmet og trak skyndsomt af med mig:

- Aa undskyld min Tankeløshed, bad jeg - men i gamle Dage, som Barn, troede jeg jo, at De var Baron ...

- Ja, og da levede jo ogsaa min Kone ...

- Jo ... Boer De i Villaen endnu, Hr. Sørensen?

- Ak nej; Julies Familie tog jo det hele, da hun døde ...

- Saa-e! Ha'de den Ret til det?

- Ja, det var jo hendes altsammen ... eller rettere sagt:

147

Familiens. Da vi blev gift, maatte jeg underskrive et Papir paa, at jeg frafaldt al Arv efter hende. Ellers vilde de ikke underholde os.

- Jamen, hvad lever De saa nu af?

- Jeg havde sat lidt i Sparekassen i Aarenes Løb ... Men skal vi ikke hellere gaa hjem til mig? Her gaar Folk og glor paa os ...

- -

Da vi var naaet ud af Byen og allerede var i Nærheden af Baronens Bolig, kom et højt, stateligt, yngre Kvindemenneske trillende imod os med en Barnevogn.

Sørensen blegnede og vilde skynde sig forbi.

Men Kvindemennesket stillede sig og Barnevognen i Vejen for os og sagde:

- Naar De nu er færdig med at snakke med ham, unge Herre, saa kom hen til mig i det gule Hus der henne, saa skal jeg fortælle Dem den anden Side af Medaljen af ham, den gamle Skurk og Kvindeforfører der!

Hvorpaa hun kørte videre med sin Barnevogn.

- Men Du gode Gud! sagde jeg - hvad var dog det for et forrykt Fruentimmer?

Baronen trak mig hurtig ind ad sin Gadedør og drejede Nøglen to Gange om. -

Lejligheden bestod kun af to Værelser; og der var tyndt med Møbler i dem, sammenskrabede og invalide fra Marskandisere og Auktioner.

- Ja, saadan ser her ud nu, unge Hr. Neergaard ... Da Julie var død, kom de og tog alt!

Jeg bevidnede Baronen min inderligste Deltagelse ...

Og rimeligvis for første og eneste Gang i sit Liv aabnede han sit Hjerte paa vid Gab og fortalte sit Ægteskabs eventyrlige Historie:

Han havde altsaa været Tjener hos Baron v. Rosen paa Munkholm. Det var hans Kusine, Tinka, som var Kammerjomfru hos Baronessen, der havde skaffet ham Pladsen.

Hun var dejlig, Baronessen; og alle paa Gaarden havde Medlidenhed med hende, fordi hendes Mand var en Bølle, der drak og holdt Tøsesjov og mishandlede sin Kone.

148

Men aldrig med en Tanke var det faldet Frantz Sørensen ind, at det kunde ske, som skete ...

Det var en Nat, et Aars Tid efter, at han laa i sin Seng ude i Tjenerværelset og sov. Baronen var kørt ud; og ingen vidste, naar han kom hjem igen.

Bedst som Frantz saa ligger i sin tryggeste Ro, bliver han vækket ved, at nogen rører ved hans Arm. Han farer forfærdet over Ende og tror, at det er Baronen, der er kommet tilbage, uden at han har hørt det.

Men da han fik sundet sig lidt, saa han, at det var en Kvindeskikkelse, som stod foran hans Seng. Og han tror nu, at det er Tinka, der vil besøge ham; hvad hun saa tit gjorde, naar Baronessen havde lagt sig ... Og han slaar Armene om hende for at trække hende ned til sig:

Men da opdager han, at det er Baronessen selv!

Hun kaster sig om hans Hals og kysser ham og hulker og siger: Aa, Frantz, Frantz, jeg er saa ulykkelig ... !

- Og dejlig var hun jo, unge Hr. Student Neergaard! Og hun havde ikke andet paa end sit Pelsslag oven paa sin Natdragt... Jeg skulde maaske ha' talt hende til Rette ... men naar saadan en dejlig Dame staar foran Ens Seng om Natten, saa ... og vil ... og kysser En ...

- Ja, ja, naturligvis! sagde jeg ophidset - Naturligvis! Og hvad saa?

- Ja, saa en Maanedstid efter flygtede vi og tog til Berlin ... Julie fik sendt Penge hjemme fra; og selv havde hun jo ogsaa nogle ... Der blev vi saa boende, til Baronen døde. Saa kom vi hjem til Danmark igen, hvor vi blev lovformelig viet i en Stue hos hendes Broder ... Men før Brylluppet var det saa, at jeg maatte fraskrive mig al Arveret efter min Kone ... Og nu sidder Sofie og jeg her og tærer paa Stumperne.

Jeg knyttede i Harme mine ungdommelige Hænder og lovede den forladte og forraadte Mand jævnlig at besøge ham og være ham til Trøst og Opmuntring ...

149

IV.

Der gled da hellerikke mere end godt og vel to Aar hen, inden jeg atter gensaa ham ...

Jeg havde imidlertid faaet Ansættelse ved en Skole ovre i Jylland. De sagesløse Studenterdage var forbi; og jeg var forlovet for anden Gang ...

Det var i Pinseferien. Jeg var med No. 2 i Besøg hos Justitsraadens. Solen lo paa Himmelen, og Træerne stod grønne. Min Elskede var endnu ikke staaet op, og jeg vandrede derfor ene og i løftet Stemning ad Landevejen ad Køge til ...

Da jeg naaede Forstaden med dens smaa, gammelkendte Huse, kom jeg øjeblikkelig til at tænke paa min Ven Baronen.

Jeg gik hen og bankede paa hans Dør. En arrig og ufriseret Kone stak sit vilde Hoved ud af Vinduet.

- Er Hr. Rentier Sørensen hjemme?

- Baronen? Næi, han bor ovre i det graa Hus der!

Jeg gik over til det graa Hus og bankede paa.

Ingen svarede.

Saa kiggede jeg ind af det nærmeste Vindue:

Og der inde midt paa Gulvet stod Baronen.

Jeg kunde næsten ikke kende ham. Han, der før havde været net og pyntelig, var nu lurvet og snavset. Skægstubbene sad ham som graahvidt Lav paa Kinderne, og hans Øjne stirrede forvildet hen mod Ruden.

Men da han drog Kendsel paa mig, laasede han hurtig Døren op og trak mig indenfor.

Og endnu førend vi havde vekslet et Ord, tog han en Revolver frem af Lommen og holdt op foran mig:

- Var De ikke kommet akkurat i denne Stund, unge Hr. Neergaard, sagde han - saa havde jeg skudt mig!

- Men bedste Ven dog!

Han tog en Konvolut frem af et Skrin paa Bordet:

- Og se her, vedblev han stadig ophidset - her er tre Hundrede Kroner, som jeg har taget ud af Sparekassen. Dem skulde Sofie ha' og faa mig i Jorden for. Og saa 150 skulde hun selv beholde Resten. Jeg er helt ude af mig selv. Spise kan jeg ikke, og sove kan jeg ikke, og det dunker og værker herinde i mit Hoved, saa jeg hverken kan sanse eller samle! Jeg har siddet indespærret her en hel Maaned, siden Sofie rejste ...

- Er Sofie rejst fra Dem?

- Ja, hun er rejst, er hun, hun er rejst, og jeg kan ikke godt leve uden et Fruentimmer om mig.

- Jamen hvorfor er Sofie da rejst?

- Hun kunde ikke sidde her og ofre hele sit Liv paa mig gamle, fattige Mand, nej hun kunde ikke ... Hun rejste ogsaa fra mig her for et Par Aar siden. Men da kom hun tilbage, fordi hun ikke syntes om Pladsen, hun fik ... Men saa forleden Maaned saa hun i Avisen en Gaardmand, der sad Enke og søgte en Husholderske; og ham er hun rejst til ... og nu er jeg alene. Og det er det forfærdeligste i Livet, unge Hr. Neergaard, det at være alene ...! Jeg mærkede det allerede første Gang, da Sofie var rejst fra mig ... Og saa er der den Kone, vi mødte engang herude paa Vejen, hun kan ikke lade mig være i Fred ... Og var De ikke netop kommet lige nu i denne Stund, saa havde jeg gjort en Ende paa mig selv, for det er ikke til at holde ud ... Jeg havde jo tænkt at flytte herfra. Men jeg har ingen at tale med og ingen at raadføre mig med ... Maa jeg snakke til Bunds med Dem?

- Ja, kære, gode Hr. Sørensen, tal De kun; og jeg skal hjælpe Dem saa godt jeg kan!

Jeg fik bragt ham til Sæde. Og vi gav os nu til at "snakke til Bunds".

- Hvad er der saa i Vejen med den Kone da? spurgte jeg.

- Det er ikke uden Pengeafpresning altsammen, unge Hr. Neergaard, det har jeg luret dem af for længe siden. Og hendes Mand vil slaa mig ihjel og gaar rundt og siger, at jeg har villet forføre hans Kone.

- Kære Hr. Sørensen, jeg vilde virkelig i Deres Sted gaa til Politiet!

- Nej, nej, nej! sagde han og fôr sammen i Angest - 151 jeg vil ikke ha rodet op i den Historie, det vil jeg ikke! Man er aldrig sikker paa, hvad de kan falde paa at diske op med om mig.

- Jamen, hvad vil De da? Her synes jeg ikke De kan blive.

- Nej ... og det er netop det, jeg vil tale med Dem om ... Jeg har tænkt paa at flytte til København for en Tid. Derinde kender jeg en Doktor fra min Kones Tid; og ham vil jeg lægge mig ind under.

- Ja, det er jo udmærket! Hvornaar vil De saa tage af Sted?

- Helst i Aften ... naar det er blevet mørkt ... jeg gaar aldrig mere ud, uden naar det er blevet mørkt ...

- Naa ...?

- Men nu har jeg en Bøn til Dem, unge Hr. Student Neergaard ... Vil De komme og følge mig paa Banen? For hver Gang, jeg prøver paa at gaa udenfor, saa svimler det for mig, og jeg kan ikke flytte en Fod ...

Det lovede jeg.

Og om Aftenen fulgte jeg ham til Toget.

- -

Otte Dage senere modtog jeg følgende Brev:

København 10. Juni 18 ...

Min Kjære Gode Ven

først maa jeg takke dem for alt det gode som de har viist over for mig, nu er det bedre med mig al den uro som jeg havde er ganske gaaet bort men mit hoved er ikke got inu, da jeg kom til Lægen saa fortalte jeg ham alt saa sagte han det var slemt saa tog han Revolderen fra mig og vilde smide mig ind paa Hospitalet men saa blev vi enes om at jeg skulde bo tæt ved ham og komme til ham ver Dag og han til mig og saa fik jeg nogen mextur som smager gremt men hjælper, men tilbage til Kjøge kommer jeg ikke mere for værgan jeg tænker paa de mennesker begønder det at knuge i mig

og nu hører jeg at Sofie skal giftes med sin Enkemand jeg har altid haft Uheld med Kvenderne

de kan tro det pinte mig at skulde saadan jages fra mit 152 hjem, ja Kjære Gode Onge Hr. Student Neergaard de maa unskylde min daarlig skrift men jeg kan ikke beder idag, nu haaber jeg de vil besøge mig naar de kommer til Kjøbenhavn og saa slutter jeg hermed de kjærligste helsener fra deres altid hengivne

Frantz Sørensen
Dannebrogsgade Nr. 14, anden Sal.
- -
Men den kære, unge Hr. Student Neergaard, den gode Ven og det sjældne Menneske naaede naturligvis aldrig ud til den længselsfuldt ventende i Dannebrogsgade ...!

V.

Og dog skulde jeg endnu engang stedes Ansigt til Ansigt med min Barndoms Baron ...

Det var i Sommeren 1895, at jeg kom til København for at besøge min Forlovede ... ikke No. 2, thi hun var for længst gift og hjemfaren med en Sagførerfuldmægtig ... men det Nummer, jeg nu har den Lykke at kalde min Hustru ...

Jeg kom gaaende over Kultorvet. Det havde nylig regnet og mine Støvler var upræsentable.

Da ser jeg i en Port en gammel, kroget og hvidskægget Støvlepudser med sin Stol og sine Børster.

Jeg gaar ind i Porten, bestiger Skafottet og strækker Fødderne frem.

Og han knæler ned.

Vi taler ikke; thi det behøves ikke. Han kender sin Pligt og børster løs ...

Jeg sidder drømmende med en Buket i Haanden, en Buket af Sommerens svulmende Roser, som jeg har købt til hende ... den eneste og sidste.

Saa kommer der et lille, tykmavet, uformeligt Fruentimmer vraltende ind til os. Foran sig i begge Hænder afbalancerer hun en svingende fuld Spølkum Kaffe med Fløde:

- Drik Du nu, mens den er varm, Baron, siger hun uceremonielt - saa skal jeg børste.

153

- Baron ...! gentog jeg uvilkaarlig; og Blodet næsten standsede i mig - Baron?

- Ja, han har sgu været Baron engang, den gamle Stodder! siger Fruentimmeret og gnækker ilde.

- Baron ... var det muligt ...? Jo, det var jo ham, min Barndoms og Ungdoms Ven ... nu kendte jeg ham!

Fruentimmeret drejede sig om imod Manden:

- Er Du snart færdig med at jage den Kaffe i Dig, Sørensen; at Du kan ta' fat igen?

Baronen satte stille Spølkummen fra sig, tog Børsten ud af hendes Haand og knælede paa ny ned foran mig.

Og hun tog Spølkummen og vraltede af ...

- Hun dér ... spurgte jeg sagte - hun dér ... var hun dér Deres Kone?

- Ja ... mumlede han.

Flere Ord talte vi ikke. Jeg kunde ikke ...

Og efter at have stukket ham en Femkroneseddel og en Rose i Haanden skyndte jeg mig bort ...

Men da jeg var naaet om bag det nærmeste Hjørne, knipsede jeg Sentimentaliteten af mig, lo stille og sagde, idet jeg greb en forbipasserende Herre fat i en Knap:

- Men denne Mand, min Herre, sagde jeg - har dog haft ét tindrende overjordisk Øjeblik i sit Liv! Og det var i hin Nat, da han vaagnede op og fandt en ung, dejlig og fornem Dame, kun iført Forværk og Natdragt, staaende foran sin Seng ... Et tindrende, svimlende, gyldent Eventyrøjeblik! ... Og hvormange har mon De og jeg haft, Højstærede!

DEN REDDENDE ENGEL
(1909)

156
157

Og det skete, at jeg en Dag sad i Hyde Park paa en Bænk ved "Rotten Row" og saa paa de Hundreder af Ryttere, som dér præsenterer sig for hinanden og for os pauvre Fodgængere.

En lille, firskaaren Herre paa en langbenet, blankbrun Hest med Barberkost-Hale standsede pludselig foran mig og slog ud med Haanden:

- Goddag, Goddag! Er det ikke Hr. Wied? sagde han.

- Jo-e ... jeg rejste mig og gik nærmere.

- De kender mig ikke ...? smilede Rytteren.

Han havde et solbrændt, skægløst Ansigt, var i upto-date Ridedragt; og ud af hans højre Øre stak der en lyserød Vattot.

- Næ-e, sagde jeg - jeg kender Dem ikke; men jeg kan godt huske, at jeg har set Dem før ...

- Jeg er van Meeren ... August van Meeren ... Husker De mig saa ikke ... fra Søtofts... Forhaabningsholms Allé?

- Jo! nikkede jeg - Nu er jeg med! De og Deres Broder boede hos Søtofts, medens jeg første Gang læste til Artium!

- Ja ... Og De var saa elskværdig imod os.

- De var nemlig saadan et Par søde, velopdragne Drenge ...! Men det blev mig fortalt, at De senere fik en Ejendom oppe i Nordsjælland ...? Og nu rider De her paa Rotten Row!

- Ja; det gik nemlig ikke med Landvæsenet. Og saa brændte Gudskelov Gaarden, og jeg solgte Ruinerne; og har nu siden levet her i London.

158

- Naa ... Og hvad bestiller De?

- Jeg ta'r Undervisning i Musik ... Violin.

- Og holder Ridehest, ser jeg!

- Nej, den har jeg lejet... De maa endelig komme hen og besøge mig!

- Gerne ... Hvor bor De?

- Baker Street 24, Pension Wilson ... Saa skal jeg spille for Dem!

Hesten var bleven urolig, dansede og virrede med Barberkosten. Uophørlig galoperede Ryttere forbi. Den bløde Muldjord regnede ned omkring os.

- Hvornaar er De hjemme? spurgte jeg.

- I Morgen mellem 12 og 2.

- Godt; jeg skal komme!

Han hilste med Pisken og satte af Sted:

- Good bye, Sir!

- Good bye ...

Jeg gik tilbage til min Bænk:

- van Meeren ... Harald og August van Meeren ... Nu huskede jeg dem tydelig ... To fjorten-femtenaars Kavalerer, der var sat i Huset hos Skolebestyrer Søtoft ... Deres Forældre var døde ... Faderen havde været Godsejer og Hofjægermester ... Hver af Drengene ejede et Par Hundrede Tusind Kroner, sagde man ... Harald var bleven Officer, høj, slank og mørk ... August, lille, firkantet og rødblond havde købt sig en Landejendom, der altsaa ikke "gik", og som senere var brændt ...

Og nu red han her i Hyde Park; tog Undervisning i Violinspil og havde en Tot lyserødt Vat stikkende ud af højre Øre.

- -

Næste Dag Klokken 12 ringede jeg paa i Baker Street 24, Pension Wilson.

- Mr. van Meeren ...?

I det samme kom han selv farende ud i Entreen og trak mig ind paa sit Værelse.

Det var et stort, nøgent Pensionatsrum uden overflødigt Møblement.

159

Men paa Væggene saas talrige Fotografier af Væddeløbsheste, Jockeyer og Circusdamer.

Og paa et Bord stod en aaben Violinkasse:

- Velkommen! sagde han og omfavnede mig - I am glad to see you, Sir! Sæt Dem nu paa den Stol der, saa skal jeg spille!

Den lyserøde Tot stod ham stadig forvildet ud af Øret.

Han nappede Violinen op af Kassen, stemmede og spillede:

- Haydn, Opus 76, Nummer 3, første Stemme! sagde han, det var.

Da han var færdig, klappede jeg begejstret.

Han bukkede:

- Well! De ønsker den Dacapo!

Og jeg fik den Dacapo.

Denne Gang nøjedes jeg med at sige:

- Vidunderligt!

- Ja, ikkesandt? nikkede han - Haydn er Mesteren! Synes De ikke ogsaa?

- Ubetinget!

Han puttede Violinen i Kassen og stillede den ind i et Klædeskab.

Derinde saa jeg hænge Side om Side fem Par Ridebenklæder: gule, graa, hvide og mørkebrune.

- Hvad samler De paa? spurgte han.

- Spadserestokke.

- Næ-e, jeg samler paa Ridebukser ... Her skal De se et Par (Han tog de mørkebrune frem), dem købte jeg forleden, da jeg skulde aflægge Prøve i Skoleridt hos Barnum.

- Barnum ... ! ?

- Ja; han har ogsaa Circus. Véd De ikke det?

- Nej; jeg troede kun, at han ...

- Næ-e, han har ogsaa Circus.

- Vil De da være Kunstberider, Hr. ... ?

- Ja.

- De sagde jo i Gaar, at De studerede Musik ... ?

- Det gør jeg ogsaa ... Klokken 2 skal jeg netop ud og ha' en Time ... Men slaar det ene fejl, er det altid rart at 160 have noget andet at falde tilbage paa. Man kan aldrig lære formeget ... Og desuden, mine Penge begynder at slippe op ... Tillader De, at jeg aabner for mine Hunde?

Han fôr hen og aabnede en Dør i Panelet:

- Fiks og Færdig! fløjtede han - Go on!

Og frem fra Panelet væltede to smaa, graabrune Grævlingehunde oven paa hinanden. Det saa ud, som havde de en ti-fjorten Ben hver.

- Go on! gentog van Meeren. Og Dyrene begyndte under megen Glammen at løbe Derbyløb omkring Bordet.

- Go onl Go on! hidsede han - Aa vær saa god at trække Fødderne til Dem, ligesom jeg, sagde han - ellers bliver der ingen Bane ... og han halede Benene op under sig paa Stolen.

Jeg gjorde det samme. Og saaledes sad vi og iagttog Løbet.

Hundene halsede rundt i den vildeste Karrière. Undertiden satte de i et elegant Hop over hinanden. Tungerne begyndte at hænge dem ud af Halsen. Bugene slæbte mod Jorden. Det saa nydeligt ud. Men Bæsterne gøede for meget; og det undrede mig, at Pensionatet ikke gjorde Vrøvl.

Van Meeren gik hen og tog Violinen frem igen:

- De kan ogsaa danse, sagde han - Nu skal De se ... Næ, De maa ikke tage Benene ned af Stolen!

Han gav sig til at spille en Sagtevals.

Og de to Hunde begyndte at danse. De snoede deres Pølsekroppe til højre og venstre, gik paa Bagbenene, traadte sig selv over Tæerne, trimlede, rejste sig og tumlede videre.

Det var storartet at se paa. Men af og til greb jeg mig uvilkaarlig til Hovedet, saadan glammede de løs.

Van Meeren standsede sit Spil:

- Jeg kan se, at de gør Dem for meget; men det vil jo genere mindre i et større Lokale, sagde han - Jeg vil nemlig muligvis optræde med dem, om alt andet glipper ... Keep death! kommanderede han derpaa.

Og straks laa begge Køtere mausetodt hen ad Gulvet.

161

- Beundringsværdigt! sagde jeg.

- Ja ikkesandt! Vi skal nok blive til noget!

Han pegede bydende mod Paneldøren; og Dyrene forsvandt i Væggen ...

Min Vært saa paa sit Ur:

- Gracious! sagde han - Nu maa jeg gaa! Min Lærer bor helt ude i Bayswater! ... men jeg ser Dem vel snart igen?

Vi fulgtes ned ad Trappen.

Men da vi stod nede paa Gaden, sagde han hurtigt Farvel og paa Gensyn og ilede op ad Oxford Street til.

- Violinen! raabte jeg efter ham - Skal De ikke have Deres Violin med?

- God in heaven! sagde han forfærdet, vendte om og løb atter op i Huset ...

- -

Men Aarene skifter og Skæbnerne med dem ...

Det var en Nat henad Klokken l, at jeg kom gaaende paa Jungfernstieg i Hamborg.

Jeg havde været henne i et Concerthaus og hørt Sousas store, amerikanske Hornorkester spille. Det var mægtigt!

Derefter havde jeg spist Slikasparges med Niersteiner til i Rathauskælderen.

Og nu gik jeg, dampende paa min Cigar, langsomt langs den maanebeskinnede Alster ad mit Hotel til ...

En lille, firkantet Mand kom forbi og standsede:

- Men Godaften, Hr. Wied! Det var da morsomt!

- Godaften ... hilste jeg reserveret, som man plejer, naar man træffer Landsmænd i Udlandet.

- Jeg er van Meeren ... August!

- Ja, nu ser jeg det! sagde jeg - De her?

Han havde en lille Trompet i et sort Tøjfutteral under Armen. Og Halsen holdt han ubevægelig indbundet i Vat og Tørklæder.

- Jeg er paa Europa-Tourné med Sousa, forklarede han - Blæser Valdhorn. Se her! (Han holdt Trompeten frem og klappede den, saa den gav en vred Lyd.) Siden vi sidst saas, har jeg været fem Aar i Amerika.

162

- Naa! ... Men det var jo Violin, De lagde Dem efter ...?

- Valdhorn er anvendeligere ... og nu maa jeg tjene til Opholdet; Pengene gik i London ... De ser paa min Hals? Ja, jeg har Faaresyge; altid fejler jeg noget i Hovedet. I London var det Ørepine, saavidt jeg husker.

- Ja, De gik med rødt Vat i Øret ... Det blev altsaa ikke til noget med Barnum og Skoleridtet?

- Nej, naar man altid er gal i Hovedet, kan man ikke godt præsentere sig i en Manege ... i et Orkester er man mere skjult.

- Og Hundene ...? Fiks og Færdig?

- Dem solgte jeg til en Dressør ved Empire ... Jeg fik halvtredsindstyve Pund for dem ... ha'de kun selv givet femten ... men da kunde de heller ikke noget.

Vi stod lige under en elektrisk Stander, og jeg saa, at van Meerens Overfrakke var noget medtaget i Sømmene. Men under den var han i Kjole og hvidt.

- Herfra skal vi til Berlin, Wien, Prag og Budapest, sagde han - Og til Efteraaret kommer vi til København. Saa maa De endelig komme hen og høre os.

- Jeg har allerede hørt Dem i Aften.

Hans Ansigt lyste henrykt:

- Har De? Er det ikke kolossalt?

- Mægtigt, jo!

- Kan De ikke komme op til mig i Morgen inden ti, saa skal jeg blæse Dem et Stykke?

- Ja Tak, det vilde jeg skam gerne; men jeg rejser hjem med Tog 7,25 over Kiel.

- "Hjem" ... sagde han og forsøgte at lægge Hovedet paa Siden, men opgav det øjeblikkelig - Ak ja, jeg har saamænd ikke været hjemme i det kære Land i snart tyve Aar ... (Hans Ansigt lyste atter op) Men til Efteraaret altsaa kommer jeg! Auf Wiedersehn! ... Eller gaar De med?

- Auf Wiedersehn! ... Nej, jeg bor lige her overfor paa "Zum Kronprinz".

- Jeg bor helt ude i St. Pauli ... Men vi har jo den 163 elektriske! ... Ak ja, de Penge, de Penge! Men det er jo dog til syvende og sidst ikke det, det kommer an paa, naar man har Helbredet og Humøret! ... Auf Wiedersehn i København!

- Auf Wiedersehn!

- -

Og Efteraaret kom og med det Sousa og hans Orkester. Men jeg fik det ikke at høre.

Derimod traf jeg van Meeren.

Han kom en Aften i skarpt Trav benende ud ad Vesterbros Passage.

- Halløj! raabte jeg, thi han saa mig ikke i Skyndingen - Hvorhen saa hurtig?

- Til Prag, sagde han - Toget gaar om ti Minutter ... Jeg er bleven forlovet med en ungarsk Komponistinde ... Storartet ...! Jeg har faaet hævet min Kontrakt; og nu skal jeg ned og giftes ... Hun hedder Victoria til Fornavn, saa det skal nok blive til noget! ... Vi kommer hjem til Foraaret og bosætter os! ... Farvel, Farvel! Saa maa De besøge os!

Og han forsvandt straalende fornøjet over ad Banegaarden til ...

Men hans Overfrakke var end mere medtaget. Og foran midt paa Spidsen af hans Næse sad et lille, firkantet Stykke sort Hæfteplaster.

- -

Det var i Juni, de lyse Nætters Tid ...

Klokken var 9, og jeg kom just gaaende gennem Frederiksberggade for at tage med Toget hjem til Roskilde.

Da ser jeg ovre paa det andet Fortov August van Meeren med en Dame under Armen og det ganske Hoved indbundet i Bandager.

Naturligvis opdagede han mig og skraaede over Gaden:

- Goddag, Goddag! sagde han - Endelig træffer jeg Dem da! ... Det er Victoria, min Hustru, som jeg har talt til Dem om. Og nu bor vi her.

Jeg hilste. Det var den mindste Dame, jeg nogen Sinde havde set. En fuldstændig Dværg ... Eller jeg havde set 164 hende! Men hvor? Dette store, hvide ubevægelige Ansigt ... og denne altfor svære Overkrop ...

Endnu førend jeg havde faaet udtrykt min Glæde over Mødet, sagde van Meeren, og hans Øjne lyste af Stolthed under Bandagerne:

- Hun har komponeret en Hestgardemarch, og den skal udkomme!

- Jaa, jaa ... nikkede Damen med stærk bøhmisk Accent. Og hun havde en uhyre Hat paa, prydet med mangehaande Urter.

Jeg bukkede anerkendende.

- Hvor skal De hen? spurgte van Meeren.

- Hjem ...

- Aa, kunde De ikke gaa hjem med os og drikke Te. Saa skal vi spille Hestgardemarchen for Dem bag efter.

- Jo, Tak, sagde jeg - det vil jeg gerne ...

- Det var morsomt! ... Sikke et Vejr, hvad? Den danske Sommer er dog det skønneste af alt! Ikkesandt, Victoria, det synes Du ogsaa?

- Jaa, jaa ... sehr hübsch! nikkede Fruen ivrig; og Urterne i hendes Hat gav Lyd.

Parret vendte om; og vi fulgtes ad ud ad Vesterbro. Det gik Fod for Fod paa Grund af Victorias Statur. Og vi vakte en Del Opsigt.

- Hvad fejler Deres Hoved nu igen? spurgte jeg van Meeren.

- Ved ikke, sagde han nonchalant - Haaret falder af ... Kan De gætte, hvad Gade, vi bor i?

- Victoriastrasse ... ? foreslog jeg paa Maa og Faa.

- Jaa, jaa! nikkede Fruen. Og det var første og eneste Gang, jeg saa noget i Retning af et Smil paa hendes ubevægelige Ansigt.

Hvor havde jeg dog set det Ansigt før ...!

- Ja, vi kunde ikke lade være, sagde van Meeren - vi maatte bo i den Gade! Og vi bor paa en fjerde Sal og har den skønneste Udsigt! Vi kan næsten ikke komme i Seng for at sidde ved Vinduet. Victoria elsker allerede Danmark!

165

Jeg talte et Hundrede og elleve Trin, forinden vi naaede op.

Og vi var henved tyve Minutter om Opstigningen.

Van Meeren vilde bære sin Hustru; og jeg kunde se, at han var vant til det; men hun afslog.

Lejligheden bestod af to Værelser med Entré og Køkken.

Men uden for de vidt aabne Dagligstuevinduer laa i Midsommeraftenens Taageglans Kvægtorvet, Kalveboderne og Amager med sin Kongelund ...!

Møblementet i Stuen var af Nøddetræ med presset, græsgrønt Fløjel. Og der var et Klaver med en Amor paa og en Hængelampe med blomsterprydet Skærm.

- -

Fru Victoria gik ud i Køkkenet for at lave Teen i Stand.

- Er hun ikke sød? spurgte van Meeren og kiggede efter hende med glade Øjne.

- Jo! sagde jeg - allerkæreste! Hvor har De truffet hende?

- I Prag, fortalte jeg Dem jo - gennem en Heirathszeitung. Hun er Komponistinde. Naar vi har drukket Te, skal De høre Hestgardemarchen; den er mægtig; og den skal ud! ... Og saa har hun en lille Livrente. Hun er af meget fornem Familie; men der hviler et Slør over hendes Fødsel ... Hun er døbt: Victoria Picolomini.

- Picolomini ...? gentog jeg langsomt - Victoria Picolomini ...?

- Ja ... er det ikke kønt? Det er bøhmisk Adel ... meget gammel!

Han gik hen til et Skab i Stuen, tog nogle Rekvisiter frem og gav sig til at dække Tebord.

Han saa endnu vidunderligere ud uden Hat med hele Hovedet skjult af Bandager. Kun Ansigtet var frit; og det lyste stærkt rødt i den hvide Indfatning.

- De kan tro, jeg var benovet, fortsatte han - da jeg skulde fremstille mig for hende! Det var paa en Kafé, hun havde sat mig Stævne ... Men vi fandt straks Behag i hinanden. Og hun er jo indtagende!

166

- Men lidt alvorlig og tavs ... indskød jeg.

- Ja, nikkede han - hun er ikke saadan en letsindig Fugl, som jeg, Gudskelov! Hun er dyb, meget dyb ... Tænker altid paa sine Kompositioner ... Og hvor er det dog en Lykke for mig at have faaet et Hjem ... og her i Danmark! jeg der har været hjemløs fra min tidligste Barndom ... Og nu tilmed til sidst brødløs! ... Jeg kunde jo ikke længer vise mig offentlig med det Hoved! Alle Kapelmestrene sagde: Nej, vi kan ikke, kære van Meeren ... Og jeg maatte jo give dem Ret ... Men nu har jeg faaet en lille skjult Bestilling at røgte, nem og behagelig. Jeg er ved Protektion af min formaaende Familie bleven Bælgetræder ved Trinitatis. Der generer jeg jo ingen. Indtægterne er ikke store; men Victoria har jo sin Livrente. Og naar hun nu begynder at udkomme ... i Leipzig! ... Aa, Livet har formet sig langt bedre for mig, end jeg havde Lov til at vente, efter at jeg havde sat alle mine Penge over Styr! Og her, som overalt, er det en Kvinde, der har været den reddende Engel!

Han var nu færdig med Borddækningen. Og Fruen kom ind med Teen.

- -

Da Maaltidet var til Ende, fik jeg altsaa Hestgardemarchen at høre.

Victoria satte sig til Klaveret og akkompagnerede (Der var lagt høje Træklodser paa Pedalerne, for at hun kunde naa dem.). Og van Meeren blæste Marchen paa sit Valdhorn.

Han havde Ret, Indtrykket var mægtigt!

Vinduerne skjalv paa deres Hængsler, og Bordtæppet bevægede sig.

Jeg var fuldstændig overvældet.

Og midt under Spillet begyndte det tilmed at banke og hamre rundt omkring i Huset fra Gulvet, fra Loftet, fra Væggene.

Van Meeren skar en Grimace, men førte dog Kompositionen til Ende uden Sordine. Tværtimod, hans Ansigt blev blaarødt af Iver under den pompøse Finale.

167

Endelig tog han Hornet fra Munden, og Fruen sluttede af med et lille Efterspil.

Jeg bukkede hen mod hende:

- Storartet! sagde jeg - Gigantisk!

Men Uroen i Huset vedvarede. Det var, som frygtede man en Dacapo.

- Ja, det er jo det triste, sagde van Meeren bedrøvet - det er jo det triste ved at bo i et Kvarter som dette, at Ens Omgivelser er aldeles blottede for højere musikalsk Forstaaelse ... Men, fortsatte han og var atter i Ligevægt - er det ikke forbavsende, at der kan ligge saamegen latent Kraft, i en saadan sart lille Kvinde!

- Det er rent ud forbløffende! sagde jeg.

- Og hun synger ogsaa ...! Victoria synger ogsaa! Det er en hel anden Side af hendes Temperament, den milde, blide, fine, ægte kvindelige ... Aa ta' og syng Juvelarien af. Faust, Victoria, saa er Du sød? bad han - Og det kan ved Gud da ikke genere Beboerne!

Og Fruen, der havde drejet sit store, hvide, ubevægelige Ansigt om mod os, medens vi talte, drejede det tilbage igen, spillede et lidet Forspil og sang.

I samme Nu, den første Tone lød, vidste jeg, hvor jeg havde set Damen før, og hvor jeg havde hørt denne spæde, glasklare, næsten spøgelseagtige Barnerøst, der lød fjernt og uhyggeligt som fra et ufødt Foster ...

Det var for fem Aar siden i den zoologiske Have i Dresden. Der optraadte dengang en Dværg-Opera dèr. Den havde sunget Gounods Faust; og paa Plakaten havde staaet:

Margrethe ... Fräulein Victoria Picolomini.

Jeg havde ikke kunnet sove i flere Nætter derefter; der havde lydt smaa, spøgelseagtige Barnestemmer i alle Kroge ...

Van Meeren lagde stille sin Haand paa min Skulder og hviskede bevæget:

- Jeg er Forsynet saa taknemmelig, forsikrer jeg Dem, at det har ledet dette kære, lille Menneske ind paa min ensomme Vej ... Og at hun har villet ha' mig! - -

168

Og uden for de aabentstaaende Vinduer laa Midsommernattens Trylleglans baade over Kvægtorvet, Kalveboderne og Kongelunden ...

AF DEN GAMLE VINHANDLERS
OPTEGNELSER
Skrevet 1906-13,
første Bogudgave 1914

170
171

6/10 06.

........... Saa traf jeg da igen efter næsten 20 Aars Forløb min Ungdoms eneste og uforglemmelige Elskede!

Det var i Gaar Eftermiddags i Frederiksberg Allé, der kom en Dame gaaende lige imod mig og standsede: - Er det ikke Faber, spurgte hun - er det ikke Vinhandler Olaf Faber?

Mit Hjerte stod næsten stille ved at høre denne Stemme:

- Jo, sagde jeg op mod hendes Ansigt med mine halvblinde Øjne - jo; og De er Lola!

- Ja.

Hun stak sin Arm under min, og vi gik sammen ind ad Vesterbro til:

- De ser ikke godt? spurgte hun.

- Nej, jeg ser ikke godt, sagde jeg. Og kunde ikke lade være med at tilføje - Men det gør ikke noget, nu De er kommet tilbage.

Hun trykkede min Arm og lo med sin gamle klare Latter:

- Kavaler som sædvanlig!

Jeg lo med, inderlig vel til Mode.

Og det viste sig, at vi boede begge i Istedgade bare et Par Huse fra hinanden.

- -

10/10 06.

Jeg gik i Aftes hen til Lola for at faa opklaret, hvorfor jeg ikke forleden blev indladt.

Hun saa' mig komme over Gaarden og modtog mig i sin aabne Dør med et:

- Kære Faber, hvorfor har jeg ikke set Dem saalænge! Har De været syg?

172

- Nej, svarede jeg - i Torsdags kunde De ikke modtage mig, fordi De strøg og "saa' farlig ud". Saa kom jeg igen om Lørdagen efter Aftale, men Fuglen var fløjet og Reden tom. Naa, dertil er intet at sige; De har Deres at passe og skal ikke sidde hjemme for min Skyld. Jeg kom saa igen i Mandags; De var hjemme, jeg saa' Dem bag Vinduet, men blev ikke indladt.

- Jeg har ikke hørt nogen Banken, forsikrede hun med en Frimodighed, der var aldeles overbevisende for mig, der kender hendes Væsen og hele Tonefald fra gamle Dage - hvorfor skulde jeg dog ikke ville lukke Dem op?

- Ja, hvor kan jeg vide det, Lola; maaske er De ked af mig gamle Pebersvend. Maaske har jeg imod min Vilje sagt eller gjort noget, som har mishaget Dem; og saa skulde jeg straffes.

- Det tror De ikke selv paa, Faber. Aldrig har jeg truffet et mere hensynsfuldt Menneske end Dem.

- Det er bare Løgn! sagde jeg - Men selv om det var sandt, gjorde jeg jo ikke andet end min Pligt som Tak for den kammeratlige Maade, De altid modtager mig paa.

- Jeg kan bevidne, tog Lolas Medsyerske Ordet (Madam Søberg hedder hun og er Slagterenke), at Lolas første Spørgsmaal, naar hun har været ude, altid er: Hr. Faber har da vel ikke været her, mens jeg var borte? Bare han ikke er syg.

Min Mistro svandt som Dug for Solen. Og medens Maskinerne snurrede om Kap, gik Sludderen mellem Lola og mig.

Aa disse Timer hos hende er som Balsam for mit Hjerte!

Mdm. Søberg siger saa godt som intet, passer blot sin Syning. Alligevel ønsker jeg hende paa Bloksbjærg, thi jeg kan dog ikke saaledes tale med L, som jeg kan, naar vi er under fire Øjne; og jeg kan ogsaa mærke paa L, hvorledes hun af og til tager sig i det og bryder af ofte midt i noget, aabenbart fordi vi ikke er ene, og hun ikke vil delagtiggøre enhver i sine Tanker og Oplevelser.

Noget efter lavede L Kaffe, jeg gav en Pægl Punch og et Par Cigaretter, jeg havde medbragt.

173

Næppe havde vi faaet Kaffen til Livs, saa dundrede det paa Døren, og ind stormede en stor, fed Kvinde larmende og skrigende op:

- Tænkte nok, I drak Kaffe, Børn, skreg hun - Gi' mig en Skvat med!

Og hun smed sig paa en Stol, saa den knagede.

- Er Du fuld, Fedesen! Hvordan er det, Du opfører Dig! afbrød Lola hende skarpt - Vil Du ikke opføre Dig ordentligt, har jeg sagt Dig, Du kan blive borte. Hjemme hos Dig selv kan Du lave Ballade, ikke her hos mig. Du burde skamme Dig. Gaa din Vej!

- Aa, lille Lola, giv mig en Kop Kaffe; jeg har ingen Mad faaet i Dag? kom det bønligt.

- Naturligvis skal Du faa en Kop. Men Du holder Dig i Skindet!

Ind bragte L en stor Kop Kaffe og en vældig Humpel Hvedebrød:

- Kan Du spise mere, skal Du faa det.

Bælgmørkt som det var i Stuen, havde "Fedesen" endnu ikke set mig.

Jeg listede ud i Køkkenet. L var der straks:

- De maa ikke gaa, Faber.

- Frygter, jeg generer, sagde jeg.

- Tværtimod; jeg beder Dem blive.

Hun tændte Lampen:

- Kom saa med ind, Faber.

Naturligvis adlød jeg.

Fedesen rejste sig og kniksede:

- Jeg troede, I var ene; jeg saa' ikke den Herre; undskyld.

- Derfor kan Du vel nok opføre Dig ordentlig - sagde L - ellers bliver Du herfra.

Den fede sad helt forknyt.

Saa kom Symaskinerne i Gang. L sang en lille engelsk Sang, saa en russisk; stadig arbejdende.

Saa brød jeg op.

- Kom snart igen, Faber! var Lolas sidste Ord, da hun fulgte mig ud.

174

15/10 06.

I Skumringen gik jeg igen hen til L medhavende en Sjat Punch og nogle faa Cigaretter, som jeg plejer.

Jeg hørte hende synge. Og næppe havde jeg banket paa, før hun lukkede op:

- Skal De ud, Lola; saa gaar jeg straks igen?

Hun modtog mig nemlig med Hat paa; en stor, sort Balladehat med rød Fjer.

- Jeg skal blot ud og købe lidt ind, Kaffe, Sukker; for nu har jeg lige været ude og faaet Mønt. Kom blot ind, Faber; De maa ikke gaa.

Mdm. Søberg sad og syede:

- Nej, De maa ikke gaa; Lola er saa glad ved at se Dem, sagde hun beskeden.

- Ja, jeg er! nikkede L - Jeg holder blaa Mandag. En halv Dags Ferie om Ugen vil jeg have Lov til at tage mig. Det var rart, De kom!

- Tak for Deres Venlighed, Lola; jeg længes altid efter Dem.

Hun lo:

- De er nøjsom!

- Det mener jeg just ikke at være, svarede jeg - men jeg sætter Pris paa godt Selskab; paa Deres f. Eks.

Hun lo igen, truede ad mig og forsvandt i Køkkenet.

Lidt efter kom hun tilbage med Kaffen. Vi drak den og passiarede.

Saa bankede det paa Døren; en halvgammel, mørkklædt Kvinde traadte ind:

- En gammel Veninde af mig og min Søster, præsenterede L (Navnet overhørte jeg).

- Jeg kender godt Grosser Faber, sagde Konen - De har skænket mangt et Glas Vin for mig, naar jeg kom ned og bestilte Varer til Borgergade 24.

- Er det svenske Amalie? spurgte jeg - Ja, undskyld; det er mørkt; og jeg er halvblind.

- Lolas Søster og jeg tjente sammen, vedblev Konen - Og jeg véd godt, at De kendte og holdt af Lola, kørte hun paa - Jeg sagde ofte til hende, at Deres Raad skulde hun 175 følge, sagde jeg; De var en respektabel Mand, der vilde hendes Vel. Men Lola var ikke imod Dem, som hun skulde være, for hun var ung og letsindig ligesom Søsteren, der trak til den ene Side, naar De trak til den anden.

- Ja, lad nu det være godt, afbrød jeg hendes Ordstrøm - Lola er sød og elskværdig, som hun er, og har selv brudt sig en Bane.

- Hun skulde ha' blevet hjemme og holdt sig til Dem, vedblev Konen - Jeg véd godt, hvor syg, De blev, da hun rejste, og det var af bare Sorg.

- Aa, visvas! sagde jeg vredt - Det véd De ikke noget om.

- Jamen, jeg har da Lov at tænke mit.

- Tænke; men ikke sige, ja!

Lola var gaaet ud i Køkkenet. Jeg gik ud til hende. Hun stod og græd; jeg greb hendes Haand og kyssede den:

- Kære lille Lola, jeg beklager den Scene; men jeg er uskyldig; De maa ikke være vred paa mig.

- Paa Dem, hvor kan De tro! hulkede hun - Men der er jo saameget sandt i hendes Ord!

Hun kastede sig ind til mig og græd endnu heftigere.

Jeg beroligede hende, saa godt jeg kunde ved at kæle for hende.

Lidt efter gik Svenskeren.

Klokken var bleven 8, det var bælgmørkt; Gassen var endnu ikke tændt paa Trappen, da jeg noget efter fulgt til Dørs af L vilde gaa.

Jeg strøg en Tændstik og slap ned ad de 3 Trappetrin. Men da jeg vilde gaa ud i Gaarden, hang min ene Støvlesnude fast i Dørtrinet, og jeg styrtede paa mit Ansigt lige ud i den betonlagte Gaard. Lola gav et Hvin; jeg kom hurtig paa Benene, men Blodet styrtede mig ud af Næsen.

Jeg kom ind igen i Køkkenet. L var utrøstelig. Jeg badede mig med Vand og fik endelig Blodet til at standse. Men min Næse var som knust og svulmede op til et rent Monstrum. Desuden Hudafskrabninger et Par Steder. Og saa havde jeg en stor Bule over venstre Øje, som var halvlukket. Jeg saa' henrivende ud.

Saa tog Lola, den kære Pige, mig under Armen og fulgte mig lige til min Dør.

176

En rar Aften og Nat blev det, tilbragt med at lægge Koldtvandsomslag paa de beskadigede Steder. Og al dette kun en Følge af mit daarlige Syn. Dog Gud være lovet, at jeg ikke er helt blind; jeg kan dog ellers retirere mig saa nogenlunde og er glad ved Livet.

Siden har jeg holdt mig inde i tvungen Stuearrest, stadig badende mig med koldt Vand.

Jeg havde haabet, at Lola var kommet hen og set til mig; men det er hun ikke. Jeg véd godt Grunden; det er ene og alene, fordi hun synes, at hun som Varietésangerinde er for simpel til at gæste mig i mit Hjem; fintfølende og stolt, som hun paa sin Vis er, vil hun ikke udsætte sig eller mig for Kritik og Sladder.

26/10 06.

Det var den 20nde, den Dag paa hvilken jeg for 30 Aar siden for første Gang saa' Lola.

Jeg plejer den Dato at holde en lille privat Fest med mig selv; havde i den Anledning "brygget" mig 2 Flasker Punch, og fandt da, at da L var i Byen, og jeg igen var ret præsentabel efter Faldet, kunde jeg passende gaa hen hos hende og tømme den ene Flaske i hendes Selskab.

Som tænkt saa gjort.

Den evige Mdm. Søberg sad ved Maskinen. Og da hun kom og lukkede mig op, fik jeg et Glimt af L, som fór ind i sit Sovekammer. Hun var lige blevet færdig med at vaske Gulv i Dagligstuen og Køkkenet.

Om jeg skulde gaa igen?

Men L protesterede højlydt, at hun kom straks.

Og faa Minutter efter aabnedes ogsaa Døren, og hun stod der fuldt paaklædt i sin elegante mørkeblaa Fløjelskjole, men med Haaret udslagent ned ad Nakken.

Dejlig var hun, synes jeg; aldeles som i gamle Dage. Men jeg kan jo ikke se ordenligt mere, er saaledes ikke vis paa, om hun ikke havde anvendt en lille Smule Krigsmaling.

- Det var rart, De kom, Faber, sagde hun - nu kan De faa en Tallerken Oksehalesuppe med.

Hun fór ud i Køkkenet. Jeg bagefter. Jeg samlede hendes Haar i Haanden og vilde flette en Pisk.

177

Hun lo og rev det til sig. Og i et Nu var det sat op. Jeg begriber ikke, hvor hun kunde i det Øjeblik. Det var som ved Trylleri.

- Jeg er doven i Dag; gider ikke dække Bord! raabte hun ind til Mdm. S - Vi kan godt drikke Suppen af Kopper; saa spiser vi Kødet, naar jeg kommer hjem fra Byen.

Hun kom ind i Stuen:

- Jeg skal ind med en Prøve af noget Sytøj, vi har faaet; 20 Dusin à 4 Kr.

- Og De kan vel sy et Dusin om Ugen? spurgte jeg - En rar Forretning!

- Nej, vi kan da mindst sy 1½ Dusin om Dagen tilsammen, saa det kan nok gaa.

- Men det er dog lettere at staa og skrige paa en Tribune, mente jeg - og det smider vel ogsaa mere af sig - - for ikke at tale om Nebengeschæften, som vel er Hovedsagen.

Hun brast i Latter:

- "Nebengeschæften" ... Hvad mener De?

- Ja, De er naturligvis et Dydsmønster? lo jeg tilbage.

- Jeg? hun lo, saa det klukkede - Ja, det véd De jo godt.

- Jeg? vrængede jeg efter hende - Jeg véd ingenting.

Lola og Mdm. S fik Suppen skyllet i sig, hver en 3-4 store Kopper. Saa trakterede jeg med et Monstrum af en Pære. Og kom til sidst frem med Puncheflasken.

- En hel Flaske! udbrød L - Hvad er der paa Færde, Faber?

- Det er min Fødselsdag.

- Nej, det er i Maj.

- Saa er det min Bryllupsdag.

- Bryllupsdag? Hvornaar?

- Aa, det er længe, længe siden; i 1878.

- Da var jeg kun ni Aar.

Hun hævede Glasset og proponerede "Brudgommens" Skaal.

- Tak! sagde jeg.

- Har De virkelig været gift?

178

- Nej, aldrig.

Hun lo. Flasken blev tømt. Og saa fulgte jeg hende ind paa Amagertorv.

Ved Afskeden sagde hun:

- Er det sandt, Faber, at De aldrig har friet til eller kysset nogen Pige?

- Ja, paa Ære! Jeg har kun holdt af et eneste Pigebarn, og det var Dem.

- Og jeg var Dem ikke værd ...

- Tværtimod! Men jeg var for gammel; og saa forblev jeg Pebersvend.

- Men Bryllupsdagen i Dag?

- Et Mysterium! ... Farvel!

Jeg véd ikke hvorfor; men jeg kunde ikke fortælle hende, at jeg i disse 30 Aar, hver Dag den 20 Oktober har tømt et stille Bæger for hendes Lykke.

Hun vilde ikke have forstaaet mig ...

- -

Der er gaaet nogle Dage, hvor jeg holdt mig borte. Saa vilde jeg atter aflægge et Besøg; men trods min Banken blev jeg ikke indladt. Gardinet var trukket for:

- En Hyrdetime ...! tænkte jeg i mit stille Sind og bandede.

Næste Dag gik jeg derhen igen. Samme Resultat. Da Mørket faldt paa, gentog jeg Forsøget. Der var mørkt. Kl. 10 Aften ligeledes. Dagen derpaa samme Resultat.

Da faldt det mig ind, at hun vekslede Telegrammer med en Artistagent. Hun var naturligvis bortrejst.

Saa i Gaar Aftes gik jeg atter derhen. Der var Lys. Jeg traf Mdm S ved Maskinen. L sad indpakket med Vat om Halsen.

- Jeg har været syg, Faber; troede, at jeg skulde dø. Olga (Mdm S) har været bortrejst; jeg hørte godt, det bankede; saa' igennem Vinduet, at det var Dem, men kunde ikke røre mig, og De hørte ikke mit "Kom ind". Hvorfor tog De ikke i Døren?

- Af Diskretionshensyn.

- For Dem er jeg altid hjemme, véd De.

- Der kan dog være Situationer ...

179

- Ikke her!

- Jeg skal huske det, Lola.

Jeg gik hjem efter lidt Punch, som jeg heldigvis endnu havde til Rest. Fik den kogt med nogle Nelliker, puttet hende i Seng og sad saa og passiarede og kælede for hende til Kl. 11½.

- -

I Gaar Aftes var jeg derhenne igen. L arbejdede paa Kraft ved Maskinen helt kvik tilligemed Mdm S.

Men hun saa' daarlig ud, var magret svært af i Kinderne.

Vi passiarede fornøjet. L fortalte om Livet i Rusland, om Moskow og Kremmel, om Petersborg og meget andet.

Der laa et aabent Brevkort paa Bordet, et Prospektkort. Jeg fik Læseglasset frem for at betragte en monumental Bygning derpaa og læste til min store Forbavselse et Par saa utrolig dristige Ord oppe i det ene Hjørne.

Jeg vilde se, hvad der stod paa den anden Side, men saa fik L Kig paa mig og rev mig Kortet ud af Haanden.

Hun blev purpurrød:

- Ja, det fik jeg i Eftermiddags fra Stockholm, sagde hun - Postbudet grinte saa lumsk, da han rakte mig det.

Hun slog i det samme en Skoggerlatter op, som slet ikke lignede hende. Tog sig saa sammen og sagde:

- Det er fra de to smaa Mirati, to rigtige Livstykker ... De maa ikke misforstaa og tro ilde om mig, kom det saa undseligt, idet hun rakte mig Haanden.

- Nej, Lola; jeg er ikke snerpet, taler selv frit ...

- Men dog ikke saadan ...

- Mon ikke? Jeg véd ikke, hvorfor man ikke skal nævne Legemsdelene ved deres rette Navn. Og disse har øjensynlig været over al Forstand!

Hun lo og bragte mig Miratiernes Portræt. To unge nydelige Piger. Den ene en fuldendt Skønhed 23-24 Aar.

- De er vist meget "livlige" ? sagde jeg.

- Ja, De kan tro! Især den lille. Men de er rare.

- Sikke Ben, de har!

- Ja, de er godt skabt.

Saa talte vi om andre Ting.

180

28/10 06.

Igaar Eftermiddags gik jeg derhen igen. Mdm S lukkede op og meddelte mig, at Lola havde været meget syg om Natten. Nu havde hun lagt sig og var faldet i Søvn. Hun, Mdm S, troede, at det var en Byld i Halsen.

Kl. 7½ gik jeg atter derhen; men blev ikke indladt.

Der var Lys; men ingen lukkede op.

29/10 06.

Jeg var derhenne i Eftermiddags Kl. 5. Mdm S meddelte mig, at L havde været meget syg om Natten. Nu sov hun.

- Om det kunde nytte, at jeg kom igen senere?

- Ja ved 8 Tiden. Lola havde sagt, at hun vilde arbejde nogle Timer. Der var noget Sytøj, som skulde være færdigt.

Jeg bad Olga sige L, at jeg kom igen. Men at hun paa ingen Maade maatte tage imod mig, dersom det i fjerneste Maade var hende imod, eller kunde virke skadeligt paa hendes Befindende.

Kl. 8¼ var jeg der igen og blev indladt.

L sad og arbejdede flittigt ved Maskinen. Hovedet var indbundet med Vat; og et Plaster havde hun faaet anbragt bag Øret. Egentlig syg saa' hun ikke ud, synes det mig.

Hun modtog mig med overstrømmende Venlighed, takkede for den dejlige Pære, hun havde faaet:

- Det er det eneste, jeg har spist i Dag. De kan tro, den smagte; men jeg har ondt ved at synke. De véd ikke, hvor jeg har døjet i Nat! Jeg var ved at blive gal af Smerter i Øret og helt op i Issen. Jeg gruer for Natten; jeg tror, jeg bliver oppe og sy'r.

- Om hun kunde taale et Glas Punch; jeg havde den lille Flaske med?

- Jeg véd ikke; men jeg vil gerne have et Glas.

Det kneb svært for hende med at faa den første Mundfuld ned; senere gik det lettere.

Mdm S fik kun et Snapseglas. Resten drak L og blev synlig livet op.

Maskinerne snurrede om Kap; Passiaren kom livligt i Gang.

181

- Hør sig mig, Lola, hvorlænge vil De vedblive at sy i Nat?

- Saalænge jeg kan holde ud; jeg gruer for Natten, naar Olga gaar.

- Vil De sige mig, Olga, naar De gaar, sagde jeg - saa skal jeg være uden for Porten og løse Dem af.

- Nej, kære Ven, De er altfor god; det kan jeg ikke tillade.

- Jeg har vaaget over Dem før, Lola; og jeg gør det gerne.

- Det véd jeg; men De trænger selv til Hvile, De er bleven ældre. Bliv ikke vred, men jeg tør ikke modtage Deres Tilbud.

- Som De vil ... Men maa jeg saa i det mindste ikke faa Lov til at lade min Læge se ind til Dem i Morgen? De kan ikke ligge her uden Lægetilsyn.

- Blot jeg vil skrive til Doktor Harding, tvivler jeg ikke paa, at han jo straks kommer, svarede Lola.

- Kan jo være, svarede jeg kort - Gør som De vil - Farvel!

Hun tog Lampen og lyste mig ud. Kl. var næsten 11.

- Tak, fordi De saa' til mig, Faber; kom snart igen.

- Jeg véd ikke; véd jo ikke, om jeg bliver indladt.

- De er bleven forstemt? spurgte hun - Er jeg Skyld deri?

Jeg kyssede hendes Haand og gik.

- Kom snart igen! raabte hun efter mig ud i Gaarden.

Ja forstemt var jeg!

Doktor Harding er nemlig ingen anden end den Student, der i sin Tid havde saa skæbnesvanger en Indflydelse paa L og var fejg nok til at fornægte hende, da det kneb.

Ja, i Sandhed er jeg forstemt!

- -

Jeg forlod L i Aftes, før jeg havde bestemt, fordi jeg følte mig ilde berørt ved et Navns Nævnelse, som det var lykkedes mig til Dels at glemme, og som jeg troede, at hun ogsaa havde, om end ikke glemt, saa dog holdt sig borte fra og ikke mere vilde kende.

182

Hvorfor jeg skriver dette ned, véd jeg ikke; men jeg maa have Luft og har jo ingen at tale med.

Det var i Begyndelsen af Juni 1890.

Enten jeg nu bedrager mig eller ikke, følte jeg mig dengang overtydet om, at hun vel var en livslysten, meget lidenskabelig, men dog uberørt Pige.

En høj, duknakket, bebrillet, forlæst ung Student, som ihærdigt efterstræbte hende, fulgte hende en Aften hjem.

Hvordan hans Opførsel har været, er mig ubekendt. Men om Morgenen blev hele Huset alarmeret og to Sædelighedsbetjente tilkaldt af en velvillig Madamme.

Paa Spørgsmaal, om det var hans Forlovede, eller han paa anden Maade var knyttet til hende, erklærede Studenten: at han ikke kendte noget til hende; hun var en almindelig Tøs, han havde hugget paa Gaden.

- Om han havde betalt hende?

- Nej, hun vilde ingen Penge have.

Studenten blev permitteret og drev af nok saa kry over sin noble Handlemaade.

Lola førtes til den berygtede Politikælder. I sin Nød og Forladthed vidste hun saa intet andet Raad end at paaberaabe sig mig.

De to samme civile Betjente blev saa sporenstregs sendt ned til mig i Vinhandelen. Jeg var heldigvis hjemme. Karlen blev sendt i Byen.

- Hvad de ønskede?

De legitimerede sig.

- Om jeg kendte en Pi'e, der hed Lola Larsson?

- Ja, temmelig nøje kender jeg en ung elskværdig Dame af det Navn, svarede jeg.

- Om jeg stod i Forhold til hende?

- Er De gal! fór jeg op - Hvor tør De vove!

- Ja, de var Betjente og skulde spørge. Hun var grebet sammen med en ung Fløs af en Student. Men han vilde ikke kendes ved den Tøjte, havde han sagt.

Jeg var som lamslaaet.

- Der maatte foreligge en beklagelig Fejltagelse, mente jeg.

- Nej, det gjorde der ikke. Hun boede der og der, og 183 var blevet anholdt; men hun henviste til Dem, som understøttede hende. Om det var sandt?

- Ja, jeg hjalp hende.

- Hvormeget?

- Det havde de ingen Ret til at spørge om.

- De skulde vide, om hun havde noget at leve af.

- Ja, hun havde sin Syning; og jeg lagde til, hvad hun manglede.

- Om jeg virkelig ikke stod i Forhold til hende?

- Det var en Uforskammethed at spørge saaledes; og jeg svarede dem igen: Nej!

- Om jeg da sagde god for hende, for saa vilde hun øjeblikkelig blive løsladt?

- Ja, for Satan! raabte jeg - Kan De tvivle derpaa efter mine Udtalelser? Jeg siger god for hende i alle Retninger ! - - Farvel!

Jeg lukkede Butiksdøren op og bukkede:

- Værsartig!

Saa gik de.

Jeg var i "godt" Humør! Kastede "Sædelighedsinspektørens" Privatadresse op i Vejviseren; skyndte mig derpaa hjem, iførte mig mit fineste Puds, stillede hos ham ved 5 Tiden og blev indladt.

Meget unaadigt blev jeg modtaget, da han hørte, at jeg kom for at besvære mig, og han henviste mig til Stationen. Men jeg tog den med Ro, umaadelig høflig, men bestemt. Og saa fik vi en lang, venskabelig Samtale.

Han var Verdensmand, glat som en Aal.

Jeg sagde ham ærligt, at jeg holdt af den lille Sypige, vilde gøre hende alt det gode, jeg formaaede, ja gifte mig med hende, om hun vilde have mig. Men nu havde hans Betjente i Stedet for at støtte mig i mine Bestræbelser, ved deres Brutalitet ødelagt hendes Rygte og mine Planer; og at Politiet syntes mere at gaa ud paa at fylde Bordellerne end at beskytte og værne om fattige, enligtstillede Piger.

Han var enig med mig i, at Studenten havde opført sig æreløst, og lovede at give Betjentene en Røffel, som jeg véd, de fik.

Dette er Historien om nuværende Dr. Harding. - -

184

Til Lola har jeg aldrig sagt, at jeg kender Studentens Navn. Har heller ikke i Sinde at gøre det; kaldte ham blot Studenten, og det var ikke lutter Lovord, jeg tillagde ham den Gang. Han skal nu være en meget dygtig Læge; kan være meget elskværdig, siges der; er ved Arv meget rig, men er hovmodig, arrogant og storsnudet over for Smaafolk.

Lolas Rygte fik han grundig spoleret, jaget hende i Landflygtighed og anden Elendighed.

Havde han endda lavet hende tyk, saa havde hun været nødt til at blive hjemme og havde haft et fast Tag i ham, som han med sin Rigdom ikke vilde have kunnet føle sig generet af.

Men ikke engang det kunde han, Pjalten; kun ødelægge hendes Fremtid.

Om L kender ham endnu, taler med ham af og til; om han aner, hun er her i Landet, aner jeg ikke, og vil ikke spørge om.

Jeg har haft Sorg nok af den Sag ...

Derfor blev jeg forstemt og gik, for at L intet skulde mærke.

Og af Frygt for, at hun skal spørge om Grunden, har jeg ikke været der siden.

- -

Ak, hvor jeg dog længes efter hende, særlig nu, da hun er syg. Og at jeg føler mig ene, er let forstaaelig.

Jeg har ogsaa, hver Aften, naar det blev mørkt, listet mig ind i Gaarden for at se, om der var Lys.

Det var der i Dagligstuen. Og jeg tror, at begge Maskinerne er i Gang, saa hun er forhaabentlig ikke sengeliggende.

Hvornaar jeg gaar derhen, véd jeg ikke. Om muligt i Morgen Aften, Jeg er nødt til at være forsigtig; jeg er jo et Stemningsmenneske og maa vogte mig for Sindsbevægelser og et fornyet Anfald af Hjertekrampe, som jeg næppe vilde kunne taale.

3/11 06.

Gik hen for at se til L i Mørkningen. Olga lukkede op.

- Hvordan har Lola det?

185

- Bedre, ikke helt vel. Men hun rejste i Gaar Eftermiddags til Helsingør. Er engageret der til 2 Aftener. 10 Kr. pr. Aften og fri Rejse. Det hun havde forlangt. Hun kommer hjem igen Lørdag Middag. Og saa skulde jeg bede Dem komme herhen om Aftenen. De maatte ikke sige Nej. Hun længes efter Dem.

- Jeg véd ikke, om jeg kan og om jeg vil! sagde jeg

- Lola bliver altid saa glad ved at se Dem; kom? lød det bønligt.

- Saa skal jeg komme. Jeg gør det gerne; sig hende det.

Og derpaa gik jeg.

Olga er i Grunden skikkelig.

- -

5/11 06.

Jeg gik hen til L i Lørdags og i Gaar. Har ogsaa den største Lyst til at gøre det i Dag, om jeg vover det. Er ikke rigtig dristig ved det. Vel bliver jeg altid modtaget med uskrømtet Venlighed; men jeg er paa den anden Side bange for at overhænge hende, saa hun skal blive ked af mit Selskab, thi hvor skal jeg saa søge Erstatning for disse mig saa kære Timer tilbragt i lun Passiar. Jeg har hende vedblivende saa kær.

- -

Jeg gik altsaa derhen i Lørdags ved 7 Tiden.

Hun arbejdede flittig ved Maskinen sammen med Olga. Hun var kommet tilbage ved Middagstid fra Hillerød (ikke Helsingør), hvor hun havde optraadt 2 Aftener som "Miss Lola, engelsk-russisk Sang-danserinde" sammen med nogle andre.

Men hun var selvfølgelig Trækplasteret, Stjernen!

Direktøren havde personlig hentet hende i Wienervogn ved Stationen og bukket og skrabet for "Fru Grevinden". (Hvad hun mente med den Titel, véd jeg ikke. Skal dog se at faa det oplyst ved Lejlighed).

Skønt hendes Øre endnu ikke er rask og voldte hende mange Smerter, havde hun moret sig godt.

Efter Forestillingen den sidste Aften havde hun deltaget 186 i en flot Soupér sammen med nogle af Omegnens Spidser og Levemænd og danset til 4 om Morgenen, drukket Masser af Champagne ...

Pludselig bøjede hun sig ned over Sytøjet, der faldt en Taare derpaa.

Jeg greb hendes Haand og kyssede den:

- Men hvad er der i Vejen, Lola?

- Intet ...

Hun saa' op paa mig. Saa kom det indtagende lyse Smil. der endnu gør hende saa køn, og en svag Rødme.

Maskinen snurrede atter med fornyet Kraft.

Lidt efter sang hun en Stump af en engelsk Sang, slog saa over i en lystig Tyrolervals.

Der skulde hænges i!

- I forrige Uge tjente jeg paa Grund af min Sygdom kun 75 Øre! sagde hun - Men nu fik jeg jo Skillinger paa Lommen i Hillerød. Og maaske skal jeg til Helsingør paa næste Søndag. Men under 10 Kr. optræder jeg ikke; jeg lader mig ikke skambyde.

Jeg tog en Pægl Punch op af Lommen og 5 Cigaretter:

- Dér, kære Lola.

Hun smilede taknemmeligt:

- Det er alt for galt, kære Faber!

Og saa gik Sludderen videre.

Jeg havde et Par Drengeportrætter af mig selv, som hun havde ønsket at se.

Dem talte vi lidt om, og saa gik jeg.

- -

Søndag Aften sad vi igen og passiarede, mens hun ivrigt syede.

Hun fortalte bl. a.:

- Jeg kunde ikke trives i St. Petersborg; saa tog jeg til Moskow. Tænk Dem min Situation. Ikke et Ord russisk kunde jeg eller forstod jeg! Ved Ankomsten tog jeg en Droske for at køre til et Hotel; jeg havde kun nogle faa Kopek i Lommen, da Køreturen var betalt. Og tænk Dem min Skræk: under den hurtige Kørsel, hvor jeg maatte holde mig fast med begge Hænder for ikke at falde af, havde jeg mistet mine Noder. Jeg stod og græd paa Gaden, vidste 187 ikke mine levende Raad; intet Engagement og ingen Penge; sulten var jeg. Saa kom der en Dame hen og talte til mig, først paa russisk, saa paa tysk og fransk. Jeg sagde papegøjeagtigt nogle russiske Ord, man havde lært mig. Hun slog en skraldende Latter op, slog sig paa Laarene og lo endnu værre. "Gud, hvad skal jeg gribe til!" sagde jeg helt uvilkaarligt paa dansk. "Hva', en lille Landsmandinde!" sagde Damen paa bredt københavnsk og omfavnede mig. "Min lille forskræmte Kylling" sagde hun: "godt, at jeg traf Dig; jeg skal nok ordne de Grejer!" Hun lod mig straks forlade Hotellet. Det var for dyrt, sagde hun; lejede et lille Værelse til mig, fór omkring med mig her og der, stønnede, raabte, skreg og lo, saa jeg var helt fra det. Men om Aftenen havde jeg Engagement paa en stor Varieté, hvor hun selv optraadte! - - Saadan er Kammeratskabet imellem Artister! endte Lola stolt. - De russiske Ord, jeg, uden at forstaa dem, havde sagt, véd jeg nu, var de alleruartigste, man kunde sige. Den Slags "morer" det altid Folk at lære Udlændinge.

- Da jeg var i Irkutsk og Tomsk, begyndte L senere.

- Hvad, har De været i Sibirien, Lola! sagde jeg - Fortæl!

- Aa, der er ikke meget at fortælle, smilede hun beskedent - Livet der er som i det øvrige Rusland. Omgangen temmelig god: Ingeniører og den Slags dannede Folk og saa naturligvis Officerer og Adelsmænd ... Min Rejse der ud var haard. I 5 Døgn laa jeg saa indpakket i en Vogn, at naar jeg blev baaret ind i Kroen som en anden Pakke, stod jeg længe og dinglede og kunde ikke rigtig komme til mig selv, før jeg havde danset lidt rundt og bevæget Arme og Ben. Men saa stod der altid et splendidt Maaltid og ventede paa os, efter at vi havde styrtet den koghede Te i os. Det frøs op mod 40 Grader ... Nej, saa var Rejsen ned igennem Sydost Rusland til Baku interessantere. Snart kørte vi, snart sejlede vi paa Wolga. Der saa' jeg for første Gang Kameler og Dromedarer.

- Paa fire! sagde jeg.

- Ja, paa fire! lo hun - Og der var det, som jeg vist før har fortalt Dem, at jeg nær var bleven bortført af en 188 Kirgiserhøvding og puttet i et Harem! ... Men der var væmmeligt i selve Baku. Svinsk og Stank af Petroleum. Men billigt at leve. Høns og Grøntsager kunde man faa et helt Forklæde fuldt af for 4-5 Kopek.

Hun stak pludselig i at le:

- Jeg Kommer i Tanker om en pudsig Situation, som jeg havde Lyst til at fortælle Dem om; De er ikke snerpet.

- Fortæl, Lola!

- Nej, jeg tør ikke ... (hun pegede paa Mdm S) den er for slem ... Maaske en anden Gang.

Hun fik et Kys paa Haanden:

- De er sød, Lola!

Hun sendte mig et skalkagtigt Blik og lo igen, saa det klukkede.

Hun kan endnu aldeles betage mig. Jeg gad høre en andens Mening om hende, en mere nøgtern. Den blev vel mere sand. Hun er jo nu halvgammel. Men hvis man havde set hende som 22aarig! Hun var dejlig og spillevende.

Ak ja!

6/11 06.

Jeg var da henne som tænkt at se til L.

Olga lukkede op og sagde, at Frøkenen var gaaet ud. Jeg tror, det var Løgn; og det ærgrer mig.

Jeg havde hellere set, at L selv havde lukket op og sagt, som undertiden i gamle Dage: Bliv ikke vred, min Ven, jeg kan ikke godt modtage Dem nu, fordi ...

Jeg afbrød hende altid her med ét: Ingen Grund, kære Lola! De skylder mig intet Regnskab. Det er mig nok at vide, at mit Besøg falder ubelejligt. Paa Gensyn. Farvel!

Saa nikkede hun venligt, eller raabte efter mig: Jeg kommer ned til Dem i Butikken i Aften.

Og det Løfte holdt hun næsten altid. - -

Jeg har derfor besluttet ikke at gaa derhen de første Dage. Det er en Straf, jeg paalægger mig selv. Desuden har Kvinder ikke godt af at tro, at man er altfor forlegen; saa faar de Nykker, og det skal L ikke have Lejlighed til. Overfor mig har hun aldrig været lunefuld før i Tiden, saa det kan ikke hjælpe, at hun vil begynde paa det nu.

189

løvrigt kan det jo være, at hun virkelig var ude, eller var i Færd med at omklæde sig og saa ikke vilde lukke mig ind i Olgas Nærværelse, hvad hun ikke var bange for i gamle Dage. Og paa samme Fod ønsker jeg meget at kunne staa.

Gid jeg kunde læse lidt mere, og i det Hele tage mig noget nyttigt for; men den Tid er desværre forbi.

Et Held for mig, at jeg har bevaret mit gode Humør.

18/11 06.

Som jeg skrev forleden, fandt jeg, med Rette eller Urette, at det var bedst, om jeg nogle Dage holdt mig lidt paa Afstand og ikke besøgte L.

Endelig i Dag tog jeg Mod til mig. Hun havde sagt mig, at hun i 2-3 Dage skulde reparere Kostumer og sy et helt nyt, og om Lørdagen vaske og gøre rent, da hun haabede Lørdag (i Dag) at blive engageret for Søndag til Helsingør og muligt Mandag til Helsingborg.

Jeg gik derhen Kl. 7½. Der var Lys. Ah-ha, hun er altsaa ikke bortrejst! tænkte jeg og bankede paa Døren, mens mit Hjerte bankede om Kap.

Det varede lidt; saa lød en barsk Stemme:

- Hvem der?

Da jeg ikke svarede, blev Døren revet op. Men næppe saa' hun, hvem det var, saa lyste hendes Ansigt af Glæde:

- Aa, er det Dem, Faber! Hvorfor har De dog ikke været her saalænge, kære Ven? og hun rakte mig begge sine Hænder paa én Gang i Møde.

- Jeg var bange for at komme til Ulejlighed, Lola, sagde jeg og trykkede et Kys paa hver af Hænderne - De havde sagt, at De havde travlt.

- Det har jeg ogsaa haft. Var De blot kommet 10 Min. før, havde jeg ikke kunnet lukke op; jeg havde ikke engang et Liv paa.

- Ja, hvad saa? De véd, for mig er De den samme, om De saa slet intet har paa.

Hun lo:

- De er uforbederlig!

Vi kom ind i Stuen. Der var mod Sædvane en kolossal Hede. Fattigt var der, men propert indtil Pertentlighed.

190

Olga rejste sig beskedent og stak paa Næven.

Jeg halede den lille Pægleflaske op af Lommen:

- Meget bliver det ikke, som De ser, sagde jeg - det er der ikke Raad til; men et Glas til hver af os er der da ... Og saa, kære Lola, vedblev jeg - De har ingen Gardiner i Sovekammeret, saa jeg har tilladt mig at tage et Par med. Det er Sommergardiner fra mit gamle Hjem; de er gamle, men pæne; og da jeg ikke kan byde dem bedre, maa De ikke blive vred over min Frækhed.

Hun pakkede ud:

- Røde! Nej, hvor er de nydelige! (Hun stod helt fortabt.)

Saa fór hun hen imod mig med udbredte Arme, som om hun vilde kysse mig; men hun nøjedes med at trykke min Haand med et sagte: Tak! paa den særegne bly og stilfærdige Maade, der klæder hende allerkærest.

Hun sendte mig et straalende Blik og forsvandt i Sovekammeret. Det forekom mig, at jeg hørte hende græde derinde. Saa blev der stille en Tid. Pludselig lød der en Visestump langsom og sørgmodig, formodentlig russisk.

Saa gik Døren op, og hun viste sig bærende paa en lyserød Kjole og syngende af fuld Hals:

En gik til Amerika, en anden til Paris!

Hun smed Kjolen fra sig, rakte mig tavs Haanden og tog saa fat paa at sy.

Jeg betragtede hende fra Siden, lidt bagfra:

Sort Nederdel, hvidt løst Bluseliv, derunder et næppe kvarterhøjt Korset, som fremhævede den fine Talje, der har noget ungpigeagtigt over sig. Haaret glat opstrøget i Nakken, samlet foroven med det ligeledes opstrøgede Forhaar i en rosetagtig Fletning.

Hun var nydelig i mine Øjne; mindede meget om gamle Dage.

- Nu skal De høre! begyndte hun - allerbedst som jeg gaar her og sjover, banker det. Jeg lukker op. Det var Fru Bernardi, gift med Ejeren af det store bekendte Cirkus, selv en god Skolerytterske. De skulde til Gøteborg; hun var 191 taget over København og erfarede tilfældig, at jeg laa ledig her: Om jeg vilde tage med hende. Vejen gik over Rønne i Aften? Jeg sagde hende mine Betingelser: fri Rejse og Ophold samt 10 Kroner pr. Dag. Det turde hun ikke gaa ind paa, før de var naaet Stockholm; men hun vilde underrette sin Mand derom. Og havde saa sat sig ned og passiaret. Hun er saa køn og rar, sagde L.

- To Gange har jeg været engageret ved deres Cirkus i St. Petersborg, vedblev hun - hvor de er meget ansete. Jeg optraadte ved Balletten, men deltog ogsaa i Vandpantomimen som Zigøjnerske til Hest i en Forfølgelse. Det gik, ikke i Galop, men i Karriere ud og ind igennem Cirkus, for at vi skulde synes flere. Direktøren piskede stadig paa min Hest; underligt at jeg ikke red Panden imod en Bjælke, naar jeg i Spring satte over Barriéren. Skønt han havde sin unge, smukke Kone at holde sig til, stod han i Forhold baade til den ene og den anden af Balletpersonalet. Da han ogsaa en Aften begyndte at knibe og føle paa mig paa en nærgaaende Maade, smak jeg ham en knaldende Ørefigen i hele Personalets Paasyn og lovede ham en til inde i Manegen, om han ikke holdt sine Fingre fra mig; og jeg lod ham vide, at vel var jeg for Tiden ved hans Ballet, men jeg var ligesaa gammel Artist, som han, havde set ligesaa meget og maaske lidt til! Siden var han den personificerede Høflighed og Tjenstagtighed imod mig i enhver Henseende.

- De er mageløs, Lola!

- Ja, fordi man er Artist og maaske har bumlet lidt, lader man sig dog ikke alting byde! sagde hun stolt.

- De "bumlet", Lola; det er vist ikke sandt.

- Jo, smilede hun - man kan jo ikke sige sig rent fri. Men sandt at sige, naar jeg sammenligner mit Liv med det Liv, som f. Eks. "Fedesen" selv har fortalt mig, at hun har ført, saa maa jeg kaldes en ren Novice. Spørg Olga, saa skal De blot høre.

Olga blev blodrød.

- Fortæl! sagde jeg.

- Nej, det kan jeg virkelig ikke, vred hun sig.

- Aa Snak, jeg er ikke snerpet.

- Nej, Faber, lo L - hun er for slem!

192

- Fortæl De mig saa lidt om Rusland da.

- Ja, nu skal De faa Historien om Kejserens Livlæge! Han kom hver Aften for min Skyld i "Alkazzar", hvor De véd, jeg ofte har optraadt. Han indbød mig gentagne Gange til Aften, men jeg afslog stadig Indbydelsen. Til sidst sagde Direktøren til mig, at det kunde ikke gaa an, han var en god Gæst, en formaaende Mand, som man ikke maatte støde. Saa modtog jeg hans Indbydelse og tænkte: Saa Du har sladret, min Ven; jeg skal nok gøre Dig ked af mig! Der var dækket et overdaadigt Bord med finfin Rødvin. Jeg rynkede paa Næsen, forlangte Bourgogne Chambertin. Den kom øjeblikkelig. Saa vilde jeg have Schlos Johannisberger, Tokayer, Madeira, Champagne, altid de dyreste Mærker. Jeg drak kun en Mundfuld, saa vilde jeg have noget andet. Jeg skal nok selv betale, sagde jeg og tog min Pung frem (Manden var gerrig). Men det fik jeg naturligvis ikke Lov til, vidste jeg. Han tog saa min Pung: Om jeg vilde have en Lykkeskilling? Ja, giv mig en af hver Slags. Og saa maatte han op med dem lige fra 1 Kopek til 500 Rubler. Det tog Vejret fra ham. Saa rejste jeg mig og sagde Godnat. Fra den Tid forfulgte han mig aldrig.

- De er jo en ren Vampyr, Lola!

- Aa, det skadede ham ikke. Jeg vidste, han var meget rig og meget gerrig. Han kunde jo have ladet mig være i Fred.

- Jamen, naar han nu følte Kærlighed til Dem.

- Kærlighed, det vil jeg nok sige! Nej, han troede i sit Hovmod, at han kunde købe mig. Han tog fejl.

- Da er dog enhver Kvinde til Salg, har en Franskmand sagt, kun Prisen er forskellig! ...

Hun prøvede Kjolelivet, hun syede paa. Jeg hjalp til med at knappe:

- Det sidder som støbt! sagde jeg.

- Ja, det sidder udmærket, bekræftede Olga.

- Nu bortfører jeg Dem, Lola!

Jeg slog venstre Arm om hendes Liv, højre ind under Knæleddet; og inden hun vidste af det, var hun løftet fra Gulvet og blev snurret rundt hvilende i mine Arme.

Hun skreg og lo paa én Gang.

193

Jeg satte hende.

- At De kan bære mig! lo hun.

- Som en Visk! sagde jeg - Og De fortjener at bæres paa Hænderne, saa sød, De er!

Først Kl. 11½ gik jeg hjem ganske indtaget i min gamle Flamme.

Men hvad mon Folk vilde tænke - en afdanket Sangerinde; har man kendt Mage!

24/11 06.

Det hænder undertiden, naar jeg har siddet og malet og malet i min Bog, Side op og Side ned, at det Spørgsmaal opstaar hos mig: Men hvad gør Du nu egentlig dette for? Disse Fortællinger og Oplevelser, Samtaler og Hjerteudgydelser m. m. blandet imellem hinanden; hvorfor gør Du det?

Her sidder jeg, hvor ungdommelig jeg end føler mig, unægtelig dog en gammel Herre, og skriver op og ned ad Væggene om en Tøs, hvoraf der gives tusinde.

Skudt forbi! Det er netop det, der ikke gør! siger jeg saa igen til mig selv: Lad mig nu ogsaa se med Kærlighedens Briller paa hende, lad mig ubevidst forgylde, idealisere hende; der bliver dog saameget godt og smukt tilbage hos hende, at jeg engang, naar jeg bliver "gammel", og maaske mister hende, med Fryd vil følge mit Samvær med hende, som jeg holder af endnu, trods hun hører til den udskregne og foragtede Sangerindekaste.

Ja, og saa tager jeg fat paa at skrive igen om "Hende", som kun en gammel Pebersvend kan det om den Kvinde, han engang har elsket, og som Skæbnens Ugunst berøvede ham; men som dog altid vil indtage en fremragende Plads i hans Hjerte, om hun saa 10 Gange hører til en Pariakaste, som Bedsteborgerne ser ned paa, men for hvis Skyld de alligevel ofte glemmer baade Hus og Hjem og ruinerer sig!

- -

Gik hen til L ved Syvtiden. Havde med Vilje igen holdt mig derfra paa femte Dag; men nu kunde jeg ikke dy mig længere. Længselen blev mig for stærk.

Jeg blev modtaget med saa megen Velvilje, som jeg kunde ønske mig.

194

- Hvorledes gaar det med Deres Engagementer, Lola?

- Der er Tale om 2 Dage (eventuelt 4) i Helsingør, sagde hun - Direktøren har den Frækhed at byde mig 15 Kr. for 2 Aftener. Men jeg optræder ikke under 10 pr. Aften. Sidste Gang havde han ikke en præsentabel Dame; han havde skrabet nogle sammen til 5 Kr. Der var kun l Førsteklassesnummer, Heydn; han er verdensberømt og optræder ikke under 50 Kr. pr. Aften. Jeg kender ham nøje fra Udlandet.

- Naa, og hvad saa, Lola?

- Saa hænger jeg i med mit Sytøj, sagde hun - jeg lader mig ikke skambyde; jeg er første Klasses Artist i mit Fag. Her hjemme er intet at tjene. De store Gager, man anfører, er kun Humbug, Reklame. Naar Vedkommende har betalt, hvad der fordres baade her og der, bliver der ikke saameget tilbage af Gagen, som en obskur Varieté byder f. Eks. i Tyskland, og uden Fradrag. Jeg vil til England, der vil jeg kunne gøre mig. Jeg vil danne en Damekvartet. Men jeg vil naturligvis ogsaa give Solonumre med mine russiske og ungarske Danse.

- Hvornaar skal det gaa for sig?

- Til Foraaret.

- Og saa?

- Saa gaar vi til Paris.

- Og saa?

- Hjem igen til det lille Danmark.

Saa snurrede Maskinen med fornyet Kraft.

- Lola, sagde jeg, der vanker et Glas af den bekendte lille Flaske; mere har jeg ikke i Dag, ikke engang en Cigaret; det er smaat med Skillingerne.

- Og saa kommer De endda med Punch!

- Ja, jeg véd, De holder af det, og saa lavede jeg en eneste Flaske. Men jeg har kun 1/3 med; man maa være økonomisk. Rigtig Punch er det heller ikke; der er ingen Arrac deri, kun Sprit, Sukker og lidt Urteekstrakt.

Hun nippede til Glasset:

- Den er dejlig! Hvad er det dog, De har kommet i den? Hvor den dufter!

- Det er kun amerikansk Olie, sagde jeg - engelsk 195 Salt, Dyvelsdræk og for Parfumens Skyld lidt Chenopodium vulvonia.

Hun brast i Latter:

- Det var en rar Dosis!

Hun lo igen:

- Men sig mig nu, hvad det er.

Hun rakte mig bedende Haanden. Jeg kyssede den og sagde:

- Siden det er Dem, Lola, der spørger, saa er der tilsat et Udtræk af Gravenstenæbler, Muskatnød, Vanille, Violrod og lidt Orange.

- Hvad kan De dog lave for dejlige Ting!

Jeg rejste mig.

- De vil da ikke allerede gaa?

- Blot et Øjeblik; jeg vil gaa hjem at fylde Flasken.

Saa smuttede jeg ud; løb hjem og fyldte Flasken, der rummer en Pægl. Det stod ikke længe paa; men lidt forpustet var jeg dog blevet.

Teen stod paa Bordet, da jeg kom tilbage; 3 Par Kopper.

- Nu skal vi have lidt Aftensmad, sagde hun. - Jeg skal blot hente et Birkes og et Par Hveder.

- Det gør jeg, Lola!

Og ud fór jeg igen af Døren, før hun kunde forhindre det.

Jeg købte l Birkes, 4 Hveder og 2 Cigaretter. Det blev 23 Øre, og det mente jeg nok at kunne spendere. Men Skænd fik jeg.

Saa drak vi en Sjat Te. Maskinerne kom atter i Gang, jeg fyldte Glassene.

Deres Traad slap op. Olga blev sendt i Byen efter ny Forsyning.

Vi talte om Arbejde, og Lola fortalte:

- Det var her i Forsommeren. Jeg laa ledig og havde intet at leve af. Saa gik jeg ud at pille Jordbær hos en Gartner helt ude i Brøndshøj. Kl. 4 om Morgenen maatte jeg hjemmefra for at være der i rette Tid. Der gik jeg saa og bukkede mig (ligge maatte vi ikke) hele Dagen. Hvert Kvarter skulde Kurvene være fulde for en Dagløn af 14 Øre Timen. De kan tro, det var strengt; og saa dødtræt hjem paa Vesterbro om 196 Aftenen. Min Søster vilde ikke huse mig, om jeg var nok saa træt; det var ikke smukt. Brun blev jeg som en Tater, saa at jeg maatte sminke baade Hænder og Arme, da jeg igen skulde optræde. De skulde bare have set mig! Men De troede mig jo den Gang i Udlandet; og De var vel endda den eneste, der ikke vilde have forarget Dem over, at jeg havde paataget mig saadant Arbejde, men været mig bekendt alligevel.

- Om jeg vilde, Lola? Vær vis derpaa!

Jeg greb hendes Haand og kyssede den i dyb Ærbødighed.

- Jamen saadan dømmer ikke Folk ... Olga maa intet vide, Faber, og mine Kolleger hellerikke; de Mennesker dømmer helt anderledens. Men Arbejdet er dog ingen Skam, vel?

Atter kyssede jeg hendes smaa tapre Hænder.

- Nej, tværtimod, jeg beundrer Dem.

- Tys! ikke et Ord! Der er Olga!

Jeg bøjede i Hast mit Knæ og kyssede hendes Haand i Tavshed.

Det tog i Døren. I et Nu var jeg oppe. Ind kom Olga.

Lidt efter gik jeg hjem opfyldt af dyb Kærlighed til dette vidunderlige Pigebarn.

26/11 06.

Jeg stak den Rest Punch, jeg havde fra forleden, i Lommen, købte 10 Cigaretter og gik hen for at besøge L.

Der var Lys. Jeg bankede i Forbigaaende paa Vinduet. Hun modtog mig i Døren straalende glad:

- Aa, er det Dem! Rart, at De kom; jeg sidder saa alene. Olga er blevet syg; hun har ikke været her i Dag.

- Ser jeg fejl, spurgte jeg - er hun ikke "kommet for Skade" og skal have et Barn?

- Jo, ganske rigtig.

- Hvad er hun? Er hun gift?

- Hun er Sangerinde; har været gift med en rig Slagtermester; han holdt andre Kærester; saa blev de uenige og skiltes. Det var ved at blive godt igen imellem dem, men saa var hun blevet med Barn i Mellemtiden med en anden. Nu skal hun have det tredje.

- Med den samme?

197

- Nej; men det kan man næppe tale om ... Det er med hver sin.

- Hun maa være livlig! Det ser hun for Resten ikke ud til.

- Nej, hun er dum og saa altfor skikkelig. De to forrige Børn fik hun med gifte Mænd, og dette her skal hun have med en Dreng paa 20 Aar; og nu véd hun ikke, hvor han er blevet af. - - Her skal De se et morsomt Brev fra New York, sagde hun pludselig - det er fra Abdulla, en Fakir, som jeg har skaffet derover. Han er første Klasse, hans Kunster er forbavsende, ingen Humbug. Han er mig meget hengiven; jeg har hjulpet ham i Rusland, hvor han for Resten blev gift med en rig adelig Dame, der blev aldeles indtaget i ham. De lever særdeles lykkeligt sammen. Han er meget smukt skabt, optraadte næsten nøgen og er ganske brun i Huden. Han vil have mig til New York; men jeg vil til England med min Kvartet, derfra til Frankrig og Amerika for at tjene Penge. Der er Gager. Jeg har tjent 700 Kr. om Ugen der.

Hun forsvandt i Sovekammeret. Kom igen iført et mørkt tætsluttende Liv:

- Undskyld, jeg forlod Dem; hvorledes sidder det Liv i Ryggen?

- Brillant over det hele; og som det klæder Dem! Det genkalder mig første Gang, jeg saa' Dem som voksen.

- Det var i Beværtningen i Borgergade; jeg var i rødt Jerseyliv.

- Nej, De var i sort brocheret.

- Mit Konfirmationsliv!

- Hvor De var dejlig med det store, lyse, kreppede Haar! Erindrer De, hvad jeg sagde til Dem?

- Ikke rigtig ...

- Jo, jeg blev helt perpleks over al den Skønhed, greb begge Deres Hænder og sagde: Hvor i Alverden kommer De dog her! De passer som en Hund i et Spil Kegler!

- Ja, ja, nu husker jeg det; og Madammen blev helt vred!

- Ja; men det tog jeg mig let! Og De blev ikke Ugen ud i den Bule, men kom ned hos Jensens; og der gik De ganske rigtig i rødt Jerseyliv.

198

- Kan De huske, at De en Aften smed en ung Mand ud, som var uartig imod mig?

- Det har jeg glemt.

- Jamen jeg ikke.

- Men jeg husker, at De saarede mit gamle Hjerte for Livstid.

- Stakkels Ven! ... sagde hun og lagde Armene om min Hals, noget, hun yderst sjældent vover, strøg mig kærtegnende over Haaret og løb saa pludselig ud i Køkkenet.

Der var længe ganske stille derude. Saa raslede det med Kopper, og hun kom nynnende ind med Kaffe:

- De drikker nok en lille Kop med, Faber? spurgte hun - Og lad saa Minderne fare ... Hvad mon Klokken er blevet? 10 Minutter i 12! Hvor er Tiden dog blevet af! Det er Deres Skyld, Faber! Tak!

- Det er mig, der maa takke, sagde jeg.

- Altid Tak til mig! smilede hun.

- Ja, altid! sagde jeg.

Det var en dejlig Aften. En Aften, som jeg kun kan nyde den sammen med "Hende". En Aften, jeg kan leve paa og glæde mig over i lange Tider.

Jeg mærker intet til "Sangerinden''. For mig er hun vedblivende den lille Uskyldighed, der vandt hele mit Hjerte.

2/12 06.

Igen hos L, som jeg traf flittig syende bistaaet af Olga, som var kommet sig igen efter sit Ildebefindende, tronende svær og tung bag sin Maskine.

Vips var Lola pludselig oppe fra Stolen og stillede sig i Paradestilling. Og til sin egen Sang begyndte hun at danse og paradere, saa godt Stuens ringe Plads tillod det, og med en Ynde og Gratie i sine Bevægelser, som aldeles indtog mig og er hende egen.

Jeg sagde hende det og bemærkede, at det glædede mig at se, hvor afrundet symetrisk enhver af hendes Bevægelser var i Modsætning til saamange baade danske og tyske Soubretter, der blot skraalede op og slog til Side med Arme og Ben.

- Og dog har de deres Publikum alle Vegne, sagde hun.

199

Saa rettede hun sig militærisk knejsende og gav sig til at skraale op med helt forandret Stemme, idet hun spjættede ud med Arme og Ben helt umotiveret, aldeles som man ofte ser. Al Ynde var som bortblæst; hun var udannet, kantet, næsten raa.

Olga sad med aaben Mund helt væk i Beundring. Hun saa' aabenbart her Idealet af en Sangerinde.

L sluttede med et mesterligt eftergjort, kejtet Kniks og fór saa atter hen til sin Maskine med en klukkende Latter.

- Ja, er hun ikke beundringsværdig, Olga! sagde jeg.

- Ja, hvem der kunde som hun! kom det i Ekstase. L lo, saa hun rystede.

Her maa jeg standse med Skrivningen, da min Lampe nægter sin Tjeneste af Mangel paa Olie.

3/12 06.

Jeg havde glædet mig til at tilbringe Aftenen hos L.; gik ogsaa derhen. Hun var hjemme, men Olga, som lukkede mig op, meddelte mig, at jeg umulig kunde komme ind i Øjeblikket, da L, som havde gjort rent, stod i "den bare Klokke"; men om jeg vilde komme igen om et godt Kvarter, saa troede hun nok, at "Frøkenen" kunde modtage mig, naar hun hørte, hvem det var.

Jeg kom igen, men Olga skulde hilse og sige, at jeg maatte ikke blive vred, men "Frøkenen" var endnu ikke paaklædt; bad sig derfor undskyldt. Men det skulde være hende meget kært at se mig i Morgen Aften, om det var belejligt. Og jeg maatte endelig ikke blive vred.

Det blev jeg selvfølgelig heller ikke. Men alligevel noget skuffet; ønskede i mit stille Sind Olga paa Bioksbjærg, thi havde hun ikke været, var jeg dog maaske blevet indladt. "Den bare Klokke" skulde ikke i mindste Maade have generet mig, og min Nærværelse vel næppe heller virket skadelig paa L, selvom man med Pastor Fenger "aldrig kan vide, hvad der kan ske, naar de to Køn kommer sammen".

Jeg nægter ikke, at jeg gik lidt bedrøvet hjem. Hvor jeg satte mig til at læse i mine Optegnelser for i Gaar, men havde meget svært derved ved Lampelys, især da denne Blyant synes mig saa lys i Skriften, saa jeg næppe kan 200 skelne Linjerne uden som en svag Skygge, endmindre læse, hvad der staar, selv med Læseglas. Men Gudskelov, at jeg dog kan se, saameget jeg kan, endnu ved Dagen!

- -

Jeg er ked af min lyse Blyant! Jeg griber min "Lyra". Nr. 1192; den er ¾ Alen lang uden Overdrivelse og grov som min Moral. Men heldigvis er denne dog ikke grovere, end at L er fuldt ud enig med mig i mit Syn paa mange fra Fædrene nedarvede og laante Institutioner f. Eks. Ægteskabet.

"Ja, det tror Fanden," vil man sige, "Lola er en "falden" Kvinde, hun befinder sig paa den anden Side af Plankeværket og har ingen Mening."

Fordi en sort Præst ikke har staaet og vævet over hende og sagt: "Gak hjem med og vord frugtbar og mangfoldig med Petersen!"

Hæ!

Men nu gaar jeg i Seng.

7/12 06.

Jeg gik hen til L i Aftes. Kl. var 7. De sad ved Symaskinerne flittigt arbejdende.

- Gid jeg var rig! sagde jeg.

Hun forstod mig straks.

- Rigdom gør ikke altid lykkelig, nikkede hun. - Jeg har været rig, virkelig rig engang. Jeg var forlovet med Grev .... (disse malabariske Navne kan jeg ikke huske.) Han overøste mig med Gaver. Mit Billede stod i Aaringer paa hans Skrivebord. Selv tjente jeg meget; jeg havde en 4 Værelsers Lejlighed fuldt monteret paa Hovedstrøget, holdt 2 Piger og red eller kørte ud hver Dag med Kusk og Tjener; det kostede 24 Kr. daglig. Jeg var klædt i Silke fra inderst til yderst altid af samme Farve altsammen; og jeg havde mange Dragter. Han bebor et Gods nær Helsingfors, har først for nylig giftet sig. Men tro mig, Rigdom er ikke nok! ... Alligevel er det dumt at være ødsel. Min Trøst er det, at jeg har hjulpet mange, det glæder jeg mig ved den Dag i Dag. Dog, det burde jeg ikke gøre mig til af, det klæder ilde.

201

Hun rejste sig brat og forsvandt i Sovekammeret.

Olga sendte mig et Par spørgende Øjne; men jeg sagde Intet, rejste mig blot og gik op og ned ad Gulvet.

Noget efter kom L ind, skyndte sig hen til Maskinen. Jeg greb i Forbigaaende hendes Haand og kyssede den ærbødigt.

Saa satte hun sig ivrig til Arbejdet.

Pludselig lo hun, saa det klukkede med denne klokkerene Latter, der fryder mig helt ind i Sjælen.

- Uf, det væmmelige Sytøj! sagde hun saa. - Nu har vi igen faaet noget, som, selv om vi hænger i fra 7 Morgen til 2 Nat, ikke kan give os mere end 90 Øre pr. Dag. Havde jeg ikke sat mig for, at jeg vilde være i København i Julen, smed jeg "Pressejærnet" (saaledes kalder hun Damen i Forretningen) Sytøjet lige i Synet!

Imens sang hun:

Zwei dunkle Augen, ein purpurne Mund ...

Hun kom til at rive et Glas ned paa Gulvet. Jeg saa', at hun blev helt forfærdet:

- Gud, hvad skal der dog nu hænde mig for en Ulykke! sagde hun.

- Er De overtroisk?

- Jeg er saa nervøs og overanstrengt, sagde hun med lav Stemme - arbejder til Kl. 2-3-4 om Morgenen og kan endda næppe tjene til Føden. Jeg havde Lyst til at opgive det hele. Hvad skal der dog nu hænde mig! I Rusland siger man, at det betyder Ulykke, naar et Glas knuses.

Jeg troede først, at det var hendes Spøg og vilde til at gøre Nar af hende. Men jeg saa' hendes Rædsel; hun var helt bleg. Og saa sagde jeg:

- Ja, jeg indrømmer, at det kan jo blive slemt nok.

- Véd De, hvad det betyder? spurgte hun hurtigt.

- Javel véd jeg det.

- Aa, sig det, sig det!

- Nuvel: det betyder (jeg greb i Blinde), det betyder, at De skal have ligesaa mange Kys, som der er Glasskaar; og det kan jo undertiden være drøjt nok. Det skulde vel 202 egentlig være paa Munden, vedblev jeg stadig alvorlig - men det er vel ligemeget. Nu kan De faa dem paa Haanden med det samme; saa er den Gæld betalt, og Ulykken afværget.

Og saa kyssede jeg hende en halv Snes Gange paa Haanden.

- Saa mange Skaar er der ikke, Faber, lo hun.

- Jeg har ikke talt dem, sagde jeg og gav hende et Par Kys til.

- Nej, Faber, det kan jeg ikke tillade; De gør mig helt flov. .

- Og jeg tør ikke tillade mig at kysse Dem paa Munden. Jeg strøg hende kærtegnende over Haaret og rejste mig for at gaa.

Hun saa' op:

- Bliv lidt hos mig, sagde hun - jeg trænger til Selskab.

Selvfølgelig blev jeg. Kl. var næsten 12, da jeg gik.

- -

I Gaar Aftes gik jeg derhen igen medbringende en af mine gamle Sofapuder, L skulde have at sidde paa, da hun havde klaget over, at hun blev træt i Armene ved at sidde saa lavt, bøjet over Sytøjet.

Olga modtog mig med Meddelelsen om, at L var gaaet paa Kristianshavn i Anledning af noget Arbejde, hun muligvis kunde faa.

Jeg satte mig ned for at vente.

Saa kom L elegant og smuk, men med et Monstrum af en Hat saa stor som et Vognhjul, der iøvrigt klædte hende.

- Tak for Puden, Faber, sagde hun. - De husker da ogsaa al Ting og værner om mig til enhver Tid. Jeg har ingen Kræfter i Armene; men mine Ben er gode nok, kan De tro, det kommer af Dansen.

Munden løb paa hende.

Jeg trakterede med 5 Cigaretter.

- Véd De, hvad jeg har Lyst til, Lola?

- Nej?

- Til at foreslaa, at vi to slog os sammen og holdt Jul; ellers faar jeg en meget fattig Jul.

203

- Det gør jeg ogsaa, sagde hun.

- Nej, De er vel bedt ud hos Kolleger eller Slægtninge; jeg har ingen mere paa Jorden uden Dem.

- Ja, bedt ud er jeg, sagde hun. - Men jeg har sagt Nej; jeg vil blive hjemme, og Deres Forslag synes jeg om; men jeg har intet at byde.

- De har Dem selv, svarede jeg - er det ikke nok! Og saa er altsaa det afgjort.

- Jeg har i Dag haft Besøg af Miratierne, vedblev hun lidt efter. - De var skruptossede!

- Er de kommet tilbage fra Finland! Aa, lad mig faa dem at se engang, Lola?

- Hvis de bliver her i Byen, skal jeg nok lade Dem det vide, saa De kan faa dem at se. De vil nok synes om dem, for de er rare.

Vi passiarede. Tiden løb, saa jeg ikke begreb, hvor den blev af. Hun sang, og hun lo. Kl. blev 11½. Jeg brød op.

Den kære Pige; jeg kom gerne til hende hver Dag, hvis jeg ikke skammede mig.

13/12 06.

Jeg tilbragte Lørdag Aften hos L.

Der var foruden Olga (som øjensynlig befandt sig ilde og vist revner om føje Tid), en Kollega, en Sangerinde, stor, svær, smuk, der hed Anna. Hun har sunget paa Frederiksberg. Jeg syntes ikke rigtig om hendes Person, som var sødttalende, som alle Svenskere; desuden saa' hun noget "fugtig" ud.

Hun var uden Engagement nu, havde paataget sig noget Sytøj, men havde ingen Maskine, ja forstod ikke engang at betjene en saadan. Og da hun nu frygtede for at miste det Sted at sy for, havde Lola med sin sædvanlige Hjertensgodhed tilbudt at sy Sagerne for hende gratis og senere lære hende at sy paa Maskine.

L sled i det fremmede Sytøj med vanlig Energi; Olga var syg; og den fremmedes Nærværelse lagde en Hemsko paa mine Talegaver.

Vi drak Te. L tog atter fat paa sit Arbejde. Endelig gik de andre.

204

- Skal jeg ogsaa gaa, Lola; eller maa jeg faa Lov at blive lidt?

- Ja, Tak; bliv lidt hos mig, min Ven.

Jeg satte mig, saa jeg havde hende omtrent lige for mig stærkt belyst. Jeg saa', hvor hendes Ansigt var blevet langt og smalt, Kinden tabt sin fine Runding, den dejlige Mund omgivet af et Væv af Rynker ligesom Øjnene, og Næsen mere spids; Tidens Tand!

Det skar mig i Hjertet at se Forandringen.

- Se her, kære Veninde, sagde jeg og trak min lille ¼ Flaske op af Lommen - se, hvad jeg har gemt til os to.

- Aa, det skal gøre godt! Jeg er saa træt og nervøs af at sy.

Jeg gik ud og hentede 2 Glas i Køkkenet og skænkede op:

- Skaal, kære Lola! Der er to Glas til Dem og ét til mig; det er det hele. Her er 10 Cigaretter; Skade, at jeg ikke er rig Godsejer, saa at jeg kunde hygge lidt mere om Dem!

- Tro mig, Faber, svarede hun. - Rigdom gør ikke altid lykkelig. Jeg har været rig engang, Herskerinde paa et stort Gods med en Tjener sovende paa Maatten uden for min Dør, som man bruger det i Rusland; haft Kuske og Tjenere, Lakajer og Kammerjomfruer til min Disposition. Men jeg foretrak min Frihed selv med Savn. Jeg vil være uafhængig, finder mig ikke i Kommanderen, véd De nok.

Hun standsede pludselig og tilføjede temmelig haardt:

- Men lad os ikke tale mere om mig!

Saa rakte hun mig Haanden og sagde uendelig blidt:

- De kommer altsaa herhen til mig Juleaften, min Ven?

- Inderlig gerne, Lola, naar jeg maa deltage i Udgifterne, hvis jeg kan.

- Det skal vi nok komme ud af, smilede hun - Vi tager det, som vi kan.

Hun lagde Sytøjet glattende fra sig:

- Saa, nu er jeg færdig; nu er det Fyraften!

Hun saa' paa Uret:

- Klokken er 1; hvor er dog Tiden bleven af!

- -

Tirsdag Aften var jeg derhenne igen.

205

L fortalte, at hun havde brugt hele Mandagen til at rende og piske frem og tilbage. Olga var bleven syg, og L havde, trods hendes Modstand, puttet hende i en Droske og kørt hende ud paa "Stiftelsen". Samme Aften havde hun født. L var meget optaget af Historien og havde haft frygtelig travlt:

- Jeg kunde ikke forsvare, sagde hun - at lade hende være hjemme paa hendes Tagkammer; der var en Rude ude og intet at fyre i Kakkelovnen; der kunde jeg da ikke lade hende ligge.

- Var det et Han- el. Hun-Barn, Lola?

- Det var en Pige. Men Olga vilde ønske, at hun kunde blive af med hende; hun holder ikke af Børn.

- Hvad Fanden vil hun saa faa dem for da!

- Ja, det maa De nok sige.

Lidt efter saa' jeg, at hendes Øjne faldt til.

- Nu er det bedst, jeg gaar, sagde jeg. - De er træt og skal i Seng.

- Ja, jeg er virkelig træt.

Jeg fik Frakken paa og sagde Farvel ...

Lad hende være Varietésangerinde 10 Gange, jeg forsikrer for, at jeg føler mig lykkelig i hendes Selskab, længes derefter og holder af hende som i gamle Dage, trods alt, hvad hun har set og gennemgaaet! Hendes Optræden lader intet tilbage at ønske. Overfor mig er hun saa sand og oprigtig, som en Kvinde overhovedet kan være. Og det glæder mig inderligt, tiltrods for, at hun er passée og ikke den lille tyveaarige Uskyldighed, der havde fortjent en bedre Skæbne.

Sic transit gloria mundi!

17/12 06.

Ildebrand i gamle Huse er en farlig Historie, det maa jeg bekende. Man tror det hele gemt og glemt, og saa staar atter alt i lys Lue - komplet saadan er min Stilling over for L.

Jeg var derhenne i Gaar Aftes. Havde foresat mig ikke at gaa derhen. Jeg var saa underlig træt og mat; saa satte jeg mig i min Lænestol for at hvile mig lidt, og mod Sædvane 206 faldt jeg i Søvn og drømte noget forvirret Tøjeri, saa jeg vaagnede helt konfus. I en Fart fik jeg Hat og Frakke paa og styrtede hen til L.

Kl. var 9 om Aftenen. Hun var alene; sad og syede.

- Tak, fordi De kom, sagde hun. - Jeg længtes efter Dem; jeg har haft saamegen Ærgrelse af Svenske Anna, som jeg skulde lære at sy. Vil De tænke Dem, i Gaar kom hun slet ikke; der ligger hendes Sytøj helt urørt. Og saa i Dag kommer hun drivende ved Middagstid dinglende fuld og stinkende af Bitter. Og ikke nok dermed. Ikke blot Bitteren, men Kaffe og Petroleum har hun taget paa Klods paa mit Navn henne hos Urtekræmmeren. De kan tro, jeg skældte hende ud! Jeg spyttede ad hende; sagde, at hun kunde gaa sin Vej med samt sin Maskine; hos mig kunde hun ikke sidde mere; vel var jeg Sangerinde, ligesom hun; men jeg overlod til andre at besudle mit Rygte; det besørgede jeg ikke selv. Og saa jog jeg hende ud!

Hun talte heftigt og opbragt. Øjnene flammede. Hvor var hun smuk.

Saa trillede der en Taare ned ad hendes Kind. Jeg greb hendes Haand og kyssede den:

- Man misbruger Dem, Lola, sagde jeg.

- Tilgiv, smilede hun saa - hvad maa De tro, at jeg ikke kan beherske mig!

- At De har Aarsag til at være vred, sagde jeg - og at De er den bedste Kvinde, jeg har truffet.

- Ak nej, ak nej, De bedrager Dem; jeg er ligesaa slet som alle andre!

Hun kastede sig ned over Sybordet og græd.

Jeg satte mig paa Kanten af Stolen ved hendes Side, lagde Armen om hendes Liv og talte saa milde og kærlige Ord til hende, som mit Hjerte indgav mig.

Lidt efter rejste jeg mig, gik ud og hentede to Glas og sagde:

- Nu drikker vi Forlig med Verden. Der er kun l Glas til hver, jeg har ikke mere. Saa tænder De en Cigaret, her er 5; og saa passiarer vi.

- Ja, det gør vi, sagde hun og tørrede sine Øjne - Hvor var det rart, at De kom ...

Og vi talte til Kl. 1¼.

207

18/12 06.

Jeg har været hos hende Lørdag, Søndag og Mandag.

Olga er kommen igen; hun lukkede mig op og satte sig saa stille hen i en Krog uden at arbejde, øjensynlig lidt mat endnu efter de indtrufne Omstændigheder.

L lod atter til at være helt kvik. Havde sovet som en Sten om Natten, hvad hun aabenbart havde trængt svært til, overanstrengt, som hun er efter sit forcerede Arbejde.

Nu sad hun igen flittig ved Maskinen, og Munden gik paa os begge. Olga forholdt sig tavs. Ungen saa' jeg intet til og spurgte ikke.

Saa blev det høj Tetid. Olga lavede Te, jeg rendte efter en Julekage til 25 Øre.

L var skrupsulten. Vi andre nød intet. Olga havde spist sorte Pølser.

- Aa, det er min Livret! sagde L.

- Godt, jeg fik det at vide! tænkte jeg; men sagde ikke andet, end at det ogsaa var min.

Pludselig lød Barneskrig inde fra Soveværelset. Det var Olgas Unge.

Stor Opstandelse!

Ungen blev hentet frem; den tav øjeblikkelig, da den kom ind, hvor der var Lys. L kælede for den, saa det var en Lyst at se. Olga var nærmest ligeglad. Saa blev den svøbt ind i et stort uldent Sjal af Ls, Kl. var 10, og Olga skulde hjem med den.

Vel vilde L endnu sidde oppe et Par Timer og sy; men jeg syntes, at det var rigtigst ogsaa at bryde op, endskønt jeg havde mere Lyst til at blive og passiare med min kære L, sagde jeg dog Farvel.

19/12 06.

Da jeg var en Tur i Byen ved Middagstid, saa' jeg nogle delikate sorte Pølser: Aha, tænkte jeg, nu kan Du glæde L og Dig selv med det samme!

Jeg ind og købte 3 Stykker, der kostede 1 Kr. Store og tykke var de. Med dem gik jeg straks hen til L. Hun straalede af Glæde ved Synet af Pølserne; og jeg glædede mig dobbelt.

208

- Men jeg vil ikke spise dem alene, sagde hun - De maa komme herhen og hjælpe mig, Faber.

- Ja Tak, det vil jeg gerne. Hvad Tid?

- Ja, først skal jeg have vasket Gulv over det hele og saa pudset mig selv lidt. Kl. 7 à 7½.

- Var det ikke bedre at vente til 8?

- Jo, gør det, min Ven.

Saa fik hun et Kys paa Haanden, og jeg gik for ikke at sinke hende. - -

Nogle faa Minutter over 8 var jeg der. Der stod en Halvflaske og et Glas paa Bordet. Jeg antog, at det var Vin.

L. var alene og saa' underlig distrait og nervøs ud, og kold.

- Det er Bitter, sagde hun og pegede paa Flasken - Christian Hansen, den Sut, De har set her engang, og som kender Olga og "Fedesen", faldt bogstavelig ind ad Døren, da jeg lukkede op, saa fuld var han. Han vilde have Bitter; jeg gav ham 10 Øre i Haab om at blive af med ham. Men han kom igen og har nu siddet her i 2 Timer og sinket mig.

- Kunde De ikke vise ham Døren?

- Det gjorde jeg flere Gange; men han blev bare siddende. Jeg blandede Eddike i Bitteren i Haab om, at han skulde blive led ved den; men han drak. Endelig gik han. Men hvad maa Folk tro! Skammeligt af Olga at blive borte!

Hendes Stemme klang haard og kold. Hun var vred, kunde jeg mærke. Hun satte sig ved Maskinen og arbejdede nervøs febril.

Lidt efter fór hun op:

- Hvor bliver dog Olga af! Jeg skal have det Sytøj færdigt; nu sinkede han mig saa længe!

Hun fór ud i Køkkenet, raslede med Gryder og Knive.

- De maa ikke komme herud! Jeg vil ikke have det; gaa ind igen! kom det haardt.

Jeg gik straks ind.

Jeg hørte hende sætte Pølserne over Gassen. Saa kom hun farende hen til Maskinen og tog fat febril.

Det ringede. Jeg lukkede op. Postbudet med et Brev, en Regning fra Gasværket.

209

- Jeg skylder ikke noget; har nylig betalt! sagde hun.

- Og jeg har de kvitterede Regninger; hvorledes kan det hænge sammen!

- Véd ikke; antager, at da De nu har faaet Gasmaaler, faar De Regning paa det forløbne Stykke af Kvartalet.

- Jeg kan ikke have brændt for 5 Kroner. Jeg betaler ikke. Jeg kan ikke betale, jeg tjener knap til Føden.

- Det bryder Gasværket sig ikke om, kære Lola. Har De Kvitteringerne?

- Ja.

- Godt; men skylder De alligevel noget, skal det betales, og saa maa jeg hjælpe Dem.

- Nej, det vil jeg ikke have; det kniber for Dem selv; jeg vil ikke have det!

Hun fór ud i Køkkenet og kom lidt efter ind med Pølserne. De smagte hende og mig godt, var udmærkede. Men der var Uvejr i Luften. Situationen var trykket.

Hun tog af Bordet, satte sig ved Maskinen. Jeg satte mig paa min sædvanlige Plads.

- Nej, sæt Dem ved Siden af mig, sagde hun - der kan jeg se Dem!

Jeg skiftede straks Plads.

- Skammeligt, at Olga ikke kommer! vedblev hun saa

- Og den Sut! Hvad maa Folk tro! Sladderen er frygtelig her i Huset. Først han, og nu De her hos mig. Man sætter mig i Klasse med "Fedesen". De kender ikke "Fedesen", men saadant et Liv, som hun fører! De maa ikke tro, at Christian Hansen er den eneste, hun har flere.

- Maaske to paa én Gang?

- Hun har 30-40, om det forslaar. Jeg har aldrig kendt hendes Lige! Og jeg er Artist, og saa har Sladderen travlt; selv Deres Besøg; derfor har jeg Olga.

- Mit Besøg? Har jeg ikke altid været ærbødig, Lola.

- Jo; men det véd ikke Folk.

- Men mit hvide Haar, forsøgte jeg. - Naa, jeg er for Resten lige glad. Jeg blæser Folk et Stykke, og deres snerpede Moral.

210

- Det kan De sagtens gøre; men det gaar ud over mig.

- Det forstaar jeg ikke.

- Opir mig ikke! næsten skreg hun - De forstaar godt; men De vil ikke forstaa.

- Paa Ære om jeg gør, svarede jeg rolig. - Jeg er gammel; mit Besøg kan ikke skade Dem.

- De kender ikke Folk; man maa rette sig efter Moralen, der hvor man bor. Jeg maa i alt Fald tage Hensyn dertil. Som ung gjorde jeg det ikke altid; men det hævner sig.

- Jeg har aldrig drømt om, at mine Besøg kunde give Anledning til Sladder, sagde jeg stille. - Jeg var saa glad ved at komme her og ved den Særstilling, jeg nød.

- Alle skæres over én Kam, ser ikke med Deres milde Øjne paa mig. Jeg er kun Artist, men man skal respektere mig. Jeg er intet Svin, som "Fedesen". Bare dog Olga vilde komme.

- Nu kommer hun ikke i Aften, Lola. Saa er det vel bedst, at jeg gaar, om De synes saa?

Der kom intet Svar.

Jeg tog Frakken paa og bød Farvel. Hun rakte mig ikke Haanden. Men jeg greb den, kyssede den og sagde:

- Tilgiv mig, Lola; jeg anede ikke, at jeg i nogen Retning havde forløbet mig. Tilgiv! Farvel.

Hun rørte sig ikke, sagde intet.

Saa gik jeg og lukkede Døren.

Men saa var hun der med hævet Lampe for at lyse. Billedskøn, kold og bleg som en Statue, stod hun i Døren; men sagde ikke et Ord.

- Godnat, og Gud velsigne Dem, Lola! hviskede jeg op mod hende og gik. Jeg troede at se hendes Mund vibrere og Taarer i hendes Øjne; men ikke et Ord lød. - -

Klokken var 10.

Jeg gik en lang, lang Tur ud ad Frederiksberg, jeg vidste ikke hvor. Jeg græd. Dette kom mig saa uventet, saa overvældende. Saa bedrøvet har jeg ikke været i mange, mange Aar. Jeg er saa ene, er saa glad ved hende; dette kommer som et Tordenslag. Jeg kan ikke skrive mere, saa bryder Taarerne frem igen.

211

20/12 06.

Efter en søvnløs Nat sov jeg langt op paa Dagen. Jeg er som knust; min Forstand staar stille; dette kan jeg ikke begribe, har aldrig set hende saaledes.

Foreløbig maa jeg holde mig i tvungen Ro. Om ikke før gaar jeg derhen Juleaften, har jeg bestemt. Jeg vil lade som ingenting; ingen Scener give, overlade alt til hendes gode Hjerte, haaber alt deraf og stoler paa den Hengivenhed, hun faktisk nærer for mig; for lunefuld har hun aldrig været imod mig; der maa have været noget særligt, som har bragt hende ud af Ligevægt, og saa kom det til at gaa ud over mig, hendes bedste Ven; og jeg haaber, hvor stolt hun saa end er, at hun i sit stille Sind vil angre det og give mig et mildt Blik, naar vi ses, for saa er jeg glad igen.

22/12 06.

Jeg havde for nogle Dage siden lovet L at hente en Pakke for hende. Jeg benyttede mig nu deraf og fik et kærkomment Paaskud til at gaa derhen med den.

Olga lukkede op.

- Jeg har her en Pakke til Frøken Lola, vær saa god.

- Vil De ikke selv overbringe den?

- Nej.

- Jo, De maa da gaa indenfor!

- Nej Tak. Hils Frøkenen.

Lola kom farende.

- Kære Ven, De maa ikke være vred paa mig! De faar ikke Lov at gaa; jeg slipper Dem ikke ... Olga hent Petroleum og lad os faa Lampen tændt!

Olga gik.

- Tilgiv mig, Faber, bad L saa - jeg er saa nervøs overanstrengt efter den Syning, havde ikke været i Seng i 2 Nætter. Jeg var saa irritabel og ond imod Dem.

- Det har jeg helt glemt, Lola, sagde jeg - husker kun, hvor god og mild, De altid er imod mig.

Saa kyssede jeg hendes Haand inderlig glad og taknemmelig ved, at alt var ved det gamle; thi hun er mig saa kær, jeg kan ikke taale at miste hende.

212

- Vi to maa aldrig blive Uvenner, Faber; kan heller ikke blive det, vel?

- Det beror paa Dem, Lola, ikke paa mig. Jeg véd, jeg holder af Dem, hvordan De saa er.

Hun rakte mig Haanden:

- Tak, Faber, for Deres Overbærenhed.

Nu kom Olga tilbage. Lampen blev tændt. Saa fik vi Kaffe. Jeg rendte efter Julekage.

Og saa tog de igen fat paa Maskinerne.

- Skaan Dem lidt, Lola, bad jeg. - De kan ikke holde al det Slid ud.

- Jeg maa og skal, sagde hun - og det gaar nok. I Nat har jeg sovet godt, jeg laa saa dejligt i min Seng igen. Ogsaa det kan jeg takke Dem for, Faber!

- Vist ej, Lola.

- Jo! nikkede hun og trykkede min Haand.

(Hendes Seng havde været paa Laanekontoret, og hun laa paa Sofaen; til at løse Sengen hjem havde hun laant 5 Kr. af mig. Det var det, hun hentydede til.)

Aa, hvor følte jeg mig lykkelig!

Lunefuld er hun vel som andre Kvinder. Men det er første Gang i den lange Aarrække, at det er gaaet ud over mig. Derfor kom det mig ogsaa saa overvældende, og derfor tror jeg heller ikke, at det sker mere; thi jeg indtager faktisk en Særstilling i hendes Gunst. Lad hende saa være Sangerinde 10 Gange, for mig er hun altid den lille, fattige Sypige, hvis Venskab jeg vandt uforskyldt, og som jeg ønsker at bevare!

29/12 06.

Jeg skulde altsaa tilbringe Juleaften hos L, hvortil jeg virkelig glædede mig som et Barn.

Kl. 7½ stod jeg med Tøjet paa og skulde afsted. Der var ikke sagt, hvornaar jeg skulde indfinde mig.

Saa ringede det, og Olga kom for at hente mig. Gaasen taalte ikke at vente længere, skulde hun sige.

Jeg kan ikke nægte, at jeg havde hellere set, at L selv havde hentet mig; men hun kunde vel ikke godt gaa hjemmefra som "Husmoder". Naa, Olga opførte sig stille og beskedent 213 som altid. Vi fulgtes ad; saa gik jeg ned og købte en Julekage og sendte hende i Forvejen med en Flaske Punch ...

L var i mine Øjne straalende smuk: hvid Kjole med et havannafarvet Husholdningsforklæde, som var garneret med nogle røde Baand.

Hjerteligere Modtagelse kunde jeg ikke faa. Hun forkæler mig, den søde Pige; og er hun vel nu passé, saa er hun indtagende alligevel, behersket og stilfuld i sit Væsen, som kun hun kan være det - naar hun vil.

Der var dækket et lille net Bord, Dugen skinnede af Hvidhed. Proper er L, det maa man lade hende.

Amalie rumsterede i Køkkenet.

Baade Risengrøden og Gaasen var udmærket behandlet og smagte os godt. Ovenpaa fik vi Kaffe med Punch og saa atter Kaffe. Kl. var 1, da jeg slap hjem.

L forærede mig 4 gode Cigarer. Jeg hende en lille Flaske Parfume, "Azurria", noget nyt og godt, som hun syntes godt om.

Det var en dejlig Aften.

- -

Jeg blev indbudt til Middag næste Dag Kl. 2-2½. Skulde have Mælkegrød og opvarmet Gaas.

Da jeg indfandt mig Kl. 2½, og Olga lukkede op, bad hun mig inderlig forskræmt om at komme igen om en halv Time, 3 Kvarter; "Frøkenen" var ved sit Toilette.

Da det var et væmmeligt Snesjapføre, gik jeg lige hjem og satte mig til Ro. Kl. 4 gik jeg derhen igen.

Der var Torden i Luften, syntes det mig. Formaden blev spist i temmelig Tavshed.

Da Bordet var meget lille og ikke havde Plads til Fadet med Stegen, tog jeg, som sad nærmest Køkkendøren, dette fra Amalie, for at hun kunde hente Rødkaalen m. m.

Paatagende mig en Tjeners Skikkelse, bød jeg saa omkring; naturligvis først til L. Hun vilde ikke tage først. Saa bød jeg Olga og Amalie; og da de havde forsynet sig, gik jeg igen med Fadet hen og bød L.

Man tænke sig min Forbavselse, da hun fór som en Raket op af Stolen, hug Haanden i Bordet og sagde:

214

- Donnerwetter, naar jeg har sagt Nej, saa har jeg sagt Nej!

Jeg bevarede min Ro, saa' blot paa hende og svarede:

- Kan være, saadant er Brug i Rusland, ikke her. Fy, hvor det er hæsligt, Lola!

Hun sank sammen som en Klud.

Jeg bukkede og fjernede mig med Fadet uden at sige mere. Og saa fór hun ind i Sovekammeret.

Olga og Amalie saa' paa mig. Jeg satte mig rolig til at spise. De andre fulgte mit Eksempel som forskræmte Høns.

Saa kom Lola tavs med Taarer i Øjnene ind og rakte mig Haanden. Jeg gav den et Kys, og hun gik hen og satte sig i Tavshed.

Jeg tog mig sammen, lod som ingenting og gav mig til at passiare, eller rettere lade Munden løbe. Men gal i Hovedet var jeg og tænkte: Hun skal nok faa Sandheden at vide!

Vi havde spist, Punchen blev skænket, saa rejste jeg mig og tog Ordet roligt og langsomt:

- Mine Damer! sagde jeg. - Det er hyppig Skik ved Middage at holde Taler. Det er en dum Skik, finder jeg, da de fleste ikke kan sige to Ord i Sammenhæng; de opnaar kun at prostituere sig, og - Maden bliver kold! Den mest yndede Skaal af alle, men ogsaa den mest idiotiske, er Skaalen for Kvinden. Gamle Vrøvlehoveder, der tit har et Helvede hjemme, eller en Kone, der er dem revnende ligegyldig, undser sig ikke ved at staa frem og prise Kvinden i høje Toner ... Unge Drenge, som ikke kender mere til Kvinden end en Kat til Matematik, fortsætter ... bare Løgn det hele, forsætlig eller ubevidst! Kvinden er ikke noget overjordisk Væsen, som hun ynder at bilde Mændene ind; hun er af Kød og Blod som vi; ofte lidt bedre, ofte lidt slettere end Mændene, alt efter Omstændighederne - oftest det sidste! Hvor jeg, en Pebersvend, kan vide det fra? Jo, jeg har ogsaa været forelsket engang i en Kvinde; fortinnet paa Øjnene som saa mange andre; jeg havde fundet Idealet! ... Jo, Godmorgen! I et Øjeblik faldt det hele sammen som et Korthus, fordi Naturen gik over Optugtelsen. Kvinderne bør lære ikke at synes, men at være! - Manden søger sig en Medhjælper, en trofast Kammerat, et Menneske 215 som han selv, ikke et Fantasibillede, smukt udvendigt, men fyldt af Falskhed, Bedrag, Arrigskab og Herskesyge, som Kvinderne ofte viser sig at være, naar Korthuset falder sammen ... Tak, Lola! endte jeg ... Skaal, mine Damer!

Og jeg satte mig.

L var bleven rødere og rødere. Øjnene flammede; saa duggedes de, og hun gik ind i Sovekammeret. Hun havde forstaaet Snærten; og den bed.

Jeg gav mig igen til at passiare, vrøvlede om løst og fast, Bynyt, Skandale og Sladderhistorier, hvad jeg formodede kunde interessere Olga og Amalie.

L var atter kommen ind i Stuen; men jeg lod, som om jeg ikke bemærkede hende og blev ved med at passiare en Timestid med de andre.

Saa sagde jeg Farvel, stak O og A paa Næven, gav L et ærbødigt Kys paa Haanden, saa naturligt og ærbart som kun gamle Herrer kan gøre det og har Lov til. - -

Kl. 8 var jeg hjemme. Satte mig saa til at spille Dam med min Vært og Louis om l Øre Partiet til Chokolade. Jeg tabte 11 Øre, min Vært 23 og Drengen 7. Vi spillede til Midnat.

Det var en rar Aften.

- -

Torsdag Aften gik jeg hen for at besøge L.

- Kære Ven, sagde hun og rakte mig begge sine Hænder i Møde - jeg beder Dem inderlig om Forladelse for min Uartighed forleden! og hun ledsagede Ordene med et Blik saa ømt, at det varmede mig helt ind i Sjælen.

- Kære Lola, sagde jeg - jeg husker ikke mere, at De har været uartig. Det er glemt, véd De, med det samme.

Hun smilede venligt:

- Skal vi saa gaa? spurgte hun. Klokken er mange. De kommer sent.

- Gaa? Skal De ud?

- Ja, vi skal jo ud paa Kristianshavn til Amalie og spise Æbleskiver alle 3.

- Nej, jeg skal ikke med, sagde jeg - jeg er i min Hjemmefrakke og har et Par Sko paa, der klemmer.

216

- Det vil gøre Amalie meget ondt, hvis De ikke gaar med, Faber.

- Saa kunde hun selv have sagt det til mig. Naar jeg har sagt Nej, har jeg sagt Nej!

- Aa, Faber, jeg beder Dem ... kom det bønligt.

- Naar jeg har sagt Nej, gentog jeg drillende - saa siger jeg ... Ja, naar De beder mig om det.

Hun lo henrykt og klappede i Hænderne.

Olga havde hentet Ungen inde fra den anden Stue og stod med den i bart Svøb. Lille var den som en Dukke.

- Tag den et Øjeblik, Faber! sagde L.

- Jeg kan ikke tage paa Børn.

- Jamen jeg vil, at De skal tage den!

Hun lagde Ungen i min Arm og lo:

- Hvor De staar forsigtig med den! lo hun.

- Det kommer af, at jeg er Pebersvend.

- De finder den grim?

- Alle Nyfødte er ens.

Saa gik vi. Det vil sige, vi kørte med Sporvognen frem og tilbage. Jeg maatte betale.

Aftenen gik behagelig. Vi aad Æbleskiver. Jeg gav Punch i Dagens Anledning.

Vi blev der til Kl. 11. Jeg fulgte L lige til hendes Dør. Hun skulde være oppe det meste af Natten for at sy.

- -

I Gaar Aftes var jeg derhenne ½ Time.

L syede som en Dampmaskine og var saa mild som en nyslaaet Toskilling. Olga var der ikke. L havde sendt hendes Maskine hjem til hende, for at hun bedre kunde passe Ungen.

Nytaarsaften skal jeg være hos L. Jeg har lovet hende en lille Flæskesteg i Foræring. Hun protesterede; men hun skal have den, den søde Pige.

Amalie og Olga er ogsaa indbudt. Derimod lader det ikke til, at jeg endnu kan faa de smaa Miratier at se; det vilde jeg gerne. L har lovet det. Hun roser dem altid.

2/1 07.

Jeg gik hen til L. Hun var alene, flittig syende, i Færd med 2 Dusin godt Sytøj.

217

- Undskyld, at jeg tillader mig allerede at komme igen, sagde jeg - men jeg længes altid efter Dem. Kommer jeg ubelejligt?

- Aldeles ikke. Men jeg skulde efter Brød og Kaffe.

- Det maa jeg vel nok faa Lov at hente? Bliv De i Varmen, det er koldt ude.

- Ja Tak; men jeg skal ogsaa have Kul.

- Det skal jeg nok besørge.

- Det kan De ikke; De kan ikke gaa med en Spand paa Gaden.

- Saa gaar jeg uden ...

Jeg ud af Døren. Jeg fik i Hast det besørget. Men at jeg selv kom slæbende med Kullene, forbavsede hende i høj Grad.

- Det er altfor galt, Faber, at De skal slæbe af Sted med en Sæk!

- Der var ingen hjemme, som kunde bringe dem, sagde jeg, og De kan ikke sidde her og fryse!

Vi drak Kaffe. Hun tog igen fat paa Syningen; og vi passiarede livligt:

- Tak, fordi De ikke vil huske min Uartighed, Faber, sagde hun. - Min hele Undskyldning er, at jeg var frygtelig nervøs overanstrengt ved Nattearbejde. Og saa kom det med Olgas Fødsel. Det var ikke smukt af hende; hun burde have sagt mig det i Forvejen.

- De vidste jo, Lola, hvad der forestod.

- Sandt nok; men hun ventede sig ikke saa tidlig. Men saa ved 1 Tiden fødte hun her hos mig. Jeg vidste af intet, før jeg hørte Barnet falde paa Gulvet. Saa maatte jeg efter en Droske. Penge havde jeg ingen af; men jeg lovede Kusken at betale ham. Og saa maatte han og jeg slæbe hende ud i Vognen midt om Natten. Saa kørte vi hende til Stiftelsen. Hun vilde ikke, men jeg vilde have hende derind. Ogsaa maatte jeg rende frem og tilbage imellem hendes Hjem og Stiftelsen. Sy kunde jeg ikke faa Tid til, Penge og Mad havde jeg ikke, jeg var helt konfus. Saa hjalp De mig, uden at jeg bad Dem derom; og saa behandlede jeg Dem paa den Maade.

Hun brast i Graad.

218

Jeg satte mig paa Kanten af Stolen hos hende, tog hende om Livet, kyssede hendes Haand, dæggede og talte godt for hende, søgte at berolige hende.

Da det saa nogenlunde var lykkedes, rejste jeg mig efter endnu engang ærbødigt at have kysset hendes Haand og satte mig hen igen paa min egen Stol i Tavshed.

Hun rettede sig, tog fat paa Syningen med Dampkraft. Pludselig standsede hun, rejste sig, strøg mig kærtegnende over Kinden med et sagte: Tak, Faber! og gik ud i Køkkenet.

Hun bragte Kaffe. Vi drak. Og hun tog atter fat paa Maskinen. Saa sad vi en Stund i Tavshed.

Lidt efter rejste jeg mig og gik. Kl. var 11. Aa, hvor er hun rar, og hvor jeg er lykkelig ved hende.

- -

Nytaarsaften var jeg saa derhenne igen og spiste Flæskesteg sammen med Olga og Amalie, drak Punch og Kaffe.

L havde siddet oppe og syet hele Natten, slet ikke været i Seng. Jeg skændte lidt paa hende derfor.

- Nu skal det ogsaa snart være forbi, sagde hun - nu vil jeg ud igen og tjene Penge.

- Og saa ser jeg Dem aldrig mere ...?

- Jo, min Ven, nikkede hun - foreløbig tager jeg kun bort i et Par Maaneder. Saa kommer jeg hjem og indøver min Kvartet; og saa gaar Turen til England. Men senest til Jul er jeg her igen. Jeg skal aldrig glemme Dem, Faber! Der er min Haand derpaa.

Det blev en rar Aften. Vi var der til 1¾.

- -

Nytaarsdag skulde jeg komme der igen til Middag Kl. 2½.

Jeg havde nær sovet over mig; og L gik det ligesaa, hun var kun halv paaklædt, da jeg kom.

½ Time efter kom Olga og Amalie, og der blev travlt med Maden. Efter Bordet gik Olga hjem for at sy. Amalie blev endnu en Timestid.

L satte sig til at sy.

Vi fik Amalies Historie mit Umstænde:

Hun var 17 Aar gammel kommet til at tjene i Odense. I 219 samme Hus, Etagen nedenunder, boede en Kaptajn Marstrand. Han var ugift og beboede 2 Værelser. Hvergang jeg passerede hans Dør, hed det: Amalie, der er en Teaterbillet, der er Kager, eller: kom ind og faa et Glas Vin. Han friede til mig. Han skrev til mig flere Breve og var saa opmærksom; og jeg var jo ikke andet end et Barn. En Aften trak han mig ind paa sit Værelse. Jeg skulde og maatte have et Glas Vin, blot smage. Det gjorde jeg. Men jeg blev straks saa underlig søvnig og sank helt sammen; kom ikke rigtig til mig selv før om Morgenen. Jeg var ved at kvæles og havde den store Mand ovenpaa mig. Da jeg slap fra ham, gik jeg hjem og fortalte det hele og vidste endnu ikke rigtig Besked med, hvad der var foregaaet. Min Fader tog et Spanskrør og pryglede mig ubarmhjertigt, lukkede mig inde og sultede mig i 2 Dage. Imens havde han været hos Amtmanden, vist ham Kaptajnens Breve og fortalt det hele. Da jeg saa blev i Omstændigheder, maatte jeg paa Politikammeret. Assistenten var forfærdelig raa imod mig, pryglede mig og satte mig i Arrest i 3 Dage (længere kunde han ikke holde mig, havde Amtmanden sagt), og vilde have, at jeg skulde angive en anden Barnefader. Jeg svor paa, at jeg havde aldrig kendt anden Mand; Marstrand var den første. Saa pryglede Assistenten mig igen. Men saa skred Amtmanden ind; og Kaptajnen dømtes til at betale 220 Kr. om Aaret. Det maatte han betale til sin Død. Nu er Barnet i Amerika; og min Mand er efter 20 Aars Ægteskab rendt fra mig og holder til med en gift, fordrukken Kone og har en Tøs ved Siden af.

Og saa græd hun og gik, sigende i Døren:

- Ja, Du har jo selv prøvet det, Lola ...

- Ti stille med det! kom det barsk fra L.

Jeg lavede mig til ogsaa at gaa. Men L greb min Haand og holdt mig tilbage:

- Jeg troede, De vilde have, jeg skulde gaa, og De være flittig, lille Lola?

- Det skal jeg ogsaa; men De kan godt blive.

- Tak, Lola.

Jeg satte mig i Tavshed.

- Amalie, begyndte L - er rar og har været som en 220 Moder for mig. Hun slider sig selv op. Og hun er dum, holder endnu af sin bortløbne Mand; tager saamænd gerne imod ham igen; og saa pantsætter han alt for hende. Men det skal blive Løgn, saalænge jeg er hjemme! Som det er gaaet hende, gaar det 100 af unge Piger. Men slet saa uvidende, som hun vilde gøre sig, er de dog næppe, selv om de ikke tænker før bag efter, og trøster sig med, at de nok slipper godt derfra. Som ogsaa mange gør; flere end man maaske tror.

Lidt efter brød jeg op, hende inderlig taknemmelig for hendes Venskab og de hyggelige Timer, jeg tilbringer hos hende.

Trods Aarenes Hærgen og Sangerindelivet er hun mig lige saa kær som i gamle Dage.

Saa gik jeg hjem og spillede Dam med min Vært og Louis til ud paa Natten. Det var udmærket.

9/1 07.

Jeg kommer lige fra L; Sengetid er det; men jeg har mere Lyst til at skrive.

Hun gør mig skruptosset, det Pigebarn! Nu har jeg været der Torsdag, Lørdag, Søndag og nu i Dag, Mandag Aften, og jeg længes allerede efter hende.

Hvad jeg bestiller der? Passiarer og tilbeder hende. Jeg er skrup skør!

I Torsdags var jeg der fra 8 til 12½. I Lørdags fra 9 til 1. I Søndags fra 7 til 11. Og i Aften fra 10 til 11½.

Hun sidder flittig arbejdende ved Maskinen, naar jeg kommer. (Olga er flyttet hjem til sig selv med sin Maskine for at passe Ungen og ses kun tilfældigt l à 1½ Time.) Jeg banker i Forbigaaende paa Vinduet og faar, lad mig sige det i god Tid, saa god en Modtagelse, som jeg kan ønske. Jeg gør en Undskyldning for mine hyppige Besøg, trykker, trods Protest, et Kys paa hendes Haand, sommetider 2. Hun tager Plads ved Maskinen, jeg i den amerikanske Sofa, som tillige kan benyttes som Seng, men ikke bruges saaledes for Tiden, da hun har sin rigtige Seng hjemme fra Laanekontoret, lægger et Par Cigaretter hen til hende, haler maaske ¼ eller ½ Flaske Punch op af Lommen, alt som 221 der nu er Penge til, og saa gaar Passiaren uafbrudt og ustandseligt, som jeg kun kan tale med hende, fordi hun er det eneste Menneske, jeg virkelig har elsket. - -

I Lørdags fik Olga en eftertrykkelig Irettesættelse. Iøvrigt den første, hun har faaet af L i mit Paahør.

Hun, O, havde bestilt Kul hos "Tyskemutter", en gammel Kælling, der samler Kul ved Havnen og sælger dem igen, 1 Kr. for 1 Sæk. Hun skal være en levende Avis.

Vi sad og drak Punch. Det bankede. Olga gik at lukke op. Hun lod Døren fra Stuen til den deminutive Entré staa aaben, og et Øjeblik efter saas Tyskemutter i Døren, talende med Olga. Tyskemutters Øjne løb rundt i Stuen. Hun henvendte et Par Ord til L, der intet svarede. Det trak koldt ude fra Gangen.

- Gaa enten ind eller ud, og luk Døren! sagde jeg barsk.

Tyskemutter talte om Betaling. Olga havde ingen Penge. L rejste sig tavs og søgte ivrigt i en Skuffe. Hun havde vist heller ingen.

Jeg smed hovmodig en 2 Krone paa Bordet og sagde:

- Dér! Skrup saa af!

L lagde sin Haand over Pengestykket og sagde:

- Tak, Onkel, det er ikke mig, der skal have Kul; men jeg skal nok staa inde for Olga, om det behøves.

Saa gik Tyskemutter under mange Taksigelser og megen Sludder.

Jeg fik min 2 Krone tilbage, og L gav Olga en Overhaling, der var hvas:

- Hvorfor hun lukkede den Kælling ind i Stuen? Nu var det ude over hele Kvarteret, at hun, L, ikke var saa fattig og saa flittig, som det skulde hedde sig, for hun syede ikke mere, men sad og drak Punch med Herrer. Olga var doven og hensynsløs og dum, hun gad ikke tænke! L skulde varte hende op, skaffe hende Sytøj, passe Ungen, rende Byærinder for hende; men gide rejse sig og forhindre den Sladderkælling fra at komme ind, det kunde Olga ikke osv. osv.

L dirrede af Harme. Olga svarede ikke et Ord.

Saa sagde jeg:

222

- Om Forladelse, Lola; Skylden er min; det var mig, der bad Konen kome ind, hvad jeg ikke havde Ret til i Deres Hus; tilgiv!

- Alt forladt, Faber! De vilde ikke have Varmen lukket ud af Hensyn til mig, som skal sidde oppe i Nat og sy. Men Olga er ligeglad og sløv! Lær af Hr. Faber; se hvor ærbødig og hensynsfuld, han er imod mig, som om jeg var en fin Dame; og se saa den Haan, hvormed han behandlede en saadan Kælling! Tilgiv, Faber, at jeg kaldte Dem Onkel. Jeg gjorde det, for at hun ikke skulde have noget at rende med i dette Sladrehul.

- Olga, sagde jeg - gaa ind og betal Kullene øjeblikkelig og sig Kællingen, at Lolas Onkel var meget vred, skønt det var hans Niece aldeles uvedkommende. Sig Onkel og Onkel i en Uendelighed og stop Munden paa Konen.

Olga maatte af Sted. Hun kom tilbage fuld af Undskyldninger fra Tyskemutter. Men hun fik sig dog endnu en Overhaling af L, der bed.

Og med den gik hun hjem.

- -

I Dag otte Dage vil L ophøre med Syningen, ikke sy et Sting mere, siger hun, men tage fat paa at prøve at reparere sine Kostumer. Saa rejser hun, som alt sagt. Det bliver haardt for mig.

I Aften har jeg inviteret hende med ud paa Frederiksberg udtrykkelig i al Tarvelighed. Der optræder nemlig fra 1ste Jan. hendes to smaa Veninder, Søstrene Mirati. Dem glæder jeg mig til at se og maaske tale med.

L vilde gerne have haft et Par andre med i Følge derud, men jeg sagde ligeud til hende, det har jeg ikke Raad til. Thi Enden bliver, at vi kommer til at sidde og traktere paa hinanden, og det hverken vil el. kan jeg. For Dem, Lola, generer jeg mig ikke; De véd, jeg er fattig og tager til Takke med, som det kan blive.

- Ja, og jeg skal nok passe paa Dem, sagde hun - ellers er De i Stand til alligevel at ruinere Dem for min Skyld.

Er hun ikke sød?

- -

Vi var paa Frederiksberg i Aftes.

223

Jeg stillede paa Klokkeslet hos L efter Aftale. Naturligvis var hun ikke begyndt paa sin Omklædning endnu mindre færdig dermed; det er aldrig Kvinderne.

Naa, nogen Undskyldning havde hun i noget nyt meget vanskeligt Sytøj, hun havde faaet; det havde slugt meget af hendes Tid.

I et Nu var hun omklædt: mørkeblaa Fløjel fra Top til Taa; nydelig var hun!

Jeg vilde have givet en Bøf i "Bræddehytten"; det blev der intet af, thi nu kom Olga. Hun kunde ikke finde ud af Syningen, og saa maatte L til at forklare.

Saa drak vi Kaffe; og saa endelig kom vi af Sted med Sporvognen derud.

Kl. var bleven godt 9½. Salen var næppe halv fuld.

Der var ialt kun 6 Artister, men de fungerede paa Programmet under forskellige Navne. To Mandfolk springer jeg over.

1) En Dame, der hed Thora, havde en god Stemme og sang godt, var hverken køn eller grim, men havde den underlige Vane at synke sammen i Knæene, hvad misklædte hende.

2) Charlotte, en bekendt gammel Københavner-Artist, sang med vanlig Rutine; hun maa vel være 50 Aar, men ser endnu godt ud og synger godt.

3) Lilli Mirati (optraadte sammen med Søsteren Carla og de andre i militært Trikot, da vi kom). Hun er køn, mørk, lille, fyldig, rund, har dejlige mørke Øjne og er kalveknæet.

4) Carla Mirati, endnu mindre, men lys med Gamin-Ansigt, buttet og rund, godt skabt, fyldig med meget svære Laar, gode Lægge.

Jeg og L havde næppe sat os, før et genkendende Smil bredte sig over begge Søstrenes Ansigter, ledsaget af et umærkeligt Nik.

L og jeg spiste Smørrebrød og drak Dobbeltøl med en Snaps til. Saa fik vi svensk Punch og L en Cigaret.

Jeg forlangte ½ Punch til. Den blev af L med et Par Ord nedskrevne paa Programmet sendt op til de smaa Mirati fra "Lola og hendes kære Onkel Faber". Og saa saa' vi paa Forestillingen.

224

Miratierne viste sig først i militære Kostumer, saa i flotte Damedragter, saa som en Art mandlige Klovner, saa igen som Damer, stadig syngende og dansende. De er gode Artister, kvikke, graciøse, kaade. Carla vendte til sidst Mølle flere Gange og gik paa Hænderne i Damedragt. Folk jublede. Ud af et Brus af Tylsskørter stak hendes velskabte, svære Ben i Trikot lige i Vejret.

Næppe var Forestillingen forbi, saa indfandt de sig begge hos os i Spadseredragt. Et Glas Punch stod og ventede paa dem. Mig takkede de venligt for "min udsøgte Opmærksomhed med Punchen", og imens blev jeg mønstret fra Top til Taa af dem. Saa tog de Plads et Kvarterstid hos os. Saa blev Gassen slukket.

Egentlig smukke er de ikke, men nydelige og graciøse, og der er Slag i dem. Jeg sagde, at jeg glædede mig ved at træffe sammen med dem, betragtede dem som gode, gamle bekendte og Venner, jeg havde hørt saa meget godt om dem af min elskværdige Niece Lola.

Da Gassen blev skruet ned, begav nogle af Gæsterne og alle Artisterne sig op i Beværtningen i Forhuset, hvor det er Skik at forblive til Lukketid i det ret store Lokale; med mindre de skulde foretrække et lille geheimt Kabinet paa 1ste Sal.

L og jeg fulgte med Strømmen. Hun havde maaske nok haft Lyst til at blive der lidt for at passiare med Miratierne; men min Portemonnæ tillod mig ikke flere Ekstravagancer.

Det var en rar Aften. Hvem véd, om jeg nogen Sinde mere kommer ud med hende, eller overhovedet mere faar hende at se, naar hun atter bryder op til Udlandet.

Naa, Minderne har jo ogsaa deres blivende Værd. De er en Skat, der kan tæres paa i Ensomheden. De tages frem og atter frem og volder Glæde paa ny. Og mange gode Minder har jeg om hende.

17/1 07.

Kunde naturligvis ikke modstaa Fristelsen, men gik i Lørdags som sædvanlig hen til L.

Paa min Banken aabnedes Døren næppe paa Klem, og hendes Stemme lød haard og barsk;

225

- Her kammer ingen ind! Har Besøg.

- Tilgiv ... Farvel! sagde jeg.

Døren blev smækket op paa vid Gab med et:

- Gælder ikke Dem, Faber; De er altid velkommen!... Det er Fru Valens, (den Dame L indøver sit Sang- og Dansenummer sammen med) og min Onkel, Faber! præsenterede hun.

Jeg bukkede, stak paa Næven og sagde noget om, at hun var mig godt bekendt som min Nieces Kollega; at det var mig en Fornøjelse osv. osv. af det almindelige Sludder.

Det var en lille, mørk Dame med et blegt Raceansigt, kønne Øjne, stor, men velformet Næse, graciøs, tysktalende, Jødinde.

Jeg bukkede og skrabede efter Evne; men talte Dansk, hun tysk. Dog forstod vi godt hinanden, thi kneb det, talte vi svensk, eller L var Tolk.

L lavede Kaffe. Jeg tilbød at hente Brød, hvad L forbød. Men jeg gik alligevel efter en Julekage til 25 Øre og tog ½ Punch med paa Vejen for at gøre Stads af Fruen.

Vi drak Kaffe og Punch, røg Cigaretter.

Saa gik Fruen med mange Taksigelser.

L greb harmdirrende min Haand, klemte den som i en Skruestik og udbrød:

- Det falske Fruentimmer! Nu har jeg skaffet Engagement, Dragter og indstuderet med hende; og nu kommer hun her og siger, at hun ikke kan tage med mig. Men jeg bevarede Fatningen. Og De, Faber, var meget elskværdig. Tak for det! Vi skiltes i al Venskabelighed ... Dette er nu den tredje, der bryder en Aftale. Hvad maa Agenterne tro om mig!

Taarerne løb L ned ad Kinderne.

Hvad skulde jeg gøre? Jeg kælede for hende paa min ærbødige Maade, saa godt jeg kunde, og søgte at trøste hende.

- Hvilken Frækhed! Og hvor dum har jeg ikke været! vedblev L - Det Puds har hun ene og alene spillet mig for at lære mine amerikanske Steppetrin. Heldigvis hvor god en Danserinde, hun end er, fik hun ikke lært dem ordentligt, som jeg har lært dem og givet 16 Kr. i Timen 226 for hos Verdensmesteren, Negeren Jackson (?), med hvem jeg senere optraadte og gjorde Lykke .... Men bi lidt, min gode Valens, vedblev hun - dersom denne Streg rygtes, og Agenterne tier næppe, saa er Du kaput imellem Artister!

- De er for god, Lola; De lader Dem narre.

- Jeg er, som jeg er! sagde hun. - Men det bliver nok min Ulykke.

Hun tog Plads ved Maskinen. Traaden sprang Gang paa Gang. Og hvormeget hun end rettede og skruede, blev Undersyningen for "løs".

- Det gjorde den ogsaa i Formiddags, sagde hun. - Hvad skal jeg dog gøre!

Hun heksede med Maskinen, skruede og skruede med en Engels Taalmodighed. Samme Resultat.

- Ikke underligt, at jeg bliver nervøs, klynkede hun - hvad skal jeg dog gøre?

- Gaa i Seng, lille Lola, hvis De da kan sove, sagde jeg, - De trænger til Hvile; gaa i Seng; jeg beder Dem.

Saadan talte jeg omtrent til hende, mens jeg trak Frakken paa. Saa kyssede jeg begge hendes Hænder og sagde Farvel.

- -

Tirsdag Aften gik jeg, som jeg plejer, atter derhen.

Kl. var 7¾. Der var mørkt og rullet ned.

Skulde Fuglen være fløjet over Hals og Hoved? Jeg blev ked af det; men besluttede at komme igen og drev saa omkring en lille Timestid.

Nu var der Lys, og L modtog mig med et straalende Ansigt.

Hun havde været ude hos Amalie paa Kristianshavn, der havde proppet hende med Mad, saa hun var ved at revne, og gerne vilde have beholdt hende hele Aftenen. Men hun skulde jo hjem at sy.

- Lola, sagde jeg - der er noget, jeg vil bede Dem om ...

- Og det er, kære Ven?

- At De ikke rejser fra Landet uden først at lade mig det vide.

227

- Hvor kan saadan noget falde Dem ind, kære Faber, sagde hun bebrejdende - De, min bedste Ven! Naturligvis skal De faa det at vide.

Hun var i straalende Humør og blændende smuk i mine Øjne.

Hun tog Plads ved Maskinen og vi sludrede.

Hun sang flere Sange for mig og var ualmindelig elskværdig.

Jeg er ganske og aldeles væk i hende.

25/1 07.

Ikke fordi jeg har noget særligt at betro Papiret, mere for at faa Tiden til at gaa, sætter jeg mig til at skrive; saa er jeg da i godt Selskab saalænge, og det sætter jeg Pris paa.

Jeg stod sildig op efter at have ligget vaagen hele Natten som saa ofte før; hvad for Resten er nederdrægtigt, men vel kommer af, at jeg ikke har noget at bestille, eller kan tage mig noget nævneværdig nyttigt for.

Gaa ud i Dag gider jeg ikke i denne Kulde. Jeg kommer ligefrem til at fryse, blot ved fra min Stue at se, hvorledes Folk kryber sammen og kæmper sig op imod den bidende Østenvind. Jeg véd mig fri, gudskelov, jeg skal ikke ud - desværre!

Jeg har ikke været henne hos L siden i Fredags. Men da var jeg der ogsaa til Kl. gik til 1. Vi passiarede. Hun sang en Del for mig for at illustrere Publikums Smag i de forskellige Byer og Lande, medens hun flittig arbejdede ved Maskinen, fortalte et og andet hist og her fra, uden at noget særlig fæstnede sig i min Hukommelse. Som saa ofte før var det om Fyrster, Grever og Baroner, Generaler m. fl., om Ødselhed, Penge og atter Penge og deres Magt, særlig i Rusland.

Jeg gjorde den Bemærkning:

- Ikke underligt Lola, om De var bleven forvænt, hvad De faktisk ikke er. Men underligt, at De med Deres gode Forstand og Intelligens kan ligge paa Maven for en tom Titel eller Penge alene.

- Det gør jeg heller ikke, svarede hun - men jeg sætter 228 Pris paa at være imellem dannede Folk; og i Rusland er kun Overklassen virkelig dannet. Nej, jeg kryber hverken for Pengesækken eller en tom Titel. Jeg kan selv tjene Penge; har flere Gange tjent mig en lille Formue, mistet den igen ved Sygdom. Og jeg har engang frivillig fraskrevet mig en meget stor Formue, som var mig skænket. Jeg har desuden Ret til at færdes imellem Adelen! her løftede hun stolt sit smukke Hoved. - Man købte mig i Italien en Grevindetitel. Jeg har Ret til at bære et meget fint Navn; men jeg foretrækker min Frihed. En anden Gang skal jeg fortælle Dem mere herom.

Hun var begyndt at tale halvt i Vrede; endte med venligt at trykke min Haand, som jeg selvfølgelig kyssede fuld af den varmeste Beundring for hende.

Sælsomme Kvinde! Her ligger vel saa Forklaringen paa, at Varietédirektøren i Hillerød kaldte hende "Fru Grevinde" og afhentede hende personlig i Wienervogn.

Spørge om mere vovede jeg ikke. Thi at jeg besidder en saa stor Del af hendes Fortrolighed, beror vel nærmest paa, at hun har Tillid til mig og véd, at jeg ikke er indiskret, aldrig har udspioneret hende og vogter paa mig selv, saa at jeg straks drejer af, naar jeg mærker, at jeg er kommen ind paa et Tema, som hun ikke ønsker nærmere berørt.

Trods den infame Kulde, det vedbliver at være, gik jeg atter hen til L.

Kl. var 7½.

Paa min Banken lød hendes Stemme barsk og afvisende:

- Her er Besøg. Modtager ingen!

- Undskyld ... Farvel!

Døren reves op i Hast:

- Er det Dem, Faber! Kom indenfor! ... Det er Miratierne og Amalie, som er her.

Jeg bukkede, skrabede og stak paa Næven.

De var i Færd med at gaa. Den ældste, Lili, stod allerede med Kaaben paa. Kaffen stod paa Bordet.

De mønstrede mig fra Top til Taa.

- Hoho! tænkte jeg - I kender mig ikke, eller lader, 229 som om I ikke kender mig! Men det skal blive Løgn! I skal ikke spille Komedie med mig!

Og saa begyndte jeg at vrøvle.

- Kaffe vanker der nok ingen af, kan jeg tænke - sagde jeg - Det er en Umulighed for en Kvinde at levne en Draabe paa Kanden, endsige for et saadant Konsortium af Ungdom og Skønhed! Men hvis De tillader, kære Lola, saa gi'er jeg en lille En?

Jeg halede en Flaske Punch op af Lommen:

- Og saa sætter vi to unge, Clara og jeg, os i Fifaen, vedblev jeg - Vi repræsenterer de blondeste Nordboer. Og da to Kvinder om én Mand ej godt forliges kan, saa undskylder De, Lili, at jeg i Aften foretrækker min yngste Landsmandinde; en anden Aften skal Raden, det er mig! komme til Dem.

Da Carla ikke gjorde Mine til at sætte sig, tog jeg hende resolut om Livet og næsten kylede hende ned i Sofaen.

Og saa gav jeg mig til at gøre Stormkur til hende, fik dem alle til at le og derved en gemytlig Stemning tilvejebragt, saa vi passiarede som gamle Bekendte.

Vi drak og vrøvlede, og jeg vedblev at gøre Stormkur. Jeg stræbte mig an af al Magt for at være forekommende og elskværdig paa en lidt parodisk Maade.

Jeg saa' flere Gange Ls Øjne hvile forundret paa mig, som om de vilde sige: saadan er og taler han aldrig til mig! Jeg forstod ikke rigtig det Blik. Var hun forarget eller jaloux! Jeg véd det ikke. Og jeg fjasede videre, indtil Lili afbrød:

- Vi maa af Sted!

Saa fik de Tøjet paa under mange Dikkedarer og fulgtes som en Flok snadrende Ænder ud paa Gangen, hvor jeg hørte Carla sige:

- Han er morsom og rar!

Hvortil L svarede:

- Ja, vist er han!

Og glad blev jeg.

Saa gik de, og L kom ind og satte sig til at sy i Tavshed.

- Nej, det gaar ikke i Aften! udbrød hun saa og lagde Sytøjet sammen. - Jeg har syet det meste af Natten og 230 rendt paa Gaden hele Dagen, eller haft Besøg. Jeg tror, jeg vil i Seng.

- Ja, saa Farvel, Lola.

- Nej, bliv lidt, jeg vil ryge en Cigaret.

- Saa gerne.

Hun tog Plads ved min Side:

- Der er meget Rak imellem Artister! begyndte hun saa.

- Gøglere! indskød jeg uden at mene noget ondt med det. Men hun fór op, Øjnene lynede, Stemmen blev haard og kold:

- Ja, jeg véd nok, at man kalder os for "Gøglere" ! sagde hun saa - og ser ned paa os! Men vort Arbejde er ligesaa hæderligt som ethvert andet. Der maa studeres, kæmpes, øves, lides mere i den Stilling end i de fleste andre, naar vi skal blive til noget. Trætte, forkomne, sultne og sorgfulde skal vi altid vise et smilende Ansigt. Raa Tale og Tilbud maa vi taale af Personer, der betragter os som lavere Væsener, fordi vi maa tjene vort Brød ved at stille os frem til Beskuelse, naar de livslede, overmætte eller trætte af Dagens Arbejde søger Hvile, Rekreation eller maaske kun ny Pirring, betaler deres Entré. Jeg véd godt, at der imellem Artister findes meget Rak, som jeg sagde før, ligesom i enhver anden Stand. "Gøglere" som De siger! Men der er ogsaa mange fuldt ud hæderlige Folk, Kunstnere af høj Rang. Meget af det, De ser, Faber, er virkelig Kunst, har kostet aarelangt Studium og Træning, hvor let det saa end kan se ud. Og tænk saa paa det omflakkende Liv, vi maa føre; intet Hjem, ingen Hygge; hver fjortende eller Maanedsdag af Sted paa ny; ofte lige fra Jærnbanen op paa Tribunen. Stor Gage maaske, men Flitterstads, Falskhed, Løgn og Misundelse overalt. Ja, et fuglefrit Liv med løse Forbindelser! Men hvor er der nogen Sinde Tid til at falde til Ro? Op, af Sted og af Sted, utrættet, rastløs! De kan tro, det er svært. En Kunst er det, ikke at blive trampet ned og gaa til Grunde. Men I kalder det bare "Gøgl" !

Jeg sad i stum Beundring. Hun var dejlig i sin harmfulde Begejstrings-Vrede!

Pludselig tav hun, greb min Haand:

- Tilgiv mig, Faber, tilgiv min Hidsighed! Faa har været saa god og overbærende imod mig som De, det glemmer 231 jeg Dem aldrig ... Og nu vil De naturligvis undtage mig. Men jeg hører med til Artiststanden. Jeg har kæmpet mig frem som de andre. Det er min Stand, de alle tilhører, og jeg er stolt af min Stand; jeg er Artist med Liv og Sjæl ... jeg er "Gøgler", som De siger.

Hun havde talt hurtigt, flydende, harmfuldt. Nu stand sede hun:

- De er vel ikke vred, Faber?

Jeg kyssede hendes Haand:

- Jeg beundrer Dem, Lola!

- Ja, mig tager De altid i Forsvar!

Hun rev Haanden til sig.

- Behøves ikke, Lola; De er god nok, som De er, sagde jeg - tiltrænger intet Forsvar.

- Aa, det skal De ikke sige ... Men lad nu det være godt. De er vel ikke vred paa mig?

- Jeg? Hvor kan De tro? Jeg beundrer Dem, elsker Dem ... Men nu skal De vist i Seng, lille Lola; det er bedst, jeg gaar.

Jeg fik Tøjet paa og bød Farvel.

- Kom snart igen, min Ven, sagde hun. - Og vær ikke vred, fordi jeg var saa heftig.

- Slet ikke! Det var fortjent ... Farvel!

Er hun ikke storartet! Jeg er aldeles betaget. Om føje Tid forlader hun Landet; hvorhen Rejsen kommer til at gaa, aner hun ikke; heller ikke hvorlænge den kommer til at vare. Hun vil ud for at forsøge paa at tjene sig lidt Skillinger sammen. Hun har nu lært at spare, siger hun; vil saa have sig en Forretning; hvad, er endnu uafgjort.

Jeg er glad over, at hun har lovet at sige mig, naar hun rejser, at hun ikke skal forsvinde uden Farvel.

Det bliver haardt nok alligevel, jeg er saa ene, har ingen anden Omgang end hende.

27/1 07.

Tiden falder mig lang; jeg maa glæde og underholde mig selv ved at skrive. Jeg har ingen at underholde mig med om L, der optager mine Tanker mere end gavnligt maaske for en gammel Pebersvend.

232

Jeg gik hen til hende i Gaar, Lørdag. Der var Lys; men trods min Banken var der ingen, der lukkede op.

- Hvad er den a'! tænkte jeg. - Er hun gal i Kalotten fra sidst for Udtrykket "Gøgler"?

Jeg drev rundt paa Gaden i Hundekulde en god halv Time. Gik saa atter derhen. Nu var der Lys i Sovekammeret:

- Skulde hun være syg og er gaaet i Seng? Eller pakker hun Kostumer ud, som hun skal til at reparere?

Jeg gjorde mig selv allehaande Spørgsmaal. Gik atter bort og drev omkring et Kvarters Tid; Kulden bed i mit Kadaver ...

Saa derhen igen. Der var Lys i Dagligstuen. Jeg bankede haardt.

- Hvem der?

- Faber!

Døren aabnedes.

- Tillader De, Lola, at jeg kommer ind? Kl. er 9 og over.

- Nej! sagde hun temmelig haardt. - Jeg er syg og skal i Seng.

- Undskyld, Farvel!

Saa lukkedes Døren.

Og jeg gik.

28/1 07.

Hun er nu en halvgammel falmet Kvinde; men endnu efter 20 Aars Bekendtskab, staar hun for mig i et Rosenskær. Er det mine halvblinde Øjne, der tillyver hende en Skønhed og Ynde, som hun ikke har? Eller er det Efterdønningerne fra min første, min eneste Forelskelse, der virker saa betagende paa mig, saa jeg tror at se, hvad der ikke findes og muligvis aldrig har eksisteret uden i min Indbildning, et Foster af min Zerrissende Liebe? Men jeg holder af hende, beundrer, elsker hende endnu, selv om Fanden af og til stikker Hestefoden frem og forplumrer mine Begreber, opvækker Tvivl hos mig om, hvad jeg dog saa nødigt vilde tvivle om over for min kære, lille L - -

Jeg kommer lige fra hende. Mødte hende i Døren. Hun 233 skulde ud, dels et Ærinde, dels hen til Olga, som hun frygtede var bleven syg, da hun ikke havde vist sig som aftalt.

- Men kom igen om en Time, saa er jeg hjemme og vil gerne se Dem.

Trekvart paa 10 var jeg der igen.

L og Olga huggede Brænde i Køkkenet; det var hendes gamle Køkkenbord, som maatte holde for nu i denne Kulde.

Saa blev der fyret i Kakkelovnen og passiaret.

Hun fortalte, at hun efter 2 Aars Forløb havde haft Besøg af sin Søster.

L havde maattet love at komme ud at besøge hende igen. Og saa tilføjede hun:

- De gaar nok med mig, Faber?

- Jeg! udbrød jeg helt forbavset, da jeg altid har haft et Horn i Siden paa denne Søster, fordi det var hende, som førte L ud paa Livet. Men jeg tog mig straks i det og tilføjede:

- Ja, naar De ønsker min Ledsagelse, er jeg selvfølgelig til Deres Tjeneste.

- Det vidste jeg, nikkede hun. - De siger aldrig Nej; og jeg vilde meget gerne have Dem med. Min Søster og Svoger har godt af at se, at ikke alle er saa lunefulde, som de; men at De, min gamle Ven, er lige trofast og hensynsfuld som altid imod mig.

Jeg bukkede taknemmeligt.

Hun fortalte, at Søsteren havde tabt sig svært, hostede stygt, rimeligvis havde Tuberkler. Manden tjente godt, men Søsteren var uduelig og uøkonomisk i høj Grad og plagede Manden med Jalousi. Ungerne overlod hun til dem selv, de lærte ikke Orden og gik og rodede som Svin. Saa havde hun og Søsteren haft en bedre Moder; men hun døde altfor tidlig; saa havde de kun den fordrukne Fader, og senere Stedmoder. De boede paa Jagtvejen, fortalte hun videre, mens Olga blev sendt et Ærinde i Byen - og L løb og legede paa Fælleden, krøb op i Træerne og hang og dinglede paa Grenene ligesom en Dreng. Dengang drak Faderen kun sjældent; men var han fuld, lagde han L over to Stole og tærskede hende ubarmhjertigt i den bare Ende. Da hun var 13 Aar, sagde hun ham, at gjorde han det én Gang til, 234 løb hun hjemmefra og sprang i Søen. Saa rørte han hende ikke oftere.

Olga kom igen. Saa fik vi Kaffe. Jeg gav Julekage og Cigaretter.

Og saa brød vi op. Kl. var 12.

Og nu er den langt, langt mere; jeg véd ikke hvad, mit Ur staar.

Men nu skal det være Slut.

7/2 07.

Jeg tager fat i min Yndlingsbeskæftigelse at skrive i min Bog.

Jeg véd Fanden, hvor det kan være, men jeg synes, det er saadan en raa Kulde i denne Tid. Jeg fryser, kan ikke rigtig blive varm; maaske er det, fordi jeg har holdt mig mere inde end jeg plejer. Det duer ikke; jeg er jo i Grunden et Friluftsmenneske, forsaavidt en Københavner med K kan være det. Men naar jeg nu kommer paa Gaden, fryser jeg som sagt og skynder mig at komme inden Døre igen, enten det nu er hos mig selv eller hos L, hvor jeg unægtelig helst vil være.

Jeg gik ogsaa efter Aftale derhen Tirsdag Aften med noget Linned, hun havde tilbudt at reparere for mig, nu hun selv reparerede paa sit eget Tøj og ikke mere syede for Magazinet.

Der var Lys i hendes Sovekammer, hvorfor jeg ikke engang bankede paa, men gik igen; drev omkring i Gaderne i nogen Tid slæbende paa min Pakke.

Lys stadig i Sovekammeret. ¾ Time efter var det slukket.

- Saa er hun vel gaaet i Seng, tænkte jeg - skønt Kl. kun er godt 9. Saameget desto bedre, hun trænger til Søvn, har siddet og syet saamangen en Nat.

Og saa gik jeg hjem igen med min Pakke.

- -

Onsdag Aften efter Mørkets Frembrud gik jeg derhen igen. Der var Lys. Jeg bankede.

- Hvem der? Her kommer ingen ind!

- Det er Faber.

Døren aabnedes paa Klem straks.

235

- De kommer saa tidligt, Faber; vær ikke vred, jeg kan ikke godt lukke Dem ind nu; jeg er i Negligé, reparerer og prøver Kostumer; Olga er her for at hjælpe.

- Er De rask, Lola?

- Nej, ikke rigtig. Jeg gik tidlig i Seng i Gaar og stod sent op; men jeg har det ikke godt alligevel.

- Men et Par Cigaretter kan De vel nok ryge?

En nøgen Arm kom til Syne.

- Ja, mange Tak; men De er altfor opmærksom.

- Snak om en Ting, min Glut!

Hun fik en Appelsin i Haanden og et Kys paa Armen:

- Og saa Farvel, Lola. Gaa nu tidlig i Seng og se at faa sovet ud; det trænger De til.

- Ja, det gør jeg. De kommer ikke igen?

- Nej, jeg vil ikke forstyrre Dem; De skal sove.

- Ja, saa Godnat!

Saa gik jeg. Havde hun bedt mig komme igen, var jeg kommet. Men hun gjorde det ikke.

Jeg drev lidt omkring.

Kl. 9 var der slukket og mørkt hos hende; saa sov hun forhaabentlig paa sit grønne Øre, hvad hun trænger umaadelig til. Hun er overanstrengt nervøs. Hendes uhyre Flid ved Maskinen, det stillesiddende Liv, usle Betaling og deraf følgende sløje Ernæring, har afkræftet hende.

Aldrig kommer hun i Luften uden for at jage ind og aflevere Sytøj og køre med en ny Ladning hjem igen. Og hun er vant til Lys og Luft, god, kraftig Mad, fine Vine, vel ogsaa adskillige erotiske Nattetimer. Men naar blot Kosten er god, kan der vel døjes en Del, især da hun vel næppe nogen Sinde har levet Livet, som de fleste Varietédamer har for Skik: i Dag Dig. i Morgen en anden! Hun har aldrig solgt sig, det er jeg vis paa; dertil er hun for stolt. Og hun finder sig over Hovedet ikke i Tvang; lader sig paa den anden Side ikke imponere af nogen eller noget, men rejser stadig Børster rede til at hævde sin Selvstændighed, om nødvendigt ved en Kindhest. Hun er beundringsværdig: paa samme Tid ligefrem bly og med paa den værste; alt efter Omstændighederne.

- -

236

Torsdag Aften samme Resultat. Svagt Lys som af en Natlampe i Sovekammeret. Gardinerne rullet ned, Døren laaset.

Hun er aabenbart syg og sengeliggende. Og jeg er ude af Stand til at komme i Rapport til hende eller bringe Hjælp om fornødent. Forhaabentlig har Olga faaet en Nøgle, saa at hun kan lukke sig selv ind og tilse L. Men jeg kender ikke Olgas Adresse, saa jeg kan ikke opsøge hende og faa noget at vide. Jeg er meget ked af at gaa i denne Uvished; stoler ikke heller rigtig paa Olga som Sygeplejerske. Kunde bare som i gamle Dage min Hovednøgle ogsaa lukke op her, skulde det ikke vare længe, inden jeg sad ved hendes Seng og plejede hende; men hvad kan jeg nu gøre?

- -

Fredag samme Resultat.

- -

Om Lørdagen, d. 2den, var det Ls Fødselsdag. Den Dag havde hun ikke i mange Aar været her i Landet; og jeg var spændt paa, hvorledes den skulde tilbringes i Aar.

For tyve Aar siden sendte jeg hende paa den Dag en Blomsterbuket tidligt om Formiddagen; ved Middagstid sendte jeg hende en smuk Mahognitræs Kommode, som hun længe havde ønsket sig; om Eftermiddagen drak jeg Kaffe hos hende oppe paa Kvisten i Peder Skramsgade og fulgte hende derpaa til Sporvognen, da hun skulde tilbringe Aftenen hos sin Søster, hvad jeg ikke turde indvende noget imod. Men jeg tog mig det meget nær, da jeg havde gjort sikker Regning paa selv at tilbringe Aftenen sammen med hende i National. Og jeg bandede i mit stille Sind Søsteren ind i det hedeste Helvede.

Men lad nu det hvile.

- -

Ved 2-3 Tiden gik jeg hen til L.

I Dagligstuen var Gardinet oprullet, der stod Kaffekopper paa Bordet; men der var ingen L hjemme.

Kl. 5 ligesaa. Men Kopperne var forsvundne.

Skulde hun have glemt mig paa sin Fødselsdag?

Kl. 7½ var der Lys. Næppe havde jeg banket, før L lukkede op:

- Tænkte nok, det var Dem, Faber; jeg ventede Dem.

237

- Det var pænt af Dem, Lola, at mindes mig. Hvordan har De det?

- Ikke rigtig godt; men jeg har ikke Raad til at være syg ... Men hvad fejler Lampen! Og jeg har glemt at købe Petroleum!

- Den henter jeg! Og Brød ikkesandt?

Jeg snappede Petroleumsflasken paa sin Plads, fik travlt med at faa Frakken paa og komme af Sted.

Hun lo fornøjet.

Jeg købte Petroleum, en Julekage, 10 Cigaretter, 1 Pd. Dadler, ½ Flaske Punch og en Potte med en blomstrende, lyseblaa Hyacinth. Det var en hel Udskrivning.

Saaledes belæsset blev jeg lukket ind.

- Det er altfor galt, Faber; De ruinerer Dem ganske for min Skyld!

- Lille kære Lola, er det ikke Deres Fødselsdag?

- Jo.

- Saa holder De Mund!

Hun lo:

- Her skal De se, sagde hun saa, og viste mig en Mængde Silke og Tarlatan, som hun skulde bruge til ny Dragter.

Og Passiaren gik.

- Ondt gør det mig, sagde hun - at jeg igen har maattet sætte min Seng ud for at kunne købe dette Tøj, som jeg maatte have for atter at kunne optræde. Lejligheden her siger jeg op, saasnart jeg faar betalt Værten. Jeg vil ikke mere bo i en Stue, der er saa mørkt og fugtigt, og saa bliver man saa overrendt.

- Gælder det ogsaa mine Besøg? spurgte jeg.

Jeg fik et langt Haandtryk. Vi passiarede til Kl. 12.

Det var en Aften efter mit Hjerte.

12/2 07.

Jeg gik hen til L.

I 5 Dage har jeg ikke set hende (fra Lørdag til i Dag Torsdag); og nu er jeg aldeles væk ins Blau hinein!

Banke paa Vinduet som Skik er for mig var umuligt for en stor Snedrive. Jeg bankede derfor længe forgæves. Endelig kom L og lukkede op.

238

- Er det Dem! Hvor har De dog været saalænge?

- Hjemme i min Stue. Tak for den dejlige Fødselsdag!

- Det er da mig, der skal takke! lo hun. - Men De maa ikke se Dem om; der henne ved Kakkelovnen hænger et Par ...

- "Unævnelige", afbrød jeg - gør ingen Ting, Lola; jeg er blind.

- Aa ja, sukkede hun - jeg ser ogsaa daarligt, som De véd.

- Ja, Fanden forstaa det med de dejlige Øjne, De har! Men stikke Ild i et gammelt, vindtørt Pebersvendehjerte, det har De da forstaaet alligevel. At der ved Kakkelovnen hænger et Par Svømmebukser, eller, som De maaske kalder dem: Trikot, kan jeg nok se. Men hvad saa? Er det ikke en ærlig Sag? Tror De ikke, der var Stakit om Edens Have; for det tror jeg. Det var ingen offentlig Park!

Jeg fik et Par Øjne, naadada!

Men saa brast hun i Latter. Og vi passiarede videre til langt ud paa Aftenen. - -

Undrer mig, at denne "afdankede Syngepige", for at bruge et stygt Ord, endnu virker saa betagende paa mig!

Det er ligesom, der er to forskellige Væsener i mig. Det ene sidder med et koldt Hoved og ræsonnerer:

- Javist er hun køn, elskværdig og indtagende; men Fruentimmer er dog i og for sig noget Rak, et nødvendigt Onde for mange, om end ikke for mig; og der er Hundrede som hun. Bild Dig bare ikke ind, at hun er mageløs; der er overhovedet intet "mageløst", og hun har saamænd været med trods nogen, er det maaske endnu lige for Næsen af Dig - og ikke værd at røre ved med en Ildtang!

Men lidt efter tager det andet Væsen i mig fat og gendriver alt in absurdum:

- Ingen er som hun! siger det - ingen har været og ingen vil nogen Sinde blive saa fuldkommen, som hun faktisk er! Her er endelig det kvindelige Ideal legemliggjort. Hvad har det at sige, om hun ogsaa har været lidt med og maaske stadig er det? Er det ikke at rose hende for, at hun ikke har været snerpet, men taget de Glæder, Livet byder? Bebrejder nogen en Mand, at han slaar til Skaglerne? Nej, 239 tværtimod anses han for at være et rent Mæhæ og en Nokkebølle, om han aldrig har forsøgt sig eller generet sig for at gaa paa den værste!

Og saa varer det ikke længe, førend jeg er oppe paa min Beundringstinde igen, "oppe over Skyerne, hvor Himlen, den er blaa, altid blaa", som Drachmann synger; en Tilstand, jeg godt kender fra tidligere Tider, hvor jeg befandt mig knusende vel hos den elskede Genstand; saa det er ikke noget nyt Livsstadium for mig, om hun ogsaa er den eneste Kvinde, der har sat mit Hjerte i Bevægelse.

Men "kendt" hende har jeg aldrig. Hverken hende eller nogen anden, jeg, "Kapunen", som mine Kammerater kaldte mig, naar jeg ikke vilde med ud paa deres Pigesjov.

- -

Jeg gik derhen i Aftes, Mandag; en Aften, jeg ikke plejer, da hun gemenlig vasker.

Der var Lys og hørtes flere Stemmer indenfor. Men der blev ikke lukket op. - Formodentlig har hun været i Negligé og prøvet Dragter og ikke kunnet lukke op. Vidste jo heller ikke noget om, at det var mig. For saa havde hun formodentlig alligevel lukket Døren paa Klem.

Jeg maatte altsaa gaa igen. En Skuffelse, det kan jeg ikke nægte; men derved er intet at gøre.

Formodentlig har Olga og Amalie eller maaske Søsteren været hos hende. Jeg har nok bedre Held med mig en anden Gang; jeg bliver jo ellers altid begunstiget.

16/2 07.

Om Tirsdagen gik jeg ikke derhen.

Onsdag, Torsdag, Fredag var der Lys, men blev ikke lukket op.

Jeg gik derfor derhen i Dag ved 6 Tiden i Haab om at komme ind saa tidlig paa Aftenen og erfare, hvorledes hun havde det, thi hun har rimeligvis været syg.

Der var Lys. Og paa min Banken blev der straks lukket op, da jeg nævnede mit Navn.

L modtog mig, saavidt jeg i Halvmørket kunde se, halvt paaklædt med et Strygejærn i Haanden.

240

- Naa, Gudskelov, Lola, De ikke er syg og sengeliggende! Jeg var saa ængstelig.

- Helt rask har jeg ejheller været. Nu har jeg vasket og tørret i 3 Dage; i Dag stryger jeg. De bliver ikke vred, min Ven, men kan De ikke komme igen om et Par Timer.

- Jeg kan blive helt borte, om De synes, nu jeg har set Dem.

- Nej, det var ikke Meningen, sagde hun hastigt. - Hvis De siden vil komme igen og drikke en Kop Kaffe med?

- Inderlig gerne!

Jeg trykkede et Kys paa hendes Haand, blød og varm af Strygningen.

Saa forsvandt jeg skyndsomst.

- -

Kl. 8½ var jeg der igen medbringende 25 Cigaretter og 1/3 Punch; en hel Udskrivning for mig og meget mere, end jeg har Raad til. Men jeg er saa lykkelig ved hende, saa jeg synes, jeg maa "rive" mig engang imellem, som en Smule Gengæld for de lykkelige Timer, hun skænker mig enlige gamle Pebersvend.

- Ja, her er jeg igen! Kommer jeg til Ulejlighed?

- Nej, aldeles ikke!

- Tak!

Hun satte sig ved Maskinen og sømmede en Masse ¼ Tomme brede Baand, der skulde bruges til Besætning paa et nyt Kostume.

Over sin sorte Nederdel havde hun et ubleget havannafarvet Babyforklæde garneret med røde Baand, kortærmet, hvor Under- og det meste af Overarmen var blottet. Hun var dejlig! Lidt bleg og træt, overanstrengt.

Jeg bøjede pludselig mit Knæ, jeg kunde ikke andet, naar jeg tænkte paa alt, hvad hun havde gennemgaaet, og kyssede hende paa Overarmen.

- Men Faber dog! Knæler De for mig! sagde hun. - Hvem er jeg! Jeg er det ikke værd!

Jeg kyssede hende engang til paa Overarmen. Saa satte jeg mig hen paa Puffen i Tavshed.

- Nu har Olga ogsaa forladt mig, sagde hun saa - efter 241 at jeg har skaffet hende Arbejde og gjort saa meget for hende under Barselsaffæren. Naar jeg kravler op paa 5te Sal, hvor hun bor, lukker hun ikke op for mig, skønt hun er hjemme. Men nu gaar jeg ikke mere derhen.

Jeg maatte give hende Ret. Man misbruger hende.

- -

Det er da et rent nederdrægtigt Vejr, vi har haft med Storm, Sne, Regnbyger og Solskin imellem hinanden.

Om det er af dette, eller af andre Aarsager, véd jeg ikke, men jeg har slet ikke befundet mig vel, haft lidt Febergysninger og været saa underlig tung i Hovedet, hvorfor jeg i en Ugestid har holdt mig inde og ikke været uden for en Dør uden for at købe Brød og Tobak.

Kan være, at Fejlen netop er, at jeg har holdt mig formeget hjemme; men Influenzaen grasserer saa enormt og saa haardt her i Byen for Tiden, saa jeg fandt det rigtigt at være lidt forsigtig: Jeg er jo en gammel Dreng allerede, skønt jeg ikke vil være ved det og holder af at spille ung. Og da jeg med Aarene har erhvervet mig min Bys gode Humør, befinder jeg mig som Regel godt og er glad ved Livet, trods det Afsavn mit svage Syn paalægger mig med Hensyn til Læsning og anden aandelig Føde.

Det sidste Halvaar har ganske vist ogsaa været særlig gunstigt, idet jeg har haft min kære L at ty til. Hvor mangen en hyggelig Aften har jeg ikke hende at takke for. Men Gud véd, hvad hun tænker, nu jeg ikke i en hel Uge har været at besøge hende! Jeg kan næppe selv begribe det, som jeg altid længes efter hende. Og det lønlige Haab, jeg nærede, at hun skulde komme for at høre til mit Befindende, gik desværre ikke i Opfyldelse.

Underligt, at hun endnu aldrig har været i min Stue trods afgivet Løfte derom!

Maaske er hun alt fløjet bort igen? Dog dette kan jeg næppe tro; hun lovede jo at underrette mig derom. Og Dragterne er ejheller færdige endnu; desuden skal hun fotograferes (mon jeg faar et Billede) forinden Engagement sluttes, hvor hun ikke alt er kendt.

Jeg maa se at komme derhen paa Mandag. Endnu i Dag 242 og i Morgen vil jeg holde mig inde og se at blive kvik igen; men Tiden falder mig Helvedes lang!

2/3 07.

Rent skidt har jeg været; ikke et Øje har jeg lukket de fleste Nætter.

Hvor saadan en Nat er lang! Saa hen paa Morgenstunden falder jeg i Søvn og snuer som et Asen til højt op paa Dagen for atter at vaagne end mere utilpas, træt og dvask, som havde jeg været ude til Svir eller snarere paa Tøsesjov. Sandsynligvis er det en Gren af Influenzaen, jeg har været plaget med. Doktor har jeg ikke haft; hvorfor skulde jeg det? Proppe mig med noget Djævelskab, som bare gør ondt værre!

Men da jeg i Forgaars havde det rigtig skidt, tog jeg mig 3 Kininpiller og spiste to store, søde Appelsiner og gik mig saa en lang Tur ud af Amager. Skakmat var jeg, men blev ved at gaa i 5 Timer. Aften var det, da jeg kom hjem. Saa gik jeg i Seng og sov dejligt hele Natten.

I Gaar foretog jeg den samme Kur: 4 Kininpiller og 2 Appelsiner. Saa af Sted helt ud ad Frihavnen, Vibenshus, langs Jagtvejen til Frederiksberg og saa atter i Seng uden Mad!

Jeg sov som en Sten og har det i Dag saa godt, jeg ikke har haft det længe.

Nu har jeg spist 5 haardkogte Æg og været en lang Tur paa Kryds og Tværs i den gamle By. Hjemkommen drak jeg mig ½ Dobbeltøl og røg mig en Pibe; den smagte igen!

Saa gik jeg hen for at se til L.

Aa, hvor har jeg længtes efter hende, og hvad har hun maattet tro, at jeg ikke har været der saalænge!

Jeg bankede længe forgæves.

Endelig spurgtes:

- Hvem der?

- Det er Faber.

- Jeg kan ikke lukke op; jeg er syg og ikke paaklædt.

- Lind Døren; jeg har to Appelsiner til Dem, dem har De godt af.

Døren aabnedes paa Klem, og jeg modtog en iskold Haand.

- Herregud, lille Lola, er De saa daarlig? Skal jeg ikke hente en Læge?

243

- Nej Tak.

Jeg kyssede hendes Haand. Se hende kunde jeg ikke, saa bælgmørkt var der paa Trappen.

- Maa jeg komme hen til Dem i Morgen? spurgte jeg.

- Ja Tak; men det er ikke sagt, jeg kan lukke Dem op.

- Jeg er meget urolig for Dem, Lola.

- Det skal De ikke være; hvad Vægt ligger der paa en Person som mig.

- Fy, Lola, saadan noget maa De ikke sige!

Saa fik jeg hendes kolde Haand at kysse. Og saa gik jeg.

Min stakkels lille Pige! Den forcerede Syning og sløje Kost har helt taget Kræfterne fra hende. Bare hun ikke bliver alvorlig syg! Saa maa jeg hente min Læge til hende; gør det kun nødigt, thi hvor rar han end er, deler han sine Standsfællers Syn paa Artister; og L skal ikke slaas i Hartkorn med dem.

Naa, forhaabentlig er det kun et forbigaaende Ildebefindende; og jeg maa jo ogsaa have hendes Tilladelse, før jeg handler. Vi maa ses i Morgen.

Jeg kan ikke se at skrive mere.

8/3 07.

Jeg gik hen at se, om jeg kunde faa L i Tale og blev indladt.

Hun satte sig straks til at sy:

- Jeg har atter taget noget Sytøj. Er nu færdig med at gøre mine Kostumer i Stand og maa tjene noget. Jeg maa leve.

- Hvordan har De det? spurgte jeg.

- Saa nogenlunde skidt, var Svaret.

- De bør ikke overanstrenge Dem. De er bleg.

- Er jeg? Jeg har dog været ude næsten hver Dag, selv da jeg var syg. Ligge rolig i Sengen, kan jeg ikke; saa ligger jeg og spekulerer formeget. Og der gaar saameget Ildebrændsel til. Saa gik jeg ud.

Hun løftede Lampeskærmen:

- Ser jeg virkelig saa daarlig ud?

- Nej, ikke daarlig. De er nydelig som altid; men De er bleg, og Øjnene lidt matte. Har De været ude paa Ballade?

244

Hun rødmede:

- Nej, det véd De da godt, jeg ikke har.

Men hun sank saa underlig sammen.

Lidt efter rettede hun sig og tog Ordet:

- Nu rejser jeg snart; jeg har sluttet Engagement. De maa ikke tro, at det er Lysten, der driver mig af Sted, men jeg kommer mere og mere i Gæld, den maa jeg have betalt.

- Vil De til England?

- Ja, hvis det lykkes, smilede hun træt.

- Men hvor er dog hele Deres Humør paa Livet blevet af, lille Lola? spurgte jeg og kyssede hendes Haand.

- Borte ... sagde hun.

Vi kom nu ind paa Livet i Rusland. Jeg fik et Par Historier, jeg havde hørt før, men afbrød hende ikke.

Kl. 12 gik jeg hjem.

Det var en trist Aften.

- -

I flere Dage har jeg ikke været derhenne. Har ikke befundet mig rigtig vel.

I Gaar Aftes sad jeg og knagfrøs; "vor Søn" Louis, havde lovet at bestille Kul til mig, men havde glemt det. Følgen var, at jeg heller ingen havde i Morges, da jeg mod Sædvane stod tidligt op. Saa gik jeg over og bestilte dem, som lovedes mig Kl. 1.

Jeg gik saa en Tur. Hjemkommen gennemfrosset i det nederdrægtige raakolde Vejr Kl. 1½, havde jeg endnu ingen faaet. De kom først Kl. 4. Og skønt jeg sad med Vinterfrakke paa i min Stue, frøs jeg som en Hund, ja som 2 Hunde! og befandt mig rigtig skidt.

Saa fyrede jeg op til en dundrende Hede, satte mig i min Bedstemoderstol, røg en Fredspibe med mig selv og fik mig "en paa Øjet" uden at vide af det. Tændte saa Lampen og Piben igen, da jeg vaagnede; befandt mig lidt bedre; men frøs indvendig.

Gig derpaa ud og købte 3 Appelsiner, aad den ene selv og 3 Kininpiller. Gik saa ved 8 Tiden atter ud, kiggede om L var hjemme. Jo, der var Lys. Købte saa ½ Flaske Punch, 10 Cigaretter. Og med mine 2 Appelsiner i Lommen foruden det øvrige bankede jeg paa.

245

Hun lukkede op, og vi satte os til at ryge og drikke Punch.

Saa kom vi til at tale om Døden:

- Jeg bliver ikke gammel, sagde hun. - Godt detsamme; jeg frygter ikke Døden.

- Men jeg glæder mig ved Livet, sagde jeg. - Frygter kun for at miste Dem, Lola.

- Vi véd, vi skal dø, Faber; lidt før eller senere, hvad saa! Jeg dør ung, det véd jeg; og naar man er død, har man det bedst.

- Godt, De véd det, Lola; jeg véd intet derom. Jeg véd blot, at jeg gerne vil leve. Men at jeg blev gammel før Tiden, da De rejste bort, uden at sige mig hvorhen; og at jeg nu atter er levet op i Dem og glæder mig til, at De engang atter vender tilbage fra Deres Rejser, saa at jeg endnu mangen en Aften kan sidde og tale med Dem, naar De forhaabentlig om et Par Aar tager fast Ophold herhjemme.

Hun greb min Haand:

- De er nøjsom, min Ven ... Men tro mig, man har det bedst, naar man er død, saa har man ingen Sorger.

- Men heller ingen Glæder, sagde jeg. - Tanken om Tilintetgørelse er mig frygtelig.

- Ikke mig; saadan er det jo nu engang! sluttede Lola stadig holdende min Haand.

- Godt, hvis De kan slaa Dem til Ro dermed, sagde jeg. - Jeg kan det ikke.

Jeg rejste mig.

- Men nu vil jeg gaa ... Maa jeg snart komme igen?

Hun nikkede smilende.

- Farvel da, lille Lola! Hvor De for Resten er køn i Aften; jeg er helt forliebt i Dem.

Hun smilede igen; men som det syntes mig saa underlig sørgmodigt.

14/3 07.

Har atter været syg. Intet hørt fra L. Mon hun er bortrejst uden at tage Farvel med mig, som hun havde lovet? Kan ikke tro det; vil ikke tro det, saadan som vi har haft det sammen med hinanden.

246

20/3 07.

Det var min Hensigt at gaa hen til L min Fødselsdags Aften for at se, om hun endnu er her i Byen. Men jeg gjorde det ikke.

Siden har jeg ikke gjort Alvor deraf. Jeg kan ikke ret bekvemme mig til at gaa derhen, hvormeget jeg end længes efter hende, synes ikke det er rigtig, efter at hun forleden gik mig hovedrystende forbi paa Gaden, som om hun ikke vilde værdiges at kende mig; og efter at hun ikke har sendt mig det ringeste Ord til Svar paa mit lille, virkelig elskværdige Brev, som jeg sendte hende umiddelbart efter.

Hun var i Følge med et Par Herrer, saavidt min Halvblindhed tillod mig at se.

25/3 07.

Jeg forstaar aldeles ikke hendes Opførsel. Saadan har hun aldrig været imod mig; tværtimod, jeg har altid kunnet glæde mig ved hendes specielle Gunst, som ikke blev alle til Del, saa jeg havde al Grund til at være tilfreds, ja stolt deraf. Og saa pludselig dette Omslag.

25/3 07.

Endnu intet nyt. Hvad skal jeg tro, hvad skal jeg gøre, og hvad ikke? Jeg har spekuleret mig halvgal paa, hvad der kan være i Vejen. Jeg vil saa nødig gøre hende imod og vil nødig give Afkald paa hende. Jeg holder saa inderlig meget af hende; men netop derfor er jeg i Vilderede med, hvordan min Optræden bør være. Mest tilbøjelig er jeg til at holde mig aldeles rolig og lade Tilfældet raade. Paa den anden Side synes jeg, det er Pligt imod mig selv at søge hende op, hvis hun endnu er her i Byen. Men hvis hun saa ikke vil modtage mig! Den Ydmygelse holder jeg ikke af at udsætte mig for; det har hun maaske budt andre, men endnu aldrig mig, og jeg vil nødig give hende Anledning dertil.

De Fruentimmer har ogsaa Fanden skabt; jeg bliver aldrig klog paa dem.

247

29/3 07.

Listede hen i Gaarden i Aftes. Lys i Dagligstuen, Stemmer, Latter. Gik uden at banke paa.

3/4 07.

Var derhenne i Aftes. Mørkt.

Forresten har jeg det meget godt med Helbredet. Har gaaet lange Ture. Jeg tror, det har hjulpet ved Siden af diverse haardkogte Æg og ét Glas Punch, naar jeg gik i Seng; eller en Dobbeltøl. Men jeg var sgu sløj. Formodentlig Influenza, skønt jeg ikke kunde klage over noget særligt, hverken Hovedpine el. andet. Men radmager er jeg bleven.

Naa, nu kommer forhaabentlig snart Varmen i Vejret; den drøjer rigtignok længe, synes mig; men den maa vel komme, og saa skal jeg gasse mig paa Mælkekur. Endnu er Mælken for kold, man kan gaa ind og købe i Butikkerne; jeg kan ikke taale at drikke den saa kold, har aldrig kunnet taale kolde Drikke af nogen Art, for saa bliver Maven desperat.

Det er morsomt, hvad Byen udvider sig; hvor man kommer hen, vrimler der af Nybygninger; hele Gader skyder op af Jorden som Paddehatte; ja selv i den gamle By grasserer Byggeriet. Alt tyder saaledes paa et "godt Aar".

15/4 07.

Solen skinner saa indbydende udenfor (i mit Værelse naar den ikke ind), saa jeg kan ikke modstaa Fristelsen, jeg maa lidt ud at trække Solskin.

Jeg savner i betydelig Grad Ls Underholdning. Og alligevel, hvor underligt, det end kan lyde, der gives Øjeblikke, hvor jeg næsten er glad ved ikke mere at se hende; det er ligesom, der er kommen mere Ro over mig. Er Grunden den, at jeg er bleven gammel, for gammel til at "sværme"?

Hvad jeg dog ikke kan lade være.

27/4 07.

Var i Aftes et Kig henne i Gaarden. En fremmed Familie bor der nu med skrigende, skidne Unger.

248

TRE AAR SENERE

20/6 10.

Spillevende er jeg i denne dejlige Varme, som Folk gaar og puster og bander over.

Jeg traver lange, lange Ture i Solen og glæder mig.

I Gaar skulde her være Hovedrengøring i mit Værelse, hvad Guderne skal vide, her trængtes svært til; skønt "vor Mor" siger, at hun "vil have det rent om sig", lader det dog meget tilbage at ønske. Hendes Vilje strækker ikke langt i den Retning. Jeg var derfor husvild og maatte gaa ude hele Dagen.

Jeg drev først lidt omkring i Byen, vidste ikke rigtig, hvad jeg skulde gøre af mig selv; var havnet i Ørstedsparken for at være i Fred for de svinagtige Automobiler. Krøb saa op paa en Sporvogn, der kørte ud ad Strandvejen og fortsatte pr. Sporvogn lige ud til Klampenborg. En fornøjelig Køretur. Og det blev min første Skovtur i Aar.

Fra Klampenborg gik jeg helt igennem "Anstalten" øst for Jærnbanen lige til "Springforbi". Saa ind paa Eremitagesletten ud til Strandmøllen; tilbage igen over Sletten og endte paa Kildeøen, hvor jeg drak Kaffe.

Fra Kildeøen drev jeg ind over Dyrehavsbakken, som var aldeles mennesketom, skønt Kl. var 7. Var inde i et Telt at passiare med en gammel Kunde fra Vinhandelen; drak Kaffe med Punch til.

Slog atter et Slag over Bakken. Stille og tomt overalt.

Studerede uden for Sangerindeknejperne Navnene paa de Optrædende i "Bakkens Hvile", "Harmonien", og hvad de nu hedder.

Fra Julie Westermans gamle Telt, højsalig Ihukommelse! lød skrigende Kvindestemmer. Jeg gik derhen. Paa Dørstolpen ved Indgangen var klistret et halvt Ark Papir, hvorpaa der stod skrevet med Blæk: Optræden af Miss Lola, engelsk russisk Sangdanserinde!

Det gav et Stød i mig: Saaledes skulde det altsaa ende!

Det kriblede i mig; jeg havde den største Lyst til at gaa derind for endnu engang at faa et Glimt at se af al den 249 (forsvundne) Dejlighed, hvoraf jeg var saa betaget og endnu ikke har glemt.

Men jeg tog mig sammen og gik.

Hvorfor gøre min Fred til Uro? I Mørke er alle Svin sorte, og hvem borger mig for, at hun i Halvmørke og med Krigsmaling ikke atter var i Stand til at bedaare mit gamle Hjerte?

Jeg fandt det sandsynligt og flygtede. Men jeg nægter ikke, at det kostede mig Overvindelse, thi jeg længes tit efter hende endnu.

Men før jeg gik, pillede jeg Papiret med hendes Navn ned ad Dørstolpen. Hvad skulde Folk have det at glo paa for! - -

Saa gik jeg tilbage til Klampenborg og tog med Sporvognen hjem.

Hvor mon hun har tumlet om paa Verdens vildene Hav!

En Varietésangerinde, en "falden Kvinde" - en "Gøglerske" ! vil man sige.

Javel, javel! Men jeg har kendt hende i hendes Ungdoms Skønhed og Ynde, og hun er den eneste Kvinde, jeg har elsket!

DIGT OG VIRKELIGHED
Livserindringer
Skrevet 1913-14
Kapitel 44-45 foreligger hermed
trykt for første Gang. Kapitel 1-43
findes i Bind I

252
253

XXXXIV
"EN HJEMKOMST"

I Vinteren 87-88 blev Sørgespillet "En Hjemkomst" skrevet. Ideén til det fik jeg altsaa ved min Broder Ejnars mindeværdige Besøg i Hjemmet i Falkoneralleén.

Jeg har altid været temmelig abnorm, især naar jeg arbejdede. Det er blevet værre og værre alt som Aarene er gaaet, men at jeg allerede den Gang har været en Svøbe for min Familie og mine Venner, ses af nedenstaaende Brudstykke af en Brevveksling imellem mig og Tage Ussing.

Vi besøgte ofte hinanden, naar der var hændet en af os noget særligt. Saaledes kom jeg i denne Vinter til ham, hvergang jeg havde gjort en Akt af "Hjemkomsten" færdig.

Den 16de April om Aftenen gik jeg saaledes op til ham. Han boede den Gang i Valdemarsgade. Da jeg kom, var han ikke hjemme; men hans Værtinde lukkede mig ind paa hans Værelse og sagde, at han kom straks, men han skulde have Spilleselskab.

Derover maa jeg være blevet mere end almindelig hysterisk:

"Slaa dog endelig en Gang for alle det Faktum fast i din Bevidsthed", skriver jeg saaledes: "at jeg er gal. Og det bliver værre. For Du troede da vel ikke, at jeg var i Bedring? ... "Gaar Du"? spurgte Du forundret. Javel gik jeg; hvad andet havde jeg at gøre, naar Du skulde have L'homberfremmede? Det var et Misgreb af mig at forlange, at Du skulde vise dine Gæster bort, jeg fortrød det ogsaa straks - men jeg gjorde det vel nærmest for at prøve min Magt over Dig. - Underligt var det, men straks da jeg hørte Dig paa Trappen, ønskede jeg mig borte, væk - nede paa Gaden. Hvorfor? jo, for Du sang; - jeg kan ikke lide Dig, naar Du synger - jeg kunde slaa Dig, naar Du synger. Din Sang minder mig altfor meget om denne sorgløse Fuglekvidder, der lyder, fordi Maven er fuld, fordi Solen skinner, og man ovenikøbet har fast Ansættelse under Tagrenden. Du maa aldrig synge, naar 254 jeg er tilstede, vel - vil Du love mig det? Jeg ligefrem lider fysisk derved, jeg faar Kvalme. - Jeg kom med tredje Akt: Du var den første, der skulde høre den. Jeg synes, den er fuldt saa god, som de to andre. Kun er der et Ord, som volder mig Ve. Jeg har gaaet, siddet og ligget i to Dage og spekuleret for at finde et andet Ord, men nej - naa, det kommer vel dumpende som det andet; thi det maa jeg fastholde, det er ikke mig, der skriver dette Skuespil; jeg sidder som objektiv Tilskuer; men det er maaske Grunden til, at det bliver godt. - Du maa ikke komme op til mig. Du risikerer, at jeg ikke aabner min Dør, og det vil jeg meget nødig have - og Du vel ogsaa?

Naa, kære Tage, et hjerteligt Haandtryk fra din Ven Gustav.

Læs dette Brev for din Værtinde, det vil maaske klare hende min Opførsel forrige Søndag; jeg saa hende godt, men jeg kunde ikke tale med hende. Tak hende, fordi hun ikke talte til mig."

Paa denne Skrivelse svarer Tage sagligt og alvorligt:

"Kære Gustav!

Du rykker mig for et Svar! - Jeg burde sikkert ogsaa have svaret - men jeg manglede Evne. Jeg tror, jeg har mistet min Pennefærdighed paa de sidste Tider; og dine Breve er tidt saa forbandet vanskelige at svare paa, ikke mindst det sidste.

Dog, siden Du rykker, maa jeg jo prøve - men jeg har en bestemt Følelse af, at det kun bliver et mindre respektabelt Forsøg.

Det gjorde mig ondt, Du gik saaledes. Din Stemme var saa underlig aandeagtig, da Du talte op til mig nede fra Trappegangen, og hele Maaden, hvorpaa Du forsvandt, virkede ligefrem dæmonisk. Jeg var i snavs Kulør Resten af Aftenen.

Det gjorde mig dobbelt ondt at erfare af dit Brev, at Du kom med 3die Akt. Hvorfor i Djævelens Navn skulde ogsaa "Skæbnen" sætte mig til Spillebordet netop den Aften.

Men mest ondt gjorde det mig dog, at Du faar Kvalme 255 ved at høre mig kvidre. Herre - høje Herre! Er det ikke netop Fuglekviddernaturen i mig, der ved sin Modsætning til dit "Ugletemperament" har bundet Traaden mellem Dig og mig? Det troede jeg saa vist.

Skriv mig fremtidig til i forvejen, naar Du vil gæste mig - og skriv saa betids, at jeg kan give Dig Svar. Paa den Maade undgaas Skuffelserne.

Ja - dette her er selvfølgelig intet Svar! Men naar jeg engang kan betræde din Bolig uden at løbe Fare for at være udelukt fra en stor men barsk Aands lille men barokke Stue, saa kan jeg vel give Dig et bedre Svar. Men naar bliver det! Derfor skylder Du Svaret!

Din Ven
Tage."

- -

Vi blev atter snart forligte - og paany Uvenner. Men Aften efter Aften mødtes vi enten i Tages Lejlighed i Valdemarsgade eller i mit "barokke" Kvistværelse paa Margretevej. Jeg tjente jo Penge nu ved min Skolegerning ude paa Amager. Og da jeg fik Føden frit hos mine Forældre, havde jeg Mønt til at udstyre min Stue med kinesiske Vifter, "Markkostbuketter", Divantæppe over Jærnsengen - ja selv til at leje et opretstaaende Klaver til en Pris af 5 Kr. om Maaneden.

Paa dette Klaver spillede min Søster og særlig hendes og min Veninde Frøken Nathalie Larsen.

Vi holdt smaa Aftenselskaber deroppe, beværtede med Kaffe, Wienerbrød, Musik, Sang og Oplæsning.

Nuværende Konsul Valdemar Ludvigsen, som dengang bestyrede sin Faders Forretning, "Cafonia", og som netop var kommet hjem fra en Rejse i Meksiko, boede paa samme Kvist. Vi sluttede snart et hjerteligt og varmt Venskab, som varer endnu.

Han havde medbragt fra Meksiko en levende Næsebjørn, som delte Værelse med ham og var os alle til stor Glæde. Men vi syntes, at den maatte føle sig noget ensom, hvorfor vi en Dag besluttede at bringe den ud i zoologisk Have, for at den kunde hilse paa sine Slægtninge der. 256 Dyret blev til den Ende puttet i en Sæk, som Ludvigsen og jeg vandrede afsted med.

Jeg husker, at vi sad paa Bænkene i Frederiksberg Allé og stillede Bjørnen fra os paa Jorden ved vore Fødder. Til stor Rædsel for de Forbipasserende gav Sækken sig til at bene afsted tumlende og trimlende henover Fortovsfliserne. Damerne skreg og Herrerne sagde: Hvad Satan er det!

Endelig naaede vi ud i den Zoologiske Have, fandt Buret med Næsebjørnene i og fik Lov af Vogteren til at sætte vor kælne og tamme lille Ven ind til et gammelt, graahaaret og arrigt Huneksemplar. Men øjeblikkelig styrtede Madammen sig over Gæsten, og havde ikke Vogteren med et rask Tag halet den Besøgende ud af Buret og smækket Laagen i var den sikkert blevet sønderrevet af Uhyret.

Vi stoppede derfor atter vor Kæledægge i Sækken og bar ham hjem til Margretevej.

- -

En anden Gang havde jeg i Søndermarken fundet et stort Stykke Trøske, som laa paa en af Stierne og lyste mig i Møde i Halvmørket.

Ludvigsen og jeg besluttede at forfærde de øvrige Kvistbeboere med vort Fund. Om Aftenen sent, da det var blevet ganske mørkt smurte vi Trøske overalt paa Gangen paa Vægge og Døre. Vi stod inde hos mig og lyttede, min Søster var ogsaa til Stede og min yngste Broder Svend. Hvergang nu En kom hjem og naaede fra Trappen ind paa den lange Gang imellem Kvistværelserne, hørte vi med Fryd hans eller hendes Forundringsskrig over at den ganske Væg lyste som i Maaneskær. Nogle af Beboerne løb rædselsslagne ned ad Trappen igen for at paakalde Hjælp, andre strøg resolut en Tændstik og saa var hele Gøglespillet forsvundet.

- -

Det var ikke altid just harmløse Ting, vi fandt paa.

Oppe paa Gangen boede en halvgammel, skikkelig Frøken, som vi af en eller anden Grund havde fattet Nag til. 257 Og en sen Aften stillede vi os op udenfor hendes Dør, mumlede truende, skrabede med Fødderne og fingrerede ved Laasen: - Nu skal hun myrdes! sagde En - Hænges eller skydes eller kvæles? spurgte En anden - Kvæles! sagde en tredje - Vi lægger hende Dynen over Ansigtet og kvæler hende, det er der ingen, der kan høre; og saa plyndrer vi hende.

Og atter pillede vi ved Laasen, skrabede med Fødderne og rømmede os ilde.

Imidlertid laa den arme Pige i sin Seng og svedte Angstens Sved. Ja en Tid lang var hun endogsaa besvimet, fortalte hun Pigerne i Huset den næste Morgen.

Og vi morede os unge og livsglade som vi var.

- -

Saadanne Løjer bedrev vi om Aftenen, naar vi var samlede. Den ganske Dag passede ellers enhver flittigt sit Arbejde: Ludvigsen solgte Kaffeekstrakt, min Søster gav Massage, min "lille" Broder gik paa Handelsskole og jeg selv lærte Smaabørn paa Amager at stave og lægge sammen.

Eller jeg sad paa mit Kvist-Kammer og digtede "Sørgespil."

XXXXV
"EN HJEMKOMST" II

Da "Hjemkomsten" var færdig, læste jeg den op for Forældre, Søskende, Venner og Bekendte. Alle syntes de, at Komedien var storartet og mente, at Det kgl. Teater med Kyshaand ville antage og spille det.

Det blev altsaa indsendt.

Men Censor, Erik Bøgh, fandt Stykket altfor oprivende til at turde anbefale det til Opførelse. Og da jeg gik til Chefen, den Gang Kammerherre Fallesen, svarede han, at ogsaa han fandt det for oprivende. Og idet han tog sig selv i de sparsomme Nakkehaar, løb han med rynket 258 Pande og rullende Øjne op og ned ad Kontorets Bryslertæppe, idet han paastod, at saaledes opførte Nutidens Forfattere sig, naar de skulde digte:

- Hvorfor, sagde han - bærer I Jer ikke ad som Shakespeare, han puttede sgu altid noget grinagtigt ind imellem det sørgelige. Tror I, at jeg vil traktere mine Abonenter med Hofmannsdraaber, hvergang de skal se et moderne Stykke. Var jeg ikke tilfreds med hans og Censors Dom om Stykket, kunde jeg jo gaa til Ministeriet. - For Resten vilde han tilbyde mig et Frikort til Teatret for at jeg kunde lære at skrive Komedier som Komedier skrives skulde.

Hvad jeg imidlertid til Dato aldrig lærte!

- -

Nu blev Sørgespillet indleveret til Casino og derpaa til Folketeatret. Begge Teatre returnerede det i de høfligste Vendinger.

Saa fik jeg pludselig Brev fra en Hr. Jacobsen, Regisør hos Teaterdirektør Cortes, at Direktøren havde læst mit Arbejde og maaske vilde spille det i Provinserne.

Jeg jublede!

Et andet Brev forklarede, at Komedien kun kunde blive spillet, hvis jeg vilde sætte en anden, og mindre kraftig Slutning paa.

Det gjorde jeg beredvilligt.

Men et tredje Brev fra Hr. Jacobsen meldte, at Direktøren fandt den ny Slutning "ufyldestgørende", og derfor havde besluttet sig til - ganske at opgive at fremføre Stykket.

Det var et haardt Slag.

Dog er Sørgespillet senere blevet opført af Afholdsforeningen for Taastrup og Omegn, samt af Dilettanterne i Sengeløse og Smørumnedre Sogne. Efter Sigende begge Steder med Succes, jeg var ikke selv til Stede.

- -

Da det nu altsaa ikke lykkedes mig at faa mit Arbejde anbragt ved noget Teater, forsøgte jeg paa at faa det frem i Trykken.

259

Jeg begyndte med Gyldendal, gik derpaa over Reitzel, Gad, Schubothe, Hagerup til V. Pio, Andr. Schou og Wm. L. Wulff; men forgæves. Alle takkede de "for Æren", men beklagede p.t. at være saa stærkt engagerede, at de ikke turde indlade sig paa at udgive det, men tillod sig herved at returnere Manuskriptet.

- -

Dog, i Juni 1889 udkom Stykket alligevel paa Wm. L. Wulffs Forlag. Jeg maatte betale 300 Kr. for Udgivelsen, dog paa den Betingelse, at naar Komedien var udsolgt fra Forlaget, skulde jeg have mine Penge tilbagebetalt.

At fremskaffe disse 300 Kroner voldte mig megen Besvær. Først lovede min Broder John mig dem, og da han fik Forfald min Broder Carl. Og da det kom til Stykket, kunde han ejheller præstere Pengene. Jeg maa da have klaget min Nød for min "Fostermoder", Kammerherreinden paa Brahesholm, thi hun skrev mig til, at jeg kunde gaa op i Bikuben og legitimere mig, de 300 vilde da blive mig udbetalt.

Men saa kom Strindberg i Vejen og min Optræden paa hans Teater.

I den Anledning fik jeg følgende Linjer fra "Fostermoderen":

" ... Saa det skulde blive Resultatet af mine Forhaabninger om Deres Fremtid - en mislykket Skuespiller, thi andet bliver De aldrig: En daarlig Kopi af en daarlig Original (Herman Bang; Som Digter derimod beundrer jeg ham). De har altsaa allerede saa fuldstændig rodet Dem ind i denne Historie, saa kun en Sygdom kan redde Dem. Gid De fik den. Hellere vilde jeg tænke mig Dem liggende livsfarlig syg af en Tyfus, eller som siddende og hugge Sten paa en Landevej end dette. De maa jo være fuldstændig vanvittig at kunne indbilde Dem, at De i Deres Alder kan føre det til noget i den Retning."

I et andet Brev hedder det:

"Jeg staar selvfølgelig ved mit Tilbud om Laanet og sender derfor indlagte Billet, som De kan benytte, hvis De vil. Dog beder jeg Dem om at sende mig den tilbage 260 uden at benytte Dem af den, hvis De holder fast ved Deres Beslutning at spille i det Strindbergske Selskab ... Derfor, kjære Wied, jeg og Bikuben - eller Strindberg ... Med Skam at tale om har jeg læst "Frøken Julie" af Strindberg. Aldrig har jeg troet det muligt, at nogen kunde skrive noget saa raat og modbydeligt, og jeg fatter ikke, at der eksisterer en Kvinde, der vil udføre en saadan Rolle. Jeg tror, at det er Fru Strindberg; betragter De hende som en Dame?"

Saa opgav jeg at spille min Rolle i "Kreditorer", fordi jeg fandt, at jeg ikke kunde. Dette meddelte jeg Kammerherreinden, og øjeblikkelig tilbød hun atter at betale Trykningen af min Bog.

Men da min Stedfortræder i Rollen, Otto Larssen, (Skuespillerinden Oda Nielsens Broder) ligeledes trak sig tilbage, og det viste sig umuligt at faa nogen anden til at overtage den, paatog jeg mig paany at spille, for ikke at vælte det hele Foretagende.

Paany trak Kammerherreinden sit Tilbud om de 300 famøse Kroner tilbage.

[Resten af Manuskriptet er ubeskrevet.]

Forfatterens ikke færdigredigerede Manuskript til disse Kapitler tilhører Fru Hellen Wied.
261

BILLEDFORTEGNELSE

  • 418 Gustav Wied's Penneskaft 1889-1906 .................. 16
  • 419 Blad af Optegnelsesbog med Notat om Selvmord ...16
  • 420-21 Wied's Pegasus i et Øg's Skikkelse .................. 17
  • 422 Gustav Wied tegnet af Valdemar Andersen ......... 32
  • 423 Ranke Viljer-. Premièreplakaten 12. Febr. 1907 ... 33
  • 424 Ranke Viljer-. Side af Originalmanuskript ........... 40
  • 425 Ranke Viljer -. Gerhard Konik's Model, Digter og Fremstiller ..................................... 40
  • 426 Ranke Viljer -. Familien Wied som 2 x 2=5....... 41
  • 427 Ranke Viljer -. Konik = Tegneren Fredrik Hartvig ved sit Skrivebord ......................................... 41
  • 428 Gustav Wied's eget Maleri af Kastellet i Roskilde 41
  • 429 Rob. Storm Petersen: En lille Wied kommer til Verdenen .....................................41
  • 430 Carl August Wied, Gustavs Far ........................ 41
  • 431-32 Faderens Brev til Fredrik Hartvig .................... 48
  • 433 Gustav Wied omkr. 1906-07 .............................. 49
  • 434 Fædrene æde Druer -. Manuskriptets Titelblad ..... 64
  • 435 Fædrene æde Druer-. Manuskriptside ................. 64
  • 436 Fædrene æde Druer -. Originaludgavens Omslag ... 64
  • 437 Fædrene æde Druer -. Dedikation til Georg Brandes i Manuskript ........................... 64
  • 438 Fædrene æde Druer -. Dedikationseksemplar til Kr. Hude ................................................. 64
  • 439 Fædrene æde Druer -. Høgholts Hovedbygning .... 64
  • 440 Da min Broder blev fremkaldt. Manuskriptside ... 65
  • 441 Familierne Carl og Gustav Wied dengang min Broder blev fremkaldt.............................. 65
  • 442 Kærlighed med Dedikation til Johan Knudsen 16. April 1909 .............................................. 80
  • 443 Circus Mundi med Dedikation til Johan Knudsen Okt. 1909 .................................................... 80
  • 444 Fotograferingsprøve paa Kærlighed 1903 .............. 81
  • 445 Sophus Neumann og Gustav Wied 1910 ............... 104
  • 262
  • 446 Børnene fra Holmegaard 1910 ............................ 104
  • 447 Alice Wied's to Søstre som Gæster paa Kastellet 1911 ......................................... 105
  • 448 Gustav Wied paa sin Pegasus. Silhuet af Eva Drachmann 1911 ....................... 105
  • 449 Gustav Wied med Niecer. 1911 ......................... 105
  • 450 Eva Drachmann's Skitser af Gustav Wied 1911-12 105
  • 451 2 x 2 = 5. Premièreplakaten 26. Dec. 1911 ............ 105
  • 452 Gustav Wied og Anna Larssen 1911 .................. 128
  • 453 Teaterdirektør Johan Fahlstrøm i Oslo og Gustav Wied 1911 .................................... 128
  • 454 Tre Satyrspil. Manuskriptside af Minister-æderen. 1911 ................................................ 129
  • 455 Tre Satyrspil 1911. Dedikation til Rob. Storm Petersen ..................................... 144
  • 456 Tre Satyrspil. Dedikation til Christian Houmark ... 144
  • 457 Gustav Wied's Stokkesamling med Stokkestativ ... 145
  • 458 Sølvstokkehovede med Gustav Wied's Monogram 152
  • 459 Wied's bedste Stok, dateret 1742 ........................ 152
  • 460 Fem Stokkehaandtag fra Gustav Wied's Samling ... 153
  • 461 En Grævlingehund i Stokkeform ........................ 153
  • 462 Fem Stokkehoveder fra Gustav Wied's Samling .... 153
  • 463 To Sølvskaale, der har tilhørt Gustav Wied ......... 160
  • 464 Gustav Wied med Rejseudstyr ........................... 160
  • 465 Siesta i Damsholte ........................................... 161
  • 466-67 Gustav Wied i Selskabs- og Hverdagsdragt 1912 176
  • 468 Vidunderbarnet paa Dagmarteatret 1912 .............. 177
  • 469 Gustav Wied malet af Michael Ancher 1912 ......... 184
  • 470 Besøg af Taxamotor-Jespersen ...........................185
  • 471 Fotograf Kr. Hude fot. af Gustav Wied 1913 .........185
  • 472 Eva Drachmann's Nytaarssilhuetklipning af Wied 1913 ...............................................185
  • 473-74 Gustav Wied med Sønner til Søndagsvask 1913 185
  • 475-76 Indbydelse til Det kgl. Teaters Genaabning i Dresden 1913 ........................... 200
  • 477 Pastor Sørensen & Co. Første Side af Manuskriptet 201
  • 263
  • 478 Pastor Sørensen & Co. Originaludgavens Omslag. 1913 ............................................... 201
  • 479 Pastor Sørensen & Co. Torvet i Roskilde .............. 201
  • 480 Døren. Nikolaj vugger. Tegning af Rasmus Christiansen ..................................... 201
  • 481 Døren. Børnene ud i Morgenærinde. Tegning af Rasmus Christiansen ..................... 201
  • 482 Af den gamle Vinhandlers Optegnelser. Sangerindepavillonerne paa Dyrehavsbakken ..... 208
  • 483 Gustav Wied's Almanak 1914 ........................... 209
  • 484 Løbeseddel fra Kastellet. Indbydelse til sidste Fødselsdag 1914 ............... 209
  • 485 Søstormen. Tegning af Nørretranders 1905 ............ 224
  • 486 Søstormen. Ligfølget i Karrussel. Tegning af Nørretranders 1905 ........................ 224
  • 487 Alice og Gustav Wied 1914 .............................. 225
  • 488 Gustav Wied's Lommeur .................................. 225
  • 489 Mindelunden i Kastellet 1912 ............................. 232
  • 490 Mindelunden 1966 ........................................... 232
  • 491-93 Gustav Wied's Dispositionsplan til Digt og Virkelighed .................................. 233
  • 494 Manuskriptside til Kapitel 45 fra Digt og Virkelighed ...................................... 240
  • 495 Gustav Wied 22. Aug. 1914 .............................. 241
  • 496 Huslægen Fritz Jørgensen i Wied's Soveværelse ... 241
  • 497 Kærlighedens Kispus 1914................................. 248
  • 498 Wied's Sove- og Dødsværelse ........................... 248
  • 499 Fotografi til Emma Gad 19. Okt. 1914 ................. 249
  • 500 Samme Billedes Bagside med Tekst .................... 249
  • 501 Meddelelse om Gustav Wied's Død ................... 249
  • 502 Oscar Geismar's Nekrolog i Højskolebladet 30. Okt. 1914 ............................................... 249
  • 503 Brev fra Alice Wied 29. Okt. 1914 ...................... 249
  • 504-05 Gustav Wied's Gravsted paa Graabrødre Kirkegaard i Roskilde ................................... 256
  • 506 Gustav Wied's stadigt eksisterende Monogram paa Kastellets Gavl ....................................... 257
264

INDHOLDSFORTEGNELSE

  • Forord .............................................................. 5
  • Ranke Viljer ...................................................... 7
  • Mandfolk ......................................................... 87
  • Et lille Mellemværende ........................................ 95
  • Døren .............................................................. 101
    • Dele af Circus Mundi

    • Da min Broder blev fremkaldt .............................. 113
    • Søstormen ......................................................... 121
    • Nirvana ............................................................ 131
    • Baronen ............................................................ 137
    • Den reddende Engel ........................................... 155
  • Af den gamle Vinhandlers Optegnelser .................. 169
  • Livserindringer - Digt og Virkelighed, Kapitel 44-45 .................................................... 251
  • Billedfortegnelse ................................................ 261
265

Register til Gustav Wied
Romaner, Noveller, Skuespil
Bd I-XII

personregister · portrætter og malerier af forfatteren
fotograferet med familie eller venner · efterladenskaber
gustav wied's egne fotografier · værker omtalt i billedteksten
gustav wied??illustratorer · økonomiske forhold · teatre, danske
og udenlandske · aviser, tidsskrifter etc. · selvmordsmotivet
gustav wied's grav · stedregister
tekstmæssig indholdsfortegnelse

266

Numerisk Billedfortegnelse
findes i de enkelte Bind
Kursiv i Billedtekster
er Citat

Registrene er udarbejdet af
Flemming Fiurendal

267

NAVNE OG STEDER I BILLEDTEKSTEN
PERSONREGISTER
Tal i Kursiv betyder Portræt eller Fotografi

  • Algreen-Ussing, Holger Læge IV 116
  • Algreen-Ussing, Tage, stud. jur. I 28, 30, 33, 35. II 44. IV 115, 116
  • Ancher, Michael, Maler I 1. VII 229. XII 469
  • Anders Ida, Oversætterinde VIII 295. XI 387
  • Andersen, Jens Christian, Guldsmed VIII 291
  • Andersen, Jørgen, stud. jur. I 35
  • Andersen, Valdemar, Tegner XII 422
  • Andersen, Vilh. Professor XI 405
  • Arenstorff, August v., Skoleelev II 48
  • Arenstorff, Fr. v., Hofjægermester, Ejer af Overgaard I 32. VI 205
  • Bang, Herman, Forfatter I 20. V 154, 176
  • Bang, Oluf de, Godsejer VI 203
  • Beck, Vilh., Præst XII 498
  • Been, Søstrene, Døtre af Kgl.
  • Hofurtekræmmer B. XI 404
  • Behrens, Carl, Forfatter IV 118
  • Bernhard, Lucien, Tegner XI 387
  • Berntsen, Klaus, Politiker XI 411
  • Bewer, William, Skuespiller X 358
  • Bille, H. P., Gaardejer III 91, 92
  • Bindesbøll, Th., Arkitekt II 51. V 171, 175
  • Bismarck, Otto v. Tysk Statsmand VII 235. XII 498
  • Bloch, Anna, Skuespillerinde IV 144. X 366. XI 404
  • Bloch, William, Professor, Sceneinstruktør IV 144, 146. X 363. XI 404
  • Bojesen, Ernst, Forlagsboghandler VII 227, 240. VIII 297, 298.X 344. XI 395. XII 453
  • Borch, Elna, Tegner IX 316
  • Brahe, Karen, Adelsdame, Bogsamler VII 255
  • Brandes, Edvard, Forfatter IX 304
  • Brandes, Georg, Forfatter XII 437
  • Brandes, Elise, Billedhuggerinde IX 304
  • Brasch, Sven, Tegner IX 319
  • Brøndum, C. Degn, Hotelejer II 69
  • Brøndum-Nielsen, Johs., Professor VII 241. XII 482
  • Caracci, Agostino, Maler VIII 299
  • Carl, Prins af Danmark II 64
  • Christiansen, Einar, Professor XII 499
  • Christiansen, Rasmus, Tegner, Skuespiller I 33. III 104, 105. IX 310, 335, 342, 343. X 358. XII 480-81
  • Christmas, Walter, Forfatter VI 217
  • Christoffersen, Gerda, Skuespillerinde, XI 400
  • Clausen, Chr., Arkitekt, Maler V 171
  • 268
  • Clausen, C. C., Journalist VII 240. VIII 285. X 353
  • Clasen, kaldet Wonge, Hotelejer V 180, 181, 182
  • Collin, A. Th., Fotograf V 147
  • Dahl, Cecilie I 11
  • Damgaard, Holger, Fotograf XII 445
  • David, Anton A. Leder af Sukkerroestation V 162. VI 209. VII 245. VIII 296. IX 305. X 353. XI 409. XII 431, 437, 452, 465, 468, 484, 503
  • Dedichen, Overlæge VIII 289. XI 403, 415
  • Drachmann, Eva, Tegner V 180, 181. VI 195. X 347. XI 416. XII 448, 450, 472
  • Drachmann, Holger, Forfatter II 68. VI 195. XI 393, 416
  • Esmann, Gustav, Forfatter I 20
  • Essen, Siri v. Strindbergs Hustru II 52
  • Ewald, Carl, Forfatter IV 126, 129. VIII 273. IX 314, 334
  • Fahlstrøm, Johan, Teaterdirektør, Oslo XII 453
  • Fallesen, M. E., Teaterchef,Kammerherre VI 185
  • Fang, Arthur, Direktør VIII 284
  • Friis, Engelke, SkuespillerindeVIII 260
  • Friis, Poul, Teaterdirektør VIII 260
  • Frische, Axel, Teaterdirektør, Skuespiller VI 194. X 360
  • Fristrup, P., Fotograf III 96, 97. VIII 295. X 353, 375
  • Frølund, V., Vinhandler XII 482
  • Gad, Emma, Forfatterinde XII 497, 499, 500
  • Geismar, Oscar, Præst XII 478, 502
  • Gestwicki, Bruno, tysk Tegner VIII 274-275
  • Groth, N. V., Maler II 68
  • Gulmann, Chr., Redaktør I 32
  • Haakon (VII), Konge af Norge II 64
  • Halberg (Larssen), Anna, Skuespillerinde II 62, 66, 67. III 76. V 150. VI 192, 213, 214, 215. XI 399. XII 452
  • Hammer, Bondrup, Distriktslæge X 374 a
  • Hansen, Anna Emanuel, Oversætterinde VI 206, 207
  • Hansen, P. Emanuel, Telegrafbestyrer VI 206
  • Hansen, L., Fotograf V 153
  • Hartvig, Fr.. Tegner III 78. IV 121. VII 249. XI 382-383, 392. XII 425, 427, 428, 431
  • Hartvig, Sophie, Tegnerens Hustru XI 382-383, 392. XII 425
  • Hegel, Familien V 164. VIII 302
  • Heilmann, Gerhard Tegner I 16. IV 119
  • Hellemann Hallander, C. C., Skuespiller VI 193, 199
  • Hellssen, Henry, Redaktør I 32, 33
  • Helsengreen, Emil, Skuespiller VI 199
  • Hennings, Betty, Skuespillerinde X 366
  • Henningsen, Agnes Forfatterinde V 149. VII 242
  • Henriques, Franz, Maler VIII 294
  • Holbek, Johannes, Tegner VII 257
  • Holm, Bogbinder VII 240
  • Holberg, Ludvig, Forfatter VI 196. VIII 295. IX 311, 312, 331
  • 269
  • Hornemann, Frk., Skuespillerinde III 77
  • Houmark, Christian, Forfatter XII 456
  • Hude, Kr., Fotograf I 24. VII 251, 254, 255. VIII 267, 276, 292. XI 390, 394, 407. XII 418, 438, 467, 471
  • Hvid, Sylvester, Direktør IX 305. XI 400
  • Ibsen, Henrik, Forfatter VIII 260
  • Idealist, Peter (Pseudonym for Gustav Wied) I 34. III 74
  • Ilsøe, Præst, Sæby V 154
  • Ipsen, Bodil, Skuespillerinde XII 468
  • Jacobsen, Carl, Brygger III 91
  • Jensen, Agnes, Fru VIII 260
  • Jensen, Richard, kgl. Solodanser VI 208
  • Jensen, Soya, Maler II 68
  • Jensenius, Herluf, Tegner IX 341
  • Jespersen, Aage, se Taxamotor-Jespersen
  • Jespersen, Cathinka, ovennævntes Hustru XI 413, 414. XII 470
  • Johansen, Th. Antikvarboghandler IX 311
  • Juncker, Axel, Forlægger VIII 274, 295. XI 387
  • Jürgensen, Sophus, Maler IX 333, 334
  • Jørgensen, Fritz, Læge XII 496, 498
  • Jørgensen, Johannes, Forfatter V 162
  • Jørgensen, Oscar, Snedkermester XII 454
  • Kistrup, Jens, Litteraturkritiker X 374 a
  • Knudsen, Johan, Godsejer I 35. IV 139. V 152, 154, 171, 172, 175, 177, 182, 183, 184. VII 220, 223, 224. XII 442, 443
  • Knutzen, Balder R., Tegner III 102, 103, 106
  • Krenchel, Købmand, Stege III 80
  • Kristensen, Tom, Forfatter VI 196
  • Krogh, Clara, Frøken X 373
  • Krogh, Johanne, Frøken X 373
  • Krøyer, P. S., Maler II 69
  • Larsen, Nathalie, Skuespillerinde, Forfatterinde I 33. II 49, 52. III 74. IV 118, 120, 121. V 148. VI 209
  • Larssen, Anna, se Halberg, Anna Lauritzen, J. K., Politiker I 20
  • Lemming, Cecilie, Godsejerinde XI 381
  • Levin, Poul, Forfatter VII 250. VIII 303
  • Liebman, Aug., Skuespiller XII 468
  • Lindstrøm, Viggo., Skuespiller VI 199, 200
  • Lippert, Valdemar, Skuespiller IV 120
  • Lundberg, Fr., Købmand, Lokalhistoriker II 64
  • Lundegaard, Axel Forfatter II 51
  • Lynge, Fleming, Forfatter X 359
  • Madsen-Mygdal, Vilhelm Immanuel, Ungdomsven I 31, 33. IV 130
  • Malberg, Henrik, Skuespiller X 376. XI 402. XII 425
  • Malberg, Peter, Skuespiller X 360
  • Mansa, Jacob H., Forlægger IV 126, 139
  • 270
  • Mantzius, Soffy, Skuespillerinde X 366
  • Meier, Axel, Journalist I 33
  • Melbye, Anton, Revueforfatter VII 227
  • Melchior, H. E., Tegner IX 312
  • Mellerup, Otto Hauerberg, Antikvitets- og Tobakshandler, Roskilde X 349, 350, 351, 352, 353, 354
  • Moe, Louis, Tegner III 99, 100, 101, 106, 107, 108. IX 322-325, 339, 340. X 369
  • Mühlhausen, Knud, Tegner X 370
  • Muller, Carla, Skuespillerinde VI 208
  • Møhl-Hansen, K., Maler VII 229, 230
  • Møller, Frederik, Kommunelærer, cand. phil. V 154
  • Møller, Henrich, Fotograf X 377
  • Møller, Marie Permin, Forfatterinde II 61, 65, 70. III 114. V 154, 162. VI 187, 202. VII 226, 237, 241. XII 423
  • Møller, V. C. Schønheyder, Maler II 69
  • Mønsted, B., Gaardejer II 65
  • Mønsted, Peder, Maler II 68. V 178, 179
  • Nansen, Betty, Skuespillerinde VII 250
  • Nansen, Peter, Forlægger, Forfatter I 20. II 51. VI 205. VII 250
  • Napoleon (I) Kejser XII 498
  • Neiiendam, Robert, Skuespiller, Teaterhistoriker VI 199. X 372
  • Neiiendam, Sigrid, Skuespillerinde VI 199, X 355, 356
  • Neumann, Sophus, Skuespiller XII 445
  • Nielsen, Johannes, Sceneinstruktør XI 379. XII 468
  • Nielsen, Mathilde, Skuespillerinde XII 468
  • Nielsen, Peter, Skuespiller XI 402
  • Norrie, Olivia, Skuespillerinde III 76
  • Nygaard, Axel, Tegner IX 329, 331, 332. XI 411
  • Nørretranders, Johannes C. F.,Tegner XII 485, 486
  • Olsen, Frejlif, Redaktør IX 308, 309
  • Pedersen, Viggo, Tegner VI 204. IX 326-328
  • Pedersen, Vilhelm, Tegner VI 204
  • Petersen, Eigil, Tegner IX 311
  • Petersen, Jens, Overretssagfører VI 190, 192. VII 226 244, 256. X 346, 347. XI 384. XII 489-490
  • Petersen, Mourier, Kammerherre IX 321
  • Phister, Amalie, Petrea, Skuespillerinde X 368
  • Pio, Elith, Skuespiller XI 386
  • Pontoppidan, Clara, Skuespillerinde XI 386
  • Poulsen, Adam, Skuespiller X 375
  • Poulsen, Olaf, Skuespiller IV 144. XI 378, 380
  • Reumert, Poul, Skuespiller VI 199
  • Reichhardt, Poul, Skuespiller XI 386
  • Ridter, J. L., Tegner I 20. IV 138
  • Riise, F., Fotograf I 27
  • 271
  • Riis-Knudsen, Chr., Teaterdirektør III 77
  • Rode, Gotfred, Tegner III 112, 113
  • Roskilde Typer, fotograferet af Gustav Wied VIII 279, 280-287
  • Salicath, Eddie, Forfatter X 352
  • Scavenius, Jacob, Kirke- og Kultusminister I 34
  • Schandorph, Sophus, Forfatter V 154
  • Schmidt, Alfred, Tegner IX 313, 314, 315, 317, 318, 337, 338. XII 459
  • Skov, Ingeborg, Skuespillerinde XII 468
  • Sonne, Petrine, Skuespillerinde X 358
  • Storm-Petersen, Robert, Tegner, Skuespiller IX 306-309. XII429, 455
  • Strindberg, August, Forfatter II 50, 51, 52
  • Stub, Ambrosius, Digter XII 483
  • Syberg, Fritz, Maler IX 321
  • Taxamotor-Jespersen, Direktør XI 413-414. XII 470
  • Teglbjærg, Andrea, Fru X 373, 374
  • Tegner, Hans, Tegner XII 404-405
  • Thierry, Boghandler, Nakskov I 15. IX 341
  • Thomsen, Ejnar, Professor VI 196
  • Tietgen, C. F., Etatsraad I 22, 23,25
  • Traub, Frøken, Fotograf XII 495, 499
  • Tutein, Alice, se Wied, Alice
  • Tutein, Chr. Ditlev Eckard, Godsejer II 56
  • Tutein, Ferdinand, Godsejer, Folketingsmand II 56. V 152, 154, 156. XII 438, 439
  • Undset, Sigrid, Forfatterinde XI 415
  • Volquartz, Johannes I 20
  • Vægters, Maren, Litterær Model IX 321
  • Weel, Arne, Skuespiller XI 402
  • Wied, Søren Carl, Forpagter (1789-1861) VIII 291
  • Wied, Carl August (1822-1914) Gustav W.s Far I 3. II 36. V 170. VII 230, 245, 252. VIII 291. XII 430, 431, 446, 504
  • Wied, Cathrine (Trine) Karoline (1831-1910) Gustav W.s Mor I 2, 3, 5, 6, 34. II 37, 40, 45,46, 66. IV 140, 141, 142, 143. V 149, 170. VII 230, 246, 252, 253. X 361, 368. XII 446, 504
  • Wied, Alexandra, Gustav W.s Søster II 39, 62. V 147. XII 446
  • Wied, Carl, Gustav W.s Broder II 54. IV 120, 126, 143. V 150, 152, 153, 154, 163, 164, 166, 167, 177. VI 187, 192, 200, 202, 205, 210, 217. VII 233, 234, 247, 252. VIII 262, 300. IX 314. X 361. XI 378, 382, 383, 410. XII 423, 428, 441, 446, 465, 470, 482
  • Wied, Thyra, Carl W.s Hustru XII 441
  • Wied, Jens, Gustav W.s Broder V 147
  • Wied, John, Gustav W.s Broder I 8, 20. II 40, 58, 66, 72, 73. III 79. IV 126. V 147, 152, 154, 168. VI 209. VII 252, 253. XII 446
  • 272
  • Wied, Otto, Gustav W.s Broder V 147
  • Wied, Alice (født Tutein), Gustav W.s Hustru I 33. II 66, 67. V 149, 150, 151, 152, 153, 154, 155, 156, 162, 177, 178. VI 187, 01, 216, 218. VII 225, 233, 238, 239, 242, 257. VIII 260, 289, 297, 299, 300, 302, 303. IX 305. X 344, 345, 350. XI 389, 390, 391, 392, 398, 399, 400, 401, 405, 408. XII 420, 426, 439, 441, 446, 447, 449, 452, 463, 466, 472, 487, 503, 504
  • Wied, Johan Sofus Herman, Gustav W.s Søn V 154, 155, 177. VI 187, 216. VII 232. VIII 291. X 345. XI 389, 399. XII 426, 473
  • Wied, Inger Marie (Søster), Gustav W.s Datter V 154, 155. VI 216. VII 232, 251. VIII 292, 293. X 345. XI 359, 399. XII 426
  • Wied, Peter, Gustav W.s Søn V 154. VII 251. VIII 267. X 345. XI 359, 399. XII 426, 473
  • Wied, Fr., Gaardejer II 65 Wiene, Emil, Boghandler IV 133
  • Wiene, Hedvig, Emil W.s Hustru IV 133
  • Willumsen, J. F., Maler X 371. XII 445
  • Wilken, Charles, Skuespiller XII 468
  • Winding, Antoinette, Skuespillerinde XI 402
  • Winstrup, Peder, Biskop VII 258
  • Wulff, Emil, Skuespiller X 353, 354, 355, 356, 357, 358
  • Wøldike, Boghandler I 9, 16. XI 384
  • Zacho, Christian, Maler II 68
273

PORTRÆTTER OG MALERIER AF FORFATTEREN
Kronologisk Orden

  • 1875-76 ................ I 19
  • Omkr. 1883 ............ I 27
  • Som Lærer omkr. 1886 .. I 28
  • 1892 .................. V 150
  • 1893. Maleri .......... II 69
  • 1893 ................. III 98
  • 1894. Maleri ............ I l
  • 1895 .................. V 179
  • Ca. 1896 .............. V 165
  • 1897 ................. VI 201
  • 1901 ................ VII 235
  • Som Fotograf 1901 .. VIII 278
  • 1902 ................. VI 218
  • 1904 ................ VII 237
  • 1904 ............. VII 238-239
  • 1904 ................. XI 381
  • 1905 ................ VII 249
  • 1905 .................. X 377
  • Som Oplæser 1905 .. VIII 296
  • Omkr. 1905 ........ VIII 294
  • 1906-07 .............. VII 255
  • Paa Kreaturmarked, Sept. 1907 .......... XI 394
  • Paa haandtegnet Julekort, 1907 ..... VIII 298
  • Omkr. 1908 .......... XII 433
  • 1908, Tegning ........ XI 395
  • 1908, Selvportræt ..... XI 396
  • Marts 1910 ........... XI 405
  • Omkr. 1910 .......... XI 407
  • Damsholte 1910 ...... XII 465
  • Paa Cycle, 1910 ....... IX 305
  • Silhuet, klippet 1911 . . XI 416
  • 1911 ................. XI 417
  • Selvportræt 1911 ...... XI 397
  • Kastellet 1912 ........ XII 466
  • Rejseberedt, Roskilde 1912 ...... XII 464
  • Maleri 1912 .......... XII 469
  • 1912-13 .............. XII 467
  • August 1914 ......... XII 495
  • 22/8 1914 ............ XII 499
  • Tegning af Eva Drachmann .... VI 195
  • Ved Skrivebordet .... VII 229
  • Som Mefisto, Tegning VII 257
  • Som Satyr. Ukendt Kunstner ... IX 320
  • Annoncetegning af Gustav Wied ....... IX 334
  • Fotograferet med Satyrmaske ......... XI 401
  • Silhuet-Klip af Eva Drachmann XII 448, 472
  • Studier af Eva Drachmann .... XII 450
  • Karikaturtegninger af Gustav Wied IX 306-320, 329-331. XI 411-412. XII 422, 429, 453

FOTOGRAFERET MED FAMILIE ELLER VENNER

  • 12 Aar ................ I 8
  • I Bissinge 1906 ....... III 92
  • Familiebillede ......... V 147
  • 1892 .................. V 149
  • 1893 .................. V 153
  • 1895 ................. IV 139
  • 1896 .................. V 168
  • I Clasen's Hotels Have . V 178
  • Med Johan Knudsen .. VI 184
  • Med Johan Knudsen . VII 224
  • Med Alice Wied .... VII 233
  • Familiebillede ........ VII 234
  • Med Bogbinder Holm VII 240
  • Børnene bader i Roskilde Fjord .... VII 248
  • Med Peter og Søster . . VII 251
  • 274
  • Familiebillede ....... VII 252
  • Med Datter ........ VIII 292
  • I Elise Brandes Atelier1909 ............... IX 304
  • Med Familie. Omkr. 1900 ......... X 345
  • Med Familie. Omkr. 1906 ........ XI 389
  • Med Sophie Hartvig, Juli 1906 ........... XI 392
  • Familiebillede ........ XI 399
  • Foran Kastellet (Biludflugt) ........ XI 400
  • Med Overlæge Dedichens Døtre .... XI 403
  • Med Søstrene Been ... XI 404
  • Med Alice Wied ...... XI 408
  • Med Fr. Hartwig ..... XII 425
  • Med Familie ......... XII 426
  • Med Familie paa Rejse XII 441
  • Paa Scenen .......... XII 444
  • Med Sophus Neumann XII 445
  • Med Søskende ...... XII 446
  • Med Alice Wied's to Søstre .......... XII 447
  • Med tre Niecer 1911 .. XII 449
  • Med Anna Halberg Larssen l911 ....... XII 452
  • Med Taxamotor-Jespersen .......... XII 470
  • Med Sønnerne »Søndagsrengøring« XII 473
  • Med Alice Wied. 1914 XII 487
  • Huslægen paa Sygebesøg ......... XII 496

EFTERLADENSKABER

  • Tjenesteudygtighedspas I 29
  • Konfirmationssalmebog II 38
  • Litograferet Teaterplakat fra "Holmegaard" II 41
  • Billet til Teaterunderholdning paa "Holmegaard" II 42
  • Manuskriptside af Oversættelse af Strindbergs "Faderen" II 51
  • Brev til Riis Knudsen III 77
  • Gustav Wied Træstatuette III 91
  • Brev til Emil og Hedvig Wiene IV 133
  • Tage Algreen-Ussings sidste Hilsen til Gustav Wied IV 115
  • Holger Algreen-Ussings Meddeelse om Broderens Død IV 116
  • Bedstemoders Manuskript IV 140-43
  • Nathalie Larsens dramatiske Skitser 1885. Titelblad V 148
  • Stokke, der har tilhørt Gustav Wied XII 457, 458, 459, 460, 461, 462
  • Banketræ skaaret af Gustav Wied V 166-167
  • Regnskabsbog 1894-96 V 156-157, 158-159
  • Rude fra Bangsbo med Gustav Wied's Navnetræk V 173
  • Frikort til Det kgl. Teater VI 185
  • Manuskriptside med Gustav Wied-Notater VI 186
  • Slægten, Filmprogram 1912 VI 209
  • Visitkort som "Pustervig" VII 228
  • Skrivetøj VII 231
  • Visitkort VII 259
  • Askebæger fra Wied's Skrivebord VIII 261
  • Trætavle, skaaret og dekoreret af Gustav Wied VIII 262-263
  • Adgangskort til Spillecasinoet i Monte Carlo VIII 264-265
  • Registrant over fotografiske Optagelser VIII 276, 277
  • Den Wied'ske Slægtspibe VIII 290, 291
  • 275
  • Ernst Bojesens Gave til Gustav Wied's 50 Aars Fødselsdag VIII 297
  • Satyr og Nymfe. Fotografi af Agostino Caracci's Stik VIII 299
  • Menukort til 50 Aars Fødselsdag VIII 300
  • Bogbindermærkat VII 240
  • Brev om Skærmydsler X 361
  • Menukort til Fødselsdag 6. Marts 1909 XI 398
  • Gustav Wied's Chapeau Claque XI 406
  • Optagelsesbrev i Skydeselskabet XI 409
  • Brev til Broderen Carl 10.1.1913 XI 410
  • Menukort fra Skydeselskabet XI 413-414
  • Gustav Wied's Penneskaft XII 418
  • "Min Pegasus" XII 420
  • Kastellet, malet af Gustav Wied 1908 XII 428
  • Brev fra Gustav Wied's Far til Fr. Hartvig med Gustav Wied's Kommentar XII 431-432
  • To Sølvkonfektskaale XII 463
  • Indbydelse til Premièreforestilling. Det kgl. Teater i Dresden XII 475-476
  • Gustav Wied's Almanak 1914 XII 483
  • Indbydelse i Form af "Løbeseddel" til sidste Fødselsdag 6. Marts 1914 XII 484
  • Gustav Wied's Lommeur XII 488

GUSTAV WIED'S EGNE FOTOGRAFIER

  • V 175, 182-183
  • VI 187, 188, 194, 207, 217, 219
  • VII 220, 221, 222, 223, 225, 227, 232, 241, 242, 243, 244, 245, 246, 248, 250, 253, 256
  • VIII 270, 271, 279, 280-287, 288, 289, 301, 302, 303
  • X 354
  • XI 388, 393, 396, 397, 398
  • XII 415, 420, 471, 489
276

VÆRKER OMTALT I BILLEDTEKSTEN
Kursiv efterfulgt af: S betyder Scenebillede, F: Faksimile, B: Bogomslag/Titelblad, I: Illustration, P: Plakat, D: Dedikation.

  • Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde V 160, 170. VI 196 B, 197
  • Af den gamle Vinhandlers Optegnelser XII 482
  • Afslutning III 90, 93, 94, 95
  • Atalanta VI 190. VII 244, 256. X 346
  • At krepere Kammerherren IX 321
  • Barnlige Sjæle III 78 B, 79-90, 93-95, 97. IV 123, 124 F, 126. VIII 288, 295. IX 343. X 375. XII 498
  • Bedstemoders Manuskript IV 140 F, 142 B, 143 D
  • Brødrene Grøn og Skomager Munter IX 326
  • Byens Stolthed III 96 P, 97 F. VIII 295. IX 331. X 375 S, 376 S
  • Bønder VI 198 P, 199 S, 200 S
  • Circus Mundi IX 337. XII 440, 443 D, 485
  • Da Baby skulde paa Hotel I 35. V 177 F
  • Da min Broder blev fremkaldt XII 440 F, 441
  • Dansemus I 10. IV 137. X 346. XI 382-383, 384 F, 585 B, 386, 387 B, 405. XII 425, 497
  • De gode gamle Dage IV 140
  • De unge og de gamle IV 122, 123, 124 F, 125, 126
  • Den gamle Pavillon II 57. IV 144 P, 145, 146 B
  • Det svage Køn VI 196, 213, 214 F. XII 460
  • Det usigelige XII 455
  • Die Karlsbader Reise der leibhaftigen Bosheit VIII 274 B-275 I
  • Digt og Virkelighed I 2, 3, 6, 7 F, 11, 14, 15, 17, 22, 24, 25, 26, 28, 30, 31, 32 F, 33 F, 34. II 43, 46. III 114. V 164. IX 332, 341. XII 491 F, 494 F
  • Døden VI 199 S
  • Døren III 104. IX 339 I, 340 I, 342. XII 480 I, 481 I
  • En Bryllupsnat II 66. III 76 B, 77
  • En Hjemkomst III 74. VI 185. X 344 B. XII 418, 494
  • En Middag II 55
  • En Mindefest XII 445
  • En Runde III 83, 86, 89
  • Et Gravøl III 90 F
  • Et lille Mellemværende IX 335
  • Et Opgør VII 233. XI 378 P, 379, 380 S
  • Et Par Handsker XI 381
  • Erotik II 68. III 109 P, 110 B, 111 B, 112 B, 113 B. V 161
  • Fire Idyller XI 402. XII 444
  • Fire Satyrspil VI 206, 214
  • Fra Kirkegaarden III 81, 82
  • Fra Land og By VIII 294. IX 343 D
  • Fru Mimi VI 213 P, 214, 215
  • Fædrene æde Druer XI 382-383. XII 433, 434, 435 F, 436 B, 437 D, 438 D, 439
  • Frøken Mathilde VIII 295
  • 277
  • Første Violin II 66. VI 189 F, 190, 191 P, 192, 193, 194. VII 244, 256. X 346
  • Georg With's sidste Levedag III 114 F
  • Glade Jul, dejlige Jul I 35
  • H.C.Andersen VI 202, 203 D, 204 I, 216. IX 343
  • Hendes gamle Naade VIII 295
  • Herrens Venner ingen Sinde V 169 F, 170 D
  • Hva' Satan skal vi med Stæren I 35
  • Hvorledes Frøken Caroline blev min Moder IX 326 I
  • I Centrum VI 197
  • Imellem Slagene III 114. XII 482, 498
  • Jeg tror kun paa én Gud IV 118 F
  • Julebogen 1896 IX 321
  • Julekantate til Forældrene, 1875 I9 F
  • Jægermesterinden III 77
  • Jøden I 18 F
  • Knagsted VII 254. VIII 268 B, 269 F, 270-273, 274 B. IX 322 I-325 I, 334
  • Kærlighed XI 402. XII 442 D, 444 S
  • Kærlighedens Kispus XII 497 F, 499
  • Lejlighedsdigt til Søsteren Alexandra's Konfirmation II 39 B
  • Livsens Ondskab VI 206. VII 226 F. IX 316. X 346, 349, 353, 360. XII 457
  • Livsens Ondskab, Opus II VIII 268. IX 314
  • Lystige Historier I 35 B, 35 I. V 177. IX 343
  • Manuskriptside med Gustav Wied's Notater VI 186 F
  • Marked III 84, 85, 88
  • Menneskenes Børn II 54, 57, 70 B, 71 B, 72 D, 73 D. III 114. IV 144. V 156. IX 343. XI 402 S
  • Min Fødsel IX 332
  • Ministeræderen XII 454 F, 455
  • Moders Erindringer IV 141 F
  • Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storehedinge I 34 B. III 74
  • Nirvana IX 333
  • Om Floke XII 455
  • Optegnelsesbøger XII 419 F
  • Pastor Sørensen & Co. XI 393. XII 477 F, 478 B, 479, 502
  • Ranke Viljer VIII 295. XI 393, 408. XII 418, 423 P, 424 F, 425, 426, 427, 451
  • Rimbrev til Moderen, 1879 II 40 F
  • Rimbrev til Johannes Volquartz I 21F
  • Silhuetter II 53 B, 54, 55, 56. III 75 D. IV 123, 139. IX 343
  • Skærmydsler X 361, 362 F, 363, 364 S, 365 P, 366 S, 367, 368 I, 369 I, 370 I, 371 I, 372, 373, 374
  • Slægten IV 121. VI 205 F, 206, 209, 212. XII 434 F
  • Stakkels Daisy IX 337
  • "Stambogen" II 43 F, 44 F, 45 F, 47 F, 48 F, 49 F
  • Sælhunden II 60, 62
  • Søstormen XII 485, 486
  • Tak for behageligt Selskab IX 333
  • Thummelumsen VI 206. X 348 F, 349, 350, 353 P, 354, 355 S, 356 S, 357 S, 358 S, 359 S, 360 S
  • 2X2 = 5 2 Gange 2 er 5 VIII 295. XII 423, 426, 451 P, 460
  • 278
  • To Kroner og Halvtreds II 66. III 99 B ,106 I. VI 202-204, 214, 215 D. IX 335, 342, 343. X 369
  • Tre Satyrspil XII 454, 455 D, 456 D
  • Ungdomsdigte I 12 F, 13 B, 17 F, 18 F, 21
  • Ungdomshistorier I 2. II 49. III 74. IV 116, 118, 119 B, 120, 121, 125 F, 126, 128, 129, 131, 132. V 154, 176. VI 185, 187. XII 423, 427
  • Vidunderbarnet IX 308. XII 465, 468 S
279

GUSTAV WIED-ILLUSTRATORER

  • Bernhard, Lucien XI 387
  • Christiansen, Rasmus III 104, 105. IX 335, 336, 342, 343. XII 480, 481
  • Gestwicki, Bruno VIII 274, 275
  • Hartwig, Fr. III 78
  • Heilmann, Gerhard I 16, 16 a
  • Jensenius, Herluf IX 341
  • Knutzen, Balder R. III 102, 103
  • Moe, Louis III 99-101, 106-108. IX 322-325, 339, 340. X 369
  • Mühlhausen, Knud X 370
  • Nygaard, Axel IX 332
  • Nørretranders, Johannes C. F. XII 485, 486
  • Pedersen, Viggo VI 204. IX 326, 327, 328
  • Rode, Gotfred III 112,113
  • Schmidt, Alfred IX 337, 338
  • Syberg, Fritz IX 321
  • Willumsen, J. F. X 371

ØKONOMISKE FORHOLD

  • IV 127. V 154, 156, 157, 158, 159, 162, 163, 164. VI 205. VII 233. X 353. XI 378, 409, 410. XII 491

TEATRE, DANSKE OG UDENLANDSKE

  • A.B.C. Teatret VIII 296
  • Dagmarteatret II 52, 66. III 77, 109. VI 198, 200, 213, 214, 215. IX 308. X 353. XI 402. XII 423, 425, 444, 445, 451, 468
  • Det kgl. Teater IV 144, 145, 146. VI 185. VII 233. IX 331.X 361, 363, 364, 365, 367. XI 378, 379
  • Det kgl. Teater, Dresden XII 475-476
  • Folketeatret III 96. VI 192, 198, 199. IX 313, 331. X 353, 354, 375. XII 451, 497, 499
  • Frederiksberg Teater X 353, 357, 358
  • Intime Teater, Wien VIII 295
  • Kgl. musikal. Kapelle und der Hoftheater zu Dresden XII 475-476
  • Kleines Teater, Berlin VIII 295
  • Luisenteater, Berlin VIII 295
  • Radioteatret XI 386
  • (Det) Strindbergske Forsøgsteater II 52
  • Studentersamfundets fri Teater II 66. III 76
  • Aarhus Teater X 376

AVISER, TIDSSKRIFTER ETC.

  • Arbejdernes Julealbum IX 337. XII 440, 485
  • Berlingske Aften I 32. V 164. XII 491
  • Berlingske Tidende I 32. IV 116
  • Blæksprutten IX 313, 314, 315, 318
  • Boghandlermedhjælper Foreningens Aarsskrift 1896 I 15, 16, 16 a
  • Ekstrabladet IX 308, 309
  • Hver 8. Dag III 102. VI 202
  • Hjemmets Noveller IX 333
  • Højskolebladet XII 478, 502
  • 280
  • Illustr. Tidende I 16. III 104. IV 134. V 182. VII 226. IX 342
  • Indre Missions-Tidende IX 309
  • Jul i Roskilde VIII 284
  • Klods Hans IX 335
  • Kristeligt Dagblad IX 310
  • København IV 119 122, 126, 138, 139, 140
  • Maaneds-Magasinet XII 459, 460, 462
  • Ny Jord IV 117, 118, 119
  • Platmenagen XI 411
  • Politiken V 177. VI 206. IX 310, 312. XII 499
  • Roskilde Avis IX 334. XII 501
  • Roskilde Dagblad VIII 282
  • Roskilde Tidende X 373
  • Spejlet IX 322
  • Teatret VIII 295
  • Tilskueren III 114. IV 144. V 170. VI 213
  • Verdens-Spejlet IX 311, 331
  • Vendsyssel Tidende X 350

SELVMORDSMOTIVET

  • III 90, 114. XII 419, 483, 487, 498, 501, 502, 503

GUSTAV WIED'S GRAV

  • XII 504, 505
281

STEDREGISTER
Tal i kursiv betyder Billede

  • Aalholm Gods I 5
  • Bangsbo I 35. V 152, 154, 171, 172, 174, 175 177, 182, 183. VI 184. VII 220, 221, 222, 223, 224, 225. X 346, 347. XI 416. XII 442, 450
  • Bangsbokredsen V 171, 174 175. VII 220. X 346. XI 416. XII 450
  • Bangsbo Museet V 173. VII 220
  • Berlin VI 190, 192. VII 226. VIII 295. X 346. XII 460
  • Branderslev Kirke I 4, 5, 6. IX 332
  • Brock, Niels, Dampskibet I 22, 23
  • Carlsbad V 161. VII 233. VIII 270, 271. XI 378
  • Damsholte, Møen V 162. IX 305. XII 465, 468, 484, 503
  • Ebeltoft
  • Kobbergaarden II 65
  • Havmøllen II 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 73. VIII 262. XII 434 Dr. Jens Kruuse har venligst gjort opmærksom paa, at Gaarden ligger Nord-Nordøst, og ikke som anført Vest for Ebeltoft.
  • Jærnhatten II 60, 61
  • Overgade med Raadhuset II 63
  • Engelske Skanse II 60
  • Hotel Prinds Carl II 64
  • Holmegaard I 2, 3, 7, 10, 11. II 40, 42, 45, 58. IV 126. V 147, 154. VI 217. VII 229. IX 332. XI 384. XII 446
  • Høgholt ved Hjørring V 151, 152. VI 187. XII 439
  • Karlsbad - se Carlsbad
  • Købelev Kirke V 154
  • København
  • Frie Udstilling, den I 32. XII 445
  • Rosenborg Have V 161
  • Restaurant Bristol IV 137
  • Restaurant Bernina IV 136
  • Christianshavns Fængsel IV 127, 128, 129, 131, 132, 134, 135
  • Kron-Prinsens-Gade 8 IV 123
  • Studiestræde 4 I 20. II 40
  • Margrethevej l II 49. III 74. X 344
  • Sangerindepavillioner paa Dyrehavsbakken (1910) XII 482
  • Suomisvej II 49
  • Charlottenlund Skov,
  • Spadseresti VIII 272
  • Ida Jönsson's Pension VII 230
  • Th. Johansen's Antikvariat IX 311
  • Sommerlyst VIII 296
  • Lendemarke, Forvalterboligen II 54. V 153. VII 247
  • Liselunds Pavillon (Kapellet) II 57. VII 244
  • Marienborg II 56
  • Monte Carlo VII 265
  • Nakskov
  • Realskolen I 14
  • Købmand Wulfeldt's Gaard I 14
  • Thierry's Boghandel I 15
  • Overgaard I 22, 24, 25, 26, 27, 29, 33. II 43, 45, 48, 49, 55. V 148. VI 205. X 344. XII 491
  • 282
  • Roskilde
  • KASTELLET II 66. III 99. VI 194, 207, 217, 218, 219. VII 227, 228, 230, 232, 234, 236, 238, 239, 240, 241, 242, 243, 245, 246, 249, 250, 252, 253, 256. VIII 266, 267, 268, 279, 293, 300, 301, 302, 303, X 345, 354. XI 382, 388, 390, 391, 392, 393, 396, 398, 399, 400, 401, 405. XII 420, 426, 428, 446, 447, 452, 463, 466, 470, 473, 484, 498, 500, 506
  • Mindelunden i Kastellets Have VII 244, 256. VIII 284. XII 489, 490
  • Rhodishøj, Frederiksborgvej 11 III 99. VI 210, 211, 212, 217
  • Hotel Prinsen X 360
  • Nytorv i Roskilde, omkr. 1913 XII 479
  • Graabrødre Kirkegaard XII 504, 505
  • Hestetorvet IX 316. X 349 Kirkegaardsinspektør Hans Rønø har venligst gjort opmærksom paa, at Billede 349 gengiver det nuværende Stændertorv, der paa G. W.'s Tid var opdelt i Nytorv og Raadhustorvet, og ikke som angivet Hestetorvet.
  • Schmidt og Høimarks Skole I 28
  • Skovgaard, Viby XI 381
  • Sparresholm III 99. VI 202, 203, 210
  • Bogholderhuset ved Sparresholm VI 202
  • Stege
  • Stege-Tiden III 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 93, 94, 95
  • Voldgraven III 93, 94, 95
  • Svensmark III 89
  • Storebro II 55
  • Noret II 55. III 89, 91
  • Bissinge III 91
  • Kirkegaarden III 81,82
  • Frænderup II 56
  • Storehedinge I 34
  • Sæby
  • Sæby-Tiden II 73. III 99, 111. IV 119. V 154, 155, 160, 165, 176, 177, 178, 179. VI 195, 197, 201, 202. VIII 260. XII 498
  • Jærnkilden V 161
  • Rolykke III 111. V 154, 162. VI 187, 188, 217
  • Quisisana II 68. III 111. V 161
  • Stampemølle VI 187, 188
  • Pavillonen Skovlyst VI 197
  • Memhave V 160
  • Clasen's Hotel V 160, 176, 177, 178, 179, 180, 181, 182. VI 187. VIII 260
  • Sæbygaard VII 223
  • Hotel Harmonien VIII 260
  • Vejlø Kirke XI 385
  • Wolstrup Sogn V 162
  • Udbyhøj, Havnen I 23
  • Øster Aker, Norge VIII 289. XI 403, 415
283

GUSTAV WIED
ROMANER - NOVELLER - SKUESPIL I-XII
TEKSTMÆSSIG INDHOLDSFORTEGNELSE

  • Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde .... V 117
  • Af den gamle Vinhandlers Optegnelser XII 169
  • Af et Brev ............ II 234
  • Afslutning ........... III 170
  • Ane-Marie ............ V 287
  • At krepere Kammerherren ............... I 293
  • Aviskonen ............ II 217
  • Barnlige Sjæle ........ III 5
  • "Baronen" .......... XII 137
  • Brødrene Grøn ........ V 315
  • Børn ................. II 247
  • Centrum .............. V 163
  • Christiane ............ II 186
  • Circus Mundi ........ XII 111
  • Da Baby skulde paa Hotel ............... I 278
  • Damen fra Landet ..... V 333
  • Da min Broder blev Fremkaldt .... XII 113
  • Dansemus ............. X 87
  • De unge og de gamle .. III 26
  • Den gamle Kammerherre ............... II 15
  • Den gamle Pavillon ... IV 259
  • Den Hellige Ånd ...... V 305
  • Den reddende Engel .. XII155
  • Den yderste Termin .... I 301
  • Det svage Køn ........ II 275
  • Det svage Køn ........ V 217
  • Det Usigelige .......... X 301
  • Digt og Virkelighed-Livserindringer Kapitel 1-43 ........ I 7
  • Kapitel 44-45 ...... XII 251
  • Digteren .............. II 177
  • Døden ................ V 195
  • Døren .............. XII 101
  • En "Bohéme" ......... II 167
  • En Brevveksling ...... III 92
  • En Bryllupsnat ....... III 279
  • En cand. jur. ......... III 108
  • "En Ditlevsen" ........ II 223
  • En farende Svend ..... III 33
  • En Forestilling ........ III 45
  • En Historie om en Pels og en Krone ......... I 235
  • En Kanetur ........... II 190
  • En Middag ............ II 87
  • En Mindefest ......... V 119
  • En Nytaarsvisit ........ I 263
  • En Runde ............ III 67
  • En Situation .......... II 253
  • Endetønden ........... II 80
  • Erotik ................. I 232
  • Erotik ............... III 203
  • Et Besøg .............. II 162
  • Et Eksperiment ........ II 262
  • Et lille Mellemværende XII 95
  • Et Opgør ............. X 253
  • 284
  • Et Par Handsker ...... V 333
  • Familieliv ............. II 150
  • Fluen ................ III 61
  • Fra Kirkegaarden ..... III 36
  • Fru Mimi ............. V 245
  • Frøken Mathilde ...... V 267
  • Fugleskydning ........ II 60
  • Fædrene æde Druer ... XI 5
  • Første Violin .......... V 5
  • Faareper .............. II 103
  • Glade Jul, dejlige Jul ... I 212
  • H.C. Andersen ........ V 313
  • Hans Olsen ........... II 68
  • Helligaften ............ II 269
  • Hendes Naade ........ V 219
  • Herrens Venner ingen Sinde ......... V 147
  • Hos Jessens .......... III 118
  • Hva' Satan skal vi med Stæren? ........ I 256
  • Hønseriana ............ I 248
  • I Drift ................ II 249
  • I Familiehuset ........ II 41
  • I Hulvejen ............ II 158
  • I Kupéen ............. II 219
  • I Middagsstunden ..... III 83
  • Introduktion ......... III 7
  • Jensen ................ II 52
  • Knagsted ........... VIII 5
  • "Kyddet" .............. I 286
  • Lavs Madsen ......... III 54
  • Livsens Ondskab .... VII 7
  • Livserindringer-Digt og Virkelighed
  • Kapitel 1-43 ........ I 7
  • Kapitel 44-55 ...... XII 251
  • Livsglæde .............. I 195
  • Lystige Historier ....... I 187
  • Madam Bertelsen ..... III 79
  • Mandfolk ........... XII 87
  • Marked .............. III 148
  • Menneskenes Børn .... II 145
  • Menneskenes Børn II . . II 281
  • Mester Bømler ........ III 16
  • Ministeræderen ........ X 287
  • Nirvana ............. XII 131
  • Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storehedinge, og dens Følger ....... I 177
  • Nu gaar hun godt igen ... II 132
  • Ole Stød .............. II 33
  • Om Floke ............ X 315
  • Omvendelse ........... II 228
  • Pastor Sørensen & Co. IX 5
  • Prinsessen af Frørup ... II 7
  • Paa Marken .......... III 101
  • Ranke Viljer ........ XII 7
  • Regnvejr .............. I 272
  • Ruskvejr .............. II 258
  • Selma Tornhjelm ....... I 239
  • Silhuetter ............. II 5
  • Skomager Munter ...... V 325
  • Skærmydsler .......... X 221
  • Slipset ................ I 220
  • Slægten .............. VI 5
  • Spader Es ............. I 189
  • Syg .................. III 75
  • Sælhunden ............ II 239
  • Søstormen ........... XII 121
  • Thummelumsen ....... X 5
  • To Kroner og Halvtreds III 195
  • Tre Satyrspil .......... X 285
  • Ungdom og Uskyld ... III 156
  • Ungdomshistorier ..... IV 5