Wied, Gustav Et lille Mellemværende

ET LILLE MELLEMVÆRENDE
(1899) 96

        

97

ET LILLE MELLEMVÆRENDE

    A G E R E N D E

  • Rasmus Røgter.
  • Niels Staldkarl.

Yndig dansk Sommeraften med Myg, Edderkopper, Ørentviste, pragtfuld Solnedgang og fjerne Hundeglam. -

Paa en Bænk uden for Gaardporten sidder

RASMUS RØGTER
(og damper paa sin Pibe. - Han har nylig ædt sin "Nadre" - kolde Grødklumper i varm Mælk, og sidder derfor stopmæt og stirrer ud for sig uden Initiativ og uden Tanker. - Af og til knalder han den ene Haand haardt ned mod den anden, eller op mod sin Pande, eller ind mod sin Hals. Det er, naar han myrder en Myg, der bliver altfor paatrængende. - Og hver Gang han har Held med sig i dette sit Forehavende, mumler han tilfreds):

Der spanserede den Hottentot ind i Evi'he'en!

Edderkopperne lader han derimod rolig kravle rundt paa sig - navnlig de smaa - thi det betyder "Lykke".

Og Ørentvistene knipser han blot til. -

Han er Enkemand; lille, mager, graahaaret og i Træsko, hvide Uldsokker, Skjorteærmer og en Art Jokeyhue, som han har faaet til Givendes af Forvalteren. - Desuden lugter han betydeligt af Kostald; og for et Par Dage siden er hans yngste Datter bleven "sat fast" for Tyveri. -

En Skade flyver skrikkende hen over hans Hoved - det betyder "næsvise Fremmede". - Han lader langsomt sine Øjne følge dens Flugt; indtil den forsvinder ind mellem Poplerne paa Havediget. -

Saa spytter han langt efter den og damper videre ...

Der høres slubrende Træskotrin i Porten, og

NIELS STALDKARL
(viser sig, opløben, duknakket og ondskabsfuld). - Han er Ungkarl, skeløjet, fruentimmeruimodstaaelig og har et Barn med Rasmus's forulykkede Datter. -

Ogsaa han damper paa sin Aftenpibe. Men lugter af Hestestald. -

Da han faar Øje paa Rasmus, siger han : Naa, der sidder Du aa ny'er Naturen?

RASMUS
(som ikke er nogen Ynder af Snak, særlig ikke straks efter et Maaltid, og allermindst med sin quasi Svigersøn, svarer):

Ja-a ...

NIELS.

Er det tilladt at plancere sig ved din Si'e?

RASMUS
(gnubber sig lidt væk paa Bænken).

Jæ tænkte sgu nok, Du vilde komme; der var en Ska'e, der skralrede før!

NIELS
(sætter sig med et ilde Smil. - Hans skæve Øjne slaar formelig Smut over hinanden inde bag Næseroden).

Hæ ! -- (En Vogn rumler forbi, og der veksles: Godaften!) Det var Lars Hørkræmmer ...

RASMUS.

Det ku' jeg sgu nok se alene!

NIELS
(der er over en halv Alen højere end Rasmus, skæver ned til ham).

Skenerer Grøden Dig, siden Du saaden bider a' En.

98
RASMUS
(myrder en Myg).

Den skenerer sgu'nne mig mere end som Dig!

NIELS.

Hi! - Er Du ka'ske faanærmet over, a' di inde har faaet Kyllingesteg? (Med "di inde" menes Herskabet.)

RASMUS.

Hva' rager det mig!

NIELS.

Næi saagu', hi! Men Lugten krivler En da li'godt i Næsen!

RASMUS.

Du ka' jo holde Dig fra Køkkenet!

NIELS
(slaar Smut).

Hi! Ja! - Skaaren Væder har godt ved aa præke!

RASMUS
(hidsig).

Du sku' heller svare til, hva' der tilkommer Dig!

NIELS
(fugter en Finger paa Tungen og rører ved hans Arm).

Psss ! -- Du spøtter!

RASMUS
(hugger efter ham med Albuen).

Jæ gør, hva' jæ vil !

NIELS.

Namtyrlig! Det gør vi vel allesammen! - Er det Ma'tine, der kreperer Dig? Nu er hun jo da ellers godt forsørret ... For en Tid da!

RASMUS
(hadefuldt).

Aa nu ska' Du til aa hænge i med Sofie!

NIELS.

Hi! - Er han skamlu, gamle?

RASMUS
(stopper Tobakken ned i Piben).

Hø ...

NIELS.

Ka' jæ ka'ske for, a' Pi'erne er rent rundtossede efter mig?

RASMUS
(ser op og ned ad ham).

Du er saa smok!

NIELS
(slaar Smut).

Hi, hi! Ja det er li'e netop, hva' jeg er ! (Banker sin Pibe ud mod Kanten af Bænken. - Stopper og tænder.)

Pause.

Solen er gaaet ned, og Duggen begynder at falde. - Af og til gaar et Mandfolk eller et Fruentimmer forbi ude paa Vejen. - Der udveksles Hilsener. - Skridtene dør bort.

NIELS
(pludselig om mod Rasmus).

Ka' vi'nne forli'e vos, Rasmus Røgter?

RASMUS.

Hvodden sku' det gaa til?

NIELS.

Vi ka' vel snakke om det ...

RASMUS
(ser fra Siden prøvende op paa ham).

Vil Du ta Kresjan Peder ka'ske? ("Kresjan-Peder" er Niels's og Martines forbudne, halv aarige Frugt.)

NIELS.

Hva' Fa'en sku' med ham? - Tror Du, han ka' hjælpe mig aa vande Heste!

RASMUS
(hidsig).

Ja hva' ska' med ham?

99
NIELS.

Du har da Bord aa Seng! - Aa Du er da Pi'ens Far!

RASMUS
(myrder en Myg).

Aa Du er da Drengens Far!

NIELS
(fornærmeligt, tøvende).

Ja-a ... det er jæ vel ...

RASMUS.

Du har jo da vedgaaet ham!

NIELS.

Ja-a ... (Forarget.) Hva' Fa'en gik hun osse hen der aa stjal efter!

RASMUS
(undvigende).

Vi ka'nne allesammen være li'ego' ...

NIELS.

Næi, vel saa .. no'en ska' jo stjæle. - Men hun sku' ha' manvereret lidt snedi'ere, sku' hun! Hva' Saten tilstod hun for!

RASMUS.

Di fandt jo Skeerne i hendes Kiste ...

NIELS.

Hæ! Det var osse et Sted aa gemme dem! - Ha'de hun kommen til mig, saa ...

RASMUS.

Du gik jo der aa valendere med Sofie Kokkepi'e li'e for Næsen a' hende!

NIELS
(griner fedt ved Tanken om sin Uimodstaaelighed).

Hæ, ja! (Ser, at Svigerpapas Pibe er gaaet ud.) Vil Du stoppe? (Rækker en Skindpung med Tobak hen mod ham.)

RASMUS
(banker stiltiende Piben ud. - Stopper og tænder. - Pause).

Vil Du saa ta' Kresjan Peder?

NIELS
(afgjort).

Gu', Fa'en vil jæ ej nej!

RASMUS
(hidsig).

Ja, jæ ka' ikke ligge der aa daske med ham!

NIELS.

Saa send ham paa Sognet!

RASMUS
(truende).

Ja, det gør jeg sgu! Det ka' Du være evi' vis om!

NIELS
(rolig).

Namtyrlig!

RASMUS.

Aa det bli'er en Skændsel for Dig, Niels!

NIELS.

La' Du mig om det!

RASMUS.

Du taver din Stemmeret!

NIELS
(griner).

Hi! Den er sgu fløjten for længe siden, alle de manne Gange har sat ! (Ved "sat" forstaas her: "siddet" Alimentationsbidrag af.)

Pause.

RASMUS
(efter at have grundet dybt).

Aa saa har jeg jo haft ham et helt halvt Aar nu hjemme!

NIELS
(spidser Øren).

Ja, det har Du jo.

RASMUS.

Aa født ham ...

NIELS
(grinende).

Aa klædt ham!

100
RASMUS
(usikker).

Naa-aa, Klæ'er har han ju'nde slidt saa manne a' ...

NIELS.

Hi! Naa dow'nde det!

Pause.

RASMUS
(prøvende).

Gi'er Du mig ti Kroner, saa er vi kvit?

NIELS
(med Udraab).

Ti Kroner!

RASMUS
(hidsig).

Du har aldrig betalt en Skilling for ham!

NIELS (flot). I

ku' jo ha' stævnet mig!

RASMUS.

Det ku' Ma'tine ikke faa sig til ...

NIELS
(haanlig).

Men stjæle ku' hun!

RASMUS.

Ja-a ... Gi'er Du fem?

NIELS.

Ikke en Øre under dette herre Menisterium! - Hvor Fa'en sku' jeg faa dem fra!

Pause.

NIELS
(forsøgsvis, langsomt).

Vil Du ha' di lange Støvler, Du véd ... a' vi ka' faa Klaring paa det her lille Mellemværende?

RASMUS
(myrder en Myg).

Det er dow Satens, saa Myggene er forhippede paa mig!

NIELS.

Di ka' lugte Køerne ... Vil Du saa ha' di Støvler?

RASMUS
(tøvende).

Di Støvler ...?

NIELS.

Ja; di er li'som ny!

RASMUS.

Vil Du gi' tre Kroner?

NIELS
(kort).

Gu' vil jæ ej!

Pause.

RASMUS
(langsomt).

Di brunstribede Søndagsbukser ...

NIELS
(afbryder).

Vil Du ha' Støvlerne? Eller vil Du'nne?

RASMUS
(fortvivlet).

Jamen, der er jo Huller paa Snuden ...

NIELS.

Di ka' vel lappes! - Naa?

RASMUS
(skæver sygt op mod ham; ser, at der er intet Haab, og siger saa resigneret).

La' mig saa ta' Støvlerne da ...

NIELS
(djærvt).

Her er min Haand! (Slaar den højre frem.) Støvlerne er dine!

RASMUS
(lægger tøvende sin i).

Men det er da dem med di lakerede Skafter?

NIELS
(stærkt forarget).

Di lakerede Skafter ...? Namtyrlig! - Man gaar da'nne hen og snyder sit eget Barns Bedstefar!

Tæppe.