Wied, Gustav Nirvana

NIRVANA (1907)

132

        

133

Klokken slaar 10½.

Toldassistent Buchwald kommer ind paa Hotel Skandinavien for at faa sin Aften-Whisky. Han er lille, mager og gusten. Det paastaas, at han er Morfinist:

- Godaften, Deherrer ...

- Godaften, Buchwald ...

- Godaften, Tolder ...

Tolderen hænger Uniformshuen fra sig og sætter sig hen ved sit Stambord foran Hjørnesofaen, hvor Whiskyen allerede er sat frem.

Ved det store Midterbord sidder Sparekassefuldmægtig Laurberg over sit Øl, gammel, udslidt, matøjet ... "Den forfaldne Veksel" kalder Byen ham.

Og ved Marmorbordet under Vinduet sidder den fede Kommunelærer Halvorsen, med sin Kaffe og Kognak.

Lokalet oser af Tobaksrøg og gamle Maddunster. Gasblussene koger, hvæser og sprutter. Kelner Jokumsen sover bag Buffetten .. Og udenfor ligger Torvet øde, tomt og mørkt.

Kommunelæreren løfter Hovedet og ser ondt over mod "Vekselen", der har 1800 Kroner i Gage, medens Halvorsen kun har 900:

- Hvad Sprog talte De egentlig, da De var paa Bornholm i Sommer, Laurberg? spørger han saa.

- Bornholmsk, naturligvis!

- Naa, ja, det er sandt, De har jo været der før ...

Nu bliver der en længere dødlignende Pause.

Saa siger det pludselig: H-ræv! nede i Kelner Jokumsens 134 Hals. Han vaagner, smasker, stirrer forvildet omkring ... og falder straks efter hen igen.

Lidt efter snyder Fuldmægtig Laurberg buldrende sin Næse og ytrer derpaa tænksomt:

- Der maa nu foregaa noget i min Mave, som jeg ikke forstaar.

- Saa-e? siger Kommunelæreren sløvt.

- Ja-e ... for hver Gang jeg snyder min Næse lidt kraftigt, saa mærker jeg saadan en underlig Smag af Daasehummer.

- Hvor? spørger Toldassistenten.

- I Munden naturligvis! svarer den anden arrig.

- Jamen saa har De vel spist Daasehummer da? mener Kommunelæreren.

- Nej, Gu' har jeg ikke nej; det er jo netop det, der er det underlige.

- Ja, saa er De vel raadden indvendig ligesom vi andre ... afgør Tolderen.

- Raadden indvendig ... Sludder!

- Ja af Øllet ...

Sparekassefuldmægtigen og Toldassistenten er Ungkarle; Kommunelæreren er Enkemand. Deherrer har Dagen lang intet med hinanden at gøre; men om Aftenen mødes de her paa Hotellet for at rekreere sig i hinandens Selskab. -

Efter en ny Pause gaber Kommunelæreren, saa det knager i Stol og Kæber:

- Det er vel ellers snart Sengetid ...?

- Ja ... gaber Tolderen tilbage. - Og Gudskelov for det!

Men Fuldmægtigen drejer stille Viseren et Tal frem paa sit Bier-Ur, det er hans Stolthed og som han har faaet af en Ven, der har været i München.

- Een Øl til, Jokumsen!

Kelneren tumler op og bringer det forlangte.

- Hvad Nummer er det, Jokumsen?

- Nummer otte.

- Det passer. 135 Toldassistenten vælter Ansigtet om mod Midterbordet:

- Bruger De ogsaa det Ur, naar De gaar til Fruentimmer, Laurberg?

- Hu-it! brister det ud af Kommunelæreren. Og Jokumsen staar paa Hovedet i sit Viskeklæde. -

Saa døser Deherrer paa ny hen for en Stund; indtil der lyder slæbende Trin udenfor paa Fliserne.

Fuldmægtigen lytter:

- Nu gaar Markussen hjem fra Harmonien; saa skal vi andre vel ogsaa se at komme af sted ...

- Har han faaet solgt sin Ejendom? spørger Kommunelæreren.

- Ja.

- Hvormeget har Sparekassen staaende i den?

- Det véd jeg ikke.

- Sludder! Gu' véd De det!

- Ja, saa vil jeg ikke sige det altsaa.

- Ja, det er noget andet ... Flytter han til København?

- Ja, det si'er de.

Toldassistenten, der ligger med Nakken tilbagelænet mod Sofaryggen, vælter igen Ansigtet om mod Stuen:

- Er det sandt, at han vil til Balletten?

- Hø! siger Fuldmægtigen.

- Ha! siger Kommunelæreren.

- Hi! siger Kelneren.

Markussen er nemlig 65 Aar, har Wattersot og gaar ved to Stokke. -

Klokken slaar ½ 12.

- Jokumsen, en Øl!

- Og en Kognak!

- Og en Vand!

- Hvorfor siger De Vand, naar De mener Whisky ... ! snerrer Fuldmægtigen.

Men Tolderen svarer ikke. Han falder i Gab. Umaadeholdent og tøjlesløst giver han sig over. Man kan se ham helt ned til Drøvelen. Han tramper ubehersket og dunker i Sofaens Plyds, saa Støvet staar:

- Aa Gud Fader, Søn og Helligaand! siger han og 136 gramser krampagtig med Fingrene ud i Luften - Aa, Gud bevare os alle tretten op igennem alle sine syv Himle! Hvem der laa i Visselullen!

Kommunelæreren bliver smittet og begynder at vride sig som en Orm paa Stolen:

- Aa, Jesus, Jesus, Jesus! siger han og strækker Armene i Vejret, saa at Normaltrøjen kommer til Syne foran Ærmerne - Aa Gud, aa Gud, aa Gud og Jomfru Maria og alle de andre hellige Madamer staa vos bi!

Men Fuldmægtigen stritter imod. Han vil ikke gabe. Han presser en Haand haardt ind mod Munden for at kvæle Tilbøjeligheden. Men saa kommer han til at nyse; Haanden flyver bort ... Og da han først har givet efter, gaber han vildere end nogen af de andre. Han bliver ganske borte; hans Ansigt er som et stort, tandløst Hul; og hans Arme og Ben staar stift ud fra Kroppen, som havde han ædt Stryknin:

- La, la, la! siger han - Tu, tu, tu! Li, li, li! Ridalomannifidorakaviskomsalikalosa! - Nu gaar jeg af Led!

- -

Klokken slaar 12. -

Deherrer tømmer deres Glas og vakler ud af Hotellet.

Uden for Porten nikker de til hinanden: Tak for godt Selskab! og forsvinder duknakkede hver ad sin Vej bort over Torvet...

137