✂

✂ Klokken slaar 10½.

✂ Toldassistent Buchwald kommer ind paa Hotel Skandinavien for at faa sin Aften-Whisky. Han er lille, mager og gusten. Det paastaas, at han er Morfinist:

✂ - Godaften, Deherrer ...

✂ - Godaften, Buchwald ...

✂ - Godaften, Tolder ...

✂ Tolderen hænger Uniformshuen fra sig og sætter sig hen ved sit Stambord foran Hjørnesofaen, hvor Whiskyen allerede er sat frem.

✂ Ved det store Midterbord sidder Sparekassefuldmægtig Laurberg over sit Øl, gammel, udslidt, matøjet ... "Den forfaldne Veksel" kalder Byen ham.

✂ Og ved Marmorbordet under Vinduet sidder den fede Kommunelærer Halvorsen, med sin Kaffe og Kognak.

✂ Lokalet oser af Tobaksrøg og gamle Maddunster. Gasblussene koger, hvæser og sprutter. Kelner Jokumsen sover bag Buffetten .. Og udenfor ligger Torvet øde, tomt og mørkt.

✂ Kommunelæreren løfter Hovedet og ser ondt over mod "Vekselen", der har 1800 Kroner i Gage, medens Halvorsen kun har 900:

✂ - Hvad Sprog talte De egentlig, da De var paa Bornholm i Sommer, Laurberg? spørger han saa.

✂ - Bornholmsk, naturligvis!

✂ - Naa, ja, det er sandt, De har jo været der før ...

✂ Nu bliver der en længere dødlignende Pause.

✂ Saa siger det pludselig: H-ræv! nede i Kelner Jokumsens 134 Hals. Han vaagner, smasker, stirrer forvildet omkring ... og falder straks efter hen igen.

✂ Lidt efter snyder Fuldmægtig Laurberg buldrende sin Næse og ytrer derpaa tænksomt:

✂ - Der maa nu foregaa noget i min Mave, som jeg ikke forstaar.

✂ - Saa-e? siger Kommunelæreren sløvt.

✂ - Ja-e ... for hver Gang jeg snyder min Næse lidt kraftigt, saa mærker jeg saadan en underlig Smag af Daasehummer.

✂ - Hvor? spørger Toldassistenten.

✂ - I Munden naturligvis! svarer den anden arrig.

✂ - Jamen saa har De vel spist Daasehummer da? mener Kommunelæreren.

✂ - Nej, Gu' har jeg ikke nej; det er jo netop det, der er det underlige.

✂ - Ja, saa er De vel raadden indvendig ligesom vi andre ... afgør Tolderen.

✂ - Raadden indvendig ... Sludder!

✂ - Ja af Øllet ...

✂ Sparekassefuldmægtigen og Toldassistenten er Ungkarle; Kommunelæreren er Enkemand. Deherrer har Dagen lang intet med hinanden at gøre; men om Aftenen mødes de her paa Hotellet for at rekreere sig i hinandens Selskab. -

✂ Efter en ny Pause gaber Kommunelæreren, saa det knager i Stol og Kæber:

✂ - Det er vel ellers snart Sengetid ...?

✂ - Ja ... gaber Tolderen tilbage. - Og Gudskelov for det!

✂ Men Fuldmægtigen drejer stille Viseren et Tal frem paa sit Bier-Ur, det er hans Stolthed og som han har faaet af en Ven, der har været i München.

✂ - Een Øl til, Jokumsen!

✂ Kelneren tumler op og bringer det forlangte.

✂ - Hvad Nummer er det, Jokumsen?

✂ - Nummer otte.

✂ - Det passer. 135 Toldassistenten vælter Ansigtet om mod Midterbordet:

✂ - Bruger De ogsaa det Ur, naar De gaar til Fruentimmer, Laurberg?

✂ - Hu-it! brister det ud af Kommunelæreren. Og Jokumsen staar paa Hovedet i sit Viskeklæde. -

✂ Saa døser Deherrer paa ny hen for en Stund; indtil der lyder slæbende Trin udenfor paa Fliserne.

✂ Fuldmægtigen lytter:

✂ - Nu gaar Markussen hjem fra Harmonien; saa skal vi andre vel ogsaa se at komme af sted ...

✂ - Har han faaet solgt sin Ejendom? spørger Kommunelæreren.

✂ - Ja.

✂ - Hvormeget har Sparekassen staaende i den?

✂ - Det véd jeg ikke.

✂ - Sludder! Gu' véd De det!

✂ - Ja, saa vil jeg ikke sige det altsaa.

✂ - Ja, det er noget andet ... Flytter han til København?

✂ - Ja, det si'er de.

✂ Toldassistenten, der ligger med Nakken tilbagelænet mod Sofaryggen, vælter igen Ansigtet om mod Stuen:

✂ - Er det sandt, at han vil til Balletten?

✂ - Hø! siger Fuldmægtigen.

✂ - Ha! siger Kommunelæreren.

✂ - Hi! siger Kelneren.

✂ Markussen er nemlig 65 Aar, har Wattersot og gaar ved to Stokke. -

✂ Klokken slaar ½ 12.

✂ - Jokumsen, en Øl!

✂ - Og en Kognak!

✂ - Og en Vand!

✂ - Hvorfor siger De Vand, naar De mener Whisky ... ! snerrer Fuldmægtigen.

✂ Men Tolderen svarer ikke. Han falder i Gab. Umaadeholdent og tøjlesløst giver han sig over. Man kan se ham helt ned til Drøvelen. Han tramper ubehersket og dunker i Sofaens Plyds, saa Støvet staar:

✂ - Aa Gud Fader, Søn og Helligaand! siger han og 136 gramser krampagtig med Fingrene ud i Luften - Aa, Gud bevare os alle tretten op igennem alle sine syv Himle! Hvem der laa i Visselullen!

✂ Kommunelæreren bliver smittet og begynder at vride sig som en Orm paa Stolen:

✂ - Aa, Jesus, Jesus, Jesus! siger han og strækker Armene i Vejret, saa at Normaltrøjen kommer til Syne foran Ærmerne - Aa Gud, aa Gud, aa Gud og Jomfru Maria og alle de andre hellige Madamer staa vos bi!

✂ Men Fuldmægtigen stritter imod. Han vil ikke gabe. Han presser en Haand haardt ind mod Munden for at kvæle Tilbøjeligheden. Men saa kommer han til at nyse; Haanden flyver bort ... Og da han først har givet efter, gaber han vildere end nogen af de andre. Han bliver ganske borte; hans Ansigt er som et stort, tandløst Hul; og hans Arme og Ben staar stift ud fra Kroppen, som havde han ædt Stryknin:

✂ - La, la, la! siger han - Tu, tu, tu! Li, li, li! Ridalomannifidorakaviskomsalikalosa! - Nu gaar jeg af Led!

✂ - -

✂ Klokken slaar 12. -

✂ Deherrer tømmer deres Glas og vakler ud af Hotellet.

✂ Uden for Porten nikker de til hinanden: Tak for godt Selskab! og forsvinder duknakkede hver ad sin Vej bort over Torvet...