Wied, Gustav Uddrag fra Af den gamle Vinhandlers Optegnelser

Naa, nu kommer forhaabentlig snart Varmen i Vejret; den drøjer rigtignok længe, synes mig; men den maa vel komme, og saa skal jeg gasse mig paa Mælkekur. Endnu er Mælken for kold, man kan gaa ind og købe i Butikkerne; jeg kan ikke taale at drikke den saa kold, har aldrig kunnet taale kolde Drikke af nogen Art, for saa bliver Maven desperat.