Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Poetiske Skrifter I

↩ Lige paa Grænsen af det digteriske Gennembrud staar da de to Digte »Freyas Rok« og »Biarkemaal« fra Fortællingen »Erik og Roller«, 1802. Det første er allerede Typen paa Oehlenschlægers Naturlyrik: Indtrykket af det hvide, milde Stjernelys paa den mørke Himmel omsættes i Digterens mytedannende Fantasi i et skønt Billede: Kærlighedens Gudinde, der spinder ved sin store funklende Rok. I det andet har den blege nordiske Helteverden hos Samsøe og Suhm faaet Kød og Blod paany. Det 18. Aarh. anes lige i Egekransen - Borgerdydens Krone! - som Heltens Pryd, men overdøves ganske af den mægtige Vildskab i Vaabengnyet og Blodbadet; Kamptummelen, hvor »Luren tuder som hungrig Biørn«. Durtonen fra Ewalds Valkyriesang er atter fundet efter Oplysningstidens elegiske Mollakkorder.