Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Poetiske Skrifter I

↩ Overhovedet viser de bedste Digte fra denne Periode overalt den vigtige menneskelige og kunstneriske Udvikling, Digteren havde gennemgaaet i de rige Rejseaar. »Evalds Grav« overgaar de tidligere Ewald-Digte ved sin dybere Forstaaelse af Ewalds tragiske Personlighed. »Til min Læser« er en moden Mands Syn paa Kunsten og paa Kunstneren, der i sin schillerske Visdom er langt mere frugtbart og omfattende, ogsaa langt aandfuldere, end den lidt sentimentale Blomsterumiddelbarhed fra »Morgenvandring«. Og den Vision, som med næsten forfærdende Storhed aabenbarer sig i Hymnen til Tragediens Muse, »Til Melpomene«, er et Bud om en Aandens Verden, som ingen tysk Romantiker havde fundet Vejen til - Shakespeares og Schillers.