Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Poetiske Skrifter I

↩ Teoretisk var han sig Retningen mod det objektive fuldt bevidst. Allerede i den før-steffenske Periode havde A. B. Bentzon aabnet hans Øjne for »det dygtige Objective«. Sin poetiske Trosbekendelse har han fremsat i disse Ord af Fortalen til XXV »Poetiske Skrifter«: »Ganske at kunne tabe sig i sit Objekt og fremstille det sandt, tydeligt og betydnmgsfuldt, uden uvedkommende Indblanding, er udentvivl det, som characteriserer den sande Kunstner.« Novalis' »Geistliche Lieder« er helt fordybet Jeg-Stemning; Oehlenschlæger objektiverer sin religiøse Følelse i Betragtningen af Jesu gientagne Liv i den aarlige Natur. Det indre anskues altid i det ydres Billede, og dette Billede er upersonligt - Kunstneren træder tilbage, lader Værket selv tale. Hvis man i Forbindelse med Poesi kan bruge Glosen »saglig«, vil den først og fremmest kunne anvendes paa Stilen i Oehlenschlægers Ungdomsdigtning.