Skriftemaalet.
✂
Pater Joseph! laan mig Øre!
Som en angergiven Synder
Kommer jeg til Eders Celle.
Jeg vil skrifte. Luk mig op!
✂
»Hvad har du, min Søn, paa Hjerte?«
✂
Fromme Fader! - o, jeg Synder!
Vil Madonna sig forbarme? -
Jeg har slaaet et Øie ud paa
Gjedehyrdens Søn, Pacheco.
✂
»Har du det? Det var jo slemt -
Det var syndigt, vil jeg sige.
Men Madonna er langmodig.
Naar du angrer det af Hjertet,
Naar du daglig beder femten
Ave for vor Frues Alter,
siger jeg dig fri for Synd.
✂
- Men, min Søn, fortæl mig ogsaa,
Hvad dig ægget har til Vrede,
Af hvad Grund du slog et Øie
Ud paa Gedehyrdens Søn.«
✂
Pater Joseph! Nøden drev mig.
Vi kom op at slaaes om Mulen.
✂
»Om en Mule? Hvilket Muuldyr?«
✂
Et, jeg netop havde taget
Af hans Herres Stald paa Torvet.
✂
»Har du stjaalet da et Muuldyr?«
✂
Fromme Fader! ja, jeg har.
✂
»Tyverie, min Søn, er syndigt,
Det er stygt for Gud og Verden.
Mangen anden Broder skulde
Dømme dig til strenge Faster.
Men, du siger, Nøden drev dig.
Nøden er et slebent Sværd.
Hvis du derfor angrer Synden,
Hvis du giver til vort Kloster
✂
Fire Voxlys, topunds Voxlys;
Hvis endnu du beder femten
Ave for vor Frues Alter,
siger jeg dig fri for Synd.
- Men, min Søn, forklar mig dette:
Af hvad Aarsag stjal du Mulen?«
✂
Pater Joseph! Nøden drev mig.
Folk var efter mig paa Gaden.
Derfor svang jeg mig paa Mulen.
Jeg var skjændigt bleven fangen,
Var jeg flygtet bort tilfods.
✂
»Var man efter dig paa Gaden?
Men hvorfor?«
✂
Fordi - jeg Synder!
Vil Madonna sig forbarme? -
Man var efter mig, fordi jeg
Lige her ved Klostrets Mure
Med min Kniv stak En ihjel.
✂
»Stak du En ihjel? Og dette
Har du gjort ved Klostrets Mure?
Det er syndigt, meget syndigt!
Klosterets Gebeet er helligt;
✂
Man skal vogte sig for Synden,
Er man nær et helligt Sted.
- Ja, min Søn, det bli'er nødvendigt,
At endnu du beder femten
Ave for vor Frues Alter,
At endnu du giver fire
Voxlys til vort stakkels Kloster -
Glem kun ikke, topunds Voxlys.
Men for Alting først fortæl mig,
Hvem det var, du slog ihjel,
Og hvorfor du ham ihjelslog.«
✂
Pater Joseph! Nøden drev mig.
Alt for fjorten Dage siden
Brændte ned min Moders Vaaning.
Sygdom raset har blandt Qvæget,
Kulden ødelagt vor Viingaard.
Vi har Intet meer tilbage.
Jeg kan ikke længer give,
Som jeg før har gjort saa ofte,
Voxlys til vor Frues Alter.
Nød mig piner, Nød og Sult.
Hjemme ligger syg min Moder,
Tvende hjælpeløse Brødre
Skrige hjemme høit om Brød.
✂
Derfor steg jeg - men jeg tilstaaer,
Det var Uret, det var syndigt -
Derfor steg jeg ind iaftes
Over Klostergaardens Muur.
I et Kammer, hvor jeg vidste,
En af Klostrets fromme Fædre
Havde Forraad, ind jeg stjal mig.
Otte fedede Kapuner
Hang i Kamret; een jeg tog.
Alt gik godt; men, da jeg atter
Over Muren vilde flygte,
Mærked' eders Portner Uraad,
Styrted' over mig ved Muren,
Greb og holdt mig fast ved Struben.
Det var ham, jeg stak ihjel.
✂
»Sanct Ignaz! hvad maa jeg høre!
Steg du over Klostrets Mure?
I et Forraadskammer var du?
Otte fedede Kapuner
Hang i Kamret? een du stjal?
Men hos hvem? hos hvilken Broder?«
✂
Skaan mig -
✂
»Svar! hos hvem? hos hvem?«
✂
O, hav Medynk, Pater Joseph!
Her, paa mine Knæ jeg beder -
Ærligt skal jeg Alt bekjende.
I er from og god, og bærer
Over med en stakkels Synder.
I vil ikke see saa nøie
Paa et Tab, I neppe mærker.
- Det var Eder, jeg brød ind hos.
✂
»Hvad? hos mig du stjal? Dit Afskum!
Denne Synd kan aldrig sones!
Hvo formastelig forgriber
Sig paa Klostrets hellige Fædres
Eiendom, hans Sjæl skal brænde
I en evig Skjærsilds Pine.
Ryggesløse! du skal daglig
Bede fyrretyve Ave.
Du skal give næste Høitid
Sexten Voxlys til vort Kloster.
Kan du ikke selv, da skal du
Skaffe Udvei hos din Slægt.
Du skal faste til du skriger.
Du skal gaae med Sækkelærred
Paa din bare Krop en Maaned.
Du skal desforuden tampe
✂
Eengang ugentlig din Ryg.
Og desuden skal du give
Fuld Erstatning for Kapunen.
- Mærk dig dette! Pak dig bort!«