Forsaavidt den Samling Digte, der herved overleveres et velvilligt Publikum, har optaget de allerede forhen nykte og bekjendte Digte eller saadanne nye, der i Stemning og Behandling slutte sig til disse, har jeg Lidet eller Intet at bemærke. Men om dem, der tilhøre en ældre Periode, maa et Par Ord tillades mig.

Fleertallet af disse Digte ere fra en Tid, hvor Digterne jevnlig bestaae en haard Kamp for at erhverve sig Klarhed i Tanken, Ro i Livs-Anskuelsen og Sikkerhed i Formen. Men ved Formen forstaaer jeg da her, som overalt ellers, noget Mere end Versemaalet. I at beherske dette har jeg allerede tidligt haft temmelig Sikkerhed; og det er heller ikke heri, at yngre Digtere i Almindeligded lade saa Meget tilbage at ønske. Anderledes er det med Tankens Formløshed. Formaaer Digteren ikke at lade den Idee, der ligger til Grund for Digtet, gaae op i alle dettes enkelte Dele og gjennem disse samle sig til Anskuelighed, da vil Digtet blive meer eller mindre formløst, om ogsaa Versene, efter Riim og Fodmaal, ere ulastelige. Men Formbestemtheden hører i al Kunst ikke til de lette Erobringer. Det kan derfor ikke forundre, om adskillige af mine ældre Digte kun vise en Stræben derefter. Jeg ønsker dem nærmest betragtede som Vidnesbyrd om mit Livs digteriske Udgangs-Punkter, der ikke faldt mig saa lette som Mange maaskee have troet. Dog ikke blot som Udgangs-Punkter. Fra det Øieblik en Digter skriver ud fra sit eget Indre, IV eller dog gjør dette til sin Opgave, vise de tilbagelagte Veie ikke saa forbigaaende phænomener, at de sporløst skulde forsvinde. Ældre Steminger dukke op igjen, men i nye Forbindelser og i andre Former. Hine Digte med deres Blanding af Tungsindighed og Sensualitet, med de afvexlende Spor af Utilfredsstillelse, indre Gjæring og Resignation, kunne da tillige staae her som Forløbere for senere, paany optagne, men bedre beherskede Retninger. Man vil ved dem, antager jeg, bedre forstaae mit senere Digterliv, og finde Meget af dette, der syntes fremmed og uventet, allerede tidlig begrundet. Jeg har imidlertid ikke optaget andre af dem, end saadanne, jeg troede at kunne byde mine Læsere. Endeel af dem henlaae besuden i fragmentarisk Form, en Følge af min Uformuenhed i at forene en ældre Tankeretning med en nyere, der begyndte at afløse den. - Mine første Forsøg, en temmelig frugtbar Periode fra 1814 og 1815, har jeg troet ganske at burde udelade. Det Meste deraf var begyndende Studier, med altfor Kjendelige Spor af Digterskoler, der efter hiin Tid ere forblevne mig fremmede.

De af mine nyere, allerede trykte Digte der ikke sindes optagne i de nu publicerede tvende Bind, ville erholde Plads i et tredie, som jeg med Tiden haaber at kunne udgive. Af det hele Antal Digte, jeg denne Gang har indlemmet i Samlingen, er ikke fuldt Halvdelen førhen trykt i mine egne, ældre Samlinger; den anden, større Halvdeel er enten ny og forhen utrykt, eller har været adspredt i forskjellige, nu lidet tilgjængelige, periodiske Skrifter, og vil saaledes være ny for de fleste Læsere.