TILLÆG.
✂ I 1855 udkom Anden Udgave af Danmarks Krønike af SaxeRunemester, fordansket ved N. F. S. Grundtvig, med følgende Indledningsdigt og Forord:
✂
Saxe Lange! Sællandsfar!
Kæmpe-Søn fra Konge-Leiren,
Som til Navnet »Valdemar«
Kiæded med sit Storværk Seiren!
Axel Hvides Fostersøn!
Nordens Aand og Danmarks Hjerte
Dig har lyst i Kuld og Kiøn,
Du for dem bar Blus og Kierte.
✂
Om du førde i dit Skiold
Langers Vaaben, »Roser trende«,
Derpaa Stue-Lærdom gold
Tygge kan til Verdens Ende;
Men du førde i dit Skiold
Danmarks Saar og Danmarks Seier,
Som med Glands fra Old til Old
Vaaben alle overveier.
✂
Ogsaa det er Smaating kun,
Om endnu i vore Tider
Findes i vor grønne Lund
Skud af Langer og af Hvider,
197
Naar endnu sin Krone har
Som vort Stamtræ »Dronning-Bøgen«,
Saa i Mai paa Kvisten bar
Kukker aldrig Sællands-Giøgen.
✂
Da sin Rose faaer hver Torn
I de lange Sommerdage;
Ved hvert Stød i Gjallarhorn
Sværde blinke, Skjolde brage,
Sættes paa det sorte Bræt
Fiende hver ad Danmarks Rige,
Mens sin Priis hver Dansk Idræt
Faaer af Mund og Pen tillige.
✂
Saxe Dansker! din Idræt
Da ei heller Rosen mister,
Hvortil du har Odelsret,
Vor Guldalders Runerister!
Værne om dit Hædersnavn
Vil Skjoldunger og Skjoldmøer,
Giælde for din Fødestavn
Alle Danevangens Øer!
✂
Hvergang om Kong Fredegod
Synger lydt i Skoven Hjærne,
Hvergang Uffes Heltemod
Priser Danmarks Lykke-Stjerne,
Rygtet gaaer fra Ø til Ø
Om din Pen af Svane-Vinge,
Barnefødt i Urdas Sø
Til ved Svanesang at klinge!
✂
Ogsaa mig paa Vuggen gav
Svane-Pen den høie Norne,
Spaaed mig med Saga-Stav
Rosen-Skrift imellem Torne;
Derfor som et Tvilling-Par,
Voxet ud af samme Vinge,
Nu fra Dan til Valdemar
Vore Penne sammenklinge.
✂
Saga-Broder! længe nok
For Latinen du har bødet,
Som om du af Steen og Stok
Var udsprunget og opglødet,
Som om Fru Grammatica
Steendød var din søde Moder,
Og din classiske Papa
Stokdøv Pen med Romer-Noder;
✂
Nu, saa vist, som Danske Ord
Rod i Danske Øren fæster,
Du herefter trindt i Nord
Nævnes Saxe Runemester;
I din Danske Fødestavn
Kun Gjengangere og Trolde
Dit latinske Øgenavn
Harme skal herefter volde.
✂
Hvad jeg alt i Ungdoms-Aar
Modig stræhde at udrette,
rones under hvide Haar
Ved dit Navn at oversætte,
Romer-Trolden, jettestærk,
Først tilgavns er overvundet,
Nu, da til dit Mester-Værk
Vi dit Mester-Navn har fundet.
✂
Saxe Dansker! gamle Ven,
Dansk selv i Latinens Lænker!
Runemester er kun den,
Der kan skrive, som han tænker,
Der kan tænke frit og fort,
Der kan tegne Lys og Skygger,
Der kan tegne Hvidt og Sort,
Tegne alt, hvad Ord udtrykker!
✂
Nu udfritter vi med Flid
Alle vore tyske Giæster,
Om de har fra »Rødskiægs« Tid
Mage til vor Runemester,
199
Som, i romersk Bast og Baand,
Reise kunde Runestene
For hver Helt i Nordens Aand,
For hver Fugl paa Bøgens Grene!
✂
Skam af dig vi fik dog kun,
Og af alle Danske Helte,
Sang ei længer Fugl i Lund
Liflig mellem Sund og Belte;
Havde paa de Danske Øer
Under Freias Aften-Stjerne
Fuglen meer ei Næb og Kløer
Til om Rede sin at værne.
✂
»Unge Danmark«, glem det ei!
Lad det spørges over Vove:
Vi har end et Fugle-Hei
I de faure Bøge-Skove,
Som til gamle Kæmpers Skaal,
Medens Nyt der er i Giære,
Kvæde kan vort Bjarkemaal,
Giøre Brage-Bægret Ære!