↩ Endnu i 1810 havde Grundtvig ment, at en gennemset Udgave af Vedels Saxo var at foretrække for en ny Oversættelse, i al Fald som den, hvortil G. L. Baden gjorde Forslag. Se ovenfor II. S. 30-31. - Et Par Aar senere rejstes Spørgsmaalet om en ny Oversættelse af Snorre. Selskabet for Norges Vel, som var stiftet 1809, vedtog den 23. Maj 1812 at bekoste en saadan og overdrog Arbejdet til Islænderen Paul Arnesen, der for Kvadenes Vedkommende skulde have Grundtvig til Medarbejder. Da Arnesen Aaret efter erkendte, at han ikke kunde faa Tid til at fremme Værket, blev hele Oversættelsen overdraget til Grundtvig, der samme Aar flyttede til København som tjenstledig Kapellan. - Selskabet for Norges Vel kom imidlertid i Opløsning ved Rigernes Adskillelse i 1814, og den 3. August 1815 vedtog den københavnske Afdeling at danne et nyt Samfund under Navn af Selskab for nordiske Oldskrifter. »Etatsraad Pram, Højesteretsadvokat F. W. Treschow og Pastor Grundtvig valgtes til at træde sammen i en Komité for at indgive Forslag til det ny Samfunds Organisation. Paa Mødet erklærede Grundtvig tillige, at han med Hensyn til Oversættelsen af Snorro betragtede sig som løst fra sine Forpligtelser til Selskabet for Norges Vel, da han i lang Tid ikke havde hørt fra dette og heller ikke kunde underkaste sig de Vilkaar, Selskabet stillede. Han vilde nu tillige udgive en Oversættelse af Saxo. For at disse to Oversættelser skulde kunne sælges til Menigmand for en billig Pris, foreslog han, at det ny Samfund skulde udsende Prøver af begge Oversættelser, ledsagede af en Indbydelse til at yde Bidrag til dette Formaals Opnaaelse«. - Dette vedtoges, og saaledes fremkom det lille Skrift, som nedenfor meddeles.