Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra HENRIK STEFFENS

↩ Naar en Kæmpe som Steffens ydmyg bekiender, at han ermeget for lille, til at see Herrens Propheter og Apostler, end sigeda ham Selv, over Hovedet, da forarger det naturligviis alle destoragtige Lilleputter, hvoraf nuomstunder den literaire Verdenvrimler, og det er ganske i sin Orden, at de pege Fingre adham, og vrænge efter ham, thi det er Alt, hvad de mægte, ogAlvorligheden, veed de, sidder hos mange Læsere saa løs, atden lader sig fordrive af det første, det bedste Fjellebod-Spilop.Her til Lands, hvor det lille Vognmands-Lag, paa den sidsteTid, synes at spille Mester, er det heller intet Under, at Indførselen bliver derefter, og paa denne Maade lader det sig forklare, at en saa plump og jammerlig Anmeldelse af vor berømte Landsmands Bog: om den falske Theologie og den sande Tro, somden, der forleden stod i Dagen, er det Eneste, man hidtil heromsaae paa Dansk. Saa bør det imidlertid ingenlunde være, dertiler Bogen for vigtig, og Dagens Indfald forbyder mig længer atopsætte, hvad jeg længe havde betænkt, tilskynder mig uopholdelig at anmelde et Skrift, der, efter mine Tanker, er skikkettil at vække mange gavnlige Betragtninger.