↩

Fortsættelse af Fortegnelsen paa alle de Skrifter som Trykfriheden har givel Anledning til, hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde. Med en kort Erindring om et hvert Skrift.

Fierde og Tyvende Stykke.

Kiøbenhavn 1771.

Tilkiøbs hos KANNEWORFF i Silkegaden i No. 66.

2

Anmældelse.

Den forordnede Alter-Bog i Dannemark og Norge er nu paa nyebleven oplagt i Octav Format, hvorved Forleggeren fornemmelig har seet at rette de Feil og kiendelige Mangler, som efterhaanden ere indkomne i de forige Oplage; Stilen er meget renere og større; Bønnerne ere indrettede for den nærværende Tid, i Henseende til de kongelige Personers Navne, og alt det iagttaget, som kan tiene til Beqvemmelighed for dem, hvis Brug den egentlig er bestemt til. Den faaes tilkiøbs hos Bogtrykker Graae ved gammel Strand, og Boghandler Kannevorf i Silkegaden, for 3 Mark paa Tryk- og 4 1/2 Mark paa Skrivpapiir. Nogle faa Exemplarer kan faaes paa Roialpapiir for 1 Rdlr. — NB. Denne Format er og i nogle Exemplarer afsat i Qvart, da den for Stilens skyld kan oprette Mangelen af de hidtil brugelige Qvarter, og sælges ligeledes paa bemeldte Stæder for 1 Rdlr. Exemplarer paa Trykpapiir, og 9 Mark paa Skrivpapiir.

3

No. 321.

Et sælsomt og græsseligt Qvinde-Spøgelse, seet og observeret ved adskillige Leiligheder og paa adskillige Steder her i Kiøbenhavn og i nogle Egne her i Nærheden af nogle philosophiske Skildvagter. Sammenskrevet til Skræk og Advarsel for alle, og til Forbedring for nogle af den politiske Speidere. I min Fryd paakom mig Bitterhed. Biblen. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Børsens Boglader, hos Kanneworf i Silkegaden, og hos Thiele i Peder Hvidtfeltstrædet for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo. Dette er uden Tvivl af samme Forfattere, som den læspende Sang, (fee No. 162), Brevet fra en Broder til sin Søster, den allegori-

4

374

ske Drøm, og mangfoldige andre væmmelige og afskyelige Skrifter. Han holder ikke op at skrive saa længe der er et Sprog i Bibelen, han kan lemlæste og benytte sig af til tvetydige Udladelser; med mindre han skulde faae samme lovlige Forhindring, som Philopatreias, hvis Fostere vore Presser til god Lykke nu ere befriede fra.

No. 322.

Den Danske Oekonomus, indeholdende

1. Om den daglige Huusholdning og Arvingers deraf folgende Rettigheder. 2. Om Regieringer. 3. Om de Militaire. 4. Om Hederne. Anden Deel. Kiøbenhavn, 1771. Trykt i det kongel. Universitets Bogtrykkerie hos A. H. Godiches Efterleverske. Sælges sammesteds for 1 Mark, stor 5 Ark i 8vo.

Vi have under No. 63. i denne Fortegnelse anmældt det første Stykke af dette Skrift. Stilen er i dette noget bedre end i det første, her findes og et og andet got og rigtigt iblant en Hoben Urigtigheder, og man kan af det alt gierne see, at Forfatterens Hensigt og Villie er god; men han fattes den Indsigt og Kund-

5

375

skab, der behøves til det Arbeid, han har paataget sig.

No. 323.

Afhandling om overdrevne Satirer, eller indklædte Skandskrifter. Oversat. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene Berling, boende i Pilestrædet. Sælges sammesteds for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Dersom man kunde vente, at de Folk, der i disse Tider ere meest flittige med at rive, fandt nogen Lyst og Forhøjelse i at læse, saa kunde de af dette Skrift tage megen Nytte, og læse deres egen Skiændsel. Det gaaer just i disse Tider saaledes, som Forfatteren beretter om Ludvig den Fjortende. Hele Verden veed hans Kierlighed til nogle Hofdamer, den veed, at Frue Maintenon frem for andre havde Fortrinnet hos ham, og at han, for at stille Samvittigheden tilfreds, hemmelig har ægtet hende. Dette opvakte nu enhvers Raab imod ham, ret ligesom det hele Kongerige skulde gaae under, og just paa samme Tid, da Skandskrifterne igiennemheglede ham og hans Maitresse, just da havde hver Mand i Paris fra

6

376 Hoffolkene af til de ringeste Betientere, ja endog de, som med saa stor Uanstændighed skrev imod ham, deres Maitresser. Dette og mere, som findes i denne Afhandling, kan tiene til at vise Folk i Almindelighed, hvad man fornuftigviis bør troe om Skandskrifter.

No. 324.

Sinceri Tanker om de mange latinske Skoler i Dannemark og Norge, som hindre Studeringers Fremgang, og ere skadelige for det almindelige Beste. Principibus placuisse viris non ultima laus est. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene Berling. Salges sammesteds for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Forfatteren synes at have nogen Ret til at troe, at de latinske Skolers Antal er alt for stort, i Fald det er, som han siger, at dette er Aarsag til, at Ungdommen ikke nyder den Nytte deraf, som de burde, og blive ikke oplærte med den rette Omhyggelighed, og dersom dette ikke kan endres uden at formindske Skolernes Antal, saa vil vi ønske hans Forslag Fremgang.

7

377

No. 325.

Guds Villie efter det siette Bud, i en

Prædiken, forklaret ved Adam Struensee. Af det tydske Sprog oversat. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene Berling. Sælges paa Børsens Boglader, og hos Kannevorf i Silkegaden for 12 Skilling, stor 3 1/4 Ark i 8vo.

I en Forerindring siger Oversætteren os, at hverken Ærgierighed (hvilken urimelig Snak, da hans Navn er ubekiendt) eller Vindelyst, have været hans Drivefiære; men allene den Tanke ved samme at kunde oprette i Hierterne kraftige Modværn mod Ukydskhed og Ugudelighed, da de udvortes Anstalter til at hemme samme ere tildeels ophævede; men vi kan alligevel, naar vi see ret paa Titelbladet, dog ikke frikiende Oversætteren fra, at ikke tillige have havt Fordeel til et vigtig Formaal for sit Arbeide: dog det skader ikke, da de steste nu omstunder kiøbe Bøger for Titlens skyld, og en Prædiken, om den endog har nok saa store Fortjenester, naar de veed det er kun en Prædiken, saa spørges aldrig mee efter den. Denne Prædiken, som for en Deel Aar siden

8

378 er forfattet af Hr. Superintendenten Adam Struensee, er just ikke af det Slags, som udmærker sig ved nogen nye og udvalgt Smag, eller besynderlig Lærdom, som i vore Tider har opløftet adskillige Tydsklands Lærdes Taler over Mængden; men desuagtet indeholder den mange gode og almindelige Sandheder, og er aldeles læseværdig: den viser, hvorledes Menneskene skal leve, dersom de ikke vil overtræde det 6te Bud. Vi vil, da Rummet tillader det, fremlægge nogle Stæder for vore Læsere: Side 9 viser Hovedsætningerne, hvad Guds Villie er efter det 6te Bud, 1) at flye Horerie, 2) at enhver skal bevare sit Legeme i Helliggiørelse og Ære; derpaa vises dette Buds vidtløftige og almindelige Omfang, at ingen neml. er undtagen fra denne Befaling: Du skal ikke bedrive Hoer.

Fra Side 13 til 22 opregnes, hvori denne Synd egentlig bestaaer, og paa hvilke Maader den fornemmeligen udøves. Fra Side 23 til 26 opregnes en Deel af de Synder, som mod det 6te Bud begaaes af ugifte Personer. I Talens 2den Deel anprises adskillige Midler, som Menneskene skal bruge for at opfylde Guds Villie efter det 6te Budn

9

379

men Side 30 kunde man vel have ventet et andet bibelsk Exempel paa en Hore, end Dina, Jakobs Datter, 1 Mos. 34 Cap.; thi hendes Opførsel fortiener ingenlunde saa stor en Blame, eller saa afskyeligt et Navn: alle Omstændigheder kan frikiende hende. I Anvendelsen Side 36 findes nogle Træk, som vi vil anføre: "Man kan ikke uden den største Bedrøvelse og Vemodighed tænke paa, hvor meget Kydskhed og Blufærdighed har aftager iblant os, og hvor meget derimod et fræk, ryggesløst, hoeragtigt og ukydsk Levner begynder at tage Overhaand. Jeg beraaber mig heri paa eders eenstemmige Vidnesbyrd. Lader det ikke næsten ligesom Horerie iblant os har faaet frit Privilegium? ere der ikke mange i denne Stad, som uden ringeste Straf i Utugt avler mange Børn? ere der ikke de, som naar de blive kiede af et Fruentimmer, udvælge sig et andet, og saaledes lægge Synd til Synd, og opvække Guds retfærdige Vrede? bliver ikke denne Synd anseet for en ringe og ubetydelig Sag? ere der ikke mange af vore Indvaanere baade Mand og Qvinder, der skammeligen bryde deres Ægteskabs Løfte; ja findes der ikke hos og saadanne Huse, hvor ugudelige

10

380 Koblere og Koblersker føre unge Gemytter sammen, og for en skammelig Horeløn opofre Siælene til Satan? og hvad skal jeg sige om vores arme Ungdom? mange af vore Vorigeres og Indvaaneres Døttre blive under Ægteskabs Løfte giorte til Horer, og vore unge Karle meene, at de uden Undseelse kunde giøre deres Kiøds Villie," o. s. v.

No. 326.

Den christelige Haandverks-Svend,

tillige med en Fortale, som er stilet til Mestere, Herrer og Hosbonder, efter Forlangende udgivet af C. H. von Bogatzki, og nu paa Dansk oversat. Kiøbenhavn, 1770. Trykt hos August Friderich Stein, boende i Skidenstræde, og findes hos hannem tilkiøbs, saa og hos Kannevorf i Silkegaden for 12 Skilling, stor 7 1/4 Ark i 8vo.

Aarsagen til Skriftet og sammes Hensigt forklarer Forfatteren selv i Formlen med disse Ord: "Da jeg efter christelige Venners Forlangende har udgivet een og anden Traktat for særdeles Personer og slags Folk; saa følger nu ogsaa dette nærværende Skrift under den Titel: Den christelige Haandverks-Svend.

11

381

Derudi har jeg først vist, hvorledes og i hvilken Orden en Haandverks-Svend bliver først en ret Christen, og dernæst bliver viist, hvorledes saadan een og skal føre et ret christeligt Levnet, og vise sig ret christelig i sit Kald og Stand, i sit hele Levnet og Vandel, følgelig med Rette kan kaldes en christelig Haandverks-Svend. Dette Skrift er vel fornemmelig skrevet for Haandverks-Svende; men da den hele Saliggørelses Orden indeholdes derudi, og den Vei deri bliver viist, som alle maa gaae, der vil blive salige, saa kan og andre Personer under guddommelig Velsignelse med Nytte læse og bruge det samme; men i Særdeleshed vil det være nyttig saavel for Mestere og Herrer, som for Svende, naar de ikkun ville læse samme med Opmærksomhed." Vi kan ikke heller sige andet, end det jo kan svare til Forfatterensværdige Hensigt, naar det bliver retteligen læst og efterlevet; og enhver kiender vel uden vores Anviisning Bogatzki gudelige Værker.

No. 327.

Mindelige Betragtninger under bekiendte

Melodier ved U.S. Kiøbenhavn, 1771.

Trykt hos Paul Herman Høecke. Sælges

12

382 hos Kannevorf i Silkegaden for 1 Mark 8 Skilling, stor 9 Ark i 4to.

Disse aandelige Betragtninger ere en Samling af gudelige Psalmer, som for den største Part ere digtede over de brugelige Evangelier og Epistler; men nogle ogsaa over andre Religionens Sandheder. Forfatterens Hensigt kan være ædel nok med at giøre det til en almindelig Opbyggelse, som forhen allene har tient til hans egen aandelige Forlystelse; men han besidder for Resten ikke den ædle Smag i Digterkonsten, eller den Høihed i Udtrykkene, som skulle ophøie ham over en Kingo, eller andre hans Forgiengere, som have opstemmet deres poetiske Geist i aandelige Toner. Vi ville til en Prøve anføre de tvende første Vers af den første Psalme:

"Alle Kreaturs priste Skaberen paa deres

Viis,

Og ham Lydighed beviste, Soel og Maane,

Regn og Iis,

Løver, Drager ligesaa. Fiske, Fugle,

Store, Smag,

Alle Verdens Elementer ære Gud, som

sin Regenter.

13

383 Men blant hele Kreaturet staaer du der o

Menneske,

Du som blev af Gud udskuret, blank som Solen, hvid som Snee, Du som var hans Jords Zirat blant de Dyr af Engle-Art, Staaer nu der, som et Spektakkel, nøgen, dum og som en Stakkel." Hvad den udvortes Form angaaer, da ere de som et Chaos sammenblandede, uden at man kan see nogen Inddeling enten efter visse Malerier, eller visse Hensigter; og dertil ere de trykte i Qvarto, hvorved de blivesaa meget mere ubeqvemme til en Haandbog, ey at tale om den større Bekostning Bindet fordrer.

No. 328.

Anekdoten eines reisenden Russen über die Staatsverfassung, Sitten und Gebräuche der Dänen in Briefen an seine Freunde. Herausgegeben von K. mente verbesserte und vermehrte Auflage. Lübeck, 1771. Auf Kosten des Herausgebers. Sælges hos Boghandler Proft paa Børsen for 20 Skilling, stor 5 Ark i 8vo.

Det første Udgave af dette Skrift have vi anmeldt under No. 146 i denne Fortegnelse.

14

384

Dette andet Oplag har intet forud for det første, uden allene dette, at nogle Feil i Henseende til Sproget og Skriverigtigheden ere heri rettede.

No. 329.

En liden Catechismus for Ungdommen, som legger sig efter Finantz-Væsenet. Oversat af P. T. W. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene I. C. og G. C. Berling. Sælges sammesteds for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

I hvor Enfoldig den Lærdom er, som indeholdes i denne saa kaldte Finantz-Catechismus, saa kan man dog ikke tvivle paa at jo mange Finantz-Betientere kunde have got af at giøre sigden ret bekient.

No. 330.

Martin Zadecks forunderlige og merkværdige Spaadom, om det ottomanniske eller tyrkiske Riges totale Undergang, og Europas eller Christenhedens florerende Tilstand i Fremtiden, hvilken han i sit 106 alders Aar, efterat han i lang Tid havde levet som i en Huule, ikke langt fra Solothurn i Sveitserland, har aabenbaret sine Venner. Oversat efter det Baseler-Nyrnbergiske Exemplar

15

385

og konfereret med den Danziger Copie. 1770. Sælges paa Wäesenhusets Boglade for 2 Silling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Vore Nyrenbergere havde paa nogen Tid god Aftræk paa dette Blad, som en inventiøs Tydsker har opdigtet. Dette har givet Bogtrykkeren Anledning til at falde disse Gotfolk i Næringen, og berige vores Litteratur med lidt mere Sladder end vi ellers havde havt, men en draabe Vand er dog som intet i Havet.

No. 331.

En almindelig Recept for Daarer og skrueløse Hierner, forflyttet fra Paris til Kiøbenhavn. Trykt hos Bogtrykker Borups Enke, boende i store Helliggieststrædet. Sælges samme Sted, saa og hos Kannevorf i Silkegaden for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo. Dette er en Parodie paa det franske Skrift: Inoculation du bon Sens, af hvilket vi allerede under No. 14 har anmældet en Oversættelse, som Forfatterne af den kritiske Journal med største Ret have fældet en Dom over, der ikke er Oversætteren til megen Ære. Med denne Dom er dog Oversætteren F. C. S., som tillige er Forfattere af denne forflyttede Recept, aldeles ikke vel tilfreds, og hevner

16

386 sig derfor i denne forflyttede Recept over den kritiske Journal det beste han kan.

No. 332.

Forslag, hvorledes Bondestandens Vilkaar kan forbedres uden Proprietairens Fornærmelse. Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos A. F. Stein, boende i Skidenstræde. Sælges samme Sted, saa og hos Kannevorf i Silkegaden for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo. De Maader ved hvilke denne Forfattere vil forbedre Bondens Vilkaar, ere ved at forpagte Bønderne Herregaardens Avling, at giøre den aldeles Hoveriefrie, og giøre Udbygninger, at sælge Bonden til sig selv, og giøre ham til Selveiere; men imod alle disse Maader har Forfatteren anført uovervindelige Hindringer. Den sidste Maade er da, siger han, at Bonden bliver ved at giøre Hoverie; dog tilstaaer han, at det var ønskeligt, at herudi skede Indskrænkelse til Bondens Gavn.

Ende paa den første Aargang fra d. 14 Sept. 1770, til samme Dato 1771.

NB. Disse 332 Skrifter udgiør i alt 1048 3/4 Ark koster 39 Rixdlr 2 Mark 6 Skilling.