Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter I, stk. 14

Fortsættelse af Fortegnelsen paa alle de Skrifter som Trykfriheden har givet Anledning til,

hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde. Med en kort Erindring om et hvert Skrift.

Fiortende Stykke.

Kiøbenhavn 1771.

Tilkiøbs hos Kanneworff i Silkegaden.

2
3

No. 211.

En uinteresseret Normands simple

Tanker, angaaende Norge. Kiøbenhavn, 1771. Sælges hos Bogtrykker Borups Enke i Helliggieststrædet, og hos Svare i Skindergaden for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Denne Forfattere fremsætter paa disse Blade adskillige Aarsager til Norges nærværende slette Tilstand; iblant disse ere efter Forfatterens Meening Told- og Comsumptions-Forpagtningen den fornemmeste, da derved nogle faa Borgere have faaet Herredømme over alle de andre, og tilrevet sig den meeste og beste Handel m. m. Til den anden Aarsag regner

4

212 Forfatteren Privilegier paa Fabriker og Indretninger, hvorved nogle ligesom faae Frihed til at lægge Skat paa alle de øvrige, der maa betale disse privilegerte Fabrikeurer deres Varer meget dyrere, end de have kundet kiøbt dem førend de fik Privilegium, og det værste er, at de uhørlige Priser, som eengang sat, blive altid staaende. Desuden, siger Forfatteren, er Norge ikke skikket til at underholde mange eller kostbare Fabriker, da det selv har lidet eller intet at virke saadanne Ting af, men maa baade have Materialier og Arbeidere Udenrigs fra. Derimod, siger han, burde vi selv arbeide vores Jern, Kobber og Træ, ikke allene for os selv, men og for Dannemark. Til det tredie Slags Ødelæggelses Befordrere regner Forfatteren Landkræmmerne, som han siger, at være udstrøede overalt i de Syndenfieldske Distrikter, hvor der i et hvert Sogn befinder sig en saadan. Disse ere for en Deel Aar siden blevne berettigede til at handle paa Landet med adskillige Overdaadigheds og Forfængeligheds Kramvarer, som de udhøkrer iblant Bønderne, der ere enfoldige nok til at øde paa saadant den Skilling, de med megen Møie have erhvervet. Forf. beklager og, at der mangle gode Politie-

5

215

Anstalter paa Landet, hvorved megen Uorden i Særdeleshed med Tienestefolk gaaer i Svang. Skovenes slette Behandling paa nogle Aar beklager han ligeledes, og takker Kongen, der har befriet dem fra disse Skovrøvere, som dog af et vist Collegium saa mægtig blev beskiermet.

Forfatterens Forslag ere følgende: 1) At Kongen vilde ophæve Toldforpagtningerne, tillade fri Indførsel overalt i Norge, og lade Told og Accise blive lignet paa alle Handlende. 2) At Kongsbergs Sølv maatte som før blive myntet i Landet. 3) At alle specielle Privilegier maatte blive undersøgte, hvorvidt de kunde være Landet tienlige eller skadelige, og sidste Fald enten aldeles ophæves, eller og tillades alle og enhver at anlægge lige saadanne Fabriker og Indretninger. 4) De saa kaldte Landkræmmere afskaffede. 5) At i Christiania maatte blive sat en Undersøgnings-Commission til at overveie foregaaende Poster, saa og at giøre Forslag til et Oekonomie- og Politie-Collegium for Landvæsenet i Norge.

6

216 N. 212.

Den uinteresserede Nordmand. Kiøbenhavn, 1771. Sælges paa samme Stæder, som næst foregaaende, for 2 Skilling ling, stor 1/2 Ark i 8vo.

I dette Stykke er en norsk Intelligenz-Seddel af 6te Martii 1771, udi hvilken Eierne af Faabroe Spiger-Værk besvære sig over, at der indføres svenske Spiger imod Forordningen og Fabrikens Privilegium, og lover en Belønning til den der kan give nogen Oplysning om, hvor saadanne svenske Spiger ere oplagde.

Denne Bekiendtgiørelse besvarer Forfatteren under det antagne Navn af den uinteresserede Nordmand, paastaaende, at de der indføre svenske Spiger ere at undskylde, da Eierne af Faabroe-Værk ere saa uhørlig dyre, at de tage 28 Skilling for 100de af de saa kaldte dobbelte Nagler, og 24 Skilling for 100de af de enkelte, da første Slags kan faaes for 18 til 20 Skilling, og den anden Sort for 14 til 16 Skilling af de Svenske. Denne gode Nordmand vil derfor, at Verkets Eiere skal nedsætte deres Priser, da de allerede i nogle Aar have tilbragt sig betydelig Fordeel af deres Fabrike.

7

217

Adskillige i denne Anledning af Forfatteren anbragte smaa Anmærkninger forbigaae vi.

No. 213.

En Præstes Tanker om Universitetets Forbedring, og om et Universitets Oprettelse i Norge. I en Skrivelse til sin Ven. Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Borups Enke, boende i store Helliggieststrædet. Sælges og paa Børsens Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden, og Møller og Junge paa Østergade for 2 Skilling, stor 1/2 Ark i 8vo.

Paa 3 Blade afgiør denne gode Præst de vigtige Poster, som Titelen mælder om; men han siger os heller ikke andet, end nogle lemlæstede Satser af de gode Afhandlinger vi allerede have læst desangaaende. Dette troe vi dog er Forfatterens eget: At Professorerne skulde forbydes at tage nogen Belønning af Candidaterne for deres Collegia, saa og at Professorerne burde ikke efter eget Tykke tildømme Candidaterne Æretrin efter Examen, men det hele Auditorium tilspørges, og Candidaterne efter deres Dom ophøyes. Udgiveren

8

218

lover ellers sin Vens udførligere Tanker om et Universitets Oprettelse i Norge. Gid Han kuns ikke haste for meget dermed, at ikke denne gode Sag skal komme i Vanrygte.

No. 214.

Et Brev til Jakob Skoleholder, indeholdende nogle Anmærkninger over hans Afhandling om det Vordingborske Rytter-Districts forrige og nu værende Tilstand, som findes tilført i det Kiøbenhavnske Magazin No. 39 og 40 fra Jakob Regiments-Trommeslager ved Land-Malicen i bemeldte Distrikt. Til Trykken befordret til Gavn for det ny Opfostrings Huus for spæde Børn. Trykt Aar 1771. Sælges paa Hr. Syndici Lundings Contoir i Raadhuusstrædet for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Af Titelen seer man Indholdet. Den tvungne Vittighed, med hvilken dette Stykke er skreven, giør det ubehageligt at læse; hvorvidt Forfatteren ellers kan have Ret til at bebreide Forf. af det i Magazinet anførte om Usandfærdighed og Urigtighed i adskillige Poster, overlade vi til mere Indsigtsfulde at dømme om.

9

219

No. 215.

Ny Plan til Forbedring i Studenternes Vilkaar, forestillet i Breve til Hr. Raadvild. Skreven i Pressens Friheds Alder den 7de April 1771. Ubi adsunt Mæcenates, ibi non deerunt Marones. 1ste Hefte. Kiøbenhavn, trykt og faaes tilkiøbs hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet. Sælges og paa Stadens Boglader og Adresse-Contoiret for 8 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.

Denne saa kaldte ny Plan indbefattes i trende Breve. I det første viser Forfatteren alle de Vanskeligheder, der hindre en Student i at komme fort, naar han ikke har Midler, da han enten ved Stipendier eller Informationer skal søge sit Underhold, og ved begge disse Hielpemidler ere saa mange Vanskeligheder og Hindringer. I det andet giør han nogle Forslag om Stipendiers bedre Anvendelse og Indretning, tildeels overeensstemmende med Philokalus; han vilde og, at der skulde sættes nogle Premier for Studentere, der udarbeijdede smukke Prædikener; men naar Forf. giør det Forslag, at ingen Student under Mulkt maatte antage

10

220

nogen Information under en vis fastsat taalelig Pris, saa kunne vi ikke troe, at han mener det for fuld Alvor. I det tredie Brev handler han om Embeders Uddeelelse, og holder for, at Jus vocandi, som forundes Jordegods-Eiere, og den Misbrug de norske Præster hidtil have indført, at anskaffe sig Personel-Capellaner, der siden en føie Tid efter komme til Dannemark, og søge Embeder, ere tvende Hovedaarsager til at saa mange brave Studentere blive gamle uden Befordring til Embede.

Det meeste af det Gode der findes i dette Skrift, er ellers sagt tilforn i de Afhandlinger, som allerede ere udkomne om Universitetet og didhenhørende Ting.

No. 216.

Vorläufige Gedanken von dem Nußen der Manufakturen überhaupt, besonders aber in Betrachtung auf Dännemark. Kopenhagen 1771. Gedruckt bey L. N. Sware, wohnhaft in der Schinderstrasse. Sælges hos Boghandler Proft paa Børsen for 8 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

11

221 Af de mange udkomne oekonomiske og politiske Skrifter, hvis Forfattere snart holder fri Handel for den eneste Vei til at ophielpe Landet, snart Agerdyrkningens bedre Drift og Opkomst, uden at tale noget om Manufakturer, slutter denne Forfattere, at ingen ret kiender Manufakturers Værd i et Land. Han holder det derfor for sin Pligt, at vise Manufakturers Vigtighed for et Land i Almindelighed, og i Særdeleshed for Dannemark, og dette betragter han under følgende Satser: 1) At Manufakturer hielpe til Folkeformeerelfe. 2) At de sparer store Summer Penge i Landet. 3) At de ophielpe Agerdyrkningen. 4) At de befordre Handelen. 5) At de ophielpe Kiøbstæderne. Alle disse Satser ere temmelig vel beviste, saa meget, som skee kunde paa saa lidet et Rum, og ingen tvivler om, at jo Fabriker og Manufakturer kunne være til stor Fordeel for et Land; men af Erfarenhed kan vi Danske vist ikke sige og bevise det, saa længe vore Fabriker drives paa den hidtil brugelige Maade, at hver en ny Fabrike bliver en ny Skat der paalægges Folket; herfra bør dog undtages vore Klædefabriker, som egentligen ere de Forfatteren taler om, allerhelst, dersom vi her tillige, som i Holland og

12

222 Engeland, kunde have gode Middelsorter af Klæde for billige Priser.

No. 217.

Botanikens udstrakte Nytte, foredraget i et Indbydelses Skrift til Forelæsningerne i den botaniske Have for Aaret 1771, af Christen Friis Rottbøll, Professor i Lægekonsten ved Kiøbenhavns Akademie. Kiøbenhavn, trykt hos Nikolaus Møller, kongel. Hof-Bogtrykker 1771. Sælges i den Mummiske Boglade paa Børsen for 2 Mrk. stor 4 Ark i 8vo, med Kobber.

Forfatteren af dette smukke Indbydelses Skrift forestiller Nytten af Urtekundskaben paa en saa indtagende Maade, at enhver, som læser det, finder sig lokket til at giøre sig nærmere bekiendt med en Videnskab, der har saa megen Behagelighed; vi tvivle derfor ikke paa, at Forfatteren jo vil naae sin Hensigt, som er at opvække Lyst hos de unge og i Videnskaben ukyndige Læsere til at lære at kiende Floræ Yndigheder. For de Kyndige i Urtekundskaben er til Slutning tilføyet nogle ny Bemærkelser over Snoe-Planternes Frugtdeele, som

13

223

uden Tvivl kunne give Anledning til en ny Klasse i Botaniken.

No. 218.

Samtale imellem Einar Jermonsøn og Reiar Randulvsøn paa Opland i Aggerhuus Stift i Norge. Kiøbenhavn 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos J. R. Thiele, boende i Peder Hvidtfeldtsstræde. Sælges og paa Stadens Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden, og hos Møller og Junge paa Østergade for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Denne Samtale handler om nogle af de Forandringer Rygtet har sagt, at skulde skee i Norge, og over hvilke disse Bønder glæde sig; dog ville de ikke, at Præsterne skulde miste deres Mensalgodser. Nogle haarde Udladelser sigtende paa visse Fogeders røveragtige Omgang med Bønderne udmærker fornemmelig dette Skrift, som Forlæggeren mælder at være sendt ham i et Brev, skrevet paa Norsk. Han har og derfor besørget en Oversættelse i Dansk tilføjet.

14

224 No. 219.

Breve fra en Dansk til Forfatteren af en foregiven reisende Russes Anekdoter. Først udgivne paa Tydsk, nu oversatte. Første

Stykke. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Stadens Boglader, hos Kannevorf i Silkegaden No. 66, og hos Løwe i Myntergaden for 8 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.

Vi have under No. 178 i denne Fortegnelse anmeldt den tydske Original, af hvilken dette er en meget slet Oversættelse.

No. 220.

Briefe eines Dänen an den Verfasser der Anekdoten eines angeblichen reisenden Russes. 2tes Stück. Kopenhagen, bey El. Philibert, 1771. Sælges hos bemeldte Boghandler Philibert paa Kongens Nytorv for 1 Mark, stor 4 Ark i 8vo.

Dette er Fortsættelsen af næst foregaaende, og under No. 178 anmeldte Skrift; samme indeholder atter trende Breve, af hvilke det første betragter det, Forfatteren af de russiske Anekdoter har sagt om vores Handel og det

15

225

asiatiske Kompagnie, i denne Anledning forekommer her en Beregning paa Fordeelene og Omkostningerne i tvende Aar 1763 og 1764 med 5 Skibes Handel paa China, ved hvilken Forfatteren vil bevise, at Dannemark ved disse 5 Skibes Handel har i rede Penge vundet fra Udlændingerne i forbemeldte tvende Aar 819283 Rdlr. 1 Mrk. 1 Sk. Om denne Beregnings Rigtighed var det Umagen værd at see flere kyndige Patrioters Tanker. Det andet eller 5te Brev, i Følge Fortsættelsen af 1ste Stykke, angaaer Fabrik- og Manufaktur-Væsenet; og det 6te Brev er Kritiken over det Forfatteren af Anekdoterne har anført om det Laan Dannemark ved et Lotterie vilde giøre til Colonisterne i Amerika m. m. Disse trende Breve ere skrevne med mere Overlæg, og ere i Almindelighed læseværdigere end de tre første.

No. 221.

Illustration over Bispe-Visitatserne i Norge. Tilskrevet Hans Kongelige Majestæt. Kiøbenhavn 1771. Sælges paa Børsens Boglader, og hos Höecke i Helliggeiststrædet for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

16

226

Dette er uden Tvivl af samme høit ærværdige Forfattere, som Bergens Klagebrev, (see No. 206 i denne Fortegnelse), og denne Slutning grunder vi foruden andet paa Skrivemaaden og paa den Ondskab, der saa tydeligen fremskinner i hver en Linie, da de fleste af de Gierninger denne nedrige Forfattere bebreider Biskoppen i Tronhiem, have næsten alle intet andet ont Mærke ved sig, end det denne ondskabsfulde og avindsyge Forfattere selv har besmittet dem med; det er Mandens Lærdom og Lyst til Videnskaber, som han tager den meeste Anledning af, til at sværte ham i Fald han kunde. Paa saadan en Maade, med saa ont et Hierte, saa dumt et Hoved, og saa megen Uforskammenhed er det en let Sag, at giøre de berømmeligste og uskyldigste Gierninger mistænkte. Den slemme Forfattere har reent glemt det første Stykke i Huustavlen.

(Fortsættelsen skal følge.)

NB. Disse 221 Skrifter udgiør i alt 503 3/4 Ark,

koster 21 Rixdaler og 14 Skilling.