Fortsættelse af Fortegnelsen paa de Skrifter Trykfriheden har giver Anledning til, hvor de selges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde. Med en kort Erindring om et hvert Skrift Tredie og fjerde stykke.
Kiøbenhavn 1771
Tilkiøbs hos Kanneworff i Silkegaden.
2Følgende rettes i de de første Stykker:
Pag. 5. No. 3. isteden for 3 3/4 Ark, skal staae 3 1/4 Ark.
— 12. No. 13. isteden for 2 1/2 Ark, skal staae 1 1/2 Ark.
— 24. No. 25. isteden for 10 Skilling, skal staae 12 Skilling.
3No. 34.
Repliqve paa de atten Bryggeres Notice Je Dato 13 November 1770, til høiere Omdømme nedlagt af Christian Bagge. Kiøbenhavn 1770, sælges hos Forfatteren selv for i Mark, stor 2 1/2 Ark i 8vo.
Dette Svar paa næstforommeldte og under No. 33 anførte Piece, giver vel nogen Mistanke om, at de i Noticen til Laugets Forsvar anførte Grunde, ikke ere saa aldeles rigtige i alle Maader, skiønt denne Repliqve er langt fra ikke af den Art, at den paa St. Bagges Side kan ophæve al
436 Tvivl om hans Hensigters Reenhed, og hans Beskyldningers Sandfærdighed i alle Dele.
No. 35.
Nærmere Afhandling betreffende de 18 Bryggeres Notice de Dato 13 November 1770. Sandheden til Ære, de Forurettede og Undertrykte til Opmuntring og Imitation, men de hemmelige Voldsmænd og Forurettere til Skræk og Afskye, forfattet af Christian Bagge. Kiøbenhavn 1770. Dette tilligemed aftvungen Betænkning sælges i No. 8. paa Børsen for 1 Mark 4 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Da Forfatteren, som han selv siger, forgieves havde ventet efter Svar paa sin Repliqve, saa har han dog endelig af blot Nidkærhed imod al Slags Vold og Rets Undertrykkelse, end videre fundet for got at udgive dette Stykke, hvis Indhold fornemmelig gaaer ud paa at vift: I. At Lauget ikke efter det, de rose sig af i Noticen, have taget ham under Armene for at ophielpe ham, men snarere og virkelig for at ud-
5støde ham af deres Societet. 2. At vise de Aarsager, hvorfore han ikke har kundet antage eller nævne Noticens Subscribeutere for det de udgive sig, nemlig, for Oldermandens Adjungerede og Laugets Commiterede; saa og 3. at bevise, at den nu antagne Oldermand ved Brygger-Lauget ikke lovlig er det, som han har Anseende af at være.
Hvorvit nu alt dette kan have sin Rigtighed, kan man vente fuldkommen Oplysning om, da Sr. Bagge af Lauget er indstevnet for Retten, at gotgiøre sine Beskyldninger, og gid han maa skee Ret, om han har Ret. Ved Enden af denne Afhandling er tilføjet aftvungen Betænkning over
Kiøbenhavns Kongel. privilegerede Addresse-Contoirs Kritiske Journal No. I. og 2. for dette Aar, indeholdende høist partiske Critiqve over mit Svar paa de 18 Bryggeres Notice.
Journalisten har iblant andet beskylt
Sr. Bagge for ar have brugt pøbelagtige Udtryk i sin Repliqve, bebreidet ham, at han brugte for mange fremmede Ord, og gjorde et slet og ubeqvemt Brug af mange;
638
dette har fornemmelig opirret Sr. Bagge til dette Svar, som han gierne kunde have sparet, skiønt Journalisten vel heller ikke havde havt nødig saa strengeligen at bedømme en Mands Skrivemaade, der ikke skriver for at være Autor, men allene for at oplyse og opdage en i hans Tanker utilladelig Selvraadighed af Brygger-Laugets Foresatte, der har kostet ham, som han troer, hans timmelige Velfært.
No. 36.
Misokakias imod Philopatreias 1771. sælges paa Addresse-Contoirer for 8 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.
Denne gode Forfattere giør lidt mere Alvor af Philopatreias Anmærkninger end de fortiener, han modsiger ham med saa megen ængstelig Iver, som om alle hans Forslag allerede vare blevne approberede ved en Forordning fra Regieringen. For Resten skulde det være vanskeligt at indsee, af hvad Aarsag han har udgivet denne Igiendrivelse mod Philopatreias, da den indeholder intet lærerigt, dersom han ikke selv havde sagt,
739
at endskiønt der havde været saa mange og særdeles den agtværdige Philodanus, som har skierper deres Pen imod Philopatreias, saa holder han dog ikke disse Blade for overflødige, saasom de indeholde Maaskee en og anden Sag, som endnu ikke er bleven sagt af andre; men det kunde blive en Jule-Leeg at oplede disse Tanker, og naar man sant dem — — — saa var Leegen ude.
No. 37.
En saare mærkværdig Tildragelse som er
skeet i den Stad Antwerpen med et forhexet Drengebarn, der var en Risse, men omskabte sig til en Skobørste, med mere som Historien fortæller. Først beskreven i Hollandsk ved Her de Calmuysen, og i det Danske oversat ved Claus Lille, fordum Sogne-Degn, og nu til Trykken befordret ved Casper Ebletoft, samt hosføiet en Lovtale over Skobørsterne. Kiøbenhavn 1771, sælges paa Børsens Boglader for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.
840
Er ett nedrig og ublue Pasqvil, det afskyeligste Foster Trykfriheden endnu har
avlet. —
No. 38.
Tre Patriotiske Gamtaler imellem to danske Reisende om deres Fædrenelands Tilstand. Kiøbenhavn og Bergen 1771, sælges i Mummes Boglade paa Børsen for i Mark, stor 5 Ark i 8vo.
De 2 første Samtaler, af hvilke den første handler om Vaarned-Rettighedens Tilstand, og hvor vit samme bør ophæves, den anden om smaae Ting, hvor under indbefattes Kritiker om Rettens Hanthævelse og Betienternes Ukyndighed paa adskillige Steder, om Oxehandelen, om den blaae Munderings Indførsel i Regimenterne m. m. er en Oversættelse af et Udenlands trykt tydsk Skrift, som for ikke længe siden blev tilsent adskillige Embedsmænd med Posten. Disse 2 Samtaler ere skrevne med megen Munterhed. Den tredie Samtale er original tillagt denne Oversættelse, under Titel om de nye udkomne politiske Skrifter, i hvilken Anledning der
941
tales om de Geistliges Friehed paa Prædikestolen, om Formyntningen uden for Riget, og om nogle af de Uleiligheder, der vare Følger af Renternes Nedsættelse. m. m.
No. 39.
Bondens første Betænkninger om de Aarsager Philopatreias har anbragt for de dyre Tider. Cor salvum teneas! salvus sic tendis ad Astra. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein, og sælges i Mummes Boglade for 10 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.
Forfatteren af denne Piece har ikke havt anden Absigt, end at modsige Philopatreias, saa vidt man kan stutte af den usammenhængende Skrivemaade han bruger, der endnu bliver mere uforstaaelig ved de utallige og urimelig anbragte Exclamations Tegn, nesten hver en Linie er opfylt med. Intet nyt, intet lærerigt sindes i den hele Piece, men lutter usammenhengende Snak.
1042
No. 40.
Biergmandens Speil i Skaane, proberet og beskreven af Simon Skoflikker. Kiøbenhavn 1771, sælges i Bogladen No. 8. paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
En slet Satyre over adskillige politiske og moralske Handlinger, skreven i samme Smag som Patrollen, uden mindste Vittighed, og indeholder ikke en eneste Linie, der er værd at læse.
No. 41.
En Falsterboes Betænkninger, ved at igiennemlæse de nye udgivne Skrifter af Hr. Torchild Baden og Philopatreias med flere. Kiøbenhavn 1771, sælges i No. 8. paa Børsen for 4 Skilling, stor i Ark i 8vo.
Neppe havde vel Hr. Torchild Baden ventet at blive taxeret under et med Philopatreias; men hvad kan ikke skee nu omstunder! denne patriotiske Falsterboe bebreider vore patriotiske Skribentere, at de i deres
1143
Undersøgelser om Landets Mangler, ikke have meldet noget om Extra-Skatten, om Qvegsygen, om at lede Vandet af Jorden m. m. Naar man betænker, siger han, at et Gods paa 18 til 1900 Tønder Hartkorn, har erlagt til denne Tid nesten 20000, at der har været 2 Skatter mere end sædvanlig for en Gaardmand, og for en Huusmand dobbelt Afgift, saa maa man troe at naar disse Penge vare blevne hos Eyerne, havde de været bedre i Stand, end de ere.
Da Qvægsygen første Gang kom her til Landet, bleve de Bønder, som havde lidt Skade, befriede for 2 Qvartalers Afgivter, da de nu ingen Gotgiørelse nyder, men maa betale ligesaa meget til i Extra-Skat. Vandet, siger vor Falsterboe, som borttager saa megen Sæd, og forvolder den Mængde Heire, som befindes i Rug og Hvede, burde man see at lede fra Jorden. Men neppe er vel Jorden nu mere oversvømmet, end den har været tilforn. At oprette Bøndergaarde paa Hovedgaards Markene holder denne gode Mand i al Alvorlighed for et Kastel i Luften, saasom han troer at der neppe er Bønder nok til de
1244
Gaarde der nu ere. Bøndergaardenes Forfiyttelse paa deres egne Marker holder han endelig for at være nyttigt, men mistvivler atter om Mueligheden i dette. Denne gode Falsterboe er overalt en stor Difficultetmager.
No. 42.
Philopatreias alvorlige Palinodie eller Poenitentze-Prædiken over hans tvende Anmærkninger om de dyre Tider og Handelens Svaghed med videre, skrevne i Kiøbenhavn den 15 December 1770, og efter Forlangende ved Trykken udgiven. Sero Sapiunt Phryges. Kiøbenhavn 1771, sælges hos Schiønning i Pustervig og hos Bogbinder Møller paa Østergade for 1 Mark, stor 4 Ark i 8vo.
Dette er et af de meest muntre og snildeste Skrifter som er udkommet i Anledning af Philopatreias Anmerkninger. Forfatteren spøger kun dermed, og paa anden Maade fortiener de maaskee ikke heller at igiendrives.
1354 (45)
No. 43.
Dannemarks Riges Dommeres Skilderie, bestaaenhe af 22 Kapitler, til deres Forsvar, Formaal, og giendrivende grnudige Svar til Philopatreias paa hans 1ste Hefte, 2den Afhandling, pag. 24. sidste Linie, især Praxin i den høi berømmelige danske Rettergang, dens velgrundede Anvendelse, som han pag. 26 har udbedet sig at vorde oplyst om. Afhandlet til de Ulovkyndiges fornødne Tieneste og indsendt til Philopatreias Approbation, hvis den bliver taalelig, skal fremdeles deslige Tilfælde i øvrigt blive fortsat af Dasiglag Drahe Agiætmaal. III. Deel. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele og findes der tilkiøbs, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 1 Mark 4 skl. stor 5 1/2 Ark i 8vo.
Den som ikke af Titelen kan see, at det er af samme Forfattere, som de i Fortegnelsen No. 22. og 23 anførte Stykker under Navn af Junior Philopatreias, behøver allene at kaste Øinene paa Skriftet selv, hvor Skrivemaaden allene kan betage
1446 ham al Tvil. Hvorfore dette Stykke udgives for en 3die Deel, da hverken første eller anden Deel endnu er seet, kan ingen Aarsag findes uden i Forfatterens fortumlede Hierne. Meeningen af dette Skrift skal ellers vel uden Tvivl være, at underrette ukyndige Folk om det praktiske i Rettergang, dog kan man ikke sige det for vist; thi Forfatteren veed det maaskee ikke en Gang selv. De der ville kiøbe denne Piece, maa ansee de Penge, de give derfor, som en Almisse, om Forfatteren trænger dertil.
No. 44.
Et kritisk Brev til Philopatreias, om Geistlighedens Indkomster, i Anledning af hans tredie Anmærkning. Skrevet i Klerkerup, en Bondebye ved Landeveien i Provincien Kirkeland, og bortsent med Postrytteren Klerophilus den 29 Januari 1771 fra Philodaneias. Kiøbenhavn, trykt hos A. F. Stein, sælges hos Løwe i Myntergaden og Kanneworff i Silkegaden for 1 Mark 8 Skilling, stor 7 Ark i 8vo.
1547
Der findes i denne Piece en heel Hob Harleqvinader, og disse ere enda kun af det Slags der passe sig i en Fiellehytte. Forfatteren maa have noget imod Raadstueskriveren, siden han egentlig nævner ham iblant de mange civile Betientere der have for store Indkomster.
Præstestanden har han paataget sig at forsvare, hvilket ikke er at undre, saasom han selv er Præst; men Klokkere og Gravere sætter han efter som en vældig Jæger. Han holder for at Klokkerne kunde give af deres Indkomster aarlig nogle 400, andre 600 Rdlr. til den nye Opfostrings Stiftelse, som han beklager sig over, at den forøger Præsternes Arbeid, ved det Regnskab der er dem paalagt dermed; af det der skulde tages fra Klokkerne, haaber han maaskee da at kunde vente et lidet pro labore. Graverne skulle betale 200 til 400 Rdlr. aarlig, til samme og andet nyttigt Brug, saa som til at forøge Indkomsterne ved smaae Præstekald m. m. Men Graverne skulde dog ikke mere tages iblant læg Folk, disse Tienester skulde gives til Studentere, der kunde prædike en Gang imellem, og cate-
1648 chisere for Præsterne; saa vel under han sig og sine den Hiertens gode Mand.
No. 45. Opdagelser til Brændeviins-Laugets Opkomst og Flor, med samt de smaae Kiøbstæders og Kroernes paa Landet. 1). Foreenet med det ganske Riges Velfærd. 2). Told-Indtradernes Formerelse. 3). Kiøbmands-Tallet og danske Skibes Mængde at faae fordoblet. 4). Om Korn-Tyven i Dannemark, Aarsagen til den dyre Tid. 6). Aarsagen til den dyre Tid i forrige Aar. 6). Dito om Smørret 7). Svar til de som har skrevet for Præsterne. 8). Om Comoediehusets Nytte. 9). Svar til Hr. Philopatreias paa hans 2den Deel. Trykt hos T. L. Borups Efterleverske, og sælges der og hos Kanneworff i Silkegaden, for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo. Atter et Foster af den uden Ophør skrivende Junior Philopatreias. Gud bedre hans arme Hoved, i Fald han tænker saa meget som han skriver. Opdagelsen er denne:
1749
Brændeviinsbrænderiet skulde aldeles forbydes; men paa det her skulde ikke fattes Brændeviin, skulde al den Rom som nu, efter hans Sigende, i saa stor Mængde føres fra vores Eilande i Vestindien til fremmede Steder, allene føres herhid ligesom Sukkeret, da han meener det kunde haves fra første Haand for 8 Skilling.
Aarsagen til forrige Aars dyre Tider, siger han os i 4 Linier at være Rufferne der laae her og opkiøbte saa meget. I Henseende til Smørrets Dyrhed, da straffer han dem der skyde Skylden paa Qvægsygen, men giver en anden Aarsag, som vel ingen saa let ventede, at være den megen Fløde og Melk her drikkes til Caffe og Thee. Hans Svar til alle de der har skrevet for Geistligheden er noget impertinent, men Anti-Philopatreias hilser han dog som en god Kammerat og Dusbroder. Skobørstens Lovtalere forkynder han en Igiendrivelse.
No. 46.
Politiske Grundregler eller Konsten at regiere. L’art de regner n’est point
1850 un Secret. Kiøbenhavn 1771, sælges i No. 11. 12. og 13. paa Børsen for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Dette er en Oversættelse af en dristig Satyre, der for faa Aar siden udkom paa fransk, og som hidtil har været forbuden at indføre og sælge.
No. 47.
Junior Philopatreias trende Anmærkninger. 1. Om at indeholde vore danske Penge fra at løbe udenlands, og indbringe andres og vore egne igien, samt conservere deres Værd. 2. Om en nye Hoved- Handels- og Laane-Banqves Oprettelse, med Observation om den Kiøbenhavnske. 3. Grunde til den danske Handels Flor, til derpaa at bygge den. Tredie Deel. Skrevet i Sielland og trykt i Kiøbenhavn. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele, og findes der tilkiøbs, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 1 Mark, stor 4 1/2 Ark i 8vo.
1951
Efterat denne Junior Philopatreias har giennemheglet Hamborgerne og beskyldt dem for Rebellere og Spitsbuber, fremsætter han det betydelige, og, skiønt det er sagt af en forrykt Mand, maaskee ikke saa urimelige Forslag om en Banqves Oprettelse i Altona. Han er endog saa god, at han anviser strax en Fond dertil af 7 og en halv Milion, som Rygtet har sagt ham, at en eneste dansk Mand har staaende i fremmede Banqver, men Vandheld er det, at han er den eneste, som Rygter har aabenbaret denne Hemmelighed for, da det dog ikke længe kunde være en Hemmelighed, naar saadan en Mand fik saa store Remisser Udenlands fra, som Renterne af den Kapital kunde være.
Hvad han siger i sit Tillæg andgaaende Kiøbenhavns Huusholdning imod Magistraten, om Vegt og Maal, som han siger at være falsk justerede, og om Magistratens eller Byens Brænde-Udsælgning, er af den Art, at den gode Junior Philopatreias kunde med al sin Patriotiske Iver staae Fare for at paradere en Gang i Gabestokken, med mindre han beviiser hvad han skriver. Skade
2052 er det at saa stor en Velgierning, som Trykfriheden kan blive for Landet, skal saa ilde misbruges; men Stormen lægger sig vel med Tiden, og viger for et behageligere og sundere Veirligt.
No. 48»
Altid noget nyt, men sielden noget
got! Under denne Titel er udkommet 4 Blade efter hinanden, hvert paa et halvt Ark i 4to, og sælges i No. 8. paa Børsen, hos Kanneworff og Bogtrykker Graae for 2 Skilling Stykket.
Dette Blad er et Klageskrift i Anledning af de Satyrer, der ere udkomne over forrige Tiders Domestikers alt for hyppige Forflyttelse til offentlige Embeder. Forfatteren udgiver sig for en gammel Domestik, og dette synes just heller ikke at være opdigtet. Det danske Sprog er han ikke ret mægtig, men trækker vel meget paa det Tydske. Isteden for at tigge, skriver han tygge , o. s. v. Han ender sit sidste Blad, der indeholder Noter til de 3 første med et parfranske Linier, saaledes: Qve dire? troute
2153
Esperance paroit perdue; Ah! mes fréres pleurés! Des à present Nous, nous sommes de malheureux! & cela parceque jadis quelques uns de nos confreres sont grimpé trop haut nous ont enlevé notre part. Mais un Calme viendra peutétre! — En attendant souffrons patiemment.
No. 49.
Den svenske Bedragere, eller Jacob Guntlacks Livs og Levnets Beskrivelse, skreven af ham selv i hans Fængsel i Stockholm. Oversat af Svensk. Kiøbenhavn 1771, tilkiøbs i No. 8. paa Børsen for 1 Mark, stor 6 Ark i 8vo.
Dette Skrift henhører ikke til de, der ere foranledigede af Trykfriheden, endskiønt det er tilkiøbs i No. 8. Indholden er efter Titlen, og kan maaskee være ligesaa lærerig en Historie, som Alexander den Stores.
No. 50,
Mirzahs Syn i Skiebnens Tempel. Kiøbenhavn 1770, sælges hos Kanneworff
2254 i Silkegaden for 6 Skilling, stor, 2 Ark i 8vo.
Henhører ikke til de Skrifter som ere foranledigede af Trykfriheden. Det er en morals Afhandling om Forsynet, oversat af det Tydske; vi have tilforn en Oversættelse af samme Stykke i Ugebladet, som udkom forrige Aar under Titel den danske Oversætter.
No. 51.
Den poetiske Gartner at beskiere Trykke- og Skrive-Frihedens Frugter med. skrevet for det Smukke Kiøn. 1ste Stykke, for Januari Maaned 1771. Kiøbenhavn, trykt hos N. R. Thiele, og findes der tilkiøbs, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 6 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Indeholder en Kritike i Vers over nogle af de første efter Trykfriheden udkomne Skrifter, med en moralsk Fabel til Slutning. Forfatteren lover Fortsættelse. Kritiken over de deri berørte Skrifter er modest og skiønsom, den er allene noget for kort og giver alt for liden Oplysning.
2355 No. 52
Tilforladelig Efterretning om Hexegrenen, eller den saa kaldede Wünschelruth, ved hvis Kraft man kan finde alt det Sølv og Guld som ligger i Jorden og Havet. Skreven af Thorlac Thorlachius, Magister Chymiæ & Magiæ Naturalis. Kiøbenhavn 1771, sælges i No. 8. paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
De Opdagelser Forsat, giør med sin Hexegreen, i det menneskelige Hierte ere saa almindelige og forslidte, at man hverken behøvede Trykfriheden til at bekiendtgiøre den eller Hexegrenen til at finde den. Den hele Tingest er overalt skreven i en gemeen Smag, og indeholder intet særdeles, enten ont eller got.
No. 53.
Godhed uden Retviished er ingen moralsk Dyd. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. H. Godikes Efterleverske, hvor den, saa vel som hos Boghandlerne paa Børsen sælges for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
2456 Denne liden moralske Afhandling er med al sin Korthed ikke ilde skreven. Forfatteren synes at have nogen særdeles Hensigt paa Personer.
No. 54,
Undersøgelse hvorvidt de Aarsager kan gielde, der anføres som Hindringer for et norsk Akademies Oprettelse, anstillet af en Normand. Kiøbenhavn 1771, sælges i No. 5. 8. 11. 12. og 13. paa Børsen, saa og paa Adresse-Contoiret for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Denne liden Afhandling er skreven i god Stiil og Orden. Forfatteren har skrevet som en Normand, der ønskede sine Landsmænd og Fædreneland en Herlighed, som alle Upartiske Danske vel ikke kunde misunde de gode Norske, og som man ikke har Aarsag at troe, vilde blive ilde anvent; man maa derfor undskylde Forfatteren, i Fald han finder Hindringerne derimod noget for lette at overvinde, og bliver undertiden alt for hastig færdi med at bevise Mueligheden.
2547 (57)
No. 55.
Philoaleteias grundige Anmærkninger over endeel af det Philopatreias har skrevet om Geistlighedens Indkomster i Dannemark og Norge. Kiøbenhavn 1771, trykt hos H. J. Graae, ved gammel Strand, hvor det, saavelsom hos Kanneworff i Silkegaden og i No. 8. paa Børsen sælges for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Man kan ikke negte, at jo disse Anmærkninger ere grundige nok; men ilde er det, at Forfatteren er saa uforsigtig, at han, for at lade Philopatreias, som han maa kiende meget nøie, høre, at han gaaer paa Horehuse, svirer og spiller 5 Kort, giør sig selv mistænkt for at have været i Sælskab med ham paa saadanne Steder; thi ellers kunde han ikke vide det saa vist. At han endog i sit Skrift er Dusbroder med Philopatreias, giør denne Mistanke endnu rimeligere.
No. 56,
Jydske Løjer eller nye Historier om den bedragne Bedragere og de bedragne Be-
2658 dragere. Prentet for dem som ikke kan læse Skrift, for Bønder og andre jevne Folk. Nøiagtig optegnet paa min Reise til Aalborg, i det Aar da Moskoviten vilde være Tyrk, og Spanien fik Hug af Engelland, i den franske Periode, da al Verden førte Krig og gik paa Comoedie, alt til sømmelig Tidsfordriv, naar Folk bliver fede af at spille Kort. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele, og sælges der og hos Kanneworff i Silkegaden heftet for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo,
Dette er af det Slags Løier, som tilforn allene blev solgt af dem, der løb om med Viiser.
No. 57.
Betænkning hvorvit en Efterkommere i Regieringen er forbunden at betale sin Formands Gield, med Forslag af Midler ved hvilke den offentlige Gield best kan betales. Amor Patriæ vincit. Kiøbenhavn 1771. Findes tilkiøbs i Mummes Boglade paa Børsen for 1 Mark, stor 4 Ark i 8vo.
2759 Forfatteren besvarer Spørsmaalet med Nei; men Grunden hvorpaa han bygger denne Slutning er aldeles falsk; han vil at Kongen af Dannemark ikke maa ansees anderledes, end en Formyndere for Staden, og at han følgelig ingen Ret har til at giøre Gield, NB. udenlands Gield, med mindre denne Gield er ikke større end han selv kan betale den naar han vil, eller og den giøres for at redde Staten af en overhengende Ulykke. Uden at tilstaae Forfatteren Lignelsens Rigtighed imellem en Formynder og vores Konge, der snarere kan ansees som Despot, lader det sig gierne giøre, at Kongen ikke betaler Gielden, naar man allene var forvisset i Forveien om nogle smaae Ting, saasom om Creditorerne ikke ere i Stand til at fordre Betaling med Magt; eller om de ikke mod andre Fordeele kunde overdrage deres Fordring til en mægtigere; og endelig om man ikke en anden Gang kunde uomgiengelig trænge til fremmed Hielp, saasom naar intet andet Middel var til at redde Staten fra Undergang, og da af Mangel paa Credit, naar man var bekient som slet-
2860
te Betalere, komme til at see sig den eneste Redning forebygget og betaget.
Forslagene til Gieldens Afbetalning ere vgsaa meget betænkelige: at Monarken skulde bortforpagte til fremmede sine langtfraliggende Lande, var at sætte Plagefogeder over sine Undersaatter i disse Lande. At sælge Regalia og Pretiosa, er ligeledes en Tilflugt i stor Overhængende Ulykke som paa anden Maade ikke kan undgaaes. En Monark med en Egekrands er vel ligesaa maiestetisk og ærværdig i de fornuftige Undersaatters Øine, som med en Krone af Milioners Værd; men den uoplyste Pøbel tænker anderledes end de fornuftige og oplyste Undersaatter, og ligesom det bør være Regenten om at giøre, at have disses Bifald, saa bør han og giøre sig en Pligt af at skaane hines Skrøbeligheder, naar det kan skee uden et større Tab for det Almindelige.
No. 58.
Dm danske gamle Normand Christian
Jacobsen Drackenberg adskillige Syner og underlige Hændelser, som han har havt
2961
imedens han har levet, hvilket udgiør en Tid af Hundrede Syv og Fyrgetyve Aar, samt ziret med hans Portrait. Trykt hos Borups Efterleverske, fælges der og hos Kanneworff for 6 Skilling, stor i Ark i 8vo.
Er skrevet for Nyeboder og Ølhuse.
No. 59.
Børsternes Endeligt 1771. Beskreven af Jens Gaardskarl. Kiøbenhavn, fælges i No. 8. paa Børsen og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Atter et af det Slags Skrifter, hvis Forfatter belønnes med Gabestokken i andre Lande, hvor man dog har Frihed at tænke og skrive.
Velmeente patriotiske Tanker til høiere
Eftertanke og ønskende Fuldførelse. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. H. Godiches Efterleverske, og findes der tilkiøbs
3062 saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Disse velmeente Tanker gaaer ud paa at faae fremmed og dansk Guld og Sølv Mynt ind i Riget igien. Beklagelse over at Assistentzhuuset tager alt for store Renter af de fattige Invaanere. m. m. Forfatterens Hensigt synes at være god nok med sine yttrede Tanker, men han har hverken Indsigt nok i det han taler om, eller Gaver til at skrive.
No. 61.
Samlinger udgivne af Peter Frid. Suhm. 1. Bind. 1. Stykke. Kiøbenhavn 1771, trykt hos Brødrene Berling, og sælges der og i Bogladen No. 5. paa Børsen for 12 Skilling, stor 5 Ark i 8vo.
Indeholder fire Stykker, 1. Om Religionen, 2. om Skrivefrihed, 3. om Tarvelighed, 4. hvad Gelli hos Mamertinum har været for Folk. Stykket om Religionen er maadeligt, de 2 næstfølgende ere go-
3163
de, og det sidste er det lærdeste. En kort Efterretning om Bøger slutter Stykket.
No. 62.
Epitre à Sa Majesté le Roy de Dannemarck. Sur la Liberté de la Presse accordée dans ses Etats. à Copenhague chez Pierre Steinmann, Libraire. 1771. — Brev til Hans Maiestet Kongen af Dannemark, om den forundte Trykfrihed i hans Stater, fra Voltaire, stor 2 Ark i 4to, sælges hos Boghandler Steinmann for 3 Mark, Opfostringsstiftelsen til Beste.
Saa stor en Velgierning som Trykfriheden er, fortiente vel en Lovtale af den største Poet og vittigste Skribent, som Verden eier paa denne Tid.
No. 63.
Den danske Oeconomus, indeholdende 1. om Handelen. 2. om Fabriker. 3.
om Landvæsenet. 4. om Embedsmænd
3264
og Suplicantere. 5. om Borgere. 6. om Laugene. 7. om Hospitaler og Fattighuuse. Første Deel. Kiøbenhavn 1771, trykt hos I. R. Thiele, og findes der saavelsom paa Stadens Boglader, samt hos Kanneworff i Silkegaden tilkiøbs for 1 Mark, stor 4 Ark i 8vo.
En slet Stil og uordentligt Foredrag giør dette Skrift, som desuden ikke indeholder ringeste nyttig Underretning eller Opdagelse, temmelig kiedsommelig at giennemlæse.
NB. Disse 63 Bøger udgiør i alt 157 3/4 Ark, og koster 6 Rixdaler § Mark og 12 Skilling.