Fortegnelse
paa alle de
Skrifter
som
Trykfriheden
har givet Anledning til.
Hvori findes anført Stederne hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde.
Samt
en kort Erindring
om et hvert Skrift
til Efterretning for Liebhaberne.
Første og Andet Stykke.
Kiøbenhavn 1771.
Tilkiøbs hos Kanneworff i Silkegaden.
23
No. 1 Philopatreias trende Anmærkninger 1. om de dyre Tider og Handelens Svaghed. 2. Om Rettergang. 3. Om Geistlighedens Indkomster. Skrevne i Kiøbenhavn den 23 Novem. 1770. og efter Forlangende ved Trykken udgivne. — Namqve fatebor enim, dum me Galathea tenebat, Nec spes Libertatis erat, nec ulla Cura Peculi. — Trykt paa I. G. Rothes Bekostning, og findes tilkiøbs i hans Boglade No. 8. paa Børsen, saa og paa Adresse-Contoiret for 12 Skilling, 3 Ark. i 8vo.
Dette Skrift, som næsten ingen anden. Fortienester har, end at Forfatteren har
4sagt offentlig og ved Trykken bekientgiort, hvad man tilforn lod sig nøie med at snakke om i smaa Sælskaber, var det første der udkom, og har avlet alle de andre af sig. Hvad hans Aarsager til de dyre Tider angaaer, da synes de til Deels temmelig rigtig trufne, men hans Midler til got Kiøb ere noget militairiske. En uindskrænket frie Handel er hans inderlige Ønske. Vores Rettergang vilde han have indrettet paa sin Tyrkisk, og Geistlighedens Indkomster vil han have regleret efter Krigsstandens; han meener at Hunger var et Middel til at giøre dem lærde og dydige. De Tillæg om Visdommens Skiebne, Hiertet i Europa og Eslernes Klage, afskildre Forfatterens Genie.
No. 2.
Den tyrkiske Ræv, en Oversættelse. Kiøbenhavn 1771. i I. G. Rothes Boglade paa Børsen, hvor den, saavelsom hos Biering paa Addresse-Contoiret sælges for 8 Skilling, stor 3 1/2 Ark. 8vo. — Altsaa 2 Skilling mindre for hvert Ark end forrige, hvilket uden Tvivl kommer deraf, at
5Forfatteren er selv Forlæggere; thi Boghandlerne have siden Trykfriheden sat 2 Skilling paa hvert Ark.
Ikke desmindre er denne Fabel eller Allegorie paa en Regent og hans Ministere, som forestilles ved Løven og Reven, vel værd at læse. Oversettelsen kunde taalt at være noget bedre.
No. 3.
Philodani Undersøgelse af Philopatreiases Anmærkninger. 1ste Hefte. Kiøbenhavn 1770, trykt hos A. F. Stein i Skidenstrædet og findes sammesteds tilkiøbs, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 12 Skilling, stor 3 3/4 Ark i 8vo.
Et læseværdigt og grundigt Skrift, skiønt der vel hist og her ere nogle Raketter, saasom pag. 22. hvor han vil at Kompagniet skal giøre Regnskab, fordi de have paa deres egen Bekostning ladet oprette Statuen paa Amalienborg; og naar han siger at den har kostet saa meget som om den var af massiv Sølv, da veed han vist ikke Prisen paa Sølv, ikke heller hvad Statuen veier.
6No. 4.
Philodani Undersøgelse af Philopatreias Anmærkninger. 1. Om Rettergang. 2. om Geistlighedens Indkomster. 2det og sidste Hefte. Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein, findes der tilkiøbs, og hos Kanneworff i Silkegaden for 1 Mark. 5 1/4 Ark stor i 8vo.
Er ligesaa ordentlig, grundig og velskrevet som første Hefte.
No. 5.
Om Philopatreias tvende Anmærkninger
i et Brev til en høi Herre, fra F***g. Gud velsigne Kongen, at det maa gaae Landet vel. Kiøbenhavn 1770, sælges paa Addresse-Contoiret, Syge- og Spisnings-Kassen til Fordeel for 8 Skilling, trykt hos H. I. Graae, 2 1/4 Ark stor i 8vo. Er nu 2den Gang oplagt.
Naar man undtager overflødige Complimenter til den høie Herre og Excellence, samt Forfatterens alt for hidsige Hevngierrighed imod den stakkels Philopatreias, saa læses det øvrige med Behag.
7No. 6.
Velmeente Erindringer i Anledning af
Philopatreias tredie Anmærkning om Geistlighedens Indkomster. Kiøbenhavn 1771. Selges i den Mummiske Boglade hos Heineck og Faber for 8 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.
Er skreven vel og sindig.
No. 7.
Den 145 Aars gamle norske Bondes
Spaadomme om forunderlige Tildragelser, som skal skee; og apocryphiske Tanker om høie Hemmeligheder. —169*. Kiøbenhavn 1771, trykt hos Joh. R. Thiele i Peder Hvitfeldts Strædet, findes der og hos Kanneworff i Silkegaden tilkiøbs for 6 Skillingstor 1 1/4 Ark 8vo.
Der synes at ligge megen Ondskab skiult i dette snedige Digt.
No. 8.
Grundede Tanker over Philopatreias Anmærkninger, saavit Geistligheden især an-
8gaaer, til høiere Eftertanke og Syge-Kassens Tarv, om noget ved Afsetningen vindes, offentlig meddeelt. Kiøbenhavn 1770, trykt hos A. F. Stein. Selges hos Faurschow paa Addresse-Contoiret for 10 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.
Er meget grundigt udarbejdet, men skrevet med formegen Hidsighed. Grundigst og best er det Stykke som afhandler Geistlighedens Lønnings-Maade.
No. 9.
Anmærkninger over Philopatreias Afhandling om Geistlighedens Indkomster, af Philoteropatreias, Medlem i Patriot-Selskabet. Kiøbenhavn 1770, trykt hos A. F. Stein, og findes tilkiøbs hos Pelt paa Børsen for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.
Ikke hele Indholdet sees af Titelen; thi en Fortelning om Ravnen, som til Slutning er anført, er meget pegende.
No. 10.
Den franske Reputations merkværdige Sygdom og derpaa fulgte Død og Be-
9gravelse, med en endnu aldrig saa holden Liig-Procession ved hendes Biesættelse i Forglemmelsens Tempel, under en kort men ziirlig Parentation. Tilligemed en curieux Skrivelse fra de Elisæiske Marker af den avanturieuse Ridder Don Qvixot til en fornemme Dame Donna Grandezza, samt en Samtale imellem tvende vandrende Riddere Don Sebastian og Don Pedro, Halvbrødre til Donna Grandezza og Don Quixots Blodsforvandte. Kiøbenhavn 1770, trykt hos I. R. Thiele og sælges der saavelsom hos Kanneworff i Silkegaden for 10 Skilling, stor 4 1/2 Ark i 8vo. — Den er tilskrevet Hans Excellence Hr. Greve C. W. von Ahlefeldt.
Titelen kan vel være nok til at give et Begreb om Skriftet, som ikke er Original, men oversat af det tydske.
No. 11
Anti-Philopatreias trende Anmærkninger 1. om de dyre Tider. 2. om Rettergang. 3. om Geistlighedens Indkomster. Skrev-
10ne i Kiøbenhavn den 21 December 1770. Qvi legitis Flores & Humi nascentia Fraga, O! fugite hinc Pueri! frigidus latet Angvis in Herba. — Trykt hos I. R. Thiele, og sælges der og hos Kanneworff i Silkegaden, samt i No. 8. paa Børsen for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
I de tvende første Anmærkninger mærker man ikke at Forfatteren har nogen Skade; thi det han siger imod Philopatreias, om de dyre Tider og deres Aarsag, saa og om Rettergang, er ganske got og menneskeligt; men naar han kommer til Gejstligheden, bliver han reent afsindig; thi den Maade, paa hvilken han forsvarer deres Sag, bliver de ham kun liden Tak skyldig for.
No. 12.
Philopatreias første Fortsættelse, indeholdende fire Anmærkninger. 1. om Handelen. 2. om Krigsstanden. 3. om Tings-Vidners Førelse. 4. om Videnskabernes Opkomst. Skrevne i Kiøbenhavn 1770. Kiøbenhavn 1771, trykt paa I. G. Ro-
11thes Bekostning, og findes tilkiøbs i hans Boglade No. 8. paa Børsen for 12 Skilling, stor 3 1/2 Ark i 8vo.
I Henseende til Handelen, da ønsker Forfatteren, at Kiøbenhavn maatte blive til et Oplagssted for Østersøens Vare, at Hollandske og Engelske Skibe, som nu seile os forbi, kunde tage dem i Kiøbenhavn. De mange Procuratores der findes i Forsamlingerne paa Børsen, gefalder ham ikke. Han lover os med det første en Plan til Handelens Opkomst, og indbyder Patrioter til at indsende ham deres Tanker og Forslag, da han vil give dem Vegt ved sit Navn.
Han snakker noget om Krigsstanden. Han klager og ikke uden Grund paa Sagernes langsomme Fortgang ved Retterne, formedelst de Ophold der skeer ved Tings-Vidners Førelse, og giør et rimeligt Forslag, til at hemme noget af Uordenen. Regentens Lyst til Videnskaber og deres Forfremmelse, holder han med Rette for det fornemste Middel til at sætte dem igien i Flor.
12No. 13.
Philocleresias Anmærkninger over Philopatreias Anmærkning om Geistlighedens Indkomster. Kiøbenhavn 1771, sælges i Bogladen No. 8. paa Børsen for 6 Skilling. Stor halvtredie Ark i 8vo.
Dersom intet bedre var skrevet i denne Materie, saa kunde man læse dette. De som have et svagt Syn, kunde dog endnu med megen Lethed benytte sig af dette, da det er trykt med saa læselig en Stiil, at 22 Sider opfyldes med det, som ellers 8 pleier at kunde rumme.
No. 14.
En almindelig Recept, som af Grunden heldbreder skrueløse Hierner, saa at Taaber, Daarer og Narre af alle Sorter, besynderlig de der ere befængte med franske Moder, kan ved samme igien erlange den sunde Fornuft. — O cives, cives! quærenda infania primum, Hac ter felices. Horat. — Kiøbenhavn 1770, trykt hos I. R. Thiele, og sælges i No. 8. paa Børsen og hos Kanne-
13worff i Silkegaden for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.
Titelen lader lidt Markskrigeragtig. Skriftet er ellers en Oversættelse af et vittigt fransk Skrift, der for længe siden er bekiendt under Titel Inoculation de bon Sens, og som paa den Tid og det Sted, hvor det først er skreven, havde mere Indflydelse end her. Originalen er taget efter Naturen, gid Copien kunde betage os Lysten til at copiere!
No. 15.
Svar til Philopatreias, angaaende de
Geistliges Inkomster, af Philaletes. — Qvo causa melior, forsque dcterior trahit, inclinat animus, semper infirmo favens. Stal. — Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein, stor halvtredie Ark i 8vo, Sælges paa Addresse-Contoiret for 10 Skilling.
Uden Tvivl er dette det beste Skrift af alle de der er udkommet til Geistlighedens Forsvar i denne Tid.
14No. 16.
Lovtale over Skobørsten, holden som en Indvielses-Tale ved Skobørste-Templens Oprettelse i gammel Grønland. Med tvende Kobberstykker til større Oplysning; men uden Aarstal og Bogtrykkerens Navn, stor halvtredie Ark i 8vo. Sælges hos Boghandler Pelt paa Børsen og Kanneworff i Silkegaden for 1 Mark og 8 Skilling.
For 4 a 5 Aar siden havde det været halsbrækkend Arbeid, at lade denne Bog trykke; men nu forundrer ingen sig derover. Dog seer man hvor stor Virkning Vanen og Opdragelsen har; thi Bogtrykkeren har ikke engang vildet være sit Navn bekiendt. Og dersom det anrørte Partie kunde skrive, saa vilde det endnu see galt ud med denne Lovtale; en af dets Lærde, har dog allerede ladet udgaae en liden Preliminair til en Bandstraale, under Titel, altid Noget Nyt, men sielden noget got. Hvoraf Forfatteren til Lovtalen kan see, hvad han har at frygte for, i Fald det skulde slaae løst.
15No. 17.
Tanker til nøiere Eftertanke om gode Love i et Land, og deres nøie Efterlevelse har sin Indflydelse paa det Almindelige, samt om Banqvens Tilstand og dens Hjelpemidler. Kiøbenhavn trykt Hos L. N. Svare boende i Skindergaden og findes sammesteds tilkiøbs for 6 Skilling, stor halvandet Ark i 8vo.
Spørsmaalet om gode Loves og deres Efterlevelses Indflydelse paa det Almindelige, har Forfatteren uden Tvivl tænkt at kunde besvare sig selv, siden han i Skriftet neppe berører det. Det er Banqven der liger ham meest paa Hiertet. Et saare klogt udfundet Forslag til Banqvens Lettelse er det betydeligste her findes: Folk skulde levere al deres Sølv til Mynten mod Obligation og Renter. Forfatteren er den første der tilbyder sig. Dette kan man tilgive ham; men naar han siger, at her er et udfeiet og forarmet Land, saa synes
han lit uhøflig. Tobaks-Handelen
faaer heri et lidet Ørefigen, og nok et udgives til Slutningen til en dum Adels-
16mand og Proprietair, der er stolt af sine Privilegier.
No. 18.
Tanker til nøiere Eftertanke om Banqven i Kiøbenhavn og dens nærværende Tilstand. Kiøhenhavn trykt hos L. N. Svare, og findes der tilkiøbs for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Dette er er svagt Ekko af Philodanus, broderet med samme Forslag, som findes i næst foregaaende, at Undersaatterne skulde levere deres Sølv til Mynten. Forfatteren af dette Ark, maa uden Tvivl være af en Stand, der fritager ham fra de betydeligste Skatter og Paalæg, siden han faa meget raaber paa, at der skal settes Skat paa hans Med-Undersaatter, der vist har faaet saa meget, de vel taale. Han raaber paa Overdaadighed, som siden K. Friderik IV. Tid er stegen saa høit, at en Borger behøver nu at giøre dobbelt saa megen Bekostning paa sit Bryllup, som den Tid, naar han vil ansees for en hæderlig Mand. Han veed altsaa ikke, at en skikkelig Borger i Friderik den Fierdes Tid forærede sin
17Brud i det mindste for et Par Tusinde Rixdaler Juveler. Denne Overdaadighed fik vi hemmet, vi blev af med vore Juveler, og Landet tabte mere end en Milion derved.
No. 19.
Ole Smedesvens Begrædelse over Rissengrød, skreven af ham selv. Kiøbenh. 1771, trykt hos I. R. Thiele, og sælges i Bogladen No. 8. paa Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo. — Dette er tilskrevet Marketenter-Lauget, som det ret got passer sig for, ved følgende Linier:
"Jeg Eder ogsaa bør med Billighed beklage, Som har saa meget tabt ved de aflagde Dage, Som nu ei ere meer. — Den Fordeel er alt tabt, Som Eders Riis i Vand med Melk har Eder
skabt. -—
Man seer heraf, at det er skrevet i Anledning af Helligdagenes Afskaffelse. Denne Piece er ellers skreven i samme Stiil som Patrollen, skiønt denne heri faaer en liden Snubbert. Men minst vilde man vente at see en Professor K. og H. at faae en Hilsen paa saa smutsige Blade.
18No. 20.
Den 124 Aars gamle Bondes Børge Olsens Syn, om forunderlige Tildragelser, og Tanker om høie Hemmeligheder, skrevne Aar efter Guds Byrd 1693, og til Trykken befordrede ved hans Sønnesøn Ole Børgesen 1771. Kiøbenhavn, sælges i Bogladen No. 8. paa Børsen for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.
Forlæggeren af den forhen under No. 7. i denne Fotegnelse anførte Spaadom, har vist seet skievt til denne Piece, saasom det er den førstes Indfald, denne sidste har forandret og omstændeligere udført; men endskiønt dette er et lidet Tyverie, saa bør disse 2 Forfattere dog ikke regne det saa nøie imellem hverandre, siden de ligne hinanden saa meget, og komme begge overeens deri, at de Viise et saa ædeltænkende Hierte. Mon en Fader burde elske det Barn, der glædede sig, naar nogen af dets Sødskende bleve straffede for Forseelse?
No. 21.
En Erindring til de unge Adelsmænd. Kiøbenhavn, trykt hos N. Møller 1771.
19sælges hos Kanneworff i Silkegaden og Hof-Bogtrykker Møller for 8 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Den alvorlige Forfattere af denne Prediken, formaner de unge Adelsmænd til for Guds Skyld at blive sædelige flittige og dydige; en meget god Erindring, som kunde have staaet paa et langt mindre Rum end et heelt Ark, og der endda til saa høi en Priis.
No. 22.
Junior-Philopatreias første Deel, fem Anmærkninger, 1. Sammenligning af de gamle og nye dyre Tider i Dannemark, og hvoraf baade Handelen kan bringes paa Fode og neddæmpes. 2. Om Rettergang og Dommere. 3 Om Mængden af Betientere. 5. Om Geistligheden. 5. Om de danske Sølv-Aarer og andre skiulte jordiske Rigdomme, hvor de ere at sinde. Sluttet i Kiøbenhavn den 22 December 1770. Trykt hos T. Borups Efterleverske, og sælges hos Kanneworff i Silke-
20gaden og paa Børsens Boglader for 1 Mark, stor 3 1/2 Ark i 8vo.
Denne svimlende Forfattere har den Gave, at skrive saa uforstaaelig og forvirret, at man kan faae Hovedpine af at læse ham. Han farer fra de Perser og Meder til de Danske, og fra disse til hine, uden at man mærker at han bevæger sig. I Steden for første belovede Afhandling paa Titelbladet, faaer man en saa kaldet Sammenligning, imellem det gamle og nye Dannemark, afhandlet under følgende Stykker: 1. Om
De gode og Dyre Tider, Dannemarks Handels Magt, hvoraf baade kan qvælde og neddæmpes. 2. Dannemarks Tab og Skade af sidste Frihandel i alle Stænder til Sædemanden. 3. Frihandel og hvorledes. 4. Skaden af frie Handel i 200 Aar om at erstatte. 5. Hvad Handel og Farvande vi først bør begynde.
Prægtige Titler! Sproget undtagen — og man skulde vente her ret noget stort, men for at Viise hvorledes det er udført, kan man allene læse det korteste
21Stykke med Titel: Skaden af fri Handel
i 200 Aar om at erstatte, pag.
21. hvilket besvares saaledes: "Alt hvad de Lande Holland, Engeland og Tydskland have og handle med, kan vi og have, det har de 2de høiviseste Konger Christianerne, den II. og IV. viist i deres Tider, da de afskaffede hiin skadelige Lybekske og Hamborgske frie Handel her, og gav lige Frieheds-Octroy, til hver Kiøbsteds Kiøbmand i Handel og Told, hvorved de begyndte den langtbortliggende Handel paa Ostindien, Guinea og Vestindien." Læseren meener vel, at dette ikkun er et Præludium til Afhandlingen, nei det er den hele Afhandling om dette Stykke; man seer altsaa heraf, hvad man kan vente sig i det øvrige. Havde ellers denne Forfattere Forstand til at skrive, som han har Dristighed, saa passede sig hans antagne Navn ret got paa ham, og da kunde han være sin ældre Broder fuldkommen værd.
No. 23.
Junior-Philopatreias fire Anmærkninger, 1. Om de danske Guld- og Sølv-Myn-
22ters Noblice-Handel. 2. Hvorfore vore Fabrikker gaaer overstyr, og vore Fabrik-Vare ere dyrere end vore Naboers. 3. Maaden at skaffe Kiøbenhavn Handel, for at skaffe hele Riget Handel, og at vi kunde give ligesaa let Kiøb som et andet Rige. 4. Om Hovedstaden Kiøbenhavns Levemaade og Klædedragt, og hvad de Fattige der leve af. Anden Deel. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele, og findes der tilkiøbs, saavelsom hos Kanneworff i Silkegaden og paa Børsens Boglader for 12 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Denne Deel lader til at være skrevet af en ikke aldeles drukken Mand, i Henseende til Stilen og Sproget, der dog ikke er saa afvigende fra den første Deel, at man jo vel kan see det er samme Forfatter.
Det betydeligste her forekommer i den første Anmærkning, er at Autor udlader sig med, at vore Dukater skulde været blevne udførte i Sukkerpotter ved Skippere, som han til Lykke ikke nævner ved Navn, men anraaber dog en Sr. Gram, (Gud veed
23hvilken Gram han meener,) at han skulde lade holde Forhør over samme Skipper og lade ham sige for hvem, og hvorhen han førte disse Dukater.
Den anden Anmærkning ligner Anmærkningen i første Deel. I tredie Anmærkning skimtes nogle Udsigter til et og andet got Forslag. En heel Hob dum Vittighed findes i den fierde Anmærkning og hvad Forfatteren siger i den sidste Anmærkning uden Nummer, kunde let komme ham dyrt at staae, da det synes ikke at være troligt, hvad han der siger.
No. 24.
Pro Memoria til Philopatreias, fra Mag. Johan Arent Dyssel. Den Kongelige nye Opfostrings-Stiftelse til Beste. Sandbye i Laalland den 5 Januarii 1771. Kiøbenhavn trykt hos A. H. Godikes Efterleverske, og sælges paa Addresse-Contoiret for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.
Dette Skrift er muntert, men indeholder for Resten intet betydeligt, som jo
24i de forhen anførte Skrifter til Geistlighedens Forsvar er sagt og skrevet. Man forefinder en heel Deel franske Ord og Talemaader, som letteligen havde været at undgaae, cher Ami, et proprement ameubleret Huus, propreté, enfin & c. kunde gierne siges paa Dansk.
No. 25.
Upartisk Undersøgelse om de Academiske Examina ere Videnskaberne og Lærdommen til Gavn eller Skade. — utile dulci. Horat. Kiøbenhavn 1771. Trykt hos H. I. Graae, boende ved gammel Strand, og sælges paa Addresse-Contoiret for 10 Skilling, stor 3 Ark i 8vo.
Det er de Akademiske Examina paa den Maade de nu holdes, som Forfatteren holder for skadelige og urimelige. Skriftet fortiener at læses, og Forfatterens Forslag at eftertænkes af dem, der kunde udvirke nogen Forandring i det Forfatteren klager over med megen god Grund.
25No. 26.
Nye Tanker over Indholden af Philopatreias Anmærkninger. Kiøbenhavn, trykt hos P. H. Höcke i store Helliggeist-Strædet og findes der tilkiøbs for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Titelen lover nye Tanker, skiønt man ikke finder andet end en liden Deel af det man har hørt og læst i de forrige anmeldte Besvarelser imod Philopatreias; dette er og det eneste man med Billighed kan udsætte paa dette lidet Skrift, der er skrevet i en reen og god dansk Stiil.
No. 27.
Et offentlig allerunderdanigst Taksigelses-Brev til Deres Kongel. Maiestet, Kong Christian den Syvende, Arve-Enevolds Konge til Dannemark, Norge & c. & c. og de tvende Kongeriger Acania, Acra i Guinea, samt til de i Archipelago Caribiske Eylande: Crabben-Eyland, Biqve, St. Croix, St. Thomas, St. Jean, Beschetten Eiland, store og lille Eiland Passagie, Eiland d'Advetz, Eyland Blan-
26ko, Annegade, St. Eiland, og de fire smaae Salt-Eilande, endnu et Eiland uden Navn af 7 Miles Længde, for
Skrive- og Trykke-Frieheden af Junior-Philopatreias, som derfor takker Hiertelig. Offereret paa vor allernaadigste Konges høie Fødselsfæst, som er det gandske Riges største Glædes-Dag, den 29 Januarii 1771. Kiøbenhavn, trykt hos J. R. Thiele, og sælges sammesteds og hos Kanneworff for 4 Skilling, stor 1 Ark i 4to.
Undersaatterne, og gid de maatte skiønne derpaa, skylde vist vor store Monark den høitideligste Taksigelse for Trykkefriheden, som bliver en af de største Velgierninger der nogensinde kunde viises os; men Skade er det at en forrykt Mand har været den første, der har paataget sig Commissionen.
No. 28.
Tanker ved at igiennemlæse Betragtningen over Hoveriets Afskaffelse i Dannemark. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele i Peder Hvitfelds-Strædet, og
27findes sammesteds tilkiøbs, saa og hos Kanneworff i Silkegaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Forfatteren har mueligen tænkt som en god Proprietair, det meeste af det han her anfører imod Forfatteren af Betragtningen, men lyver uden Tvivl, naar han siger, at han efter at have læst den deri forekommende Beregning over en Hovedgaard 283 og vel flere Gange, begyndte først at tvivle om dens Rigtighed; og naar han endelig paastaaer, at den er falsk, synes det og, at han her maaskee kunde lyve, saasom han ikke beviser det.
No. 29.
Jeppe Vægters Betragtninger over Staten og det almindelige Beste, samlede paa hans Nattevagt i Aaret 1771. Sælges i Bogladen No. 8. pna Børsen for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Den Deel af Staten, som denne Jeppe giør sine vitløftigste Betragtninger over, er Studenterne. Han vil ikke have, at der skulde være saa mange af dem, paa det,
28at de der vare kunde være lidet vissere paa Levebrød, og ikke staae saa stor Fare for at hungre; thi Jeppe, som Vægter, maa føde sin Broder Hr. Magisteren. Den gode Jeppe har altsaa ret til at ønske en Forandring, der kunde skille ham af med denne lærde Byrde. De øvrige Betragtninger bestaae alle i korte Samtaler, saasom om at ophæve alle Lauge, skiønt det lader til, som de snart skulde ophæve sig selv; at Akademiske Forlæsninger skulde holdes paa Dansk; at alle Religioner bør taales; at forbyde Brændeviin; at ingen maatte studere, uden han havde Midler; at ingen maatte foragtes fordi han var et uægte Barn.
No. 30.
Forslag til at finde Udveie til Krigstienerens bedre Besoldning. Kiøbenhavn, trykt hos Bødrene Berling, og findes der tilkiøbs for 1 Mark danske, stor 2 1/2 Ark i 8vo.
Uden Tvivl har denne Forfattere af Forsigtighed sat saa høi og ublue Pris paa dette Skrift; thi man skulde vel ikke troe
29at det var af blot Uforskammenhed. Han har uden Tvivl været bange for, at en maadeligere Priis skulde foraarsage en større Afsætlighed end han ønskede, hvorved det kunde falde i for mange af de Personers Hænder, som han søger at giøre ulykkelige ved sit Forslag.
Dette Forslag, som man med Kiedsommelighed maa vente efter paa 32 med lutter unyttig Snak opfyldte Sider, kommer man endelig til paa den 33te, og bestaaer deri, at Fredstienerne og Tienerinderne, som han kalder Tienestefolk af begge Kiøn, burde til Soldaternes bedre Belønning af deres Løn afkortes, en Kudsk og en Tienere 10 Rd. aarlig, og en Tienestepige 5 Rdlr. og i Steden for de tilforn har taget Fæstepenge, nu give. Dog skulde dette ikke strekke sig længer end til Rangspersoners Tienestefolk; de der tiener Kiøbmænd og Haandværksfolk, er han saa barmhiertig at undtage. Det urimelige i dette Forslag, som man saa længe i Forveien har hørt snakke om, falder enhver i Øinene, der allene besidder menneskelig Fornuft, og lidt mindre Ondskab end Forfatteren af Forslaget.
30No. 31.
Svar til Autor af det nylig udkomne Forslag til at finde bedre Udveie til Krigstienernes Besoldning. Kiøbenhavn 1771, trykt hos J. R. Thiele, og sælges hos Kanneworff i Silkegaden for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.
Dette Svar indeholder det betydeligste af hvad der kan siges imod foregaaende Forslag, som desuden er af den Art, at det neppe fortiener Besvarelse.
No. 32.
Formeenentlige Aarsager til de mange paa en vis Tid arriverede Fallissementer ved Brygger-Lauget her i Staden, uden Aarstal, Bogtrykkerens eller Stedets Navn hvor det er trykt, sælges hos Forfatteren selv for 8 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.
Disse formeenentlige Aarsager skal efter Forfatterens Meening bestaae fornemmeligen i den Vedtægt, at ingen Brygger under 5 Rdlrs. Mulct maa kiøbe noget Femersk Korn for sin egen Regning, i Absigt at tvinge de Femerske Skippere til at
31sælge for en fastsat Priis, men herved skal være foraarsaget, at disse Skippere gaae til andre Havne med deres Korn. Savnet af saa stort et Qvantum Korn skal da have forhøjet Priserne paa den Siellandske Byg over 6 a 7 Mark pr. Tønde. Som Bi-Aarsager anfører han:
1. Den Vedtægt, som Lauget efter megen Strid blev overtalet til at indgaae for faa Aar siden, bestaaende deri at ingen Brygger maatte paa Torvet give mere end 8 Mark for Tønden af Byget under 50 Rdlr. Straf, hvor ved Bryggerne siden af Mangel maatte nødes til at kiøbe det af Maltgiørere og andre for 15 til 17 Mark Tønden.
2. At der brygges saa overflødig paa
Bryggerhnuset saavel til Kroersker, som til Huusholdninger, at Laugets Brygninger ere derved anseelig formindskede; men uagtet dette, og at Lauget af hver Bryg aarlig lader sig afkorte 1 Rdlr. som efter Hr. Bagges Regning skal ndgiøre imellem 3 a 4000 Rixdaler, saa har dog Interessenterne aldrig faaet Skillings Uddeeling derfra, men i usædvanlige Tilfælde maattet give 2 Rixdaler af hver Bryg.
323. At naar Directionen ved Bryggerlanget aabner dets Malt-Magazin, maae de Interessentere, som trænge dertil, betale i Mark mere for Tønden end Maltgiørerne tage.
4. Den Haardhed Directionen øver efter Conventionen imod de Bryggere der have Restance ved Laugshuset, saa at de forbyde dem at brygge indtil de have betale
No. 33.
Notice. Trykt hos Brødrene Berling, og fælges sammesteds for 6 Skilling, stor 1 1/4 Ark i 8vo.
Under saadan Titel har 6 Oldermandens adjungerede, og 12 Laugets ccmmiterede Bryggere besvaret Sr. Bagges næstforegaaende Skrift, og nogenledes igiendrevet en Deel af hans Foregivender imod Directionen. I øvrigt er denne Notice skreven i ordentlig og god Stiil; men lidet mere forkleinende for Sr. Bagge end det behøvedes, saa og noget for lidet, oplysende i adskillige Poster, hvilket sidste dog fornemmeligen burde have været Hensigten.
(Fortsættelsen skal følge.)