Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifter I, stk. 21 [Der annonceres 25. sept. for Fortegnelsen over Trykkefrihedens Skrifters "Første, Andet og Syvende Stykke"; antagelig en fejlhøring af "Første- og Andettyvende Stykke"]

Fortsættelse

Fortegnelsen

paa alle de

Skrifter

som

Trykfriheden

har givet Anledning til,

hvor de sælges, hvad de koste, og hvor mange Ark de indeholde.

Med en kort Erindring

om et hvert Skrift.

Første og Tyvende Stykke.

København 1771.

Tilkiøbs hos KANNEWORFF i Silkegaden i No. 66.

2

Anmældelse.

Samuel Conrad Schwach, Kongelig privil. Bogtrykker og Boghandler i Aggerhuns Stift i Norge, antager Subscription paa en norsk Huusholdnings-Kallender, forfattet og forbedret af Cancellie-Raad og General-Conducteur Christopher Hammer i 2de Dele med smukke Vignetter. Den første Deel skal indeholde: Hvad der skal giøres Inden- og Uden-Gaards hele Aaret igiennem. Den anden Deel skal indeholde 13 Cap. og handle om Malning, Meel, Brød, Øl, Aggerdyrkning og Have-Væsenet, Astrologie, Hexekunst, med videre, som sees af en trykt Plan der kan faaes hos Boghandler Prast paa Børsen, hvor Subscribenterne kan lade deres Navne tegne.

Begge Tomer bliver overladte til Subscribenterne for 1 Rdlr. 72 Skilling paa Trykpapir, og 2 Rdlr. 24. Skilling paa Skrivpapir, hvoraf den halve Deel betales ved den første Tomes Annammelse, og den anden halve Deel, naar den sidste leveres, da den anden Deel tilligemed tvende Kobber-Plader, bliver mere end dobbelt saa stor, som den første. Elskere og Skiønnere af de Oeconomiske Videnskaber anmodes at lade sig tegne til Verkets Befordring, da Bogen strax skal blive trykt, naar man seer at Bekostningerne nogenlunde kan bestrides.

3

No. 287. Danophili Besvarelse paa de i det danske Magazin for patriotiske Skribentere No. 38. fremsatte 5 Spørsmaale, hvorhos ved hver Besvarelse er føiet en Moral til

Dannemarks Riges Opkomst.

Bonum multorum, privato Singulorum commodo longissime præferendum.

At alle leve vel, er Statens Velfærd,

Nytte,

Bort nogles Overflod, du Statens falske

Stylte.

4

326 Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolph Thiele, boende i Peder Hvitfeldtsstræde. Sælges sammesteds, saa og hos Kanneworff i Silkegaden i No. 66. og paa Børsens Boglader for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Disse 5 Spørsmaale angaae Bønder og Proprietairer, og ere i Korthed af følgende Indhold: 1. Om det er mueligt for en Husbonde at bringe sine Bønder i en langt slettere Tilstand end de nu ere? 2. Om ved nogen Anordning kan bestemmes og befales, hvorvidt en Husbonde skal forstrække sine Bønder? 3. Om fornuftigviis kan ventes, at Prisen Jordegods herefter enten vil stige eller falde?

4. Om det ikke var tienligt, at Herredsfogden mødte ved Skifterne paa Proprietair Godserne, ligesom Birkedommerne paa Kongens Godser?

5. Om det var fornødent, at Proprietairene bleve befalede at lade udnævne Synsmænd fra Retten, naar de vil tage Fæld over en Bonde gaard, og at Bonden af Amtmanden bliver anordnet et Forsvar til at bivaane Synet, og derefter tale i Sagen? — — De

5

327

fleste af disse anførte Spørsmaale ere ikke ilde besvarede.

No. 288.

Baronen af Bratingshøi og Selskab, hvoriblandt Dannefærd, som Landmand faaer Leilighed at tale med Baronen om en frie og aldeles ubunden Agerforfatnings almindelige Fordele.

Agricola patriam parvosque nepotes sustinet. Virgil. Georg. Libr. 2.

Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolph Thiele, boende i Peder Hvitfeldt-Stræde. Sælges paa samme Steder som næstforegaaende for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

Forfatteren betragter Skaden af Fælledskabet, Nytten af dets Ophævelse, Hindringerne for Ophævelsens Iværksættelse, og endelig hvorledes disse Hindringer og den Skade af de hos Bonden herskende skadelige Fordomme kunde hæves.

6

328 No. 289.

Forslag til en Kongelig Reformations Kommission, i Hensigt at forfatte en retskaffen varig Plan for Ekonomie- Kommerse- og Finants-Væsenet i Dannemark, ved Christian Martfeldt, Kansellieraad og Sekretær ved Landhuusholdnings-Sælskabet. Kiøbenhavn 1771, trykt hos August Friderich Stein. Sælges hos Forfatteren 2den Dør fra Assistentzhuuset, samt hos Kanneworff i Silkegaden i No. 66. for 1 Mark, stor 4 1/2 Ark i 8vo.

Det var at fornærme vore Læsere, ifald vi foretoge at berette dem Indholdet af dette Skrift, da vi bør formode, at ingen som elsker Fædrenelandet, som lader sig dets Velgaaende være magtpaaliggende, og som finder Behag i sand Kundskab om de rette Midler til dets Velstand, har ladet det ligge ulæst; men gid man allene ikke af Egenkierlighed, Selvklogskab eller Misundelse, lader det blive ved at læse det!

7

No. 290,

329

Hiertet er min Dronning, Fornuften er min Konge, eller Svar paa det i Magazinet fremsatte Spørsmaal No. 72. Er det mueligt at en Hustrues Boelere kan være hendes Mands oprigtige Ven og troe Raadgivere? Naar Manden tager ham til sin Fortroelige, hvad bliver da Følgerne deraf for dem alle tre og Børnene? — Her er et Svar, men her spørges om det er grundig og efter Ønske? Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. Rudolph Thiele, boende i Peder Hvitfeldts-Strædet. Sælges og paa Stadens Boglader og hos Kanneworff i Silkegaden i No. 66. for 6 Skilling, stor 1 1/2 Ark i 8vo.

Dumt er Spørsmaalet, og ligesaa dumt er hele Svaret. Man kan see, at det er af samme Forfattere som den Allegoriske Drøm og nogle andre ligesaa devote Piecer. Han maa uden Tvivl være affældig og til Alders; thi det lader som han af Desperation eller Misundelse havde paataget sig at være Kydskheds og Dyds Herold.

8

330 No. 291.

Forsøg til Betragtninger over Johannes Theologi Aabenbaring. Forfattet af Peder Marcusen i Kousted, Nørre-Jylland, Aar-Huus-Stift. Kiøbenhavn 1771, trykt hos Nicolaus Christian Höpfner, Directeur over Hans Kongel. Maiestets og Universitets Bogtrykkerie. Sælges hos Rothe i No. 8. paa Børsen, hos Bogbinder Carum i Randers, og hos Forfatteren i Kousted ved Randers for 6 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.

Dette skal kun være til en Prøve paa en udførlig Afhandling om denne Materie, til hvilken Forfatteren indbyder Prænumeranter. Af Prøven kan man see at Forfatteren har læst; men hvorvidt han er skikket til at giøre dette Arbeide bedre end fine Formænd, kan man ikke aldeles lige med Vished.

No. 292.

Jeg ligger for Døden, kom og beret

mig. Og det skedte ved en Hændelse, at

9

331

en Præst drog den samme Vei ned, og der han saae hannem, gik han hannem afsides forbie. Kiøbenhavn, trykt hos L. N. Svare, boende i Skindergaden, og findes hos hannem tilkiøbs, 1771. Sælges og hos Møller og Jonge paa Østergaden for 4 Skilling, stor 1 Ark i 8vo.

Forfatteren vil ved dette ondskabsfulde Skrift hevne sig over nogle af Byens Præster, som efter hans Beretning, om Aftenen Klokken 11. skal ved deres Tienestefolk være blevet nægtet at komme til en Syg, som vilde berettes; men der behøves mere til at troe, at dette Menneske skulde frem for alle andre have havt det Vandhæld, at sende forgieves Bud til 4 Præster, førend han kunde faae den 5te overtalt til at komme, end allene at see det paa Prent, i disse for offentlig Løgn og Bagtalelse saa heldige Skrivefriheds Tider. Dette slemme Menneske har endog den Dristighed, efter at have giort sit Beste til at beskiemme vore Præster, at anraabe dem om at lade Lovens Torden rulle over de Mægtiges stolte Hoveder, paa de Steder, hvor Herren har givet dem Magt og Myndig hed til at tale. Af baade det ene og det

10

332 andet kan man letteligen see, hvad man har at troe om Skriftet og dets Forfattere.

No. 293.

Et Merkværdigt Syn over Kiøbenhavn i

i Følge med den allegoriske Drøm. Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Borups Efterleverske boende i store Helliggeist-Strædet. Sælges og hos Møller og Jonge paa Østergaden for 6 Skilling, stor

2 Ark i 8vo.

Det er de overblevne usolgte Exemplarer af den allegoriske Drøm, hvilken vi under denne Fortegnelses No. 274. have anmældt, som denne Drømmere har været opvask nok til at vedhefte dette hans saa kaldte mærkværdige Syn, for at blive sit Kram qvit. Synet er som Drømmen, saaledes som det kan falde i en forrykt og usammenhængende Hierne. Desuden tales paa Titelbladet om et Syn; men i Skriftet bliver det til en apocrypphisk Tale, holden af en velgiørende Silphe eller Luftgeist.

11

333

No. 294.

Nye Prøve af Skrivefrihed. Kiøbenhavn, trykt i Pressens gyldne Alder 1771. Sælges paa Stadens Boglader og hos Stein i Skidenstrædet for 12 Skilling, stor 2 1/2 Ark i 8vo.

Tanker ere Toldfrie, siger Forfatteren i sin Fortale, men naar de trykkes maa de dog tolde, og dette tænkte han maaskee ikke paa, da han skrev disse dristige Stropher, som indeholder Erindringer og Regler for Kongen, samt Forfatterens egne Betænkninger over et og andet Foretagende. Megen Sandhed, meget rigtigt og got findes paa disse poetiske Blade; men Forfatteren havde kundet giort det endnu bedre, dersom han i alle Ting havde havt den sande Oplysning og Indsigt, og ikke rettet sig efter hvad der siges i Byen. Ikke desto mindre bør man vente, at hans Dristighed kan undskyldes, for den Redeligheds Skyld der synes at veilede den.

No. 295.

Et nyt Brev fra Jomfr. Rebekka Abeltoft til sin Broder, som haver læst hans Betænk-

12

334

ninger over dem, som uden Ægteskab og videre Straf avle Børn sammen. Kiøbenhavn, trykt hos Panl Herman Höecke, 1771. Sælges sammesteds, saa og paa Stadens Boglader for 10 Skilling, stor 2 1/4 Ark i 8vo.

Vi have under No. 263 i denne Fortegnelse anmældt det Skrift, paa hvilket dette er en Besvarelse, og meget vel udarbejdet Igiendrivelse. Forfatteren, i hvo han er, har fuldkommen indseet de Grunde, der have givet Anledning til den omtvistede Forordning; de svage Hoveder, som nu ikke kan begribe den, behøve allene at læse dette Skrift, der uden Tvivl vil stille dem tilfreds.

No. 296.

Tanker om Præsternes Gaarder og Jorder, samt disses Indvikling i det skadelige Fælledskab af Philander. Kiøbenhavn 1771. Sælges hos Kanneworff i Silkegaden i No. 66. for 8 Skilling, stor 2 Ark i 8vo.

13

335

Den urimelige Plan til en aarlig staaende Pengeløn for Præsterne, af Comphilopatreias, (see No. 110 i denne Fortegnelse,) erindrer og igiendriver denne Forfattere i Korthed, og giver artige Betænkninger over et og andet Træk i samme. Derefter Viiser han den betydelige Nytte det vilde være for Landet, og hvor nødvendigt det er, at det skadelige Fælledskabs Ophævelse først og fornemmeligst blev foretaget ved Præsternes Gaarder, det vilde iblant andet blive et virksomt Middel til at faae Bønderne til at holde Vandet fra deres Agre, da de derved bleve nødte til at grøfte. ”Her ligger, siger Forfatteren, mange Domme, Kongelige

Ordres om den Sag. Her spørges offentliglig,

hvad Middel her er imod den skadelige

Efterladenhed; men hvad hielper, det, at Collegier spørger, og Patrioter svarer, naar de nyttigste Anslag aldrig bliver sadte i Værk. Amtmandene glemme saadanne Ting; hvad hielper Kongens Bekymringer,

Omsorg og Befalinger til Landets Beste, naar de allene oplæses og henlegges. Gud send dog en Patriotisk Aand i Betienternes Hierter til at understytte den beste Konges Villie, eller og en Nidkierheds Aand i

14

336 Kongens Hierte, til at straffe forsømmelige og unyttige Betientere. Hvor er det Sted, hvor vore nyttige Forordninger til Landets Opkomst sættes i Værk? Forunderlige Dumdristighed! at slaae endog de nyeste Ordres i Glemmebogen. Hvor er den nye Forordning om øde Gaarders Opbyggelse? Hvor mange Gaarder ere opbygte? Hvor mange Mulcter ere for den Forsømmelse, eller rettere Foragt, inddrevne? Man har ikke engang æsket Præste Attest. Hvor er den om Tjenestefolk paa Landet? Hvor er den om Fælledskabets Ophævelse? de med flere ere casserede; thi at de aldrig adlydes, men trodses, det er endnu værre. Den viseste Salomon kan intet udrette, naar han har dovne og utroe Embedsmænd. Skal Kongens Villie skee, da maa den sættes i Værk; skal Fælledskab ophæves, da maa det alvorlig befales og begyndes paa; gid da Begyndelsen maatte skee med Præstegaardene, saa fulgte nok Resten." Endelig besvares og her baade de rimelige og urimelige Indvendinger, der kan giøres imod Fælledskabs Ophævelse ved Præstegaardene. Forfatteren fører overalt en Munter og behagelig Stiil, der foruden den

15

337

Grundighed og Korthed, med hvilken Tingen er afhandlet, giør dette Skrift meget læseværdigt.

No. 297.

Alle Menneskers nødvendige og skiønsomme Eftertanke om Jorderiges falske Christendom udi Sacramenternes vildfarenden Misbrug, samt Lærdomme og Oplysning om dets rette Brug, samlet og sammenskrevet paa eenfoldigste Maade, og til Trykken befordret af Erich Meyer. Christiania, trykt hos Kongelig privil. Bogtrykker og Boghandler i Aggerhuus-Stift, Samuel Conrad Schwach, 1771. Sælges samme Steds, og i Kiøbenhavn hos Salto i Vimmelskaftet, hvor Collectionen No. 17. sees over Døren, for 1 Mark 8 Skilling, stor 9 1/4 Ark. i 8vo.

Vi vide næsten ikke, hvad vi skal sige om denne besynderlige Skribent. Det synes ikke at Ondskab mod Religionen har givet ham Pennen i Haanden, endskiønt visse pøbelmæssige og gemeene Talemaader om de hellige Ting i Kirken, vel kunde bringe os paa de Tanker; men meget mere en fanatisk Aand og en sygelig

16

338

Indbildning, ved hvilken han med stærke Skrit nærmer sig til Sværmernes Klasse. Vel har han været saa fornuftig i sin Tilskrift til Hans Maiestet Kongen, at sige os: at han er en Læg Mand, saa han derfore kunde synes at have Fordring paa en lemfældigere Dom; men da han alle Vegne i Skriftet viser sin Foragt, baade for Lærdom og de Lærde som kan have Indsigt i Grundsprogene, saa kan man sige om ham: per qvod qvis peccat, per idem punitur & idem; thi hans hele Skrift er skrevet fordi han ingen Indsigt har havt i Skriften og dens Fortolkningsmaade, og ellers havde han ikke fundet Grunde for sine sære Meninger, og aldrig meddeelt Publicum saadan forvilder Hiernespind, af hvilket vi til en Prøve vil henviise Læseren til pag. 89. samme Proces maa nu o.s.v. til Enden pag. 90. Saadanne mystiske og forrykte Tanker findes næsten i det Hele Skrift, som røber tydelig nok en svimlende Hierne. — —

(Fortsættelsen følger.)

NB. Disse 297 Skrifter udgiør i alt 937 1/2 Ark koster 35 Rixdaler 3 Mark og 8 Skill.