Om Nævningernes Kaldelse.

Umiddelbart efter de almindelige, for den borgerlige Retspleje og Strafferetsplejen fælles Bestemmelser om Domstolenes Ordning finde de Regler, der omhandle den for Strafferetsplejen ejendommelige Nævningeinstitution, deres naturlige Plads. Det nærværende Udkasts andet Afsnit handler derfor om Nævningernes Kaldelse, Herunder indbefattes dog kun de Regler, i Henhold til hvilke den Kreds af mænd fastsættes, blandt hvilken Nævningerne til hver enkelt Sag skulle udtages. " Disse Regler ere uafhængige af den enkelte Straffesags Gang og høre til den almindelige Ord- ning af Domsmagten. De Bestemmelser der« imod, som omhandle Udtagelsen af Nævninger til den enkelte Sag blandt den forud fastsætte Kreds af mænd, danne et Led i den enkelte Nærningesag; de måtte derfor optages i Udkastet til Loren om Strafferetsplejen og indordnes blandt de Regler, der omhandle Hovedforhandlingen for Nævninger, se det sidstnævnte Udkasts fjerde Afsnit Kap. IV. §§ 311—322. Dermed står det videre i Forbindelse, at også Reglerne om de Forholdet til den enkelte Sag vedrørende Grunde, der gjøre Nævninger inhabile, ere optagne i Udkastet om Strafferetsplejen ligesom med Hensyn til Dommere og andre Rettens Personer, se det Nævnte Udkasts Første Afsnit Kap. III. Æmnet for nærværende Afsnit falder naturlig i 4 Kapitler, af hvilke det Første indeholder almindelige Bestemmelser med Hensyn til Nævningers Kaldelse, medens de andre tre i den ved Forholdets Natur angivne følgeorden omhandle den Række af Foranstaltninger, ved hvilke Betingelserne for Udtagelsen af Nævninger til den enkelte Sag skaffes tilstede.