III.
Underretter.
§ 23.
Kjøbenhavn med Kjøbenhavns Amtsraadskreds (§ 2) henlægges under Kjøbenhavns Stadsret. Hver af de andre i § 2 nævnte Kredse henlægges under en By- og Herredsret eller Herredsret.
§ 24.
Underrettens Virkekreds omfatter Behandling og Paakjendelse af Retssager samt Foretagelse af Retshandlinger i det Omfang, som bestemmes ved Lovene om den borgerlige Retspleje og Strafferetsplejen.
§ 25.
Til Underretternes Virkekreds henhører fremdeles ndenfor den egentlige Retspleje: a) Thinglæsningsvæsenet; d) Formandskabet i Landversenskommissioner overensstemmende med Lov af 30te Decbr. 1858 § 2;
o) De Retsbetjentene ved Lov af 23de Januar 1862 angaaende Tiendevederlagets Berigtigelse paahvilende Forretninger; samt udenfor Kjøbenhavns Stadsrets Omraade: c) De ved Lov af 26de Maj 1868 om Umyndiges Midlers Forvaltning § 7, jfr. Bekjendtgj. af 11te Maj 1869, og ved samme Lovs § 10 til Skifteretterne henlagte Forretninger, forsaavidt Loven om den borgerlige Retspleje ikke medfører Forandring heri; e) Notarialforretninger.
Den for Kjøbenhavn nugjældende Ordning med Hensyn til de under Litr. cl nævnte Forretninger udvides til at gjælde for Kjøbenhavns Stadsrets Omraade. Notarialvæsenets Ord-
ning i sidstnævnte Retskreds fastsættes ved særlig Anordning.
§ 26.
Kjøbenhavns Stadsret bestaar af en Formand og 12 andre Medlemmer.
I sø- og Handelssager, som høre for Kjøbenhavns Stadsret, famt ved Konkursbehandling af Handlendes, Fabrikanters og Skibsrhederes Boer tiltrædes det paagjældende Kammer af Stadsretten (§ 27) af 2 sø- og handelskyndige Medlemmer efter de nu ved Søog Handelsretten gjældende Regler. Det Medlem af Stadsretten, hvem Kammeret er overdraget, er Formand.
Til Retten horer et Skriverkontor, som forestaaes af en Byskriver, samt et Pante- og Brevskriverkontor, som foreftaaes af en Pante- og Brevskriver. Ved Skriverkontoret ansættes 12 Fuldmægtige, ved Pante- og Brevskriver« kontoret 4 Fuldmægtige; hvert især forsynes med det iøvrigt fornødne Kontorpersonale.
§ 27.
Til Varetagelse af de i §§ 24—25 ommeldte
Forretninger er Stadsretten delt i 12 Kamre, som hvert overtages af en Dommer, der behandler de til Kammeret hentagte Sager som Enkeltdommer. Forretningernes Fordeling mellem Kamrene bestemmes af Formanden med Iustitsministerens Villigelse. Formanden fordeler, efter Forhandling med Rettens øvrige Medlemmer, Kamrene imellem Medlemmerne. Naar det gjøres fornødent, kan Formanden overdrage til et Medlem af Netten midlertidig eller i enkelte Sager tillige at udfore Forretninger i et andet Kammer end det ham tildelte.
§ 28.
Skjøde- og Pantebøgernes forelse horer linder Pante- og Brevskriverkontoret. Beslutninger vedkommende Førelsen kunne tages af Pante- og Brevskriveren eller en Fuldmægtig. Stadsrettens Formand fansætter, efter Forhandling med Pante- og Brevskriveren, Forretningernes Fordeling.
Thinglæsninger og Aflysninger foregaa ved de Kamre, som behandle borgerlige Domssager; Formanden fastsætter Fordelingen med Justitsministerens Billigelse.
§ 29.
Skriverforretningerne ved Stadsrettens førstjellige Kamre, samt Oppebørsel af og Regnskabsaflæggelse for Retssportler, høre under Rettens Skriverkontor. Fogedforretninger, og de til Skifteforvaltningen horende Forretninger kunne, forfaavidt der ikke derved bliver Spørgsmaal om Afgjørelse af Tvistigheder, efter Dommerens Bestemmelse udføres af den Fuld mægtig, søm er tildelt det paagjældende Kammer.
Stadsrettens Formand fastsætter, efter Forhandling med Byskriveren, Forretningernes Fordeling.
§ 30.
Om Tiden for ordentlige Møder i de Kamre af Stadsretten, der behandle Domssager, trasser Stadsrettens Formand med Justitsministeriets Billigelse Bestemmelser, som offentliggjøres; overordentlige Møder kunne berammes af Dommeren i det paagjældende
Kammer. Møder i andre Sager berammes af Dommeren overensstemmende med Lovene om Retsplejen.
§ 31.
By- og Herredsretterne bestaa hver af en Dommer og en Retsskriver.
Retsskriveren har paa eget Ansvar at fore Retsbogen i alle Retsmøder, derunder dog ikke indbefattede Møder af Foged og Skifteretterne, ej heller i paatrængende Tilfælde Møder under Førunderføgelsen i Strafsesager, fremdeles at meddele Udskrifter af Retsbøgerne samt efter Dommerens Anvisning at besørge alle de under Retten hørende Skriverforretninger og Udfærdigelser. Han oppebærer de befalede Retsgebyrer og aslægger Regnskab derfor; han føreftaar og foretager de Thinglæsning og Aflysning af Dokumenter vedkommende Forretninger, dog at Afgørelse af, hvorvidt en faadan bor finde Sted. i Tvivlstilfælde henhorer under Dommeren, samt fører Skjøde- og Pantebøgerne. Endvidere forestaar han udenfor Kjøbenhavns Stadsrets Omraade Notarialforretningerne.
Paa Dommerens Begjæring kan der af landsrettens Formand meddeles Retsskriveren Bemyndigelse til i Dommerens Forfald og paa hans Ansvar at udfore Fogedforretninger ug de til Skifteforvaltningen horende Forretninger. Bemyndigelse til paa Dommerens Ansvar at udfore de nævnte Forretninger kan ogfaa paa hans Begjæring af Landsrettens Formand meddeles andre dertil egnede Mænd enten for Tilfælde, hvor Dommeren har Forfald, eller for et bestemt Tidsrum, hvor de stedlige Forhold maatte udkræve det for større eller mindre Dele af Retskredsen.
Paa Retsskriverens Begjæring kan Landsrettens Formand give dertil egnede Mænd Bemyndigelse til paa Retsskriverens Ansvar at udfore Notarialforretninger enten for Tilfælde, hvor retsskriveren har Forfald, eller for et bestemt Tidsrum, hvor de stedlige Forhold maatte udkræve det for større eller mindre Dele af Retskredsen.
Med Hensyn til Udpantningers Foretagelse ved Sognefogeden gjælde Reglerne i Lov om den borgerlige Retspleje 7de Afsnit 2den Hovedafdeling.
§ 32.
Forfaavidt der i Henhold til § 13 ved Kongelig Anordning er truffet Bestemmelse om, at sø- og handelskyndige Dommere skulle tiltræde en Landsret i sø- og Handelssager, kan det i Forbindelse dermed, hvor Forholdene tilstede det, bestemmes, at By- og Herredsretter skulle tiltrædes af 2 sø- og handelskyndige Medlemmer i Sø- og Handelssager samt ved Konkursbehandling af Handlendes, Fabrikanters og Skibsrederes Boer.
§ 33.
Ved Kongelig Anordning bestemmes Byog Herredskredsenes Thingsteder.
Tildeles der en Retskreds flere Thingsteder, fastsætter Anordningen de Dele af Kredsen, som med Hensyn til Rettens ordentlige Møder skulle henhore til ethvert af disse. Thinglæsning og Aflysning af Dokumenter skal dog for hele Retskredsen foregaa ved det Thingsted, der i Anordning betegnes som Hovedthingsted: men Retsskriveren er Pligtig ved de ordentlige Retsmøder paa ethvert Thingsted i Kredsen at modtage Dokumenter, som indleveres til Thinglæsning eller Aflysning, samt efter Forudbegjæring at udlevere thinglæste og aflyste Dokumenter.
Dommeren stal have Bolig ved Kredsens Thingsted eller, naar Kredsen har flere Thingsteder, ved Hovedthingstedet. Dog kan Justitsministeren tilstede Afvigelse herfra.