Sjette Afsnit.

Sjette Afsnit.

Lovens Træden i Kraft, Overgangsbestemmelser.

Forinden Loven kan træde i Kraft, vil der udkræves dels en Omordning af forskjellige Forhold ved Lov dels en Række Foranstaltninger fra Administrationens Side. Den Frist, der som Følge heraf må førefkrives for Lovens træden i Kraft, vil uden Tvivl ikke kunne fastsættes kortere end i § 146 føreslået.

Medens det er indlysende, at Udkastets Bestemmelser ikke egne sig til at gjælde for færoerne, opstår der som Følge af den Kgle Lands-Over samt Hof og Stadsrets Bortfalden det Spørgsmål, hvilken af, de nye

Domstole der stal fungere som Overret for de Nævnte Der. Dette Hverv henlægger § 146 til den nordsjællandske Landsret.

På Grundlag af den hidtil bestående Inddeling i Underrets- og Politikredse har der i flere Henseender mellem Beboerne af samme Kreds udviklet sig et vist Fællesskab med Hensyn til adskillige økonomiske spørgsmål, såsom Opførelsen af Thing- og Arresthuse, Vedligeholdelsen af samme o. s. v. Da den Inddeling i Underrets' og Politikredse, som det føreliggende Udkast forudsætter, hyppigt må føre til en Sammenlægning af flere ældre Kredse, ligesom det også kan vise sig nødvendigt at dele en hidtil bestående Kreds mellem forskjellige nye Kredse, samt da der endvidere i de nye Kredse vil fremtræde et Fællesskab af lignende Art som det overnævnte med Hensyn til visse ved Procesreformen nødvendiggjorte nye Indretninger (jfr. således § 108 Nr. 4), vil der på flere Måder kunne opstå spørgsmål om, hvorledes der stal forholdes med Hensyn til de oven Nævnte Fællesanliggender. Spørgsmål af denne Art egne sig imidlertid ikke til at af« gjøres ved en fast Lovregel, men kun under Hensyn til de i hvert enkelt Tilfælde føreliggende Forhold. I §§ 147 og 151 har man derfor overensstemmende med de ældre Udkast føreflået at henlægge afgjørelsen til Administrationen, idet den fornødne Betryggelse for alle i Betragtning kommende Interesser formentlig vil opnåes, naar de herhenhørende Spørgsmål afgjøres af Justitsministeren i Forbindelse med Indenrigsministeren efter Forhandling med vedkommende kommunale Myndigheder.

Af den i § 33 givne Bestemmelse om, at Thinglæsning og Aflysning af Dokumenter altid stal foregå ved Hovedthingstedet, er det en naturlig følge, at, hvor en af de nye Underretskredse dannes ved Sammenlægning af flere hidtilværende Kredse, må disses Skjødeog Panteprotokoller gå over til Hovedthingftedet for at afbenyttes for hele Retskredsen. Dette er derfor fastsat i § 148. Deles en hidtilværende Underretskreds, vil det ikke kunne

undgåes, at der meddeles Udskrifter af Skjedeog Pantebøgerne for de Deles Vedkommende, som overgå til en anden Retskreds, medens Registrene Sædvanlig ere forte sognevis og fåledes kunne afleveres delvis. De Udgifter, som medgå til de fornødne Udskrifter af Skjøde- og Pantebøgerne, har man i Lighed med de ældre Udkast anset det for rettest at pålægge Statskassen.

Om det Spørgsmål, hvilken af de nye Domstole der skal overtage sådanne Sager, som ved den nye Sagsørers Træden i Kraft svæve for en af de hidtil bestående Retter, gives der i § 149 Forskrifter, som ikke behøve nærmere Forklaring. Medens dette Spørgsmåls Afgjørelse horer hjemme i det førelig' gende Udkast, have derimod Bestemmelserne om, efter hvilke processuelle Regler — nye eller gamle — Behandlingen af de svævende Sager efter hint Tidspunkt bliver at fortsætte ved de nye Domstole, deres naturlige Plads i de tvende Rettergangslove.

Hvad angår de nuværende Dommeres og andre ved Retterne ansætte Embedsmands Forpligtelse til at modtage beskikkelse ved de nye Retter, eller efter Omstændighederne som Politimestre, gives de fornødne Bestemmelser i §§ 150 og 152. Ligesom disse vistnok ville findes stemmende med Forholdets Natur, således kræver Billighed formentlig den i § 150 sidste Stykke optagne Bestemmelser, hvorefter det, forfåvidt der i nærværende Lov gjøres strengere Fordringer til juridisk Examen for Dommere eller andre Retsembedsmænd end efter de hidtil gjældende Regler, dog stal have sit Forblivende ved disse med Hensyn til Mænd, der allerede ere beskikkede som fådanne, samt med Hensyn til Mænd, som nu have bestået juridisk Examen og beskikkes i løbet af 10 År fra denne Lovs træden i Kraft. En lignende Overgangsbestemmelse er i § 153 givet med Hensyn til Adgangen til at blive Sagfører efter den nye Ordnings Træden i Kraft, hvorhos det i Paragrafens sidste Stykke fastsættes, at de i 5 te Afsnit givne Regler om Højesteretssagførere, Iandsretssagsørere og Underretssagførere såvel

i Henseende til Retten til at give Møde for Domstolene som i Henseende til andre Rettigheder og Pligter skulle finde Anvendelse med Hensyn til de mænd, der tidligere ere beskikkede i de Sagførerstillinger, som efter det gamle Systems Tredeling svare til hine.

finder dette Medlem dog Anledning til at udtale, at ligesom han under Forhandlingerne på flere væsentlige Punkter, navnlig af Organisationsudkastet, ikke har kunnet følge Flertallet, men stillet særlige Ædringsførslag, der dog ikke have vundet Kommissionens Tilslutning, således må han forbeholde sig Frihed til under Lovgivningsværkets senere Gang efter den Lejlighed, der måtte gives ham, at forsøge på at gjøre sine afvigende Anskuelser gjældende på den Måde og i det Omfang, han måtte anse for rigtigt.

Gndskjønt Kommissionens Medlem C. V.
Nyholm af forstjellige Grunde har afholdt sig
fra at indgive noget disfentierende Votum,