IV.

Om Lon, Dagpenge m. v.

Hvad angår de ved Retterne ansætte Embedsmænds Lonninger, har man vel ikke miskjendt den store Betydning, en hensigtssvarende Ordning af disse Forhold vil have for den hele Reforms Gjennemførelse, men man har dog måttet anse det for at ligge udenfor Kommissionens Opgave herom at stille Forslag. § 59 indfkrænker sig derfor til at udtale, at de herhen horende Spørgsmål forfåvidt Udkastet ikke lader den hidtil gjældende Ordning uberørt, som ved Høiesteret, fastsættes ved en særlig Lov, der træder i Kraft samtidig med nærværende Lov, medens Bestemmelsen af de Beløb, der skulle tillægges Retterne til Bestridelse af Kontorudgifter og Lign., henvises til Finantsloven.